Anbefalinger og beslutninger

[Deleted]

Det var ikke altid lige stille og roligt at være en betydningsfuld person i en storby. Uanset hvad man gjorde og sagde, så ville der altid være folk, der var uenige, og der ville altid være nogen, der var så meget uenige, at det, hvis man ikke passede på, kunne koste en livet. Et af disse forsøg havde kostet Mersera en bodyguard livet fremfor hendes eget. I mange år havde hun sagt, det var noget pladder, og hun nok skulle kunne klare sig selv. Det mente hun stadig langt hen af vejen, men forsøgene var blevet hyppigere og værre henover de sidste hundrede år. Hun var måske blevet for direkte omkring sine meninger i forhold til, at havfolket havde et særskilt samfund og havde brug for flere fodnoter, så der blev taget hensyn til deres særlige vilkår. Det gjorde, at nogen mente, at hun kunne være ganske arrogant, og ikke så på øens samfund som et hele, men kun tænkte på sig selv og sine egne. Hvilket i bund og grund også var sandt, selvom hun ikke sagde det direkte. 

At finde en ny bodyguard stod højest på prioriteringslisten. Ikke hendes egen, men fra hendes personlige rådgivere. Sinder Aegis skulle være deres bedste anbefaling, så Mersera havde blot accepteret det. At skulle ud i en masse samtaler med alle mulige - det gad hun egentlig ikke. Hvis Aegis var god, så blev det Aegis. Og var han ikke god, så blev pladsen jo alligevel hurtig taget af en anden. Møde ham var hun jo nødt til, så derfor havde hun inviteret ham ind på sit kontor i rådspaladset. Før eller siden ville han jo være i nærheden det meste af tiden alligevel. 

[Deleted]

Sinder var kendt som en utrolig freelance bodyguard, han havde beskyttet mange mænd og kvinder gennem sin tid, helt op til denne dag havde han dog aldrig været det for en politiker. Han havde ingen interesse i politik selv, han var mere bare en mand der gik op i filosofi. Han var iført en læder brystplade og skulder beskyttere, hans sværd sad ved hans sider. Han gik med et roligt tempo gennem hovedstaden af Tayevania, han var måske et lidt underligt syn efter som de fleste kentaurer ikke satte ben i byer så meget. Han var et sær tilfælde, han havde altid færtet sig mere med mennesker end med hans race fæller. Han gik op af skridtende til rådsbygningen og så på vagterne "jeg er her for at mødes med rådsmedlem Awronwy. De så på ham og derefter gik tilside, han så på dem og gik roligt ind i den store bygning foran sig.

han tog lidt tid om at finde hendes kontor men da han endelig gjorde gik han roligt ind gennem dørene og var nød til at bukke hovedet under dør karmen, der var ikke mange steder der var bygget til hans højde. Han så på havfolkets representant "god eftermiddag jeg er Sinder Aegis" han så på hende med et roligt blik "jeg forstår de har ledt efter mig og mine ydelser" hans stemme var dyb og passede til hans krop med sort hår og muskuløse krop.

[Deleted]

Mersera skulle ærligt indrømme, i hvert fald overfor sig selv, at hun ikke havde brugt den tid til at undersøge, hvem denne Sinder Aegis egentlig var, som hun burde. Derfor så hun en anelse overrasket ud, da han trådte ind af døren og viste sig at være en kentaur. "Ja" svarede hun kort og rejste sig med et roligt, venlig smil. Det nåede dog på ingen måder hendes øjne. Det var ren høflighed. Hun gik hen mod ham, mens hun forklarede opgaven: "Som De sikkert ved, er jeg rådsrepræsentant for havfolket, og man har vurderet, at jeg er i så udsat en position, at jeg har brug for beskyttelse, så længe jeg opholder mig på fastlandet. De vil naturligvis ikke være alene på opgaven, da en træt vagt er en svag vagt". Det var sandsynligvis ikke nyt for ham, men hun var nødt til at sikre sig, at han var indforstået med opgaven. Hans race tog dig stadig en del af hendes opmærksomhed. Højden var en ting, men: "Jeg undres dog, da jeg troede, at jeres slags holdt meget sammen. Hvordan ville du have det med, hvis en af jeres forsøgte at skade mig?" I denne situation havde det været ret at være sandhedsseer, men hun måtte blot stole på det svar, hun fik, hvis der ikke så ud til at være noget, der kunne gøre hende mistroisk.

[Deleted]

han så roligt og koldt ned på hende "angriber nogen mine klienter der er under kontrakt, betyder race intet" hans øjne forblev på hendes ansigt "du havde måske forventet en menneske krop" han gav hende et kort flabet smil. Han havde ingen interesse i politik, så længe hans skov stadig stod i slutningen af dagen kunne det være lige meget "jeg kræver at være fri i en uge af gangen da jeg har en mage der skal passes om, hun bære mit barn og jeg vil gerne være en god far" han så roligt på hende uden et spor af følelse "jeg går vel ud fra penge ikke er et problem så bodyguard på ubestemt tid er en stor binding, jeg tager 20 guld om dagen og kost og logi oven i" han vidste godt hvordan man forhandlede men han hadede at danse rundt om emnet. Han sagde hvad han ville have, hvis hun ikke bukkede sig ville han finde på noget andet, måske lidt mere drastisk.

[Deleted]

Selvfølgelig havde hun forventet en menneskekrop, eller i hvert fald mere menneskelig end dette. Kentaurer plejede at være i flokke, og så stod han her og var klar til at forsvare hende selv mod sine egne. Det virkede af meget at bede en af disse om. Tilsyneladende vidste han også udmærket, hvad han ville have. Et skævt spillede kort over hendes læber: "Jeg forstår ønsket om familietid, men forklar mig hvorfor De skal have den dobbelte betaling, når De både ønsker oftere fri, samt både kost og logi oveni?" For den pris ville han kunne købe en slave stort set hver anden dag. Særligt når de nødvendige udgifter til en rimelig levestandard var med i hans betaling. Jo, hun gav kost og logi til visse af sine bodyguards, hvis de var kaldt ind udefra for små perioder. Visse havde også forhandlet sig til et sted at bo som en del af betalingen. At beskytte en med sit liv var bestemt ikke noget, der var et let eller ufarligt job. Derfor var prisen høj, men hans var for høj. Og hun var endnu ikke sikker på den loyalitet, han beskrev. Det havde aldrig reddet nogen at være for naiv, for blød eller for åben.

[Deleted]

han så på hende med et halv dovent blik da hun snakkede "hm typisk politikere, meget vel, som en rabat fordi de arbejder i rådet, kan jeg gå ned på ni guld om dagen, med før nævnte previlegier" han så på hende med et suk og så lidt mere normal ud "tag ikke fejl, det ville være et spild at skulle hente en ny representant op af havet bare fordi den gamle var lidt nærrig med pengene" han smilede til hende og var lidt kæphøj "åh tag ikke det ilde op, jeg hader ikke dig for at være politiker, jer ikke en mand der hader folk for hvad de gør" han smilede roligt "det har jeg ikke råd til, men ni guld, kost og logi, og en fri uge for hver måned, mine kontrakter løber på en højst længde af 8 måneder" han så på hende med sit normale neutrale blik.

[Deleted]

Det nye forslag var langt mere rimeligt, og hun nikkede. Resten vidste hun ikke, hvordan hun skulle tyde. Et øjeblik lød det som om, at han til gengæld ikke kunne lide hende som person, og det kunne vise sig at være et problem. Om ikke andet kunne hun give det et forsøg. Han var blevet kraftigt anbefalet, så umiddelbart måtte hun vel stole på hans ord, og at han gjorde sit arbejde. Andet kunne hurtig sætte en kæp i hjulet for hans karriere. "8 måner, 9 guld  om dagen med kost og logi, og syv dage fri indenfor hver månecyklus. Det er i orden, så længe De selv koordinere det med de andre livvagter. Jeg vil introducere jer i morgen" summerede hun op i et afsluttende tonefald og tilføjede lettere henkastet med et skævt smil: "Og jeg vil bede Dem huske, at vi endnu ikke er dus". De næste otte måner tilhørte han trods alt hende.