I can do this!

[Deleted]

@deacon

Hesten havde bragt hende tilbage igen, hjem til hendes store fine mørke bygning som tårnede sig op og så skrækindjagende fredelig ud lige nu. Der var stille, mørket havde jo haft lagt sig efter al denne tid, og hun var bestemt blevet træt af alle de vredesudbrud og underlige følelser. Træt gled hun ned fra hestens ryg og lod en slave bringe den på plads, hun gik med tunge skridt mod hoveddøren og endte med at stille sig op af den med hovedet hvilede mod den. Lige inden en af slaverne åbnede den og Corina næsten faldt på snotten indenfor.
"For pokker da slave, forsvind!" Lød det arrigt fra hende, slaven blev helt nervøs og skyndte sig væk og videre med sine gerninger. Corina gnubbede sin pande let, Deacon, det var Deacon hun skulle have fat i nu. Hun gik roligt op af trappen, hun så ned mod sin hånd som var smeltet sammen igen. Først endte hun på sit badeværelse, her fik hun kutten af, samt løsnet bæltet med hendes sværd. Det skulle ikke være nødvendigt. Efterfølgende søgte hun igen ud på gangen,  hun søgte ind på de forskellige gæsteværelser i håb om at finde Deacon i et af dem, hun måtte jo få snakket med ham om alt dette her. Der var nyheder han ville blive glad for at høre, ting han ville blive knapt så glad for og så skulle det med mærket ordnes, ikke kun fordi han ville det, men fordi hun ville det. At Jerry havde indrømmet hvor stor en fejl det var, gjorde godt, og han havde da virkelig fået talt sin sag denne gang og de var kommet til enighed. En god ting, og så var hun ganske målløs og lige det mere bleg end normalt. Måske fordi hun var træt? Hvem vidste.....

[Deleted]

Inde i ét af gæsteværelserne sad Deacon på hug foran ildstedet, kammeret var udstyret med. I dets midte dansede en flammende sfære fra side til side, som en lokkende ilddanser. At sidde med flammerne havde beroliget ham siden Corina tog ud for at snakke med dragerytteren. Deacon var stadig ikke glad for tanken, men det var desværre ikke op til ham. Som Corinas general havde han intet andet valg end at respektere hendes beslutninger, uanset hvor meget det gik imod hans principper – i hvert fald hvis han havde tænkt sig at beholde sin stilling i hendes hær.
En lav nynnen fra vindueskarmen gjorde ham opmærksom på føniksens tilstedeværelse, og han vendte kort blikket mod den glødende fugl, som betragtede ham med sit intense blik. I flere sekunder sad Deacon og mødte Ignis’ blik, før han med en flydende håndbevægelse fik ildkuglen i ildstedet til at synke ned i brændet, så en naturlig flamme i stedet kunne oplyse rummet. Hvis Ignis var der, måtte Corina være kommet tilbage. Han nikkede lydløst til føniksen, før han vendte sig mod døren, og skubbede den op.
Han nåede kun lige at stikke hovedet ud af døren før han stod ansigt til ansigt med Corina, som selv så ud til at have ledt efter ham. Han standsede op i døråbningen og betragtede hende med et let træk på smilebåndet.
”Så… hvordan gik det?” spurgte han hende, samtidig som han gestikulerede hende ind i kammeret. Han spurgte ikke så meget fordi han faktisk var interesseret, men mere fordi han følte at han måtte. Som om det var forventet. Han var dog på ingen måde interesseret i at høre om hvad Corina og Mister J havde snakket om – eller hvad de havde gjort. Hans blik faldt ned på hendes hånd, og han rynkede brynene en smule. Den så slemt forbrændt ud.

[Deleted]

I det han åbnede døren, endte hun bare med at smile sit ballademagersmil og vise sig stolt, for det var jo det hun var, ganske stolt. Det hele var gået langt bedre end hvad hun kunne drømme om. At han spurgte, passede hende jo fint nok, selvom hun nok havde plapret løs uanset hvad. Roligt trådte hun ind i gæsteværelset han havde valgt. Hun bandt båndet op fra sit opsatte hår og fik det løsnet igen, hun rodet i det, det var skønt for hovedbunden at få lov til at slappe af. Det var ikke just fehår hun rendte rundt med, men stærkt og tykt ravnsort hår. Det skulle redes igennem, vinden fra hendes ridetur havde fået kastet det godt rundt. Hun gik over mod sengen og endte med at sætte sig roligt ned.
"Det gik godt. Jeg fik ham ned på jorden igen og vi fik løst nogle interne ting." Meddelte hun blot, med et lettere hemmelighedsfuldt smil og en drillende gnist i de kolde lyse øjne. Hun endte med at kaste sig bagover med armene spredt ud, inden hun lukkede øjnene og kom med et dybt suk. Nej hvor var hun bare træt! Dog havde hun jo overlevet at være vågen i længere tid af gangen, så det gik jo nok og hun var langt fra så ufokuseret som kun kunne have været. Dovent gled hende øjne op mod ham, rigtig sovekammer øjne, mens smilet forblev på de fyldige læber.
"Vi besluttede at hærfører ikke var stillingen for ham. Så for nu, er han rejst i et par uger. Derefter finder vi ud af hvor han står henne og hvad han har at byde os." FOrklarede hun roligt, hun var godt tilfreds, det hele havde løst sig, det havde været tæt på at ende galt. Hun måtte stoppe med at finde underholdning i små konflikter og stoppe dem inden de udviklede sig. Med lidt møven kom på op med overkroppen med armene støttende bag sig, hun så mod ham med et lidt mere alvorligt blik.
"Jeg forventer dog stadig at i opfører jer pænt, begge to! Jeg vil ikke se nogen magtdemonstrationer, Mister J er en ven af mig og skal behandles med respekt. Ligeså forventer jeg at han behandler dig med respekt som min general." Stemmen var alvorlig og lettere hård, hun ville understrege dette, for hun magtede ikke mere rod med de to. Og gik det galt, måtte de tage den langt væk fra hende og hendes folk!

[Deleted]

Tavst lod Deacon Corina træde indenfor, kun for lige så tavst at lukke døren i bag hende. Der gik dog ikke længe før et smil begyndte at vokse frem over hans læber, og han måtte folde armene over kors. Det var svært – for ikke at sige umuligt – at skjule hans tilfredshed over hvad hun sagde. Så dragerytteren egnede sig ikke som hærfører alligevel? Det passede Deacon udmærket. Jo mindre han behøvede se til den irriterende halvblod, jo bedre. Og han ville være væk i nogle uger? De gode nyheder kom da bare væltende!
Da Corina satte sig mere oprejst op i sengen, måtte han betragte hende med et skævt smil spillende over læberne, og trak let på skuldrene.
”Fint. Jeg behandler ham pænt, og han behandler mig pænt. Jeg kan godt lege den leg.” fortalte han ubekymret. Så længe Corina havde de samme forventninger til Mister J, som hun havde til ham, havde han ingenting at klage over. Så længe Mister J ikke kom og forsøgte at nedgøre ham igen, og gemme sig bag sin drage, skulle Deacon skam nok opføre sig som den respektfulde general, det var forventet at han skulle være.
Deacons blik hvilede roligt på Corina, og for hvert sekund der gik, var det som om hans blik blev hedere. Han gik over til sengen og placerede sig ved hendes side, uden at hans blik på noget tidspunkt havde forladt hendes. Han trak en smule på smilebåndet. ”Det er så enden på visen om mig og Mister J. Der er stadig noget som du og jeg skal have ordnet.” Hans blik blev grådigt, idet han roligt lagde en hånd mod hendes ene lår, lige over det punkt hvor hans mærke var brændt ind i huden på hende, dog stadig med hendes kjoleskørt lagt mellem hans hånd og hendes hud. Han måtte ordne det, så det igen var hans mærke – og kun hans mærke – som prydede hendes inderlår. Hvis Mister J stadig ville markere hende, måtte han finde et andet sted. Med dansende fingre trak han roligt op i hendes kjoleskørt, og lod nogle varme fingre stryge over hendes hud, så snart den blev blotlagt for ham.

[Deleted]

Så længe Deacon indordnede sig så var det perfekt, hun kunne slet ikke skulle stå med noget lignende igen, det magtede hun ikke. Hvis hun ikke havde været der og ladet dem gøre som de ville, sikke et rod det ville blive! Corina var forfærdeligt træt, men det vendte nok så snart de kom til det med mærket. Uden tvivl havde han også dette i tankerne allerede, hun kunne mærke det, de lyse øjne mødtes hans blik og det gik igennem hendes krop i en svag sitren. Det var alt for langt tid siden hun havde haft ham tæt på, hun havde savnet det, det måtte hun jo indrømme. Deacon kunne ting som ingen anden mand kunne, ting som hun var lettere afhængig af. At han satte sig ved hende, fik hende kun til at smile større, det kendte ballademagersmil som måtte pryde de fyldige læber. Forventningen lå allerede i hendes krop, hun mærkede det noget så tydeligt og måtte kort krumme sine tær. Hun lukkede øjnene med det samme han lagde hånden mod hendes lår, selv uden på kjolen mærkede man tydeligt hans varme, det fik et suk til at byde sig, et fyldt med længsel. Et sted hadet og elskede hun på samme tid den effekt han måtte have på hende, hun gøs kort da stoffet fra kjolen begyndte at søge op og han endte med at blotlægge hendes lår. De varme fingres pirrende dans hen over hendes nøgne hud fik et kraftigere suk til at lyde, hun måtte læne sig svagt tilbage, men endte med at give efter og ligge sig helt ned. Helt automatisk måtte hun sprede dem så han bedre kunne komme til.
"Jeg skal nok advare dig næste gang han er her, så kan i to undgå hinanden så vidt muligt. Og hvis i endelig skal være i samme lokale, skal jeg også nok gøre jer begge opmærksomme så i han forberede her mentalt." Drillede hun, inden hun tillod sig selv at slappe helt af. Hendes krop måtte føles som bly, den var godt træt og den her seng var forbandet dejlig at ligge i. Hvis det ikke var fordi hendes krop var begyndt at hidse sig op i ren spænding, var hun faldet i søvn for længst.

[Deleted]

Det var tydeligt at Corina hurtigt blev påvirket af hans berøring, og det grådige smil voksede sig kun bredere over hans læber af synet. Det var alt for længe siden hans sidste besøg hos Corina, og i modsætning til hende, havde Deacon ikke selv taget andre personer til sin seng siden sidst. Jo mere han blotlagde af hendes lår, jo mere kunne han mærke sin egen ophidselse blive mere fremtrædende. Hans blik gled ned af hende da hun lagde sig ned, indtil han kunne trække nok op i hendes kjoleskørt til at se hvad Mister J havde gjort med hans mærke. Smilet falmede en smule ved synet, men der skulle mere til for at hans ophidselse skulle forsvinde. Trods alt havde Corina selv givet udtryk for at hun ville have det ordnet, så han havde ingen grund til at være vred på hende længere.
”Så længe vi har dét på det rene, burde der ikke opstå flere problemer mellem ham og mig.” svarede han roligt tilbage, inden han lod en varm finger følge bogstaverne Mister J havde skåret ind i hendes hud. De var heldigvis ikke så dybe, at det var håbløst. Han burde være i stand til at brænde et nyt mærke ind på det samme sted, uden at Mister Js bogstaver ville være synlig igen. Han løftede blikket mod Corinas ansigt, og sendte hende et legende smil. ”Bare bid tænderne sammen, så er det snart overstået.” Det var ikke uden spænding, at han placerede hånden over hendes inderlår. Som dødsengel vidste Deacon hvordan Corina ville reagere på at få sin hud brændt. Han kunne huske hendes reaktion, dengang han havde placeret mærket på hende under deres første nat sammen, og han håbede på en lignende reaktion. Da han forventede at han allerede havde hendes tilladelse, spildte han ikke tiden, og gik omgående i gang. Hans håndflade blev med ét ekstremt varm, nok til at huden under hans hånd ville smelte, så både det gamle mærke og bogstaverne som var skåret ind i huden på hende ville forsvinde. Så snart det var gjorde, førte han fingeren over huden, som var hans fingerspids en malerpensel, og hendes inderlår hans lærred, så han igen kunne forme den brændende fjer over hendes hud. Først da mærket var genoprettet fjernede han sin hånd, så han kunne beundre sit værk. Med et tilfredst smil, lænede han sig frem og kyssede hendes inderlår. ”Som det var ment til at være.” kommenterede han mumlende mod hendes inderlår.

[Deleted]

Den varme finder som gled hen over hendes inderlår og udgjorde navnet Jerry, fik hende til at vride sig let, ja hun ville have mærket som før, naturligvis, hun havde jo fået det af en grund og en hun var stolt af. Hun hævede sig lidt med underarmene som støtte mod madrassen som hun så ned mod ham med sit ballademagersmil. Det var forfærdeligt at der skulle så let til, men der var ingen tvivl om at hun elskede at have ham i nærheden. Det kunne ses, mærkes, duftes, høres og hvis han ønskede det, bestemt også smages.
"Mmmh, du behøver nu ikke skynde dig for min skyld." Mumlede hun med et drillende glimt i øjet. Hun havde intet imod at han skulle trække det ud, hun nød jo smerten og det skulle bestemt ikke bare overstås, det skulle nydes! I det hans hånd blev brændende varmt, måtte hun alligevel ligge sig helt ned, hun havde ellers været opsat på at kigge på, men hun havde glemt hvor intenst hun faktisk fandt det. Hendes krop dirrede af ren nydelse og hun måtte skyde brystet op og lade ryggen svaje som hun greb fat i sengetøjet og knugede det, hun huskede tydeligt de flænsede lagner fra sidst. Det fik hende til at slippe sengetøjet og lade hænderne lande ved sine bryster for at gribe hårdt fat i dem i stedet, ligeglad med om kjole eller hud blev brudt. Et tydeligt nydende støn forlod hendes læber, hvor hun dog elskede denne følelse uhyggeligt meget. Selv efter han var færdig, lå hun småforpustet af det hele og en smule desorienteret, hun havde det største smil på læben, fyldt med skøn ballade som hun mærkede hans læber mod hendes lår. Det brændte stadig, det var ømt og hvor hun dog elskede det! Corina kunne slet ikke få sin puls ned, hvor hun dog elskede det her.

[Deleted]

Deacon kunne tydeligt mærke hvordan Corina reagerede på hans behandling af hendes lår. Hvis ikke hendes kropssprog og støn var tydeligt nok, var der andre afslørende tegn der bekræftede hvor tændt hun blev af det hele. Specielt når han havde sit ansigt begravet mod hendes inderlår. Han hævede blikket op mod hendes ansigt, der hun lå og så ud som om hun måtte hive efter vejret. Han kunne ikke skjule et selvtilfredst smil – de var jo slet ikke gået i gang endnu!
Der var ingen tvivl om at Deacon havde lyst til at lade det her fortsætte. Han huskede hvordan hans første nætter med Corina havde været, og hvordan de ikke havde kunnet holde fingrene fra hinanden. Det var før hun var blevet fyrstinde, men hun havde stadig haft vagter i sit hjem, som havde måtte være vidne til hendes nydende støn og skrig – for ikke at snakke om de flænsede sengelagener som havde været tydelige tegn på hvad de havde gjort på hendes soveværelse. Uden tøven førte Deacon en hånd mellem Corinas ben, samtidig som han bevægede kroppen op, så han endte med at lægge sig en smule over hende. Hans hånd fandt frem til hendes undertøj, som afslørende nok føltes fugtigt mod hans fingre. Det grådige smil voksede over hans læber, da hans blik søgte hendes.
”Jeg synes jeg kan huske en af mine betingelser for at jeg skulle være din general.” sagde han sigende, mens han lod sine fingre søge ind under hendes undertøj, og mod hendes nøgne underliv. Følelsen fik hans eget begær til at vokse, til det punkt hvor han næsten ikke kunne holde sig selv tilbage. ”Du skulle være tilgængelig for mig, og jeg skulle være tilgængelig for dig. Det håber jeg ikke har forandret sig efter i dag?” spurgte han sigende, som han førte sin frie hånd mod hendes ene bryst, og hårdt greb fat.

[Deleted]

Corina havde jo efterladt Jerry med en lyst, men også selv kørt sig selv op, så det lå jo allerede i hendes krop. Derfor gjorde det hende bestemt intet at hun kunne få sine lyster stillet her, hvilket hun bestemt ikke var i tvivl om hun kunne, om han ville det eller ej, skulle hun jo nok i sidste ende få ham overtalt. Som hun lige havde genvundet lidt kontrol, mærkede hun den glide fuldkommen fra hende da han mærkede hende mellem benene hvor afsløringen stod rimelig klart. Hun prøvede at smile uskyldigt, men måtte fejle grumt som altid, der var på ingen måde noget uskyldigt over hende og det ville der aldrig være. Der lå han så, halvvejs over hende, så fantastisk ud som altid og lokkede forbandet meget, desuden, havde hun jo lovet ham det, hvis han ville have hende, fik han hende. Et støn gled over hendes læber da fingrene fandt deres vej ind under stoffet.
"Tydeligt."Svarede hun i en forførende hvisken. Det blev ikke ligefrem bedre af han rørte hende så pirrende, hun havde brug for en grov hånd, det vidste han da. At han ligefrem måtte spørger, fik hendes smil til at blive større, åh den magt, hun elskede den! Uden at svare, lukkede hun øjnene og smilede bag videre uden et ord. Dog brød hendes smil op da et støn fandt sin vej, det hårde greb var i den grad præcis hvad hun trængte til, hun smilede igen, denne gang tilfreds.
"Har du fortjent det?" Spurgte hun drillende og tydeligt som en form for udfordring. Blikket hun sendte ham var fyldt med balladen hun besad, at lege med ilden var jo fantastisk, specielt når hun var hans flamme at lege med.

//blackout//