fresh fruit.

[Mydall Lupita Vivar]

@sinder

Solen var ikke helt komme op på midten af himlen så det var stadig tidelig på dagen, der var varmt som altid Mydall mindes aldrig og have prøve en kold da så længe hun hade levet på øen, fuglen sang lystig som altid gav skoven en munter stemning, vild dyr kunne også hørs pusle rundt ind i mellem men nok meste kentaurerne kunne høres, det var jo her de mange flokke hørt til. Mydall var dog ikke ved den flok hun hade søgt til for så mange år siden, hun var ude og gå i skoven for sig selv. Man kunne vel kalde det en vander tur, enlig gik hun og dag drømme en smule. De grå øjne hvilke blot mod det der var for and hende mens hun gik, det hvid/isblå farve hår sad som altid løst und tagen den stor fletning som gik fra toppen af hendes hovedet og ar snoet en omkring toppen af hovedet og var så bundet fast ved starten af bag hovedet igen. Hun var som altid kun iklædt det stykke læder der dække hendes bryst, men kun lig dække det hun kunne bedste lig og have så lidt på over kroppen så muligt i den varme. Hendes hale der hade samme farve som hendes hår svinge ind i mellem for at holde insekter væk fra hendes bag parti, og hænderne gang ganske afslappe ned af hendes krop. Hun var midt i en dagdrøm om en af de fremtids drømme hun hade, den typisk med mage og unger men hun var stadig ’ung’ hun line en i starten af 20’erne men hun var over 1500 år hun var stoppe med og tælle efter det, hun for satte til hun kom et af hendes ynglings frugt træt, det var passionsfrugt’s træ hun nød smagen af dem plus navne var jo Passion hvilke gjord den hade en vis filosofisk betydning i mange bøger, hun så på hun kunne godt se der ikke hang mange i hendes højde så hun måtte vel til og stå på bagben for at få en, hun var lidt sulten. Hun kigge op og satte så af og stejle og prøve ellers og nå den nærmest frugt med den ene hånd men den smutte helle tiden fra hendes finger, hun lande igen og stejle så igen for at prøve på ny.

[Deleted]

Sinder var en kriger. Det var hvad han altid var blevet kaldt, men han var en beskytter for penge, han havde lige lavet et job for en stor handelsmand, han havde betalt ham med noget guld og en smule af noget han kaldte chokolade, noget der var kommet fra det der nu var kendt som fastlandet, han havde ikke prøvet det endnu men han havde fået at vide det var sødt. Noget der ville gå godt med det var noget frugt måske, han var ikke den største mad ekspert, han spiste bare hvad der var. Han havde intet på sin overkrop på grund af varmen og luftfugtigheden, han havde nogle tatoveringer af stjerne konstellationer der havde været meget smerte fulde samt nogle ar, hans brystkasse glitrede af sved perler der havde formet, han havde noget saltet fisk ved hans sider som kunne holde sig noget tid. Han var meget muskuløs og havde et sort bagparti og sort hale som svejede frem og tilbage. Han fulgte en flod indtil han kom til et passions frugt træ med en kentaur kvinde der ikke helt kunne nå frugten. Noget slog ham, han havde beskyttet folk i hele sit liv, men aldrig havde han haft noget at beskytte. Han gik roligt hen til træet "tillad mig" hans dybe stemme var lige bag hende da han gik hen træet, han var større end hende så han havde ikke problemer med at nå dem når han stejlede men i stedet knugede han sin næve og slog træet så de modne passions frugter knækkede af og faldt fra træet hvor de landede i  den bløde underskov. Han greb et i sin hånd "de siger at denne frugt i tekster betyder stor fristelse, men jeg ser det mere som et tegn på den levende hjernes søgen efter en mage" han så på hende med et smil og tog en bid af frugten. Når det kom til kentaures måde at vælge deres livs mager var det en god strategi at vise hvor stærk man var som mand.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall stod bare og stejle og døje virkelig med og nå den dumme frugt, hvorfor skulle hendes heste krop lige være de få cm for lave. Hun forsatte med og prøve hvilke resulter i at hun begyndte og svede. Hun fik et lille chok da hun hørt en dyb stemme og lod sig lande på forbene igen og så på sinder. Hun hade ikke set den kentaur før, hun ville nok kunne huske en med det udsende. Hun så på ham som han valgt og slog træt, så de modene frugter faldt ned. Hun greb selv et par stykker og holdt i den ene arm mens hun tog en af dem med den anden, hun så på ham det var da en imponere styrke hun hade enlig først regne med han ville gør som hende da han virke til og være lidt højre ind hende. Hun lytte til det han sag og smile bare det lå jo til deres race den filosofien var ikke til og tage fejl af ”mener de ikke den levendes hjerte der søger mage?” kom det kvikt fra hende som hun så på frugten ”en frugt som har så kedelig et udsende, men inde i er så lækker og direkte smuk i sit kød og farve gør den idel til og blive kaldt en elskovs frugt” hun så på ham som hun roligt og en bid og måtte slikke sig om munden, de var virkelig lækker og meget saftig. ”ikke sandt” spurt hun som hun så på ham med et mildt blik, hun var en meget mild og blid kvinde men hun kunne blive vred men det kræve en del. Hun lod kort blikke lige ned af ham, han var godt nok en ordnelig brød måtte hun da indrømme, men de ar hvordan hade han dog fået dem? Det var ikke tit hun så den slags ar hos en kentaur mand, hade han være ude og slogs? Hun så på ham som hun tog en bid til og kunne dog mærke lidt saft måtte dryppe fra den lidt ramt vist lig over hendes bryst, nå så måtte hun vaskes bag efter det gik vel nok.

[Deleted]

han så på hende med et meget venligt smil, hans tænder var kridhvide og skinnede nærmest i det lys der blev kastet gennem trætoppende "lige præcis" han så på hende med et smil og kom i tanke om hans gave han havde fået af sin klient "de siger på fast landet at det her er en form for elskovs mad" han fandt den lille plade chokolade frem. Han så på hende og mærkede hendes blik søge ned på hans ar "jeg ved hvad du tænker, jeg er fra en flok hvor vi alle blev lært i at være krigere" han så på hende med et blødt blik "men jeg fandt dem alt for barbariske, ingen der kunne holde en god diskusion sammen og stillede aldrig nogen spørgsmål" han så på hende med et smil før han tog en bid af frugten og mærkede saften vælte ind i hans mund "se det er et trik jeg lærte mens jeg rejste rundt, hvis du ryster et træ vil frugten der er moden give slip og falde til jorden. Lidt som en metafor for alle levende væsner, alt vi har brug for er et skub" han smilede roligt før han gik lidt tættere på hende "fortæl mig, hvad er dit navn og har en skønhed som dig en mage" han så på hende mens hans muskuløse overkrop spændtes lidt.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham som han smile til hende, sikke et smile var han virkelig en af hendes art? Han virke så anderledes ind normal kentaur mænd, og dog han line jo hende dog i en mandlig udgave og minus bryster men ja den samme. Hun så på pladen med chokolade han hev frem ”fra fastland!? Har de snakke med en fra fast landet” nysgerrigheden lyst ud af de sølvgrå øjne, mens hun så han kom nærmer hun måtte ligge de frugter hun hade i armen ned på jorden så hun fik en hånd fri, hun så på pladen og den så sær ud var den virkelig spiselig? Hun så på ham som han snakke om hans flok aldrig hade hun mødt den flok og det var vist også meget godt for de lød da ikke helt behalig eller som dem hun hade levet hos. Hun så på ham som han snakke og smile bare ”sandt et enkle skub man sætte 1000 ting i gang på samme tid, og ud af de 1000 vil vær i sær dele sig og gå vær sin retning” hun så på ham som han spurt til hendes navne og om hun hade en mage, hun lo lidt ved han spændet over kroppen ” navne er Mydall Lupita Vivar og siden de virker så ivrig omkring jeg har en mage så nej.. jeg har ikke fundet en i nu der rigtig passer” hun så på ham og smile bare venligt og blidt til ham, inden hun spist vider af sin frugt til den var spist. Hun slikke fingeren rene og så på ham, ”og dem? Hvad hedder en stor kentaur som dem så? De må da have en mage de burt stå og lægge an på” hun puffe til ham med sin bagdel og begyndt roligt og gå fra ham bare for at se om han fuldt efter, de frugter der var på jorden lod hun ligge hun hade ikke brug for mere så andre sultne væsner måtte gerne få gavn af dem for hendes skyld.

[Deleted]

han havde to skeder med sværd der sad på hver side af hans heste krop og hans halbard var ved hans side "ak den skønne ironi har at jeg har beskyttet andre væsner men jeg har ikke nogen jeg kan kalde min egen og beskytte med mit alt" han smilede til hende, Hans sorte hår var bundet op i en heste hale, meget sjovt for nogle af menneskerne. Han så på hende samtidig med hun gik lidt væk "du virker ikke til at være så gammel, og sådan en skønhed nægter jeg at tro at der ikke er nogen der har lagt an på dig før mig " han sendte hende et blink med det ene øje mens de smaragd grønne øjne fortsatte med at kigge ned over hendes krop, hun virkede til at være en meget køndig mage. Han vendte sig så han stod lige mod hende og så ind i hendes kønne øjne "hvis du ikke har en mage ville det da være en skam" han tog et stykke af chokoladen og bed i det, det var sødt men blødt, måske var det varmen men det føltes som om det smeltede i hans mund, det smagte meget godt. Han tog en bid af passions frugten  og saften ramte hans mørke skæg han havde skaffet sig efter at være på nonstop vagt i 3 dage. Han gav hende et stykke af chokoladen også "og for at svare dig, jeg jeg har ikke været i direkte kontakt med nogen fra fastlandet, jeg fik dette som en gave af en lokal handelsmand der havde fået noget i en bytte handel" han gik tættere på hende og stod foran hende og rakte hende pladen med chokolade "det smager meget godt" han smilede roligt så de perlehvide tænder kunne ses.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham som hun var gået lidt væk men ikke ret meget inden hun hade vendt sig mod ham igen, ”en skam de virker ellers som en stærk mand” hun smile bare mildt og så på ham som han snakke og lo lidt ”de rammer rigtig jeg er ganske ’ung’ i forhold til nogle af dem jeg kender.. men ake jeg falder ikke i god jord hos alle kentaur mænd.. for nysgerrig mener de.. men har da nok være lagt and på men har ikke just kigge efter” hun smile bare, hun tog det ikke så tungt hun var sikker på der var en til hende et sted og hun hade jo masser og tide og vente i hun regne ikke med og død lige forløbe. Hun så på ham som han stod og spist vider af frugten og chokoladen, så det kunne spises facinerne. Hun så på ham ”en smule men jeg er vand til og være alene.. så har ikke lagt mærke til det just… selv om det ensomt og vander gennem livet alene på den måde.. men sådan er det nok for alle single kvinder” hun smile mildt og så på ham som han kom hen til hende så han var væsentlig tætter på, hun smile bare og så på pladen og tog den forsigtig den var da virkelig blød. Forsigtig tog hun en bid og måtte blinke et par gange, så søde! Og det smelte på tungen. Hun så nok sjov ud i hovedet hun vist slet ikke hvordan hun lige skulle reager, ”det.. søder ind noget frugt jeg har smagt.. og det smelter som modent frugtkød på tungen” hun rørt læberne lidt og gøs, det var noget underlig nåde de spist der over på fast landet. Hun så på ham som hun rakt ham pladen tilbage, det smagt godt men hun kunne mærke at bare den smule var for sødt for hende ”men jeg fortrækker nu mere passions frugtens sødme.. den har også en vis bitterhed.. som live har.. alt der sødt har også en sur side” hun så på i hans øjne med de sølvgrå øjne mens hun stod ganske roligt tæt på ham til hun igen gik men nu mere rundt om ham i steden for, ”hvad bringer dem enlig til skoven? Jeg kunne forstå de hade være et andet sted før de kom her” hun så på ham til hun stod om bag ham, hun gik rundt om ham både for at bevæge sig og holdt en smule afstand men også for at tjekke resten af ham ud, og hun måtte sige det så ud som nogle god muskler han hade i den bagkrop.

[Deleted]

han lod hende gå som hun ville "det er meget simpelt, jeg er næsten 5000 nu, og med det er det gået op for mig at en hver mand må have en kvinde ved hans side, så jeg er kommet her for at finde mig en mage, en blid kvinde der kan bære mine børn" han havde tit været en meget stor attraktion for børn når han havde været i byerne og han havde altid haft et svagt punkt for små børn. havde han bedt om betaling for hvert barn der havde redet på hans ryg havde han været en mand af mange rigdomme, men han ville ikke ødelægge det for nogen "men ikke blot det, jeg ønsker også en der kan underholde mig med diskusioner og det er et punkt de fleste af de kvinder jeg er stødt på mangler" han smilede til hende med et glimt i øjet "indtil i dag selvfølgelig hvor jeg mødte en smuk kentaur der var meget ung men smuk, hun kunne snakke med mig om passions frugtens perspektiv" han smilede til hende og vendte sig helt om til hende og bukkede for hende "og den person er dig" han blinkede roligt til hende og rettede sig stille op "hvad siger du? vil du lade mig blive din beskytter, din elskede, din mage" han smilede roligt til hende, han var utrolig seriøs når det kom til sådan noget her. Han kunne mærke hvordan at varmen bagede og at hans muskler blev mere svedige. hun så ud til at kunne bære noget stærkt afkom hvis det var kombineret med hans gener. Han smilede til hende et vinder smil med de hvide  tænder.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham som han igen vende sig rundt mod hende, hun så på ham som han snakke ”det jo sandt.. bag en vær stor mand.. stor en kvinde der dækker hans behov.. som elsker og ære ham, og op munder ham når tiderne er sværte og alt virker sort og dyster” kom det fra hende igen i det poetiske hjørne hun så på ham som han snakke om børn, de fleste kentaur mænd var da glad for børn i sær de børn der var stærke og raske. Hun så på ham, som han snakke om han var komme for og lede efter en mage, hun hade en følelse af hvor det her bare hen. Og hun måtte sig han var godt nok fristene og sig ja til, et ordentlig brød. Virke som en stærk mage, god gener og han hade være mild over for hende og virke åben som hun, men de hade ikke kendt hinanden særlig længe de var heller ikke fra samme flok. At han hade bukke for hende gjord hun følt han vist hende respekt, hun så på ham det var jo en meget vigtig beslutning. ”det er en stor ting de ber mig om.. jeg kender dem jo ikke just meget” hun så op på ham som han stod der for and hende, det ville være dumt og takke nej i sær når hun selv drømt om mage og børn, men ville han være den rigtig? For når først hun var hans mage ville de være sammen altid, og at finden en anden var ikke just så nemt. Hun så på ham, hun kunne da ikke helt stå for fristelsen og det smile der fik hende bare til og sukke og smile ”jeg må ikke være rigtig klog ” mumle hun mest til sig selv og så på ham ”du får din vilje.. jeg er din” hun så op på ham med de sølvgrå øjnene mens hun roligt tråde helt tæt på ham og lage hænderne på hans svedig bryst, nu måtte hun se om hun hade truffet det rigtig valg, eller om dette ville ende ulykkelig som hendes forældres hun håbe det dog ikke, hun så op på ham med det blid kærlig blik, kærlighed mellem to kentaur var særlig. Nogle starte pluslig andre starte fordi de parret hade kendt hinanden altid, her var de tydelig et helt pluslig starte de kendt jo ikke just hinanden på ret mange punkter. Hun stod bare der og så op på ham, mærke på hans bryst med hænderne. Så fast og solide det var som en klippe og dig med en bløder overflade, hun kigge ham i øjne inden hun lod læberne lært rør hans ikke et særligt dybt kys det var tydelig let og ømt, og nyt for hende for den sags skyld.

[Deleted]

//blackout//

[Mydall Lupita Vivar]

//blackout//

[Mydall Lupita Vivar]

((den mangle del for at forstå tråden blev fortage over pm))

Hun så på ham som han sag han ikke kunne finde på og gå og fik der efter et mere roligt ansigt, hun så på ham mens hun Lage sig ned og så bare på ham "ha ha sjovt" hun så på ham som han snakke vider om parforhold "åh du har måske styr på den slags?" hun så på ham som han holdt om hende og lo svagt "perfekt og dog med aattitude.. du en sær en " hun så på ham og gengældt kysset og lod hånden stryg ham over kinden og nød enlig og have en der holdt om hende, og med den stor krop følt hun sig temmelig tryg. hun så på ham som han snakke om et sted der var deres egen. "hm ville nok være fornuftig vis vi ender med udvidelse af vores lille familie" hun så på jorden og fandt sin læder top og tog den på igen, hun så på ham og nusse hovedet under hans hage og nød enlig og ligge der i den blød skovbund og bare nusse og holde om, det hade hun aldrig prøve før så det var rart og prøve noget nyt, hun slap dog til sidste og med besvær som det nu var med en heste krop kom hun op og ryste bag kroppen for jord, hun trængt til at blive vaske under et vandflad eller i en sø efter hånden. hun så på ham og smile blidt "hvor syntes du ville være bedste og slog sig ned?" hun så på ham og bukke sig ned i menneske kroppen og kysse ham på munden mens hun lage hænderne på hans skulder.

[Deleted]

han så på hende med et smil og lod hende kyssede hende igen, han rejste sig op. Han så ned af floden og fik en ide "jeg tror jeg har et sted som vi kan slå os ned" han så på hende med et smil og gik ned til vandet "der ligger en hule tæt ved udspringet af floden. Der er nok plads til dig og mig, måske et par børn" han smilede roligt til hende og så vandet flyde ned af og vendte sig, han kendte meget til den her skov. Han havde brugt år på at kende skoven og den her flod ledte til et flot lille sted. Han så på hende med et smil og gik hen til hende, hans hånd fandt hendes og han begyndte at gå roligt "kom med" han smilede roligt til hende og muntert.

Da de nåede det sted han havde beskrevet havde der gået en time, udspringet var op mod en klippe med en indhulning "der er den så, vi kan have fred her" han smilede til hende og kyssede hende roligt.

[Mydall Lupita Vivar]

Mydall så på ham som han sag han kendt et sted de kunne slog sig ned, hun smile bare og så på ham ”jeg tror jeg kender den hule men nu må vi se” hun så roligt på ham og mærke han tog hendes hånd. Hun begyndt roligt og gå med ham til hulen ved udspringet af floden og så på hulen som han snakke om, ”mh jo jeg kender den her hule… her har jeg sovet ind i mellem når jeg har kigge på stjerner” hun så på ham og gengældt hans kys. Hun slap hans hånd og gik ind i hulen ”jo lidt blød mås og måske hvad ellers blød tæpper eller noget så er der nemt lave en sove plads og der god mulighed for bål uden og starte en skovbrænd selv om vi nok ikke kommer til og mangle varme just” hun smile der var jo altid så lummert på øen, hun gik rundt man kunne høre lyden af hendes hove når hun gik rundt der inde det gav et helt ego ”og floden er jo her også så der nemt til bad og vand” hun gik ud af mod indgangen igen og smile blidt til sinder mens hun bare kom tilbage til ham og lage armen op om hans hals, og kysse ham på munden lidt dybere men uden tungen. hun holdt det lidt inden hun slap det og så ham i øjnene mens hun holdt om ham, "mh hvad med du enlig giver dig tid til og fortælle lidt mere om dig selv.. vil gerne kende min mage lidt beder ind hvad jeg ved i forvejen" hun så på ham og lod fingerne nusse ham blidt i nakken. 

[Deleted]

han så på hende med et smil da hun lagde sine arme om hans hals "jeg er en meget rolig mand, nyder at se på stjernerne og sove" han smilede til hende "jeg arbejder også med handelsmænd og politikere der har brug for beskyttelse" han så på hende med et smil, han så dybt ind i hendes øjne "du har meget smukke øjne" han smilede til hende og holdt sin pande mod hendes "hvad med dig selv, du har heller ikke sagt så meget om dig" han smilede til hende, han var efterhånden ikke så vild som de yngre kentaure mere, så måske var det det perfekte tidspunkt for ham at finde en mage "jeg kan hente nogle ting hertil næste gang jeg er i en af byerne" han så på hende med et roligt blik og kyssede hende blidt. Hans hånd aede hendes kind og den anden lå på hendes ryg "kan du ikke lige hjælpe med at få mit rejse udstyr af" han så på sin bagkrop der stadig havde tasker og hans våben på "det er lidt tungt" han så på hende med et blidt blik "der er bare nogle spænder du skal lukke af" han vendte sig så hun kunne komme ordenligt til "pas på våbnene de er skarpe" han smilede til hende og drejede overkroppen så han kunne bedre se, det var lidt upraktisk at han ikke selv kunne gøre det men sådan var det nu altid for ham.