Learn my love

[Deleted]

@amy

Der var gået lang tid, manden havde siddet fængslet i tårnet, blevet fodret tilpas, han var svækket, men ikke nok til at han ikke var ved bevidsthed. Corina bar sin lædertop og læderbukser, hun havde håret sat op i en stram knold og fødderne var nøgne som altid. Hun havde det største ballademagersmil på læberne, hun skyndte sig mod Aimée's nye lille hjem, og gik ind til hende.
"Rise and shine Amiée, i dag er dagen hvor vi skal torturere manden som gjorde din skønne krop ondt!" Meddelte hun, som var hun et lille barn der skulle i tivoli og glædet sig helt vildt. Hun ville lære Aimée hvordan, hun ville nyde at lære fra sig og se hende gøre disse ting. Måske, ville han langt fra være den sidste som blev udsat for tortur på den måde. Selvom det næsten var tortur nok at have skæbnen til at hvile i hænderne på en engel, skønt hun kun var halv engel, det var nok til at det var en frygtelig skæbne. Corina kunne juble, hun var så klar til det her, hjertet var i fuld firspring og hun hoppede næsten på stedet.

[Deleted]

Amiée hade knogle i den lage tid manden hade sidet fanget, hun hade enlig glemt ham der oppe hun hade gjort alt for at være den ’perfekte’ slave til corina og komme på plads i hendes lille ny hjem. Det var underligt at hun hade kunne opnå så meget som slave i forhold til den gang hun var fri, hun sad og var lige bleven færdig med at spise da corina kom ind. Amiée var iklædt en sød hvid kjole, hun hade jo opdage corina helst så hun gik i hvid. Sikker for at huske andre på hun var halv engle. Hun så først lidt underne ud før hun huske manden hun snakke om og rejste sig op, corina virke vældig munter næsten som et barn, det var enlig temmelig sødt. Hun så på corina og smile bare ”jeg glæder mig til og lære fra dem fyrstinde” hun ryddet hurtig op efter sig og gik så hen til corina, hun kunne godt fornemme hun ikke skulle lade hende vente for længe hun virke rigtig ivrig for at komme i gang med og torturere den mande, og enlig nu hvor amiée tænke på det så hun enlig også frem til det. Hun smile bare og lod blikke løbe op og ned af corina, det tøj der åh gud. Amiée mærke det krible i kroppen på ny, som det gjord være gang hun så på corina når hun var klædet i bestemt sæt tøj, hun så på hende og smile bare og vente på corina vist vej til tårnet så de kunne komme i gang.

[Deleted]

Corina forventede bestemt Aimée var oppe, men at hun allerede var parat og havde spist var jo bare perfekt. Selv havde hun været for spændt til at skulle spise, maven slog helt glædesknuder. Om man ville, fløj sorte sommerfugle i hendes mave og lavede ravage. Hun smilede stort og klappede hænderne hårdt sammen.
"Perfekt, lad os komme i gang." Lød det opstemt fra hende, hun forlod værelset, eller den mindre lejlighed om man ville. Det var tydeligt at hun forventede at hendes tjenerinde ville følge med, hun gik mod en tung trædør, denne åbnede hun og gik op af en trappe. Allerede nu kunne man høre ham beklage sig, nægte sig skyldig, det havde jo bare været en klam og dum engel, hvorfor skulle han straffes, og så kørte hans ord bare. I dette vagte det en tydelig vrede hos Corina, manden havde da intet lært, men snart ville han lære det og Aimée var den som fik lov til at sætte budskabet igennem. Da de nåede op på midten af tårnet, kom de ind i et lokale hvor et bur stod og manden stod lænket uden mulighed for at ligge eller sidde. Trætheden havde gjort han flere gange måtte hænge sig i armene og håndledene var derfor blodige og åbne sår med infektioner, hvilket i sig selv måtte gøre pisse ondt. I det han så Aimée rev han løs i lænkerne og skreg af hende. Corina smilede ondt, det her blev så sjovt.
"Her ser du nogen af de redskaber og våben du kan bruge, kun fantasien sætter grænser." Fortalte hun, næsten helt stolt. Dette var hendes hobbyrum og hun var stolt af den. Gulvet var overraskende pænt, men det blev jo også rengjort for blodet så snart fangen var enten sluppet fri eller død. På selve bordet lå en masse små redskaber, nogen lidt større end andre. På væggene hæng forskellige våben, blanke og pæne, nyslæbet og klar til brug. Der var virkelig alverdens ting. I skufferne var sytråd og nål, det brugte hun når folk ikke havde talt pænt. Alt i alt, stort set alt hvad man kunne tænke sig. Corina gik hen og tændte op i pejsen, manden begyndte at takke hende, han frøs. Hun grinte.
"Fjols." Lød det bare fra hende, det var ikke til at varme ham, men til at kunne lave brandmærker hvis det var det der blev ønsket af Aimée.

[Deleted]

Amiée så på corina og smile bare og fuldt lydig med hende, hun så på døren de kom til og hun hørt med det samme manden beklage sig. Hun fuldt roligt med op af trappen og gav et lille hop da han begynde og skrige af hende som en anden galning. Hun så rundt i tårnet hun hade aldrig set noget ligene, og så pænt der enlig var når man tænkt på hvad ting corina sikkert hade lavet her oppe. Hun så på alle redskaberne der var så mange ting! Hvor pokker skulle hun begynde, dog hade hun en lille ide til hvad. Hun så på manden og der efter hans hænder, hun kigge redskaberne i gennem hun ledt efter noget særligt. Hun fandt det til sidste, det line en kæmpe saks eller noget i den stil men det var i vært fald til og klippe med. Hun så roligt på manden og smile så engle sødt, hun gik hen til hans venstre arm og måtte stille sig lidt på tær for at nå op når nu han hang der i buret og hun stak så saksen hen til hans hånd, ”du skal have klippe negle” sag hun sødt hvor efter hun klippe hans tommel finger af, med lidt besvær hun var ikke så stærk så saksen kom først i gennem efter et par klip ”ups” sag hun og smile bare, tros manden skreg lukke hun det ude hun gav sig til og klippe vider, en efter en røg hans finger af og lade på gulvet. Da alle 5 var røgen kigge hun ned på dem, blødet stod ud af raserne fra fingerne og hun fik det ned af sig og i ansigt, rød klædt hende enlig godt fordi hun var så bleg. Hun gik pænt hen og lage saksen før hun gik hen og samle fingeren op, og fik hen og lage dem ved pejsen så de kunne ’stege’ ”dem kan han æde når de stegt” sag hun mest til sig selv og smile bare, inden hun gik tilbage til bord og tænkt på hvad hun nu skulle gøre og kigge på hvad slags brænde jern der var og valgt så en hun var ikke sikker på hvad det var men det line noget slemt så hun lage det ind i ilden så det kunne varme lidt op i mens holdt hun øje med fingeren de skulle ikke brænde bare steges.

[Deleted]

Først ville Corina se hvor pigens fantasi førte hen, måske var dødsnymfen allerede født med evner for dette, det kunne meget vel ligge i hendes blod. Hun smilede som hun holdte øje, roligt havde hun stillet sig i vinduet og kiggede kort ud, før hun igen så mod dem. Lyden af uskyldigheden som englen bar fik hende til at smile, så sadistisk i denne situation det måtte være. Hun lukkede øjnene da hun hørte på mandens smerteskrig, hun nærede sig af det, mærkede hvordan hun blev stærkere. Hendes lyse øjne åbnede sig igen og så på Aimée som allerede nu havde blod på sig, synet tændte hende, det måtte hun indrømme, men hvornår tændte sådan noget hende ikke? Hun bed sig i læben da hun hørte hendes ord, det lå naturligt i hende, det var fantastisk og det var vidunderligt at se på. Det kunne være dette skulle være underholdning på de dage hvor hun var helt nede og død for energi. En god gang tortur gjort af hendes elskede tjenerinde. Hun skulle bestemt have en belønning senere. Roligt stod hun og studerede hvad kvinden nu havde af tanker, manden så mod Corina med et bedende blik.
"Lady Corina, jeg er en af Deres egne, skøn mig, jeg beder Dem." Tiggede han, men lige efter hans sidste ord lød en høj ond morende latter fra hende. Hun gik med svingende hofter mod ham, greb fik i hans kæbe og stirrede ind i hans øjne med et hårdt blik.
"Havde du bare været en god dreng og holdt dig fra MINE personlige ejendele, var dette slet ikke sket. Men du vanærede min personlige tjenerinde og dette er din straf, mand dig dog op, du er til skam for dit folkefærd!" Lød hendes stemme kold og hård, hun sukkede dog nydende som hun klemte om hans stumper hvor der havde siddet fingre. En kold latter gled igennem lokalet igen, inden hun gik mod Aimée, hun lagde en hånd blidt på hendes skulder som tegn på hun gjorde det godt og måtte endelig forsætte.

[Deleted]

Amiée var roligt hun stod bare og holdt øje med brænde jernet og fingerne, da corina grine kigge hun dog mod corina. Hun smile bare det var en dejlig latter i amiées øre, hun var glad for at se corina more sig. Hun kigge der efter på sin ting igen mens hun lytte til corina snakke til fangen, hun smile helt ved corina kaldt hende hendes personlig ejendel. Hun følt sig helt varm ved tanken om corina så hende som hendes egne del. Hun mærke corina lag hånden på hendes skulder da hun kom hen til hende, hun smile bare munter og tog så brænde jernet der var rød glødende, og en riste finger. Hun gik hen til manden ”sulten?” hun vist ham fingeren og holdt den til hans mund ”sig ah eller av?” hun smile bare men da han ikke så ud til og spise den tog hun brænde mærke og jog det lig i maven på manden og presse til, mens han skreg presse hun det der hade være hans lille finger i halsen på ham og fjerne ikke brænde jernet inden hun var sikker på han hade slugt fingerne ”dygtig” hun smile og fjerne brænde jernet og smile ved det grim brændet mave skind og kød ”så fin” hun smile og gik tilbage og varme jernet op og forsatte på den måde til han hade 5 brænde mærker og hade spist alle 5 finger ”så dygtig” hun smile og klappe ham på hovedet, hun så på ham det ondskabs fuldt glimt gled over hendes øjne, det skreg af hun nød sin hævn der efter smile hun søde og virke bare helt uskyldig igen. Hun lage jernet fra sig og kigge redskaberne i gemme og fandt en sjov en ”uuuh hvad er det?” hun så på corina og tog den op, det var et redskab der var ment til og knuse en mands kugler, en helt særlig ’nøde’ knækker. Hun så på corina ”kan de vise mig hvordan man bruger den?” spurt hun og smile mens hun holdt den i hænderne, det her more hende måske en tand for meget, men det var hun ligeglad med hun gjord corina glad så var hun glad.

[Deleted]

I sine vildeste drømme havde hun ikke set dette her komme, at Aimée kunne være så frygtelig grusom! Hun nød showet, hun mærkede varmen mellem sine ben og måtte rette sig lidt op for ikke at skulle falde helt i staver over det. Mandens smerter mærkede hun så tydeligt, det fik hende til at smile og et blidt støn kom over de fyldige læber. Corina satte en finger i munden og bed fast i den, hun nød det her alt alt for meget. Så sadistisk som hun viste sig at være, det var jo helt vidunderligt! Det burde være halv dødsengel hun var, og med de ting hun lavede, burde hun uden tvivl miste sine vinger snart og så var hun kun mere perfekt! Da hun gik på opdagelse, så Corina til, da hun fandt et torturredskab som blev brugt til at knuse en mands kugler, det var jo perfekt. Hun grinte næsten da hun så på Aimée's begejstring. Med rolige skridt, gik hun mod manden, hun fandt sin fold frem og skar bukserne af ham, han sad helt stille, skræmt fra vid og sans. Herefter spændte hun hans ben fast ud til hver sin side så hans ædlere dele hang frit. Så vendte hun sig rundt mod Aimée og gik over mod hende, hun lod sine fingre glide hen over hendes hals og lagde hoved ind mod hendes øre for at hviske sensuelt i hendes øre.
"Den er til at knuse en del af ham som han bestemt ikke fortjener at have intakt efter at have gjort sådanne ting ved din smukke krop. Du sætter hans pung ned her, og så klemmer du den sammen her. Det er noget af det værste du kan byde en mand." Hun forklarede og viste hvordan hun skulle gøre og slog så armen ud mod manden. Lidt som, værsgo, slå dig løs. Corina hørte hvordan manden råbte og skreg bag hende, græd som pisket og prøvede virkelig at komme fri, men manglede utrolig meget styrke i form af næring og nu også blod med de manglende fingre og brændte mave. Lugten af brændt kød, blod og frygt hang tungt i lokalet, Corina elskede det!

[Deleted]

Amiée kigge på som corina spænde mandens ben ud og skar hans bukser op. Hun kigge på hans ædeler dele hvilke hun ikke så som ædle de så faktisk klamme ud, hun rynke på næsen. Og så på corina som hun hviske i hendes øre og hun bed sig slev i læben den måde hun hviske på fik det til og gyse i hende. Hun så på corina og hade mest lyst til og kysse hende men hun måtte jo ikke, så hun på manden der virkelig så bange ud.. så måtte hun jo gøre det!! Hun smile og gik hen til manden og kigge på aparet igen inden hun placer det på hans kugler, ”en lille kugle sag knæk og den anden lille kugle sag også knæk!” sag hun som hun klemt til og man kunne nærmest høre dem blive knust, hans pund hæve op og blod begyndt og dryppe ud af hans manddom. Hun smile bare ”uh den drypper det skal fikses!” hun skyndt sig hen og fandt en simpel dolke og begynd så og skære hans manddom af et lille skive af gangen til der ikke var mere tilbage, ”sådan! Så skal vi syes!” hun smile hun gik hen og lage stykkerne hun hade skårt af ved pejsen de skulle jo steges også. Hun gik hen og tog nål og tråde og begyndt mens hun bare nynne og syg såret sammen uden nogle system eller rense nålen hun syet i ham et par minutter til det var blodig og snøret helt sammen i et rod inden hun rejste sig op med blod på fingeren og armen, og mere på kjolen. Hun smile og lage også nål og tråd fra sig og gik hen og hente det nu steget manddoms stykker og begynde og tvangs foder ham med dem, mens hun sag ”spis op lille mand!” med et kæle søde stemme. Da hun hade tunget det i ham, så hun hen mod corina og smile godt dække af blod efter hånden. Der efter fandt hun en tang og smile ”uh lad os fikse de tænder!” hun smile og gik mod manden for at trække hans tænder ud, ”vil fyrstinden være så elskværdig og hold hans mund åben mens jeg hiver?” hun smile sødt.

[Deleted]

Man måtte sande at hun gjorde det godt, hun havde jo vanvid i sig, kunne hun blive en mere perfekt tjenerinde? Næppe! Corina smilede tilfreds som hun stod og så til, hun elskede virkelig lyden af hans skrig, hans tiggende råb om hjælp. Hun åbnede et vindue ud til gårdspladsen hvor dagens træning var gået i gang, hun så ud mod dem og smilede sit ballademagersmil, inden hun vendte rundt og gjorde plads til lyden kunne komme ud. Det gøs igennem folk, de vidste hvad der skete og at se Corina ikke var den som udførte det, gjorde snakken gik. Så snart Aimée ville være færdig, ville hun kaste manden ud af vinduet ned mod dem, for derefter at tage hende med den og vise hende frem, vise hvor blodig hun var. Dette ville være en endnu mere perfekt demonstration. Nogen ville blive skræmt, andre ville nyde det i fulde drag, for når en af deres egne havde forrådt lederen, var de som fulgte hende uden nogen som helst tolerance.
"Jeg er dybt imponeret, jeg behøver ikke lære dig noget som helst, du er et naturtalent kære." Lød det rosende fra Corina, hun håbede et sted at Aimée vidste hvad det betød, det ville jo betyde at hun blev belønnet. At hun blev draget med ind i det, fik hende kun til at smile stort, det var skønt at få lov til at være med og Corina var jo stærk så at holde en kvæstet mand var intet problem. Hun greb fat om hans kæbe og hans overlæbe for at tvinge dem fra hinanden.
"Det kan jeg godt se, forfærdelige tænder, smiler af ugerninger mod min ejendel. Jeg så godt hånen, du burde lige ledes få tilset dine øjne!" Lød det koldt og næsten kælent fra hende, hun smilede til Aimée og nikkede som tegn på at hun var klar til at holde igen, da han nok ville begyndte at spjætte lidt på ny. Under hendes behandling af hans manddom var han besvimet af smerten, det havde været for meget at holde ud. Men han vågnede af den nye smerte, svandt lidt hen igen, og sådan forsatte det. Nu ville han nok vågne med et chok når tænderne skulle trækkes ud.

[Deleted]

Aimée kigge mode corina som hun var henne og åbne et vinduet det var rart med frisk luft der lugte af brændt kød og det var ikke just en behalig lugt i længen, hun så på manden der var besvimet så kedelig nu hvor han bare var bevidstløs det var beder når han var vågen. Hun smile ved corinas rosen det fyldt hende jo med glæde og lyst til og forsætte og gør hende mere glad, ”jeg glad for fyrstinden er tilfreds med mit arbejde” hun smile som hun så på corina tvinge mandens mund op, ”uh ja! Og øren!” hun smile ”og tungen!” hun smile som hun stak tangen ind i munden på manden og starte med kindtænderne, hun måtte hive til og endt med og næsten vælt bag over, blodet stod ud af munden på manden som hun hev den ud ”ad.. grim tand..” hun tog tanden med fingerende og kigge på den, den fejle nu intet men det var ikke pointen i det. Hun tænkt lidt hvad hun skulle gør med den, ”hmmm ud med den” hun kaste tanden ud af vinduet og forsatte sin udtrækning og være eneste tand røg ud af vinduet til dem der træne uden for, manden var tydelig vis ved og kvæles i blod så aimée tog hånden i munden og skovle blod ud så han ikke blev kvalt ”vi ikke færdig!” sag hun munter og tørt blodet af i kjolen den var efter hånden kun hvid på ryggen nu, hun fandt en syle og smile ”nå lad os se på øjene..” hun smile hun regne ikke med han overleve det men pyt hun hade vist gjort sit efter hånden, hun gik hen og varme det op i ilden. Hun kom så hen med den spidsen var helt rød glødende. Hun så på ham og smile ”det var sjovt ikke! Synd du nok ikke kan hold til ret meget mere lege” hun smile og slog så den gloenden syl ind i hans højre øje og rodet rundt med den mens han skreg hun presse til og fik blod i ansigt, håret og det ene øje der blev en helt rød men hun forsatte med og presse til før hun fik vippe øjeæblet ud, hun smile og tog det af ”ad.. klister” hun kaste det ud af vinduet og så på manden der hang liv løst af blodtab ”øv slut ” sag hun og trak på skulderne og lage redskabet fra sig og så på corina ”gjord jeg det godt nok fyrstinde?” hun smile som hun stod der godt sprøjt og smurt ind i blod, i hår, ansigt, kjole ja det hele enlig. Hendes øje var stadig rød med det blod hun hade fået i øjet og det sveg lidt men det ville nok forsvinde snart regne hun med.

[Deleted]

Det ville jo være en direkte løgn at sige at Corina ikke blev opstemt af dette her, hun så en side af Aimée som kun gjorde hun blev mere vild med sit valg om at kidnappe hende dengang. Så langt den unge dame var nået, hun bed sig i læben og nød i den grad at overvære dette her. Hendes greb var fast, så hvis han skulle få et adrenalinkick så havde hun styr på ham, men han var i den grad mere sløv nu. Der gik ikke længe før han var helt færdig. Tænderne som fløj ud af vinduet fik folk til at se lettere skræmt op, hvad pokker skete der deroppe! Folk stoppede op og begyndte at snakke lidt frem og tilbage, men kom i tanke om hvad Corina ville sige til det. Skrigene var med til at gøre dem stærkere og derfor blev træningen mere effektiv og hård. Det var perfekt, en smuk dag! Alt det blod, ud over hendes smukke krop og ellers så uskyldige udseende, hun elskede det! Dette her, det var et monster og et som hendes folk byrde frygte hun pudsede på dem hvis de ikke makkede ret. Corina gav slip på manden og lod hende lege videre, hun nåede hen til vinduet og så tilfreds ned på sit folk. Efter optrinet ved overgrebet på Aimée havde ingen af dem gjort hende noget og alle havde gået en bue udenom hende, hvis ikke også rost hende for hendes arbejde. Blikket faldt over mod dødsenglen igen som ikke virkede af meget mere, hun lukkede øjnene og stønnede lavmeldt for sig selv da hun hørte mandens dødende skrig dø helt ud. Corina gik over mod Aimée som nu ærgrede sig over at det var slut, det fik hende til at smile, hun løftede hendes hoved ved et fast greb i hendes hage og pressede grådigt sine læber mod hendes som svar. Det havde været perfekt! Roligt gav hun slip igen, sukkede mod hendes læber og lod tungen glide pirrende hen over dem, inden hun trak sig helt. Så gik hun over mod manden, tog ham ned fra lænkerne og løftede ham op, hun gik mod vinduet og kastede ham ned på gårdspladsen.
"Kom med." Lød det beordrende fra hende, hun hoppede ud af vinduet og lod sine vinger bryde frem for at bære hende yndefuldt ned mod jorden lige ved siden af liget.

[Deleted]

Amiée hade virkelig nydt at toturere denne mand, måske lidt lovlig meget. Men det hade give hende sådan en tilfredstillen følelse, plus hun hade kunne se på corina at det påvirke hende positivt hvilke jo gjord hun ville det så meget mere! Hun ville behage corina, gør alt for hende, torturer, opvarte hende hun ville nok gå så langt som til og ville død for corina vis chancen bød sig, hun så på den død mand. Det hade virkelig være sjovt men nu var han død, hendes gernings mand lemlæst og død. Det smukt syn det line helt et kunst værk. Hun så mod corina som hun hade givet et lavt støn for der efter og løft amiées hoved op og kysse hende, hun hade sukket med længsels da hun fik kysset, så dejlig grådig at hun sukke næsten helt trist da corina slap igen. Hun følt sig beruset efter kysset, hun var afhængig af de kys det hade hun efterhånden anderkendt. Hun så på corina som hun beorder hende med og vågne fra hendes lille trance og fuldt med hen til vinduet, hun slog sin engle vinger ud og dale ned på den anden side af liget og så på alle dem der var der ude, her stod hun i det hader hade være hvide klæder og nu var hun bare indsmurt i blod og en smule kød rester, og det var begyndt og tørre ind hist og her, hun smile bare sødt til dem et rigtig lille sadistisk sødt smile, uskyldigheden hang over hende selv om det langt fra var tilfældet, hun vinke også til dem med et lille vink inden hænderne gled pænt om bag ryggen mens vingerne på ny forsvandt ind i hendes ryg og hun blot vente på og se hvorfor corina hade bedt hende følge med ned i gråden sammen med hende og liget hun hade smidt ud af vinduet.

[Deleted]

Som de endte i gården, stod Corina og så ud over sit folk med et smil, hun så tilfreds ud, hvilket gjorde de fleste andre smilte.
"Mit elskede folk! Dette var manden der valgte at udeføre overgreb på MIN ejendel!" Præsenterede hun den, hun smilede stort, inden hun lod sine vinger glide ind igen. Hun trak sin tjenerinde ind foran sig, lod fingrene ligge blidt på hendes skuldre, hun var højere end hende.
"Jeg ved godt hun er halv engel, jeg ved nogen af jer er imod dette. Men se hvad hun er i stand til, vil i kalde det en engels værk? Nej! Hun er lige så fantastisk som havde det været en dødsengel. Nymfen i hende er mere over hende end hvad englen er og det er smukt. Så hvis nogen er utilfredse med beslutningen, så sig endelig til, jeg er sikker på hun gerne ville sige hej til nye ofre!" Lød det hårdt fra hende, hun så rundt, folk stod og så til, inden de brød ud i jubel og klapsalve. Det var perfekt, helt perfekt og hun forstod at hun havde alles forståelse i det nu, hvilket kun gjorde hun stod stærkere som leder. Hvis hun kunne få en halv engel til sådanne ting, måtte hun jo virkelig være værdig som leder af dødsenglene. Det var fantastisk, hun nærede sig af det, den respekt som tydeligt lå hos dem. Frygten var ærefrygt og intet andet.
"Nyd jeres forøget styrke og forsæt det gode arbejde, jeres leder og fyrstinde er tilfreds." Lød det tilfreds fra hende, hun tog Aimée med sig, igen og forsvandt ind i palæet. Hun ville føre hende med op til hendes personlige badeværelse.

[Deleted]

Amiée stod stille og sag ikke et pip, hun lod corina hive hende hen for and sig og stod bare og smile hendes uskyldig søde smile som corina begyndt på sin tale, hun nød den måde corina snakke om hende. Hun følt hun smelte inde i, og skjult klemt bene en smule sammen. Hun stod bare og så på folk så på dem som de begyndt og juble og klappe af corina. De godtog hende? Også selv om hun var halv engle, amiée var overrasket hun hade siden dag et følt sig forhadt og i livs fare, men nu… hun følt helt hun hørt til, og hun nød faktisk folk var bange for hende. Men det hun nød allermest var at corina var tilfreds med hende, hun levede kun for at gøre corina til freds. Gør hendes glad og blive belønnet med de fantastiske læber hun hade, hun sukke lydløst som hun så op mod coirna som hun færdig gjord talen inden hun mærke corina ført hende tilbage ind i palæet, amiée fuldt lydig med, hele vejen til corinas personlige badeværelse hun hade være der en del efter hånden både for at lave bad til corina men også de gang hun var bleven vaske der, hun så med dyb respekt og beundring på corina som de kom der inde. ”noget fyrstinde har brug for? ” spurt hun, hun glædet sig helt til sin næste order hun kunne udfør for corina og tænkt enlig ikke over hun var møg beskidt af blod og kød rester. hun måtte indrømme hun hade håbe på enkle folk hade sagt i mod så hun hade flere og toturere men ak hun måtte vente til en anden gang, hun måtte bare forsætte med og gør corina glad. "jeg er beæret over fyrstinden virker så tilfreds med mit arbejde.. jeg er dybt taknemlig for at arbejde for sådan en fantastisk kvinde som dem." hun så på corina og bukke hovedet i den dybeste respekt for corina mens hun nød duften fra corinas badeværelse der bare skreg af corina.

[Deleted]

Endelig nåede de til badeværelset, hun lukkede døren bag dem, og lyttede til Aimée's ord. Hun smilede blidt, karet var fyldt med varmt vand allerede andre slaver havde gjort klart. Noget hun havde sørget for at aftale med en slave, at når skrigene døde ud og de blev set i gården, så skulle et bad gøres klart. Corina gik hen og valgte en badeolie ud, hun lod et par dråber lande i det dampende vand, duften spredte sig hurtigt. Hun satte den på plads og gik mod sin tjenerinde igen, hun drejede rundt om hende og begyndte at klæde hende langsomt af.
"Jeg har brug for at gøre med dig præcis som jeg ønsker, jeg vil gerne takke dig på en hel speciel måde og på den måde også takke mig selv for aldrig at give dig op." Hviskede hun intenst mod hendes øre, herefter nappede hun blidt i det, blod var der også at finde her, den metaliske smag ramte hendes tunge og hun havde intet imod det. Nej tværtimod, faktisk sukkede hun nydende mod hendes øre. Kjolen gled stift af indtørret blod ned af Aimée's krop. Corina fik hende blotlagt, hendes blik vandrede ned over den blodige kvindekrop, så perfekt! Hun stillede sig helt ind til hende og lod sine fingre vandre fra hendes skuldre, ned over hendes bryster som hun greb grådigt fat i og masserede, inden hun lod dem vandre længere ned af hendes mave. Så stoppede hun brat, og førte hende mod vandet, hun gjorde tegn til at hun måtte gå ned i vandet. Corina ville vaske hende, mærke hende. Karet var stort nok til to, hun fjernede roligt sit eget tøj, inden hun selv gled ned bag ved Aimée. Der var en vaskeklud i nærheden, samt klæder de kunne tørre sig med.