0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 16, 2015 14:56:05 GMT 1
Hvordan frihed måtte føltes anede hun ikke, for hun så ikke sig selv som fanget, hun var sin herre tro, der kom mad og drikke, samt et sted at sove. Klæder, varme, alt man kunne drømme om. Det var hendes hjem. Denne morgen var der ikke brug for Naydina, hun havde vandret fra palæet og var end ved strandens sand som endnu var koldt. Det var tidlig morgen og solen var kun på vej op, et prægtigt syn. Havluften var frisk og klar, duftede salt og en smule af tang. Alle indtrykkene var nye og spændende, hun måtte smile lykkeligt for sig selv, så smukt! Vandet slog sine bølger op mod bredden i blide takter, hun synes at se nogle skibe sejle både ud og ind mod Galarion. Gad vide hvordan det mund var at sejle? At være ved havet var nyt for hende, hun var van til skov, det var som regel der de havde fået lov til at udvikle deres smidighed. Hendes fødder bar et par mokkasiner der klædte de smalle kvindefødder. Dog så snart hun trådte i sandet, mærkede hun straks hvordan hun sank og sandet trængte ind i dem. Det fik hende til at se forundret ned, hun måtte tage skoene af og holde dem i sin hånd. Hendes krop var klædt i et stykke hvidt stof som snorede sig om hendes krop, midten af klædet var startet ved hendes nakke, svunget ned om hendes bryster for at holde dem, rundt om hendes liv på tværs for at ende foran hende igen og blive bundet i en top, et klæde magen til var blevet svunget om hendes hofter og dækkede hende foran og bagtil, det gik skråt op og blev samlet ved hendes hofte hvorpå låret blev blottet rimelig. Naydina var langt fra genert eller blufærdig, hun var kreativ og havde selv klædt sig på i dette. Det mørkebrune hår var flettet bag hende i en fransk fletning, samlet godt på nær et par vildfarende totter som jo ikke kunne undgås. Havets bølgende blå var så ufattelig fristende, men langt fra varmt nok til hun turde nærme sig endnu.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 16, 2015 15:14:49 GMT 1
Jerry havde været på ø'en i et par dage uden held med at finde en anden rytter, så ham og Harley havde besluttet sig for at tage på stranden og hoppe i vandet, så de havde forladt deres værelse som han havde lejet han var jo nød til at frem stå som var en en leder, vis nogle skulle følge ham så han havde fundet frem til et værelse som han kunde leje og opbevare sine ting, de kom flyvende højt oppe på himlen så de kastede en stor skygge på jorden, Jerry havde taget alt Harleys udstyr af så hun havde ingen af sine tasker eller sin sadl på, og ham selv sad på hendes ryg i bar overkrop, og et par korte bukser da de nåede ud over vandet dykkede Harley hårdt ned af, og med et stort plask landede de begge to i vandet hvilket også gjorde der kom nogle større bølger, som forstyrede nogle af de mindre både og folk som gik rundt inde i vandkanten blev noget overrasket da der kom et par store bølger, fra deres landing. Efter lidt tid kom Harley op til overfladen igen og lå og svømmede lidt rundt i over fladen, Jerry følte vandet var dejligt koldt og forfriskende, han lod sig falde af Harleys ryg og lå og flød rundt for and hende, lige ind til Harley fik en ide om at det kunde være sjovt at trykke ham ned under vandet, hun satte hoved roligt ned til ham og holde ham stille på den måde, han så på hende med et letter uroligt blik, "Harley du gør det ikke," Jerry nåede kun lige at sige det hvor efter Harley trykkede ham ned under vandet, Jerry kom op igen der nede fra og klemte sig fast om hendes hoved for at komme med op igen, "du er en ond drage kære, meget ond" grinte han de lejede jo bare, og der var jo ikke noget galt i Harley var lidt styg ved ham nogle gange.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 16, 2015 15:24:35 GMT 1
Her i stilheden gik hun og nød at opdage nye forunderlige ting, inden hun spejdede noget oppe op himlen, den store skygge var ikke til at tage fejl af. Hun satte afsted langs vandkanten og løb i retningen af hvor dragen lod til at være landet. Disse prægtige dyr havde hun hørt så meget om, fået læst historier om som barn og hun forgudet dem, hendes største ønske var at møde en, hvis man talte udenfor arbejdslivet, som jo var hendes drømmeliv som det var. Naydina spærrede øjnene op, hun så ud mod vandet og opdagede en lettere stor bølge på vej ind, hun nåede ikke væk før hun stod drivvåd med stoffet klistrende til sig. En mild latter slog sig op, uh hvor var det koldt! Gåsehuden meldte sig med det samme, dog så hun dragen ude i horisonten og et væsen ved denne. En dragerytter? Utroligt! Hun så sig om, ingen var at se, så ingen ville stjæle hendes ting. Ivrigt fik hun lagt sine sko fra sig og klædet om hendes hofter. Under havde hun et par hvide trusser til at dække sine private dele af kroppen. Hun så mod vandet og tøvede straks, det havde været så koldt! Naydina bed sig i læben, skulle hun gøre dette? Hvad nu hvis den var farlig? Nej hun måtte hellere blive inde på stranden. Hun satte sig ned og studerede dem nøje, smilende og beundrende, små drømmesuk gled over hendes læber. Det var virkelig utroligt et syn, hun måtte misunde dragerytteren, tænk at eje så vidunderligt et væsen.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 16, 2015 21:20:01 GMT 1
Efter de havde været ude i vandet noget tid og var blevet færdige med at leje med hinanden, begynde Harley at svømme ind mod land mens Jerry hoppede op på ryggen af hende så hun kunde sejle dem ind til land , der gik ikke ret lang tid før Harley var helt oppe på land, og stod over for en kvinde som var helt våd, så hun stoppede op og stod helt stille og kiggede på hende med et roligt blik, hun fortalte Jerry om den våde dame som bare stirede på Harley og det gjorde hende lidt utryg, Jerry hoppede ned fra Harleys ryg og gik lidt frem så han stod ved siden af Harleys hoved, og så på den våde kvinde, "nu er det ikke vores skyld du er gennemblødt vel frøken" Jerry var stadig ikke sikker på de folk som levede her ude, de fleste af dem virkede nu meget rolige, men han følte sig stadig ikke sikker på dem, så han tænkte han måde talte pænt ind til han fandt ud af hvem folk var og hvordan det hele hang sammen her ude, der var mange nye indtryk og nye racer, han ikke havde haft noget kendskab til før, Jerry kunde dog ikke lade hver med at smile til kvinden, men det var ikke på grund af noget hun gjorde, men fordi hendes våde tøj frem hævede hendes former så godt da det jo sad godt klistret til hendes krop, Corina havde jo efter ladt ham ret så liderligt, da deres veje havde måde skilles, og hans begær havde ikke lagt sig helt væk endnu.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 16, 2015 21:33:53 GMT 1
I det dragen svømmede ind mod bredden, blev hendes smil større, hun mærkede hjertet galoppere af spænding, en vaske ægte drage! Mon hun drømte? Hun nev sig selv i armen, av, nej den var god nok. Naydina stirrede mod det store dyr med julelys i øjnene som den kom tættere og tættere på. Brystvorterne strittede ivrigt bag det tynde hvide stof som var gennemblødt og gennemsigtigt mod hendes krop. Hun smilede stort, lige indtil manden talte til hende, hun så forskrækket op, åh ja, den havde en rytter. Det havde hun helt glemt i sin egen lille drømmeverden. "D-det gør nu intet." Mumlede hun svagt, selvom hun vidste hun i bund og grund slet ikke måtte tale med ham. Hendes herre havde forbudt det, men det var jo en dragerytter! Hendes hjerte sprang af glæde over dragen, hun så stadig mod den med store lyse øjne, hun var så fascineret. "Hvor er De dog en smuk drage!" Lød hendes stemme beundrende, det var tydeligt at hun var helt væk i dragen, hun bed sig i læben. Tænk den var så stor, så tæt på, så levende. Naydina rejste sig roligt op, børstede sandet af sin trussebeklædte bagdel så de hoppede let og de fyldige lår blævrede kort. Hun gik et skridt tættere mod væsnet og holdte forsigtigt sin hånd op mod væsnet, uden at skulle røre ud efter det, for det vidste hun ikke var hendes kald, men dyret. At gå igennem rytteren var ikke en tanke hun havde, nej tværtimod, dragen i hendes øjne var et storslået væsen som var sin egen herre.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 16, 2015 21:53:05 GMT 1
Jerry nikkede roligt ved hendes først ord det var da en god ting hun ikke var sur over det, han lod sine øjne glide let op og ned af hendes krop, som hun sad der i sandet, men hans øjne stoppede bredt op da hun talte om at Harley var en smuk drage, han så hende i øjne som var hun en tosset person, "ømm undskyld, men hvad siger du om min drage" Jerry forstod hende ikke helt, hvad snakkede hun dog om havde hun nogle sinde set en anden drage, siden hun sagde Harley var smuk eller hvad skete der lige her, var hun en drage jæger forkælt som hjælpe løs kvinde, eller hvad havde hun lige gang i, Jerry flippede lidt ud inde i sig selv, mens Harley blot skød sit bryst lidt frem ved kvindens ord, da hun godt kunde lide det var hende som fik opmærksomheden og ikke Jerry. Jerrys blik måde dog glide om på hendes bagdel da hun børstede den af, han var vel en mand som godt kunde lide synet af en flot kvinde, men da hun strakte armen frem måde Jerry gribe fat i hendes hånd, hans fokus var nu væk fra hendes baller og hendes former, og nu på hendes øjne hvad var det lige hun troede hun havde gang i, "du skal ikke, røre MIN drage kvinde, hvem er du? og hvad vil du os?" Jerry var virkelig ikke tryk ved kvinden, ud af ingen ting bare ville røre ved Harley, Harley kunde heler ikke lide hendes hurtigt frem gang, Harley var normalt ikke meget for andre ind Jerry, skulle røre hende det skulle lige være Corina, ellers var der ikke nogle som skulle rør hende uden Jerry havde sagt god for det, eller hun selv syntes det var okay.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 16, 2015 22:08:53 GMT 1
Dybt forskrækket ved han tog fat i hendes hånd, bøjede hun hovedet og bukkede. "J-jeg beklager, om f-forladelse Sir!" Pev hun, frygten stod tydeligt ud af hende, hun vidste hun havde gjort noget forkert og havde været fanget i et drømmesenarie og vågnede nu brat op. Naydina skælvede, hun forventede straf, hendes øjne kneb sig sammen. "Jeg er blot en simpel underholdsningslave Sir. Deres drage. Jeg.... Jeg beklager så meget! Den er smuk, jeg har aldrig set andre end dem i bøgerne, jeg forguder deres væsen. De er så smukke, så pragtfulde, så unikke, så.... Majestætiske." Talestrømmen var usikker og skælvende, men også ivrig og havde en undertone af de drømme hun bar med sig. En drøm som nogenlunde var kommet i opfyldelse, hun havde jo mødt en drage nu, set en tæt på med sine egne øjne. Hun sank i klump for holdte sit hoved bøjet i ærbødighed, stadig skælvende. Øjnene var klemt hårdt sammen, hun forventede sin straf, lige om lidt, den ville komme, hun var sikker, hans greb om hendes håndled sagde alt, det var hun ret sikker på og hun fortjente det. Hvem troede hun lige hun var? Hun burde kende sin plads.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 16, 2015 22:26:30 GMT 1
Jerry stod og så helt forvirret på hende hvad skulle han stille op med hende, han så mod Harley med et spørgende blik, #hvad skal jeg gøre med hende, hun er jo kugle skør, hun tilbeder dig uden at kende dig.# Harley så mod Jerry og fnøs af ham, hvad bilde han sig ind og sige sådan hun sagde jo ikke sådan nogle ting vis de møde en som fandt ham indtarasandt, hun skubbede lidt til ham med hendes hoved, mens hun bede ham om at slippe kvinden, Jerry gjorde som hun sagde, og gav roligt slip på hende, mens han tog en dyb indånding, og løftede roligt hendes hoved ved at blidt løfte op i hendes hage, "det er mig som undskylder, jeg vil ikke skamme dig på den måde, jeg er bare vand til folk kun er ude efter hendes hoved som trofæ, når de har så meget indtarsase i en drage som du har givet udtryk, for jeg har ikke tænkt mig at gøre dig ondt, du viste jo bare ikke bedre, men hvad er dit navn min søde frøken." Jerry var ikke i tvivl om han gjorde, det rigtige ved at undskylde for hende, hun virkede som en skrøbelig kvinde, som måske også var lidt for bange for verden, når man var lidt hård ved hende det havde ikke været hans mening at skamme hende på den måde, han følte sig bare nødsaget til at var på vagt over for folk omkring Harley, både for deres egen skyld for Harley kunde godt bide fra sig, og fordi han ville beskytte Harley fra andre folk, han smilte roligt til hende og gjorde hvad han kunde for ikke at virke truende over for hende, han ville jo godt falde i snak med hende for at lære om øen hun måde jo hvide mere om den, ind han gjorde da han kun lige var kommet til den.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 16, 2015 22:37:21 GMT 1
Da hendes hoved blev løftet, holdte hun vejret og havde stadig øjnene klemt godt sammen, hun åbnede roligt det ene øje og så det andet der hun ikke fornemmede nogen straf. Det kom bag på hende og så lettere overrasket ud. Da han forklarede blev hun helt bleg i ansigtet. "Nej! Hvem kunne dog finde på at gøre så vidunderligt et væsen noget ondt? De skal bevares og beskyttes. De Sir, gjorde det helt rigtige ved at være på vagt. Det er godt De passer på Deres drage. Tænk sig så prægtig et væsen, man må virkelig ikke være rigtig klog for ikke at tilbede så storslået et dyr." Først lød hun forskrækket, så alvorlig og til sidst ganske drømmende, hun ville så gerne røre! Det kriblede i hendes fingre for at skulle mærke de fine skæl, mærke detaljerne af bygningen som kroppen havde. Åh bare tænk sig at sidde på ryggen af en, at flyve med en! Hun følte næsten hun skulle dåne af bare lyksalighed over mødet med sådan et vidunderligt væsen. Manden sagde hende intet, ikke andet end at hun vidste de kunne kommunikere, og at dragen havde evnen til at lære at tankeoverføre til andre væsner hvis de ønskede det. Hun havde læst meget om dem de nætter hun ikke kunne sove, sådan var hun blevet helt forelsket i legenderne og hun kunne slet ikke komme ud af det spind af tilbedelse hun havde viklet sig selv ind i. "Mit navn er Naydina. Hvad hedder Deres skønhed?" Lød det lyst og blidt fra hende. Det var sikkert uhøfligt af hende at undgå at spørger om hans navn, men dragen var jo det som tog alt hendes fokus. Øjnene vandrede op og ned af den, hun var virkelig betaget og smilet på hendes læber fortalte også bare alt. At hun ikke måtte tale med manden her havde hun slet ikke for tanke, dragen tog al hendes fornuft væk.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 17, 2015 9:14:04 GMT 1
Jerry mente stadig at kvinden måde havde en skru løs med den holdning til drager, drager var et farligt væsen som passede man ikke på ville det helt sikkert ende galt, han måde ryste lidt på hoved af hende hun ville jo ende med at slå sig selv ihjel, vis hun gik over til en anden drage på den måde, som hun havde gået over til Harley, "de er selv tænkende inddivider ja, men uden en rytter kan de ikke leve, lige som en rytter ikke kan leve uden dens drage, vi er to inddivider med en..." Jerry nåede ikke at sige mere før Harley, skubbede ham til siden og satte roligt sit hoved ned til kvinden, som et tegn på at hun godt måde røre ved hende, Harley nød til en forandring, at det var hende som kvinden gik op i og ikke Jerry. Jerry måde tage et par skridt til siden for at blive på sine ben, normalt havde han ikke noget imod Harley var selvstændig, men lige nu var det for meget, da han havde fået sin balance igen greb han fadt i kæben på hende og trak hendes hoved over til sig, #det der gør du aldrig igen Harley, er der forstået# Harley nikkede roligt til hans ord, hvorefter han gav slip på hendes kæbe og skubbede hendes hoved tilbage over mod Naydina, "hendes navn er Harley." Jerry var stadig ikke tryk ved Naydina og hendes indteresse for Harley, det var for meget efter hans mening, self var det okay at være begejstret for at se en drage, men der måde også være en grænse for galskaben, "i gør begge klogt i at huske hvem af os, som i sidste ende tager beslutningerne, Harley er min drage og hun skal gøre som jeg siger om hun vil det eller ej, husk det." det han sagde her var mere rettet til Harley, ind det var rettet til Naydina, da han ikke var tilfreds med Harleys opførelse lige nu.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 17, 2015 9:36:17 GMT 1
Med iver lyttede hun til den fremmede mands ord, hun smilede stort og måtte holde et grin inde da dragen valgte at puffe til ham. Hun bed sig i læben og gjorde sit bedste, men en varm lille fnisen forlod hende. Den var virkelig skøn, tænk så meget personlighed havde hun slet slet ikke regnet med. Fascinerende. Naydina lod sine fingre glide hen over hendes skællede hoved. "Så utroligt. De er virkelig et smukt væsen." Lød det blidt fra hende, hun trak dog hurtigt hånden til sig, da manden reagerede, hun krøb lidt sammen, hun brød sig ikke om vrede folk og hans kropssprog fortalte om den utilfredshed han bar. Sådan noget var hun trænet i at vide jo, da hun skulle opfylde behov og gøre folk glade. Dog kom Harley's hoved hen til hende igen, og hun begyndte straks at smile. "Harley.... Et smukt navn til så prægtigt et væsen. De burde blive tilbedt som det vidunderlige væsen De er frøken Harley." Lød det næsten helt kærligt fra hende, hun var virkelig fascineret og hun beundrede virkelig dragen. Folk burde tilbede drager, bevare dem, beskytte dem. Da manden snakkede igen, nikkede hun roligt. "Jeg beklager Sir, hvis De finder mig uopdragen. Jeg er virkelig bare, så beæret. Og De, som dragerytter, De burde jo også tilbedes som den beskytter De er af dragen." Lød hendes stemme ærbødigt, hun nejede blidt for dem begge, næsten knælende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 17, 2015 15:13:33 GMT 1
Jerry tog sig til hoved, nej hvor ville det her blive en lang dag vis hun blev ved på den her måde, han tog blidt fat i hende og drejede hendes hoved over mod ham så hun var nød til at se på ham lidt, "lad os lige få nogle ting på det rene min kære, Harley er ikke frøken Harley, hun er Harley, og jeg er Mister J, eller bare J ikke sir. ikke alt muligt andet, vel lille dame du er ikke min slave, du er en tilfældig kvinde som jeg har gjort plader våd ved at leje med min drage i vandet, så være venlig ikke at være så højtidlig, jeg er ikke en eller anden højt stårende person, jeg er helt nede på jorden som dig selv, så lad os holde det der nede okay tøssen. Og jeg finder dig ikke uopdragen, men uforsigtig hun er en drage, man ved aldrig hvordan de reagere på nye mennesker." Jerry var ikke til alt det her formelle halløj, at hun troede han fandt hende uopdragen fandt han lidt morsomt, hun skulle bare hvide hvordan han selv var hjemme i sit eget land, han gav roligt slip på hendes hage og smilte roligt til hende, han stod og tænkte lidt, "sig mig så lige engang, hvad for en slags drage er hun så, det må du jo hvide nu hvor du er så glad for drager, fortæl mig hvad hendes element er." Jerry ville teste hende lidt for at se hvor meget hun enlig gik op i drage, og hvor meget hun i bund og grund viste om dem.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 17, 2015 15:33:18 GMT 1
I det hun blev tvunget til at se på ham, mærkede hun bestemt forvirringen brede sig, hun kunne jo ikke være noget hun ikke var. Han var vel ikke slave? Det var et uforstående og forvirret ansigt som formede sig jo mere han talte, hun rynkede på næsen og prøvede at få styr på sig selv, dette her var virkelig udenfor hvad pokker hun var van til. De fleste som mødte hende så jo tydeligt hvad hun var og behandlede hende derefter. Naydina vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Hun sænkede sit blik, hun havde det virkelig utilpas, at skulle være noget hun ikke var, det var umuligt, sådan var hun ikke opdraget. Allermest havde hun lyst til at skulle gå, hun bed sig i læben, men hvad så med dragen? Hun så over mod Harley og studerede hende igen på ny. Da han gav slip, gik hun roligt rundt om Harley. "Hun er en sjælden drage. Ikke en jeg har læst noget om, jeg har læst om vinddrager, vanddrager, ilddrager, isdrager, endda lavadrager, men hende her. Hun er i en helt klasse for sig. Jeg har aldrig set noget lignende i de bøger Madame Adura havde." Ethvert ord var som blide kærtegn fra hendes læber, beundringen stod så klar og hun kunne virkelig ikke begribe hvor heldig hun var. Lysten til at røre ved dragen igen var stor, men hun holdte sig i skinnet. Solen bagte noget så dejligt, hun lukkede øjnene og nød det, løftede ansigtet og tog imod det mod den gyldne hud hun havde i forvejen. Det var en smuk dag, en unik dag, måske den bedste i hendes liv, selvom dragerytteren var besværlig.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 17, 2015 16:01:44 GMT 1
At Harley var en sjælen drage viste Jerry ikke noget om, men hun var i hvert fald noget særligt for ham, han gik helt over til Harley, og holde lidt om hendes mund, "hun er en drage som spyder gas, og jeg elsker hende for det, en drages element af spejler sig i deres rytter, lige som deres personlighed er meget lig rytterens personlighed, at efter hvor meget rytteren lader dem få en. Jerry var ikke i tvivl om hun, var forvirret det var tydeligt at se på hende, og det gav ham en sjov ide, både så hun ville tiltale dem som han ville havde hende til, og hun ville få lov til at gøre som hun gerne ville med Harley, "nu hvor du så gerne vil røre ved hende, vide noget mere om hende, side på hende og måske ind da få en flyve tur på hende, så har jeg kun et lille krav til dig Naydina, tal til os som jeg har bedt dig om, måske er du en slave og det er jeg ikke, men det gør dig ikke mindre vær ind os, og derfor vil jeg ikke havde du kalder mig eller Harley alt mulig andet, ind vores navne kan vi lave den af tale eller, vil du blive ved med at se på hende fra afstand, vi tager nok snart hvider også ville det da være trist vis du ikke kunde få lov til at blive fløjet med, bare fordi du vil kalde os noget vi ikke er," Jerrys stemme var lokkende og han havde et kækt smil på læben, Jerry var ret så sikker på hun ikke ville sige nej, til hans forslag og vis hun gjorde var det jo kun hendes tab, han skulle nok kunde finde nogle andre at tale med, her ude på ø'en.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 17, 2015 16:15:52 GMT 1
Naydina stod med lidt åben mund, gas? Det havde hun aldrig hørt om før, hvor var det spændende, hun vidste bøger kunne være fyldt med løgne, at høre tingene fra en ægte dragerytter var i den grad noget som var tusinde gange mere værd i hendes øjne. Hendes hjerte sprang i brystet på hende, i vilde spring som forklarede hvordan hun havde det med alt dette her, så spændt og næsten lykkelig. I det hun hørte hun blev tilbudt en flyvetur, sortnede alt for hende, hun gik lige i gulvet, eller nærmere sandet. Den var god nok, hun var besvimet, på stedet. Det havde været lige overvældende nok, hun kunne slet ikke holde til så meget i hendes lille krop. Dog vågnede hun hurtigt igen og satte sig hurtigt op, hun skulle sikre sig hun ikke drømte, hun så rundt, ledte nærmest efter Rohan, som var det ham der legede julelege med hende, men nej, hun var vågen og der stod en drage og dens rytter. "Så, Mister J, vi er dus? Og så får jeg l-lov til..." Hun mærkede hvordan det hele snurrede rundt, heldigvis stod hun ikke op for så var hun dånet igen. Naydina fik styr på sig selv igen, hun bed sig i læben og så op mod ham med de lyse øjne som spillede i blå og grønne nuancer. Mere kunne hun ikke sige, det var så uvirkeligt, hun så bare op på ham med øjne som strålede som et barns der havde fået deres største ønske opfyldt. "Jeg vil gøre alt for at få lov til at flyve på så prægtigt et væsen, alt!" Lød det så ivrigt fra hende, inden hun forsigtigt kom op og stå igen. Hun havde sand alle steder følte hun, så hun besluttede sig for at løsne sit klæde så overkroppe blev blotlagt, hun børstede ivrigt sandet væk så brysterne hoppede ivrigt, trusserne hev hun ud i og fik børstet sand væk hvor hun følte det var i vejen.
|
|