The way we wan't it!

[Deleted]

Evan vidste at dette slet ikke burde være noget, som han gjorde med Noelle, men for pokker, hvor var det svært at lade være, når hun var det som han gik og søgte.. det som han rent faktisk havde brug for i en kvinde. En som ikke var bange for at sætte ham på plads, for det gjorde Athena da bare aldrig. Han lod hovedet søge på sned. Forbudt og spændende.. De var midt på en opgave, og deres fokus burde ligge helt andre steder, men nu lå det på hinanden. Deres skænderi af den voldsomme grad, var næsten som forduftet. Faktisk havde Evan næsten glemt, at de havde været oppe at slås.
At se hende se sådan ud, var slet ikke en tanke som Evan brød sig om. Selv han måtte bide det i sig, nu hvor de måtte ligge der, selvom det var svært. Gud hvor var det dog svært. Som hun tog fat om hans kæbe, og tvang hans blik mod sig, vendte han blikket direkte mod hende. Hun ville have at han skulle vise hende det? Let måtte smilet alligevel hvile på hans læber, som han brød kysset endnu en gang. "Du fortjener langt mere end slag.. pinsel og tortur.. Som det her.." sagde han med en rolig stemme. Hånden førte han roligt ned langs hendes krop, mest for at komme i kontakt. Han dansede let udenom de mange plasmager som hendes krop var præget af. Ikke noget vidunder, at hun virkelig havde ondt. Det der havde taget knækken på langt de fleste! Han var imponeret. Imponeret over, hvor meget hun egentlig kunne holde til. Han dansede langs de nedre mavemuskler. Han vidste jo også godt, hvordan han skulle prikke til hende.

[Noelle Jaceluck]

Athena var et simpelt barn, meget charmerende at se på, men hvad kunne hun egentlig? Noelle fik altid en forfærdelig lyst til at minde ham om hvad han havde givet slip på sammen med hende, fordi det nu var gået op for hende hvad hun havde givet slip på sammen med Enrico. Han havde været lidt ligesom Athena.. alt for mild, sagde sjældent sin mening og var bekymret konstant, det havde været trættende og ikke særligt attraktivt hos en mand for hende.
Dette var ikke kun grebet af kampens hede, lige nu lå de begge ret stille og var fuldt ud bevidste om deres handlinger. Hun så op på ham med de rødbrune lokker hvilende omkring hendes ansigt i et mindre rod. De øvrige soldater var mere eller mindre efterladt til sig selv, det lignede ellers ikke nogen af dem at vende fokus fra opgaven, men hun fandt ham lidt mere interessant. Hans hånd var langt mere blid end hendes fars som drev ned over hendes følsomme krop. De mange slag havde gjort hende kun mere sensitiv, så hans kærtegn sitrede helt ned i tæerne. Hun slap et dæmpet suk. "Hvis dine hænder var en straf, så ville jeg dagligt begå kriminalitet," hviskede hun med et intenst glimt i øjet.
Sulten prægede hende ikke direkte, for den havde hendes far mættet, men tanken væmmede hende, Evan var noget andet. Begge hænder strøg ned over hans ryg og til hans bagparti, for at trykke ham tættere på sig, desperat ind til sin egen krop, uanset hvor ondt det gjorde. Smerten var følelsen af ham værd, bryst mod bryst men begge stadig plaget af bukser.

[Deleted]

Athena var en hjertevarm kvinde, hvilket var noget som Evan i forvejen værdsatte meget. Hun tvang ham lidt til at lægge krigeren og soldaten fra sig, når han kom hjem, og det var det, som han rent faktisk godt kunne lide. Ej var det noget som han havde i sinde, at lægge skjul på, for det var rart, at der var nogen i hans liv, som lod ham passe på sig. Det var også det som gjorde, at han følte sig som en mand. Det var sværere med Noelle, som slet ikke ville lade ham gøre noget som helst, uden at få hak for det først.
Evans hånd strøg ganske let nedover hendes mave. Så brutalt behandlet, som hun havde været, så forstod han skam udmærket, at hun havde ondt. Hun nød det. Hele hendes krop havde jo allerede afsløret hende, hvilket selv var en tanke som han da uden tvivl godt kunne lide. "Er det ordentligt gjort af en hærfører?" spurgte han med et næsten morende smil på læben, for han kunne jo heller ikke lade være.
Som hun skubbede ham tættere på sig, lod han hende gøre det, også selvom han kunne se, at det gjorde ondt. Hans kærtegn måtte dog stoppe, som han måtte støtte af med hånden på hendes modsatte side, for ikke at ende med at falde over hende. Ej var det jo meningen, at det skulle ske. Hovedet lagde han roligt tæt ved hendes, og med et smil på læben. Alt synes at være glemt. Alt det negative, som de lige havde været igennem, og naturligvis var dette at mærke. Han plantede et let kys mod hendes kind, inden han lod hånden søge til det helligste.. I et kort, men intenst kærtegn.

[Noelle Jaceluck]

Et sted bag alle de facader som hun havde rejst for at beskytte sig selv, siden barndommen, et sted under alt det lå ne kvinde der var i stand til at bekymre sig og som elskede en tryg favn ar varme sig i, ingen mand havde bare været i stand til at søge dybt nok for at finde det frem i hende. Siden hun havde været lille, havde hverdagen været præget af pres og forventninger, slag og mishandling samt intime stunder som hun i aftentimer væmmedes ved, trods hun sagde andet.
Evan var et stærk individ så det var trods alt lidt lettere at give sig hen til ham end det til det havde været med en som Enrico. Vreden ebbede langsomt ud i sandet og blev erstattet af en endnu større flamme, men ikke en der krævede timevis af råb og skrig. "Næppe, men det ville stadig være det værd," hviskede hun i hans ører, og kyssede ham på et følsomt punkt på halsen lige under det. Hendes hænder forlod hans bagparti for at glide op over hans ryg igen i noget der mindede om en længselsfuld omfavnelse. Hendes hånd begravedes i hans lange hår, mens den anden låste sig om hans nakke og holdt ham tæt på sig.
Kroppen tiggede efter mere, mens sjælen tiggede efter at mærke bare en smule kærlig nærhed. Det pirrende strøg over hendes hellige, fik hende til at slippe et lidt overrasket støn. Hendes krop var så følsom grundet slagene, kun vægten gjorde en lille smule ondt, men slet ikke nok til at det skulle stoppe hende.
"Måske hun er fuld af kærlighed og ømhed for sin mand, men vi ved begge at hun ikke kan give dig det samme som mig," hviskede hun hæst og trak med et fast greb tilbage i hans hår for at tvinge hans nakke bagud. Hun lænede sig frem og kyssede hans hals med bittersøde kys.

[Deleted]

Alle gjorde hvad de fandt rigtigt opg optimalt, for at passe på dem selv, og det kunne selv Evan jo godt forstå. Det ændrede dog bare ikke lige på et faktum, at han ikke ønskede, at de facader, skulle være rejst overfor ham, for det var slet ikke noget, som nogen ville få noget ud af. For nu var det ikke skænderiet, som stod stærkest i ham, for det var der jo slet ikke nogen grund til, hvis det endelig skulle være. Tanken gjorde faktisk ondt på ham. Rigtig meget endda.
Noelle viste ham hvad hun gerne ville have, og det var det, som gjorde forskellen for Evan. Det var Athena knapt så god til. Det eneste, som han egentlig ønskede, skulle forholde sig anderledes med hende, var det faktum, at hun var så.. bange og usikker på tingene. Det var slet ikke meningen, at hun skulle have det sådan overfor ham, for det var slet ikke nødvendigt. Han vendte blikket roligt mod hendes skikkelse, hvor smilet atter måtte brede sig på hans læber. "Det anede mig.. Det må jo i det tilfælde, forblive vores lille hemmelighed," lød det roligt fra ham.
At Noelle tog fat om hans hår, sagde han intet til. Selv var han ikke et sekund i tvivl om, at det var rigtigt af ham, at ligge her. Utroligt som det end lød, så var det.. rigtigt. Han nød virkelig at ligge der med hende. Som hun rev tilbage i hans hoved, og derfor blotlagde hans hals, så spændte han tydeligt i kroppen. Som hun kyssede ham over halsen, satte det en tydelig sitren i hans krop og sind. Han prustede let, inden han lagde sig ned, og nærmest trak hende med over sig. "M-meget muligt.. men hun giver m-mig noget, du ikke kan," pointerede han sigende. Det var jo lidt det, som var hans dilemma! Armene gled let om hende. Han ville have hende tæt på.

[Noelle Jaceluck]

Evan havde altid været hende en frontfigur, en mand at se op til. Desværre havde han også såret hende mange gange, hvilket gjorde hende mere påpasselig med henblik på at åbne sig op for alvor, det havde hun altid været bange for, den der var kommet hende nærmest var Enrico, og hvor ondt havde det ikke også gjort at vide, at han var sammen med en anden? Den følelse af ikke at være nok for en mand, var så utilfredsstillende, men desværre nok bare hendes lod i livet.
Hvis hendes far vidste at hun igen bød Evan til sit skød, så ville hun miste livet, og ikke kun nøjes med et par slag hist og her, men hemmeligheder var der mange af, og de havde været hinandens hemmelighed før. "Godt for dig at jeg er god til at holde på hemmeligheder," hviskede hun intenst. På et eller andet punkt, håbede hun vel også at han i så fald ville glemme alt om hendes far, og ej heller hviske ord om hende til Dronningen. Så lang tid hun var i marken var hun ikke i Atterlin, det måtte da være en indlysende aftale! DEt gjorde ondt da han rullede om på ryggen og trak hende med over sig, for et kort øjeblik godt nok, for i virkeligheden var det en lettelse ikke at have vægten på sin ømme krop. Noelle stønnede mod hans hals, inden hun gentog rækken af søde kys, mens hendes hænder vandrede langsomt ned over hans stærke overkrop. De rødbrune lokker hang omkring hendes ansigt og kildede hans brystkasse.
"Og hvad er det? Jeg kan kysse dig blidt.." hun hævede hovedet og kyssede hans læber med noget der faktisk mindede om sårbarhed. "Og kærtegne dig blidt.." fortsatte hun og lod sin håndryg stryge stille ned over hans bryst. "Men jeg er ej forsvarsløs, mine meninger er mine egne, og jeg kan gøre dit liv så meget mere spændende," understregede hun og lod det intense glimt melde sig i hendes blik igen, før hun uden varsel satte neglene i hans nederste maveskind.

[Deleted]

Evan vidste lige præcist hvor han skulle ramme Noelle, og det var vel også det, som han gjorde? Fordi at han vidste, at det ramte hende? Ikke at det var noget, som han gjorde fuldt overlagt, foruden i aften. Begge havde de været så vrede og kede af det. Svært var det uden tvivl for Evan at stå i denne situation, men han kunne jo heller ikke ligefrem gøre alverdens ved den, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne han ikke gøre noget ved det af den grund.
"Det er nok meget heldigt," hviskede han roligt, og med et ganske tilfredst smil på læben. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, og det var han nu heller ikke ligefrem bange for at lægge skjul på, når det nu endelig skulle være. Han nød selv det faktum at røre ved hende, hvor han jo heller ikke ønskede, at hun skulle have ondt. Sandt at sige, at han jo rent faktisk holdt af hende. Rigtig meget endda, og at han oprigtigt var bekymret for hendes væsen. At hun så ikke tog det som en god ting, kunne han jo heller ikke ligefrem gøre alverdens ved af den grund.
Evan trak hende med op over sig, hvor han lod blikket glide mod hendes skikkelse i stedet for. Det ømme og blide kys tog han mere end glædeligt imod, hvor han ligeledes også valgte at gengælde det. "Du kan blide kys og kærtegn.. .men du mangler den feminisme, som gør en mand til en mand.. Det mest fantastiske ved hende, er at jeg har noget at beskytte når jeg kommer hjem," fortalte han sandfærdigt. Ikke fordi at han ville gøre hende trist, men det var sandheden. Hånden strøg let over hendes side mens han talte.

[Noelle Jaceluck]

Der var følelser i klemme på begge sider, ellers havde det slet ikke været så vigtigt for dem at få en reaktion fra hinanden. Noelle var bare ikke intelligent nok på det punkt, til at vide at det var der skoen trykkede. Somme tider fik hun bare lyst til at hævne sig men over hvad? At han ikke kunne elske hende som hun gerne ville have det? Det lød dumt selv i hendes hoved.
Alt det her hemmelighedskræmmeri havde de begge prøvet før, og det havde været fint nok i det mindste at have ham halvt, det var bare forvirrende når hun samtidig hadede ham af hele sit hjerte og havde lyst til at slå ham halve af tiden, for så at kysse ham bagefter. De blide strøg over hendes side, fik hende til at lukke øjnene for et kort øjeblik. Det var sådan en mand skulle være. Bestemt og bevidst om hvad han ville have, ikke som Enrico der altid vaklede. Sandheden var at hans ord gjorde ondt. Hendes blik skjulte det bare bag en glimt af fjendtlig kulde, før hun så ned på hans bryst i stedet for. Kærlighed var hun ikke opdraget til, og formentlig ville hun aldrig blive sin Athena på det punkt. Hun sank en klump og så op på ham med et intenst blik. "Så er det godt at jeg ikke planlægger at være den kvinde du kommer hjem til. Lad mig tilfredsstille dig, og så går vi hver til sit, som skete det aldrig," hun løsnede sin greb og begravede sig mod hans hals for ikke at blotte den sårbarhed hun følte. End ikke Evan kunne hun nogensinde blive god nok til. Hun forsøgte at fortrænge tanken og kyssede igen hans hals, desperart efter at genfinde den gnist hun havde følt for et øjeblik siden, men som nu havde mistet lidt styrke.

[Deleted]

Evan vidste at hans ord havde gjort ondt, men det var jo det ved Athena som han godt kunne lide. Han havde noget at beskytte, hvor Noelle anså det som en svaghed. Langt fra i hans øjne. Det var slet ikke to ting, der kunne sammenlignes, og naturligvis var han selv påvirket af det. Hånden strøg ganske let og stille henover hendes side, og med et ganske så tilfredst smil på læben. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, når det skulle komme til stykket.
Noelle ville nok ikke blive den kvinde, som han havde, når han kom hjem. Var det en tanke, som skulle plage ham? Det gjorde det tildels, og det var en tanke og en følelse, som direkte irriterede ham, uden at han egentlig kunne gøre alverdens ved det af den grund. "I det tilfælde, er jeg heldig at have, hvad der venter på mig derhjemme," sagde han blot, som hun endnu en gang gravlagde sig ind mod hans hals. Det satte en tydelig og voldsom sitren i hans krop og sind, for han elskede det jo. Han elskede at mærke hende så tæt på sig! Han lod øjnene glide i. For hans vedkommende, var det som at nyde dette en kende for meget, uden at han egentlig kunne gøre for det. Det var bare hende, som formåede at vække det i ham. Øjnene tvang han endnu en gang op, som han låste grebet mere omkring hende. Selv han ville gerne mærke hende tættere på. Hånden gled let nedover hendes bagparti. Denne leg, var de jo trods alt to, som kunne lege, og han var ikke den som kastede håndklædet i ringen først.

[Noelle Jaceluck]

Der var en grund til at Athena var hans forlovede og at Noelle ikke var. Hun var bare bitter ved tanken om at han havde fravalgt hende allerede dengang med Diane med undskyldningen at han trods alt var gift og her stod de på præcis samme sted igen. Dengang havde følelserne blot været gengældte og nu kunne hun ligge der og hade sig selv for ikke at være kommet så meget videre som hun umiddelbart ville have troet.
Hendes øjne var åben, hun kunne se hvordan hans årer pulserede ved halsen, hvor hurtigt hans hjerte slog, og normalt tændte det hende mere, men gnisten var gået lidt af for hendes vedkommende. Alligevel ville hun ikke stoppe, bare for at holde det trumfkort, bare for at lede ham i så meget fordærv som hun overhovedet kunne. Hendes tanker kredsede, hun havde sin fars stemme i hovedet der havde pålagt hende at slå enhver mand ihjel der kom tæt på hende ud over ham, og selvom han havde såret hende, så ville hun ikke. Hun kunne ikke.
Endelig gled hendes øjne som hun kyssede hans hals og nød at han den velkendte duft i næsen. Hvis hun kastede håndklæddet i ringen, så ville hun være blottet i den forstand at han ville vide at han talte sandt vedrørende de varme følelser, og det kunne hun ikke.
Hendes hånd gled med spretde fingre hen over hans overkrop, alt sammen ejet af en anden kvinde. Hun sukkede mod hans hals, før fortsatte rækken af kys ned over hans bryst, til hun mærkede hans hænder på hendes bagdel. Hun hævede sig og søgte hans blik med sit eget intense. "Det her er ikke hjem," hviskede hun og greb om begge hans hænder for at tvinge dem op over hans hoved, mens hun bukkede sig ned for at fange hans læber i et krævende kys.

[Deleted]

Selv vidste Evan godt, at han måske ikke havde været helt retfærdig overfor Noelle, men det var for pokker svært engang imellem, og særligt når det var på denne her måde. Han var ked af, at han ikke kunne give hende hvad hun havde brug for, og hvad hun ville have, men end ikke hun, kunne jo give ham helt præcist det, som han gerne ville have, og det var det, som han uden tvivl også var så kraftigt påvirket af, så det kunne jo heller ikke ligefrem gøre nogen forskel for hans vedkommende.
Han sukkede dæmpet og lagde hovedet tilbage. Halsen havde nu altid været et ømt punkt for ham, og hun vidste da også lige hvordan hun skulle ramme, og et sted var det da direkte irriterende for ham. Han bed tænderne sammen. At hun tog fat om hans hænder og pointerede, at det her ikke var hjem, var rigtigt nok. Kunne han derfor tillade sig at åbne op og bare.. gøre det af den grund? Det krævende kys som hun skænkede ham, gengældte han uden at tøve det mindste. Han spændte i kroppen. At hun var en kvinde, som kunne vise sig fra denne side, og som kunne vise sig fra en side, hvor hun viste ham hvad hun gerne ville have, og det var uden tvivl det mest fantastiske, som han længe havde oplevet, og uden tvivl, var det noget som selv betød meget for ham. Han trykkede hovedet mere mod hende, for at være sikker på at han kunne have hende så tæt på, som han overhovedet kunne. Det var det mest fantastiske som han længe havde oplevet!

[Noelle Jaceluck]

I det øjeblik hvor de lå som de gjorde nu, opfyldt længsel og lyst til hinanden, så var det svært at huske på hvorfor de ikke havde været gode for hinanden. Noget drev dem altid tæt på hinanden, ligesom de oftest blev drevet langt fra hinanden, hvilket var frustrerende. Måske hun bare burde gå tilbage til Enrico, og håbe på at alting løste sig selv og blev nemmere igen? Ret hurtigt viftede hun tanken væk, så desperat kunne hun trods alt ikke være! Efter alle de år så vidste Noelle udmærket hvor Evan havde sine svage punkter. Hun lod læberne vandrede ned over den følsomme hud og kyssede de særlige punkter hvor hun vidste at han var ekstra følsom, med en helt anden intensitet. Når nu han ikke kunne gengælde hendes følelser og hun ej kunne være god nok, så kunne hun i det mindste plante en tanke eller to i ham.
Med alle de kræfter hun nu havde, holdt Noelle hans arme over hans hoved og sikrede sig at de blev der ved at flette sine fingre i hans og lægge sin vægt over for at holde dem nede. Hendes læber indrammede hans og hun nappede let i den og trak ud i den før hun igen kyssede ham. Hendes hjerte hamrede. Sandheden var at hun gerne ville tæt på ham, men hans ord og påmindelsen var desværre stadig lidt en lyst dræber. Hun slap hans læber og bevægede sig igen ned over halsen, med et strejf fra hendes tungespids på den varme, salte hud. Smagen ham var velkendt og langt mere tilfredsstillende end smagen fra andre. I lige denne stund, eksisterede Athena ikke, hvilket var en kæmpe lettelse!

[Deleted]

Hvad de i øjeblikket lå og gav hinanden, var slet ikke noget som burde forekomme, men det skete alligevel. Sagen var vel, at Noelle vidste helt præcist hvad hun skulle gå efter, og særligt også når det kom til dette? En tanke, der uden tvivl vakte en frustration, men også kunne sætte ham i tydelige ubehagelige situationer i længden, og det var han jo heller ikke ligefrem interesseret i.
Nu hvor han lå fastlåst under hende, var det dog ikke en tanke, der gjorde ham det mindste, da han rent faktisk godt kunne lide den. Med et stille smil på læben, vendte han blikket mod hende. Hvad der tændte ham med Noelle, var det faktum, at hun viste ham hvad hun ville have, hvor Athena var af den modsatte boldgade. Dette var uden tvivl noget, som han så tydeligt også var i stand til at kunne mærke. Hans hjerte hamrede mod hans bryst.. Des mere hun gjorde, jo mere måtte han også glemme Athena.. Glemme at hun i det hele taget eksisterede, velvidende om, at hun rent faktisk sad og ventede på ham derhjemme. Hun kendte da absolut også hans punkter, og det vakte ham kun endnu en frustration, for det burde hun slet ikke! "Ikke fair," endte han, som hun fortsatte nedover ham. Han blev dog bare liggende, for at tage imod. Han kunne jo heller ikke ligefrem få sig selv til at gøre noget andet! Han sank klumpen i halsen. Dog ikke fordi at han var nervøs eller usikker, men fordi at hun vækkede det hele i ham, og gud hvor var det dog frustrerende! Kroppen reagerede jo tydeligt. Den ønskede mere. Langt mere!

[Noelle Jaceluck]

Den sensuelle dæmon havde været Noelle en plage i tilstrækkelig mange år til, at hun havde fundet ud af hvordan hun ønskede at blive behandlet af en mand. Desværre var det ret sjældent at det kunne opfyldes, også fordi de fleste mænd havde en irriterende tendens til at tænke for meget på dem selv og alt for lidt på hende, som sådan set kun kom tæt på dem for at stille lysten. Det var anderledes med Evan naturligvis.
Hans punkter kendte hun ligeså godt som sine egne efterhånden.
Et sted bag de små kys gled hendes læber op i et lille tilfreds smil, der nok kunne mærkes mod hans hals. "Siden hvornår har jeg gået op i hvad der er retfærdigt?" spurgte hun dæmpet, og lod sin krop lægges ind over hans, så deres pander kunne mødes for et øjeblik. Stod det til hende så fik hun Athena af vejen bare for at have retten til at nyde ham, desværre var tingene ikke altid sort og hvidt.
Hans ene hånd løsnede hun grebet om og førte den i stedet roligt ned over hans skulder og videre til hendes bryst. Aldrig havde hun været bange for at gøre det klart for ham hvad hun ville have og så stå ved det efterfølgende. Det efterlod hende ligeså med en fri hånd, som strøg ned over hans side og søgte ned mellem dem for at tage et lidt uskyldigt strøg hen over hans nedre, ganske vidst uden på bukserne, men effekten var det samme i hvert fald, havde hun tilsyneladende formået at vække det i ham, for reaktionen var tydeligt, hvilket gjorde hende storslået tilfreds.

[Deleted]

Altid ville den sensuelle dæmon nok være Noelle en pest og en plage, og derfor handlede det jo udelukkende om, at nyde det, mens man nu havde muligheden for det. Jo mere han lå der for øjeblikket, jo mere glemte han at han havde Athena derhjemme. Ikke at det var meningen, men det skete alligevel. Det var bare anderledes med hende, fordi at hun viste ham hvad hun gerne ville have ham til.. hvad hun krævede og hvad hun forventede af ham, og det var uden tvivl det bedste af det hele.
"Du har aldrig nogensinde været retfærdig," hviskede han intenst for sig selv. For det havde hun da godt nok heller ikke! Som hans ene hånd blev frigjort, trak han den let til sig. Selvom han lod hende føre den rundt forbi og mod hendes bryst, lukkede han næven fast omkring, da han nu endelig havde muligheden for det. Allerede nu hvor man kunne sige at hans plads i bukserne, ved at blive temmelig trange, var det meget begrænset hvad han kunne stille op med det. Han ønskede mere, for det her var da heller ikke godt nok for ham.
Et dæmpet suk brød hans læber, som han igen lagde hovedet tilbage i sengen. Let skubbede han sit underliv mod hendes hånd. Han havde brug for mere. Det her var da slet ikke godt nok! Hun vækkede de ting i ham, som selv Athena fra tid til anden, kunne have svært ved.