Underholdning min gode mand?

[Deleted]

Højlys dag, solen bagte ned over de mange boder og scener hvor vare blev vist frem. Tasker, klæder, smykker, frugter, vildt, brød, alt hvad hjertet kunne begære, selv tjenestefolk var at hente, slaver om man ville. Adura havde taget fire af hendes ældste piger med, kun med få års mellemrum, de lå mellem 18 til 20 år. Smukke unge kvinder letpåklædte og med et smil på læben som var de spændte. Adura havde gjort det godt, haft hjernevasket dem til denne dag, som var den største i deres liv, de skulle rent faktisk ejes af en anden, få sig et hjem. På denne opsatte scene, dansede de rundt mellem hinanden, fniste og havde det sjovt som havde de været hjemme. Dog så snart nogen ville se dem an, bukkede de hovedet i ærbødighed og lod mænd og kvinder tilse dem som de ønskede. Den stolte 'mor', så til mens hendes piger blev vurderet. Og allerede nu var den første solgt, hvor de sidste tre måtte stå tilbage af misundelse, heriblandt Naydina. Det mørkebrune hår hang glat om hendes skuldre og ned langs hendes ryg, de lyse øjne spejdede nysgerrigt ud blandt de mange folk, hun endte med at stille sig på de bare tær og se rundt i pur nysgerrighed. Var dette mon hendes dag? Hendes store dag? Iveren lyste ud af hende, en slave uden problemer, hvem ville ikke betale en god sum for det? Adura var sikker på hendes fortjeneste ville blive god, og farede et barn vildt her, ville hun tage det med hjem og starte forfra, tage nye rekrutter til ganske gratis og få god profit ud af det. Hendes stemme lød høj som hun råbte ud sin salgstale.

"Kom! Kom og køb en underholdning for livet! Jeg garantere lydighed, skønhed og unikke talenter til de sene aftner! Dem min gode mand, kunne jeg friste med en underholdningsslave af fineste opdragelse og kvalitet?" Stemmen var lokkende var den i forvejen kønne kvinde som stod for alt dette, Adura vidste hvori hendes egen skønhed lå, men hun valgte at sælge andre i stedet for sig selv. Mange år var hun, men det kunne ikke ses, snare en kvinde i sin bedste alder. Naydina svang sin hofter rundt i dansende leg med hendes to søstre, inden de alle stoppede op og måtte stille sig på række, i tilfælde af manden som Adura havde fået fat i ønskede at se på dem.

[Deleted]

Der var noget over solen som Rohan bare ikke kunne lide, måske fordi det meste af hans arbejde gjorde han i ly af natten, men måske også fordi han var en meget hårfør mand at se på, hans blege indsunkne hud, de sorte øjne med kun en hvid pupil der fik dem til at ligne små dømmende stjerner, han bar en sort kåbe med en sort kappe der var hvid inden under, den var hægtet fast med et timeglas symbol. Hans hår var uredt som altid og hans attitude mindede mest om en mand der havde gået uden søvn i flere dage. Dog havde han stadig meget værdighed, han bar en kårre ved hans sidesom hans ene blege holdt en hånd på hver gang han passerede nogen, han vidste ikke hvad der var mest skræmmende, ham selv eller måden han handlede på. Han var på udkig efter nye slaver at bruge sin tid med når der ikke var aftaler med kilenter eller forarbejdet. 

hans opmærksomhed blev fanget af en kvinde der snakkede om underholdnings piger og han gik tættere på med flydende bevægelser "jeg... ser at du... har disse piger til salg..." han snakkede langsomt og med en dyb rasp stemme der klingede af at han ikke havde brugt den meget idag. Som et udødeligt væsen havde han alt den tid han skulle bruge "er pigerne... rene" han gik hen og løftede den førstes hage, studerede hende med de sorte øjne "er de... trænede i lydigehed såvel som.... underholdning" han fortsatte til den næste og gik en runde om hende som en grib der var ved at vente på et dyr ved dødens dør "hvor lydige... er de" han gik hen til den sidste og stirrede ind i hendes øjne før han rettede sig op og gled nærmest lydløst hen til sælgeren og så på hende med de dømmende sorte øjne.

[Deleted]

Adura var på ingen måde en kvinde som lod sig kure af andre, uanset hvor meget de virkede til at kunne være utilfredse, hun vidste hvad hun solgte. Et smil bød sig på hendes læber som hun slog armen ud mod pigerne, hvorpå han lod til at undersøge dem. Naydina mærkede hvordan det summede i hele hendes krop, hun havde næsten et bedende blik i øjnene, et som skreg langt væk at hun ville købes! Adura lyttede til mandens ord, hun foldede hænderne foran sig og stod roligt og betragtede ham.
"De er alle rene." Det var et krav hun havde til pigerne, at ingen andre end deres herre måtte have adgang til dem og dette var de oplært i. Nogen var dog vendt tilbage, men de var for længst solgt videre. Disse unge kvinder var bestemt rene. Der var stolthed at spore i Adura, hun gik op hvor hun gjorde tegn til at pigerne skulle stille sig længere væk fra hinanden. De gjorde som der blev sagt.
"Jeg vil med garanti sige De ikke finder en mere lydig slave end en af disse piger. De har været hos mig siden barnsben og kender til intet andet liv, faktisk vil jeg tro de nyder det." Forklarede hun roligt, mens pigerne lyste helt op så snart han var i nærheden af dem. Naydina krummede sine tær, åh hvor ville hun gerne få lov til at leve det liv hun havde arbejdet for at blive god til. Adura trådte mod Naydina, hun greb hende ved hagen og smilede stort.
"Sådan en som hende her, hun er en fantastisk danserinde, synger smukt og mestre klaver til perfektion." Forklarede hun roligt, hun gik videre til de to andre og fortalte den ene havde dans og fløjte at byde på, hvor den anden blot var i dansens vold, samt en del huslige ting.

[Deleted]

han så på dem alle tre med hvad der kunne tyde på at være et smil, alle af dem rene, lydige som intet andet " deres slaver... er meget... tilfredstillende" han så ud til at tygge på sine ord grundigt før han snakkede om noget. Han gik roligt hen til den der kunne underholde mest "og dit navn er" han så dybt i hendes øjne og kunne se hende tigge om at komme med ham. Han så på de andre to "mit navn... er Rohan Liam Oleron, jeg har rigelige penge... hvor meget for... dem alle tre" han så på kvinden. Hans ansigts udtryk var sten hårdt som om alt hans træthed var vasket væk. Dette var hvor han skinnede til perfektion, at forhandle. Han så på de tre piger før han rettede sin opmærksomhed på kvinden foran ham "et... hunrede... guld, for alle tre" hans øjne så direkte i hendes "hvis du kender mit navn... ved de at man ikke skal løbe om hjørner... med en som mig" han fandt en pose frem. Han var nu meget flexible hvad angik priser på slaver, han forstod ganske udemærket at hun sikkert skulle fodre tøsebørn der var i gang med træning, og ud fra hvad han kunne se var der ingen tvivl om hun gjorde et godt job af det. Han foldede sine arme over kors og ventede på hendes svar.

[Deleted]

Et tilfreds smil måtte melde sig, naturligvis var de det, men ros var jo også altid godt, specielt fordi det gjorde hun fik skabt sig et navn. Naydina så kort mod øjne som hun aldrig havde set magen til, han var virkelig en speciel mand af udseende og mærkværdig i opførelse, gad vide om alle mænd var lige sådan? Nej, dem som havde været forbi havde alle været så forskellige. Det kriblede helt i hende, iveren stod så tydeligt.
"Naydina Tiléra Sir." Svarede hun blidt, med hovedet sænket i ærbødighed og blikket hvilende mod hans brystkasse. De måtte ikke se dem direkte i øjnene med mindre de havde fået andet af vide var tilladt. I hvert fald ikke i længere tid af gangen! At han ville have dem alle tre fik Adura lidt ud af kurs, hun måtte spærre øjnene overrasket op og lige tænke over det han sagde en ekstra gang, da hun skulle til at sige sin pris, havde han allerede budt det hun havde i tankerne.
"En fair pris for tre gode unge kvinder til at arbejde for Deres hånd. De har Dem selv en aftale herre." Lød det muntert fra Adura, pigerne var utroligt smilende, de alle var jo søstre, tænk at skulle arbejde for den samme mand! De havde hvinet på stedet hvis det ikke var fordi de alle tre vidste bedre, men deres smil sagde det hele, det var uden tvivl den største dag i deres liv, nu skulle de bevise deres værd!

[Deleted]

han gav pigerne et smil før han vendte sig mod kvinden der havde solgt dem til ham og smed en pose med det aftalte mængde guld. Han så på den pige der havde givet ham hendes navn først "Naydina, kom til min side" han så på hende og der efter på de andre to "i to følg med på min anden side" han så på Naydina "jeg vil give jer den store ære, at jeg vil tage jeres jomfruelighed" han så på dem alle "som jeres herre, den eneste i kommer til at tjene resten af jeres liv" han så på Naydina og lagde en finger under hendes hage så hun så ham i øjnene "er du ikke glad for det" han smilede venligt til hende før han gik roligt ned af gaden og ud af markedet. 

Det havde taget dem omkring 2 timer at komme tilbage til Rohans store palæ der lå i udkanten af Galarion. Da de kom tæt på kunne de se de to tjenere der stod ved døren. Han gik ind med de tre piger "i kan tage ned i jeres nye værelse, der ligger uniformer parate til jer" han lod sin hånd kærtegne Naydinas kind" og når i er færdige kan Naydina slutte sig til mig i mit sove kammer på første sal" han så på dem og gik op af trapperne, Uniformerne var designet til hans underholdere, det var ikke mere end noget meget fremvisende trusser og en stropløs top. Der var dog slør som de kunne hægte fast på deres tøj. Når Naydina ville komme ville han nok stadig sidde ved sit skrive bord og fokusere på at skrive sit regnskab færdigt.

[Deleted]

Adura bukkede roligt og takkende, inden hun tog sit guld og begyndte at pakke sammen for at tage afsted. Hun sendte sine piger et sidste smil og vinkede sit farvel, de tog deres afsked lydløst og fulgte med. Naydina var spændt, hun kunne godt lide at høre ham sige hendes navn, hun smilede stort og så sig roligt omkring. Hver gang han talte, rettede hun opmærksomheden mod ham, dog uden at se ham direkte i øjnene. At det var hans valg som noget af det første at ville tage deres mødom var de godt forberedte på, derfor anså de det som en ære. De var blevet forklaret og lært i disse ting, vidste hvordan det hele fungerede, selvom der havde været røde kinder og pigefnidderfnadder omkring det. Tænk sig at det var noget han ville indfri så hurtigt, havde de allerede vist sig værdige? Naydina mærkede fingeren under sin hage, så deres blikke mødtes, hun rødmede let og bed sig i læben.
"Jo Sir, det er en ære." Svarede hun blidt, lavmeldt, med en begejstring i undertonen som ikke var til at tage fejl af. Naydina og de to andre piger fulgte med ham uden så meget som at sige et ord med mindre han spurgte dem direkte om noget.

Der var tydeligt sommerfugle i Naydina's mave, hun så mod det store palæ og mærkede hvordan de gik amok inde i hendes mave. Dette var hendes nye hjem, hun var bestemt lykkelig og glædet sig til at komme i gang med at leve sit liv i trældom. De alle var skruet sådan sammen, Adura havde jo mere eller mindre hjernevasket dem og hun var god til det! Der blev nikket til hans ord, som de modtog ordre, Naydina mærkede hans hånd mod sin kind og rødmede på ny, hun lukkede kort øjnene og mærkede allerede nu forventningen dertil. De nejede som de forsvandt for at finde deres værelser og uniformer. Mens der blev klædt om, måtte de to andre sande de var misundelige på Naydina, hun trak på skuldrene og vidste ikke helt hvorfor hun var den heldige at komme først, men hun var bestemt taknemlig. Det gamle tøj blev lagt pænt sammen, som det nye kom på, de var langt var generte når det kom til let påklædning, dette var noget de var van til og blufærdighed fandtes ikke. Hun tog sin afsked med sine søstre, inden hun valgte at begive sig på opdagelse på det store sted, hvordan mod hun fandt det helt rigtige kammer? Hun måtte spørger om vej hos tjenestestaben, og før hun vidste af det, bankede hun forsigtigt på døren, inden hun trådte forsigtigt ind med hovedet bøjet og hænderne foldet foran sig.

[Deleted]

//blackout//