0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 22, 2015 19:52:01 GMT 1
At Noelle lagde sig ned, var slet ikke noget, som Evan sagde noget til. Faktisk var det en fornemmelse som han godt kunne lide. Var det underligt, at han var så glad for at mærke hende tæt på sig? Han burde ikke, men det var her han faktisk følte det mest komfortabelt, og særligt fordi, at han kunne være sig selv, som han ikke følte, at han kunne nogen andre steder i den samme forstand. Smilet bredte sig mere og mere på hans læber, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. "Ønsker du virkelig, at jeg skal indrømme en løgn? Kære Noelle.. Du kender mig bedre end det," pointerede han med en drillende mine. Det var jo heller ikke fordi, at han ønskede at lægge skjul på det, når det endelig skulle være. Hun kendte ham jo trods alt også bedre end det. Armene lod Evan glide ned langs siden, idet han igen vendte blikket mod hendes smukke skikkelse. Selvom de nu begge lå der i absolut ingenting, følte han nu heller ikke nogen grund til at skulle skjule sig for hende. Han var tilfreds med den måde, som han så ud på, så det overraskede vel heller ikke nogen, gjorde det? Hånden strøg han kort over hendes kind og videre over hendes kraveben. "Og hvem er det nu, der ikke holder sig til vores mission?" spurgte han lettere henkastet.
|
|
Dæmon
Ild - Sensuel d?mon
388
posts
0
likes
War is not about who is right - only who is left.
|
Post by Noelle Jaceluck on Apr 22, 2015 20:38:39 GMT 1
Det var frustrerende ikke at ane hvor pokker hun havde ham. Var det det? Var han ligeglad, ventede han på at hun gik, eller bad ha om at gå? Havde han planer om at ligge her med hende natten igennem, og yde hende den tryghed som hun et sted længtes ligeså meget efter som den intime nærhed? Hun anede det ikke. Desværre var hun end ikke i besiddelse af en cigaret til at tage de mange stressende tanker fra hende. "Tværtimod Evan. Du lærte mig at tale sandheder, så jeg forventer at din tunge taler sandt, hvilket jeg ikke tror de gør med en så beskeden konstatering," påpegede hun ærligt og samlede sine hænder på sin mave. Selv gamte hun sig ikke af vejen eller skjulte sig for ham, hvorfor ikke bare lade ham have frit udsyn til en krop som hun vidste at han elskede at se på? Så mange gange var han faldet for fristelsen til at røre den, det måtte da i det mindste betyde et eller andet. "Hvad skal det sige?" spurgte hun lidt uforstående. Nej hun smed ham ikke ud, men hvis han ikke ville være der, så var han fri til at gå, hun skulle ikke stoppe ham. "Ønsker du da hellere at tilslutte dig de andre? I så fald skal du være fri til at holde vagt," hun gjorde gestus med hånden men lod den falde, da han i stedet strøg hendes kind. Følelsen fik hendes krop til oplagt at slappe af, og hun lænede sig lidt søgende mod hans hånd uden at skænke det en tanke.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 23, 2015 12:37:36 GMT 1
Evan havde på ingen måder travlt med at komme herfra, og det var han skam heller ikke bange for at erkende overfor hende. Han blev jo trods alt liggende af en grund, ikke sandt? Hans blik gled mod hendes skikkelse, og med et kort smil på læben. Lige nu lå de ikke og råbte og skældet af hinanden, hvilket han uden tvivl havde det ganske fint med, hvis han endelig skulle sige det. Hårdt nok, var det i forvejen, men han kunne jo lide at ligge der, og det var det som var det vigtigste af det hele. "Hvis du tror, at min tunge taler løgne og usandheder, så kender du mig ikke," sagde han kort for hovedet. Ikke fordi at han ville gøre det til et stort problem, for det var han overhovedet ikke ude på, og særligt ikke, når det var på denne her måde. Her lå de, også selvom de havde en opgave, som egentlig også skulle tages hånd om. Ikke at det var noget, som han snakket alt for højt om, men det var nu bare sådan, at tingene måtte forholde sig. Han vendte blikket mod hende. "Du som var så meget efter mig, før vi lagde os her. Det var nu blot en konstatering," sagde han sandfærdigt. Han trak vejret dybt. "Jeg har ikke travlt med at vende tilbage til de øvrige soldater.. min plads er her for i nat," sagde han med et let tilfredst smil på læben. Han havde bestemt ikke tænkt sig, at søge nogen steder hen.
|
|
Dæmon
Ild - Sensuel d?mon
388
posts
0
likes
War is not about who is right - only who is left.
|
Post by Noelle Jaceluck on Apr 24, 2015 12:12:19 GMT 1
Noelle stirrede intenst op i loftet og ventede på at han rejste sig. Nu kunne hun mærke det dunke i ryggen, lidt værre end før efter deres aktiviteter men i det mindste lå hun nu ned og hvilede sig. Begge hænder samlede sig på hendes mave, Endnu lå hun der fuldkommen blottet, der var ikke en del af hende som han alligevel ikke allerede havde set, at skjule sig ville være spild. "Jeg tror ikke den taler løgne og usandheder, men jeg tror du undervurdere hvad det var. 'Ikke dårligt' dækker ikke over det behag du havde i blikket, og jeg er sensuel dæmon, den slags ved jeg," påpegede hun stædigt. Han var den som havde bedt hend eom at finde hvile, det var ord hun for en gangs skyld havde lyttet til. Han derimod burde være i selskab med de øvrige soldater, men det ønskede hun ikke rigtigt at minde ham om. "Du ved såvel som jeg også at vi slet ikke burde ligge her, af flere grunde. Ærligt, så forstår jeg end ikke selv, hvorfor det altid ender sådan, ikke at jeg skal beklage mig," indskød hun lidt kortfattet og rullede op på siden med ryggen til ham, ikke som en afvisning, men ganske simpelt fordi hendes krop var mindst udsat på lige det sted. Trætheden havde meldt sig. Det var så ekstremt udmattende at gå med de smerter og den anstrengelse som hun gik med for tiden. "Meget vel. Bliv liggende hvis du vil," svarede hun for ikke at gøre det åbenlyst hvor meget hun ønskede at han ville blive liggende hos hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 25, 2015 20:15:13 GMT 1
Endnu en gang var det alle de mange gamle problematikker, som endnu en gang dukkede op i lyset. Ikke at det var noget som Evan havde noget imod, men han havde jo det personlige problem, at han godt kunne lide, at ligge der med hende, uanset hvor forkert det end måtte være. "Derfor er det jo en en usandhed," pointerede han som noget af det første overfor hende. Hovedet lod han søge på sned. "Dårligt var det jo ikke.. Og jeg ved, at du kan vække det hele i mig.. Det har du alle dage gjort, og alle dage kunne," tilføjede han med en ganske sandfærdig mine, inden han igen kort lod hånden stryge over hendes kind. At hvile, ville ikke gøre Evan noget, men selv han måtte jo erkende, at han lå ganske fint der når hun var ved siden af ham. Han lod hånden søge ned langs hans krop ved siden af sig, i stedet for. "Jeg klager heller ikke.. Jeg kan lide at ligge her med dig.. Samt gøre det med dig, som jeg nu gør," sagde han med en ærlig stemme. Uanset hvor brutalt det end måtte være, så gjorde det ikke nogen forskel for hans del. Han nød det jo for pokker, og det var nok også lidt det, som rent faktisk måtte være hans problem, hvilket han nu heller ikke ligefrem lagde det største skjul på, når det endelig skulle være. "Jeg bliver liggende, hvis du vil have mig liggende her," sagde han sandfærdigt, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Han lagde sig denne gang om på siden, så han endnu kunne tage hende i betragtning.
|
|
Dæmon
Ild - Sensuel d?mon
388
posts
0
likes
War is not about who is right - only who is left.
|
Post by Noelle Jaceluck on Apr 26, 2015 21:46:00 GMT 1
Problemerne ændrede sig aldrig. Evigt og altid var det de samme. Noelle spekulerede på hvornår Evan mon ville rejse sig og gå. De vidste begge at han ikke burde ligge der, faktisk burde han slet ikke være i nærheden af hende, men det var selvfølgelig svært somme tider. "Hvad er en usandhed?" spurgte hun og var nu en kende forvirret. Det havde ikke været en forkert udtalelse, men det dækkede på ingen måde det de netop havde delt. Hun var ikke standard! "Dårligt var det ikke nej. Det er en ting jeg kan og altid har kunnet, men gud hvor vi dog bider os selv i halen ved at gøre det," kontaterede hun og himlede med øjnene. Desværre var det at forfører ham nok det eneste hun rigtigt duede til, de andre kvaliteter var hun ganske enkelt ikke i besiddelse af, ligesom Athena. Nelle lod ham stryge hendes kind, men blinkede bare. Fristet var hun til at søge mod hans hånd, men hun blev stædigt liggende og bed det i sig. "Naturligvis kan du det. Det er en af de ting jeg aldrig har betvivlet. Når dine kønne blondinder derhjemme begynder at blive kedelige, kommer du rendende," påpegede hun velvidende om at det var korrekt. Sådan havde det været med Diane men også med Athena. "Det gør mig intet at du ligger der," svarede hun en kende neutralt og studerede hans ansigt lidt. Hun var jo trods alt ikke den af dem, som havde noget at tabe som ikke kunne reddes igen. Det var kun ham.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 26, 2015 22:06:46 GMT 1
Evan havde ikke nogen intentioner om at forlade pladsen som han hermed havde indtaget. Her lå han godt, så hvorfor skulle han tage en slidt og gammel feltseng blandt resten af soldaterne, som var taget med hertil? Det var jo heller ikke ligefrem noget som gav nogen mening på sigt. "Hvad er livet ikke værd, uden at løbe en risiko fra tid til anden? Det lever vi jo trods alt af i forvejen," pointerede Evan en kende ligegyldigt, hvor han let måtte trække på skuldrene. Han tog det nu ikke så tungt. Så lang tid, at opgaven blev løst, så var der vel heller ikke noget problem, var der? Noelle kendte desværre Evan en kende for godt, og det kunne naturligvis være både en god, men uden tvivl også en direkte skidt ting. De mørke øjne gled mod hendes skikkelse endnu en gang. "Hvorfor fremstiller du det, som var det en dårlig ting?" spurgte han direkte. Athena var ham en hjertevarm kvinde, men det blev bare kedeligt på sigt, og det var jo heller ikke ligefrem en ting, som han kunne gøre alverdens ved. Gid han kunne.. Men det kunne han bare ikke. Evan blev denne gang blot liggende, da han ikke havde nogen intentioner om at rejse sig op. Nej, han havde tænkt sig, at blive liggende, lige hvor han lå. "Og indvendig jubler du... kom ned og læg dig ved mig," endte han sigende. At få noget søvn, ville uden tvivl bare gøre godt nu.
|
|
Dæmon
Ild - Sensuel d?mon
388
posts
0
likes
War is not about who is right - only who is left.
|
Post by Noelle Jaceluck on Apr 26, 2015 22:36:59 GMT 1
Sengen her var meget bedre end alternativet, det kunne man ikke komme uden om. Kammeret i sig selv var dog koldt og mørkt, bestemt ikke et sted Noelle brød sig meget om, det blev bare en lille smule mere fristende af at Evan lå der sammen med hende og tilsyneladende planlagde at blive ved med at gøre det. "Livet er intet værd hvis ikke man vover pelsen engang i mellem. Du og jeg har altid været fantastiske til at gøre lige netop det," medgav hun og fugtede sine læber med et strejf fra tungespidsen. Hagen i det var hans udnyttelse af hende. Hun kunne bruges når hans kvinde derhjemme ikke kunne, og hun var dum nok, som en af de der latterlige unge naive piger, til at finde sig i det - desværre. "Fordi det er godt for dig, ligegyldigt for mig?" spurgte hun direkte og hævede et slankt øjenbryn. "Ud over at blive mættet, hvad får jeg så ud af det? Ud af et hav af problemer senere hen," tilføjede hun selv og rystede lidt på hovedet. "Jeg er træt og vi har andet at tage os af, så lad os gemme den snak og i stedet finde hvile," sagde hun og rykkede overgivende ind til hans krop, dog uden at indrømme hvor meget hun faktisk jublede i det indre, som han havde forudset at hun ville. "Husk på at dette var din idé, hvis det går alt," hun lagde en hånd på hans bryst og lagde sig helt ind mod hans nøgne krop.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 27, 2015 8:45:27 GMT 1
Sengen her var uden tvivl bedre end alternativet, og det erkendte Evan gerne. Hvorfor skulle han lægge nærmest lægge sig på gulvet, hvis han kunne ligge i en seng ved siden af hende, og med hende i sin favn? Det ville da kun være dumt, at vende ryggen til det! "Jeg vil næsten påstå, at kunne kalde os for mestre hvad det angår," sagde han tydeligt tilfreds. Måske at han udnyttede en situation, som han slet ikke burde udnytte, men hvad pokker.. han kunne jo ikke ligefrem gøre for det, og særligt, når det var på denne her måde, så kunne han da slet ikke lade være. "Jeg er nu temmelig sikker på, at du nyder at ligge her, mindst lige så meget, som jeg gør," pointerede han direkte. For alt hvad man kunne, så kunne hun jo sige, at hun ville have ham væk, om hun ønskede det. "Om ikke, kan du jo smide mig ud," sagde han direkte. Hun var jo trods alt hærfører, og den som skulle tage den kontrol og magt, og det var vel også lidt det som hun vidste? Men hun blev liggende, og lå der sammen med ham, og det var det, som han godt kunne lide. Han lod hende lægge sig ned ved siden af ham, hvor hans egen arm gled omkring hendes skikkelse, så han kunne trykke hende godt og tæt ind mod sig. "Går det galt, påtager jeg mig den fulde skyld.. Læg dig nu bare til at sove," endte han direkte. Søvnen havde hun jo trods alt brug for, og særligt i hendes tilstand. Han skulle nok holde sig vågen. Han skulle trods alt også holde vagt.
|
|
Dæmon
Ild - Sensuel d?mon
388
posts
0
likes
War is not about who is right - only who is left.
|
Post by Noelle Jaceluck on Apr 27, 2015 11:01:15 GMT 1
Feltsenge var på ingen måde fristende. De burde have det forfærdeligt med at efterlade de andre med den slags, men Noelle var mere eller mindre ligeglad, hun havde en god seng, og en flot mand ved sin side, nøjagtig som hun foretrak det. Istemmende, nikkede hun. "Det kommer vi vidst ikke uden om," konkluderede hun og sukkede så. Det gjorde bare ikke situationen bedre. De nød begge to at leve på kanten altid, hun nok lidt mere end ham når alt kom til alt. "Har jeg nogensinde antydet at jeg ikke nyder det?" spurgte hun sigende. Ikke så vidt hun vidste i hvert fald, sandheden var jo at hun nød det og mange gange nok også lidt mere end hvad godt var med henblik på at han en dag skulle giftes med en anden kvinde. "Du ville jo alligevel ikke høre efter selv hvis jeg bad dig om at gå" svarede hun ærligt idet hun lagde sig ind til ham. Hånden hvilede på hans bryst, mest hendes nøgne krop varmede sig ved hans. "Fint så er vi enige. Væk mig hvis der sker det mindste,"bad hun roligt og lukkede øjnene. Der gik ikke mange minutter før hendes krop begyndte at blive tung, det havde været udmattende at holde det hele tilbage, så nu hvor hvilen kunne indtræde tog det ikke lang tid. Hendes åndedræt blev tungere og tungere, til hun til sidst gled ind i en drømmeverden.
//Out
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 27, 2015 11:22:09 GMT 1
Evan havde slet ikke nogen intentioner om at skulle gå nogen steder, og særligt når det var på denne her måde. Hvorfor skulle han da søge til en feltseng, hvor gulvet næsten ville være mere behageligt, når han kunne ligge her med hende hvilende i sin favn? I så fald, ville han da kun være direkte dum! "Det tænkte jeg nok, at du ville sige," sagde han med et tilfredst smil på læben. Det var jo heller ikke fordi at han kunne lade være, og særligt nu hvor han også havde muligheden for det. At Noelle lagde sig godt til rette ved hans skikkelse, sagde han ikke noget til. Selv hendes hånd mod hans bryst, som skulle være så forbudt som noget andet, var slet ikke noget, som han kunne, eller ville tage sig af. Overhovedet ikke faktisk. Han smilede tilfredst for sig selv. "Jeg ved jo at du nyder det.. Jeg benægter heller ikke, at jeg gør det samme," sagde han sandfærdigt, da det jo trods alt også var sådan at han havde det med tingene. Han trak morende på smilebåndet. Hun havde ret.. Han ville ikke gå nogen steder. "Det er tanken der tæller, ikke sandt?" pointerede han med en sigende mine, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Hovedet lod han søge på sned. Som Noelle lagde sig til rette, gjorde han det samme. "Det skal jeg nok," forsikrede han hende. Dynen tog han fat om, for at sikre sig, at hun sov godt og trygt. Selv blev han liggende resten af natten. Kun for en sikkerheds skyld. Det kunne være farligt at falde i søvn.
//Out
|
|