Forretning i hyggelige omgivelser

[Deleted]

Et sted truede Jerry jo lidt Deacon, hvilket Corina på sin vis ikke brød sig særlig godt om, nok havde de tirret hinanden lidt, men dette var unødvendigt. Hun måtte smile hver gang han kaldte hende Lady, det lød så godt, hun elskede det! Det passede hende perfekt at Deacon gav efter, han opførte sig ikke passende, men hun vidste hvorfor og dette gjorde at hun forstod hans opførsel. Den lagde hun over på sine skuldre, for hun kunne jo have taget dette med ham først, inden hun havde ville have dette møde. Det var bare som om at det hellere var noget han skulle opdage af sig selv, i stedet for at hun kom som en eller anden lille pige og sladrede til farmand. Sådan var hun jo slet ikke. Nej hun tog tingene som de kom, lige nu var dette faldet på plads, det passede hende ganske fint. At Jerry gik på knæ og tog hendes hånd, for at kysse dens håndryg, var hun virkelig tæt på at grine højlydt, men hun smilede blot i stedet, hun var ikke just van til den slags, hverken fra Jerry eller nogen som helst anden. Igen måtte Jerry lige stramme den en tand for meget, hun rynkede utilfreds på næsen og rystede på hovedet, men det gik også op for hende at han sådan set gjorde hende opmærksom på at han vidste hvem Deacon var. Dette fik hende til at stramme lårene yderlig sammen, det forklarede en ting eller to! Og hvis hun kendte Deacon korrekt, så var han også godt klar over Jerry måtte være en af hendes elskere. Måske det faktisk var det der et sted havde fået det til at skulle blusse lidt op? Det morede hende og behagede hende et sted, men det lagde hun skjul på for nu, for lige nu så hun længere utilfreds ud over Jerry's måde at fremføre ordene på. Heldigvis holdte Deacon sig i skinnet, hvilket hun var taknemlig for. Roligt svang hun sine ben ned af sofaen, for at rejse sig, hun så fra den ene til anden med et lettere hårdt blik.
"Mister J, jeg forventer du tager opgaven seriøst og ikke misbruger den magt som er dig blevet givet på prøve. Alle kan have en dårlig dag, hvilket du vidst udmærket kender til." Lød hendes stemme hårdt og kontant. Efterfølgende vendte hun blikket mod Deacon, hun havde ingen ide om hvad der rent faktisk skete i hans hoved, men hun var klar over at de to ikke ville få det let med hinanden.
"Når det er sagt, Deacon, så forventer jeg at du kender din plads i hierarkiet. Jeg foreslår i begge arbejder på at skulle samarbejde, og ikke modarbejde hinanden. Man behøver ikke at kunne lide hinanden for at få en hær til at fungere!" De sidste ord var naturligvis ment til dem begge, hun så fra den ene til anden, at Deacon brugte en hård tone overfor hende var bestemt ikke acceptabelt. Der var dog ingen grund til at fryde den ene eller den anden med ord om alt dette. Og desuden havde hans mening jo været til nytte, det havde gjort hun ville lade Jerry være på prøve kun. Roligt gik hun over mod Deacon og lagde en hånd på hans skulder og sendte ham et af sine små ballademager smil.
"Naturligvis." Lød det fra hende, inden hun vendte rundt og gik mod Jerry, hun rakte ham sin hånd og viste at nu hvor tingene var sagt, var hun ganske tilfreds.
"Jeg vil have kontrakten parat hurtigst muligt og vil sende bud efter dig når den er klar til gennemlæsning og underskrift. Jeg glæder mig til at se hvad du har at byde på." Som hærfører! Selvom hun ikke kunne lade være med at smile lidt ekstra ved tanke på at hun udmærket vidste hvad han ellers var i stand til. Et sted var dette vel en pæn måde at sende Jerry ud af døren, men hun måtte bide sig i læben, mon han ville acceptere dette? Han måtte vide Corina havde sin sag for så snart han var gået, hun var udmærket klar over hvad Deacon ville hende.

[Deleted]

Jerry så kort mod Deacon uden at sige noget til ham for nu, for vis han forventede at Jerry ville blive ved med at se gennem finger med hans opførelse tog han gruligt fejl, han blik faldt nu tilbage på Corina for at høre hvad hun havde sagde, og igen tog hun Deacon under hendes vinger som var han et svagt individ som ikke kunde klare sig selv, hans øjne fulde hende nøje som hun gik over til Deacon, og tilbage mod ham selv da hun tog hånden frem tog han ikke imod, den han var ikke færdig med hende endnu for i dag, og han ville ikke lige skjul på han ikke var tilfreds med hendes eller Deacons opførelse, han havde nogle ting som han godt ville snakke med hende, om inden hun lod hendes begær til Deacon tage helt over, han rejste sig roligt op og så igen mod Deacon. "Som din nye hærføre vil jeg bedre dig om af forlade os nu, så jeg kan tale med Corina i fred, gå op i hendes personlige kammer og vent på hende der, hun vil snart komme op til dig og være klar til hvad du nu engang vil byde hende for denne aften og nat." Jerrys stemme var rolig men kommanderende, og han var klar over Corina ikke ville tage det her pænt, men han ville havde hun skulle hvide hvor svag og blød hun fremstod over for Deacon, og hvad Jerrys mening omkring det virkelig var.
Hans øjne fladt hårdt tilbage på Corina, hans facade var ved at være væk, knækket og godt på vej væk, "Og Corina inden du hisser dig op og vil flå mig i stykker igen, syntes jeg du skal sætte dig ned og lade mig tale ud, før du siger mere, men det bliver ikke med det fjols af en general, du har valgt i rummet. Det bliver under fire øjne hvor det kun er dig om mig som er her." Jerry var lige glad med hvad Deacons mening var om ham, og prøvede han at angribe ham nu ville det ikke ende godt for hverken Deacon eller Jerry.
Jerry var klar, klar til kamp vis det var det Deacon ville prøve nu, "og Corina det er ikke mig som du skal frygte, ikke kan holde det på et professionelt plan, men mere din kære elsker den mangle på respekt, han har udvist i dag viser han er en dårlig leder, også vil jeg skide på hvor dårlig en dag han har, og hvor meget han kan mærke at hans mærke på dig er blevet besudlet, jeg holder en pæn tone over for ham, og det eneste jeg få tilbage fra ham er mundlort, du er blød og svag over for ham du lader dit begær stryger dig, og ser min og hans samtale som en mindre magt kamp om dig, jeg kom her i dag for at holde det på en sobert plan, hvor vi skulle tale pænt til hinanden og havde en fornuftig samtale, og istiden for at sætte ham på plads ser du på mig som der er mig der angriber ham." hvor meget og hvor lidt Deacon hørte af det her var Jerry lige glad med for hans skyld kunde han høre det hele, og Jerry ville med glæde fortælle ham hvor meget han havde nydt at besudle hans mærke, alt skyld han havde følt over at havde gjort det mod Corina var væk, efter hans møde med manden som havde sat det på hende, og nu betyd det kun mere for ham at hun lod det blive på sin krop som det var for nu.

[Deleted]

Deacons blik faldt mørkt på Mister J. Det ville aldrig komme på tale at Deacon ville synes om manden, langt mindre at skulle samarbejde med ham. Hvis han faktisk fik stillingen som Corinas hærfører, var Deacon overbevist om at dragerytteren nok skulle gøre livet surt for ham. Men Corina havde desværre ret i at han ikke havde meget andet valg, end i det mindste at gøre et ærligt forsøg. Hvis han skulle være hendes general, måtte han også respektere de valg hun tog, selv hvis han var uenig – hvilket han i denne situation i allerhøjeste grad var.
At Mister J direkte henviste til hans mærke på Corina fik kun Deacon til at bide tænderne endnu mere sammen, men han tvang sig selv til at falde til ro. Intet godt ville komme ud af at begynde et større skænderi, som kunne ende i en fuldt udviklet kamp. Specielt når Mister J havde en drage på sin side, og når han ikke med sikkerhed kunne sige om han havde Corinas støtte eller ej. Ikke at han nødvendigvis behøvede den. Hvis bare han kunne møde Mister J ene mand, uden nogen drage på sin side, var Deacon overbevist om at han ville komme sejrende ud af det. Men det måtte forblive i tankerne. Nu hvor Mister J var hærfører på prøve, var han desværre rangeret over Deacon – og som sådan havde han ikke andet valg end at respektere hvad der blev bestemt.
Ilddæmonens blik faldt alligevel på Corina, i stedet for Mister J, da han gav sit svar.
”Jeg venter i dit kammer.” bekendtgjorde han, før hans blik faldt på Mister J. ”Mister J.” sagde han tørt som afsked, før han drejede om på hælen, og forlod pejsestuen.
Enhver tjener gik i en stor bue udenom ilddæmonen på hans vej op til overetagen, til Corinas kammer. Enhver som kom i nærheden af ham var i stand til at se hvor rasende Deacon var, og der var ingen som havde lyst til at blive et offer for hans vrede. Alligevel formåede han at undgå at brænde noget ned på vej op til kammeret, hvor han uden videre tøven lukkede sig selv ind, og med en hurtig håndbevægelse fik tændt op i kaminen.

[Deleted]

Der var lange udsigter til noget som helst der hed begær, det var helt sikkert, hun kunne mærke på Deacon hvordan han egentlig måtte tæmme sine flammer, og for det var hun taknemlig. Og dog, ville det gå ud over hende så snart de var alene? Det måtte hun tage bagefter, hun skulle også snakke med ham om hans måde at tiltale hendes gæster på, hun forventede formalitet, skønt hun vidste han var presset. Og så var der alt det med mærket. Et suk kom fra hende, hun måtte lade to fingre massere sin pande, det her blev en lang dag, en lang nat og hvem vidste egentlig hvornår det overhovedet ville tage en ende? Det her var vel noget hun selv var ude om, men det havde jo sine fordele, men bestemt også sine ulemper. Hvis Jerry nu bare havde holdt sig fra mærket var intet af dette sket! Pokker tage den beslutning..... Konsekvenser var at se alle steder. Nu måtte Jerry tage et par, for hans opførsel var i den grad heller ikke acceptabel, men det var nu, hans ord til hende, det fik hende til at koge igen. Siden mærket skulle der virkelig lidt til når det kom til ham! Alligevel satte hun sig roligt ned og glattede sin kjole lidt ud, fik rettet på brystet så det hoppede et par gange og satte sig ret og rankt til at se på ham med et hårdt og vredt blik.
"Respekter mit valg af general! Som han respektere mit valg af prøvende hærfører! Jeg forventer ikke i holder i hånd og synger morgensange med hinanden, men i har bare at respektere jeg har taget et valg og gøre jeres arbejde. Under mig! Som leder og fyrstinde! I skal begge kende jeres plads, eller det vil koste jer dyrt!" Lød hendes stemme så roligt som den nu kunne, med sammenbidte tænder. Dog lagde hun tryk på at de var under hende. Hun forventede virkelig at få den respekt hun fortjente, specielt når hun faktisk gav ham en chance. Inden hun sagde mere, ventede hun til Deacon var gået, hun gav ham et kort nik som svar. Det hele sprang i luften indeni da han kaldte hende for blød og svag, ingen sagde sådan nogle ting om hende! Corina rejste sig roligt og gik hen til ham, hun lagde hovedet på skrå og studerede ham nøje, inden hun svang sin hånd for at give ham den største lussing.
"Kald mig og blød og svag en gang til og jeg sørger for det bliver dine sidste ord Jerry!" Vrissede hun faretruende. Efterfølgende fik hun lidt ro over sig, selvom trangen til at kaste sig ud efter sit sværd og hugge ham ned igen opstod ganske klart. Tænk at omtale hende sådan, de kunne snakke sådan til hinanden, men hende? Aldrig i livet hun ville finde sig i det! Dobbeltmoralsk? Ork ja! Men hvis hun ikke måtte, hvad sjov var der så i at være i høj rang? Da hun var bodyguard og kriger, kendte hun sin plads, hun var en god støtte for sin leder selv i sidste ende hvor hun havde lyst til at gøre en ende på hans stilling og overtage den. At det skete af sig selv var en anden side af sagen. Et dybt suk forlod hende, inden hun gjorde sig klar til at tale mere.
"Ilddæmoner har meget grumme temperamenter, dette respektere jeg, da jeg ikke vil have mit hjem sat i flammer! At han ikke reagere voldsommere, er jeg faktisk taknemlig for! Hvor du ingen følelser som sådan ejer, har han nogle fra naturens side i form af vrede.... Og nej, det gør det ikke acceptabelt og jeg vil klart diskutere dette med ham, men sådan noget sker under fire øjne, ikke i fuld offentlighed! Mit job som leder er at holde styr på mit folk, deriblandt dig, han er ikke en af mine på den måde og kan derfor ikke tillade mig nær så meget. Jeg kan blive ved med at forklare mine handlinger, men ærlig talt, er det spild af tid! Uanset hvad jeg siger, vil du stadig tro noget andet, du vil se noget andet og hvis du ser mig som blød og svag, så synes jeg ærligt talt du skal forlade mit hjem og aldrig nogensinde sætte fod i det igen!" Hendes stemme var hårdt og bestemt, hun sad som en statue, stift og stirrede på ham med øjne der i den grad kunne slå ihjel. Desuden kunne hun ikke se hvornår hun havde sagt at han havde angrebet Deacon. Dette havde hun aldrig udtalt sig om, hun havde rettet på dem begge når hun fandt det nødvendigt og så ladt dem til sig selv for resten af tiden.

[Deleted]

Jerry fnøs lidt af hende da hun sagde han skulle respektere hendes valg af general, det blev første næste gang han møde ham at Jerry ville opføre sig pænt over for ham, Jerry så godt hendes hånd var på vej mod hans hoved, men han tog imod den som den mand han var, han viste jo godt den enlig var fortjent, men det ville ikke gøre nogle forskæl at hun havde givet ham den. Jerry sad og så på Deacon gå ude der inde fra hvor efter han lyttede til Corina få raset lidt ud, "Corina min kære jeg siger det ikke til dig for at ned gøre dig, eller gøre dig mere sur, jeg siger det blot for at du skal være klar over hvilke signaler, du sender ud som leder når du giver ham så lang snor som du har gjort idag, lige meget hvilken grund du har til det." Jerrys stemme var letter hård over for hende, han talte ikke ned til hendes eller gjorde det for at gøre hende sur, han gjorde det for at hun skulle forstå hvad han mente med det, "og ud over det så kan jeg ikke være mere lige glad med, hvad han føler og hvorfor han var dybt uprofessionel, og efter min mening skal han havde sin straf ude på tovet, hvor alle kan se at lige meget rang, tøver du ikke med at straffe dine ansatte, når de ikke viser den respekt de bør vise, og at tale med ham om det når du kommer der op hjælper jo ikke noget som helst, der vil han havde travlt optaget af at tage tøjet af dig, og dit begær vil tage over også bliver det til en pusse nusse advarsel, som han krøller ud og har glemt alt om i det sekund hans pik rammer dit skød Corina, jeg er jo ikke dum jeg har skuda regnet ud hvem han er, hvorfor tror du jeg bedet ham om at gå op i dit kammer og vente på dig." Jerrys mund var blevet helt tør af alt den snak, han helte noget at drikke op til sig selv og fylde Corinas glas op for hende, selv om de var forholds vis sure på hinanden lige nu var han ikke mere vred, ind han stadig godt kunde være en gentleman over for hende, han tog en sort mundfuld og sank det hurtigt, han satte roligt glasset fra sig igen. "Og måske er han ikke en dødsengel som høre under dig, men han er din underordnet som skal opføre sig ordenligt over for dig, tale pænt til dig. Vis han taler til dig på den måde igen så længe der er andre ind os tre til stede, sikker jeg ham en flad og få ham til at give dig en undskyldning, det er ikke acceptabelt at han er på den måde, for det få dig til at se svag ud og det ved jeg godt du ikke er, men det er det indtryk folk vil få Corina, jeg siger ikke det her for at gøre dig sur kære, jeg siger det til dig som din ven og som din hærføre som en der virkelig ønsker at få dig frem i den her verden, jeg gå ind i det her job med mit fulde fokus, og du vil til hver en tid i offentligheden havde min fulde respekt, og hvide jeg altid vil opføre mig som den perfekte hærføre, i modsætning til det visse andre her i palæet." Jerry prøvede virkelig at få Corina til at forstå, at han lige nu ikke prøvede at provokere hende, men rent faktisk hjælpe hende, han viste ikke hvordan det var normalt mellem hende og Deacon, men havde han ikke vist bedre havde han været i tvivl om hvem af dem der havde haft den højeste rang.

[Deleted]

Armene blev lagt over kors, hendes kropssprog lukkede af, så meget som hun også gjorde i sit sind, hun magtede virkelig ikke dette. Corina var så ligeglad som hun overhovedet kunne blive om hvad pokker Jerry som fremmed kom og sagde, hun gjorde som hun gjorde, sagde hvad hun sagde, sådan var hun. At han skulle komme der og tro hans små ord gjorde en forskel, var på ingen måde noget som passede hende, nej langt fra. Hun lod ham tale færdig mens hun prøvede at holde sit temperament nede, hun havde mistet alt lyst til noget som helst med nogen og da specielt Jerry. Hvorfor skulle hun lade en mand som snakkede sådan til hende, så hende på en måde ingen andre gjorde? Han fornærmede hende gang på gang, talte ned til hende. At Deacon skulle være gået så langt over stregen så hun faktisk ikke, ikke overfor hende, der havde han blot brugt en tone som viste han ikke var tilfreds, hvilket hun forstod for hvordan skulle han kunne vide Corina ikke bare havde ladt Jerry skrive sit navn over mærket og faktisk pisset på ham ganske bevidst? Vreden stormede i hende som en orkan der rev alt med sig på sin vej, hun tog om glasset han havde fyldt op og knugede det så hårdt at det sprang imellem hendes fingre. Blod og vin blandede sig ned af hendes hånd, gled videre ned af hendes arm og dryppede til sidst ned på tæppet der beklædte gulvet. Hendes blik slog gnister, hun pressede glassets rester ind i sin hånd for lade smerten få hende på rette køl, men lige nu hjalp intet.
"Hvor vover du at komme her, vildt fremmed og tro du ved alt om mig bare fordi du har haft delt seng med mig?! Hvis jeg vil være autoriteret er jeg det, intet begær får mig væk fra det! Jeg er en leder som tænker med mit hoved, ikke mine lyster! Hverken i seksuelle eller ballade lyster! Jeg er ikke Zean! Jeg er Corina Mathilius Darkheart og jeg viser normalt ingen nåde, så hvis du drømmer om at dø så voldsomt, så bliv du bare ved med dine små oplæringer af hvilken person jeg bør være og hvordan mit folk ser mig!" Råbte hun vredt, med en krigers røst, så alle i palæet kunne høre hvor vred hun rent faktisk var. Blodet strømmede nu mere ned af hendes hånd som hun pressede yderligere, hun mærkede intet end den intense varme i hendes krop som vreden var skyld i, hun kogte, hovedet var rødt i hidsighed. Hun stampede hårdt over mod pejsen, her smadrede hun hånden og glasset hårdt mod væggen imens hun skreg arrigt, åh hvor kunne hun godt slå en eller anden ihjel lige nu. Ryggen var vendt ham, hun prustede som en vild hest, det ville ende så galt hvis han blev ved, nu var han blevet advaret.
"Han er et sexlegetøj, præcis som dig, ingen følelser, kun rent begær. Ud over dette, er han min general. Du er nu min hærfører på prøve! Men burde jeg fortryde dette? Du skal passe min hær, ikke lave om på mig som person, ikke stille spørgsmålstegn ved mine handlinger med mindre jeg har spurgt dig....." Lød det anstrengt fra hende med sammenbidte tænder, hun så rødt, hvorfor slog hun ham ikke bare ihjel! Han trådte over så mange grænser som ingen andre havde gjort, og nok var det sundt for hende, men til en grænse, specielt hvis han havde håb om at skulle forblive som hærfører. Hold da helt kæft hvor ødelagde han tingene for sig selv! Hun vendte sig mod ham, tydeligt med en dræbers kropsholdning, et barbarisk udtryk i ansigtet og skridtene mod ham var faste og bestemte.
"Hvis du tror der venter mig søde ord og kys når jeg når det værelse tager du fejl din jubelidiot! Hvorfor tror du Deacon virker vred på mig også? Var?! Fordi han tror jeg har givet dig lov til at skade det mærke han gav mig! Der venter mig vrede, der venter diskussioner, råb og skrig og muligvis skader. Præcis som nu!" Lød det hårdt fra hende, det gik op for hende hun var nået hen til ham og rent faktisk prøvede at tæve løs på ham, hun kunne ikke holde det inde, han fortjente så mange tæsk!

[Deleted]

Jerry sagde ikke en lyd til hende han så glasset springe i hånden på hende, og hvordan hun knuste det mere og mere ind i hånden, da hun rejste sig op og gik forbi ham rejste han sig op og fulde hende nøje med øjne, da hun så vente sig om og gik mod ham igen, og nåede hen til ham og begynde at slå ud efter ham, han undveg hendes små slag, og holde sig på afstand det var jo umuligt at trænge igennem til hende, hendes hoved var jo for tykt, hendes stædighed var for stor og nej hvor var hun enlig bare en kælling lige nu, og igen fik hun det til at lyde som om det var hende der var under ham, som var det hende der var i fare når hun kom op til ham, Jerry forstod hende ikke rigtig og han måde ryste på hoved af hende, "Hør nu efter hvad jeg siger kvinde!!! Jerry var virkelig godt på vej op i det røde felt, og hendes måde at være på lige nu, hjalp ham virkelig ikke særlig meget, "Igen få du det til at lyde som om han er over dig, vis du virkelig forstod at sætte dig i respekt over for ham, så ville du heler ikke havde de problemer med ham som du har med mig nu, du kan slå mig alt det du har lyst, og du kan også prøve at slå mig ihjel, men det hjælper dig lige lidt, Corina det lyder som om du frygter den vatpik, og du skal være velkommen til at gå op og hente ham, også skal jeg nok sætte ham på plads for dig, og fortælle ham hvem af jer to der bestemme, for det virker ikke som om du kan finde ud af det." Jerry var virkelig ved at blive sur på hende, han holde hele tiden af stand til hende, for lige nu var han i tvivl om hvor vidt han ville angribe hende vis hun kom for tæt på ham, "nu sætter jeg mig ned i din sofa og holder min kæft i et lille stykke tid, vi få ikke noget ud af det her nogle af os vi opføre os som ilddæmoner, jeg fornærmer dig gang på gang og du vil slet ikke lytte til hvad jeg enlig prøver at sige til dig, og lige nu gå det slet ikke som det bør gøre, vi bliver ved med at pisse hinanden af, og det vil jeg godt undskylde for, kan vi sætte os ned og tale normalt til hinanden, lige falde ned først også tale ordenligt til hinanden, jeg skal nok give dig en ordenlig undskyldning, jeg skal bare lige rase ud først så, hver så venlig ikke at flippe ud på mig lige meget hvad jeg siger til dig om lidt, der kommer en masse mund lort og noget af det vil nok gøre dig rasende, men der liger ikke noget bag ordnede kan vi ikke aftale det, også tale hvider som voksne personer og ikke som små børn der slås om et stykke leje tøj." Det var gået op for Jerry hvor langt ude de begge to enlig var, og den vej som det gik ville det nok ende med de begge to ville dø her i hendes pejsestue.

[Deleted]

"Jeg frygter ingen!" Råbte hun vredt, inden hun endte med at storme rundt i selve pejsestuen, hun kunne ingen ro finde, ingen overhovedet. Dette her var ikke acceptabelt, han blev ved med at lyde som en der så ned på hende, hun var ikke interesseret i hvad han så, alt der betød noget var hvad hun vidste i sig selv. Hvad pokker skulle hun bruge alt muligt andet lort til? Hun kunne ikke få ro, ikke med ham her, hans ansigt, hun ville ikke se på det, hans mund som priste ord om hvor elendig en leder og fyrstinde hun var i hans øjne. Føj!
"Jeg skal ud her fra! Det kan ikke gå stærkt nok!" Erklærede hun, inden hun endte med at søge mod døren i et fast tempo. Corina kunne på ingen måde slappe af, det ville mindst så lige så meget ud over Deacon. Dette møde var gået for vidt, og hun fortrød sin beslutning om at sætte Jerry på prøve, men hun var en kvinde af ord og aftalen var ikke trådt i kraft endnu. Det ville først være så snart han havde underskrevet papiret. Hun emmede af vrede, hun havde det alt for varmt og lige nu havde hun brug for koldt vand i hovedet og glasskårene ud af hånden. En slavinde kom løbende.
"Du godeste Lady, er De okay? Nu skal jeg hente noget at få det ordnet med!" Og væk var hun igen, Corina så opgivende efter hende og endte med at søge mod sit badeværelse. Hun ville med vilje gå derud via gangen og ikke værelset, at se Deacon med det samme magtede hun ikke. På vej op af trappen til andensalen endte hun igen med at brøle utilfreds og vredt, hun slog hårdt ind mod væggen hun gik ved siden af. Smerter mærkede hun intet til, kun frustration og vrede som hun ikke anede hvor hun skulle gøre af. Tankerne kørte rundt. *Slå ham nu bare ihjel, det er så meget lettere! Men nej, nej det går ikke, du får intet ud af det i det lange løb, du mister kun storhed til dit folk! Og så igen, så mange problemer der allerede nu har været, få det nu bare overstået og kom videre, find en anden!* Hun endte med at rive sig i håret med den hånd som ikke var kommet til skade, hun var gået i stå på trappen.

[Deleted]

Jerry så opgivende efter Corina som hun stormede ud der inde fra han viste ikke hvad han skulle stille op længer han havde virkelig prøvet, prøvet at trænge igennem til hende og forklaret tingende for hende men han kunde ikke komme igennem han gik lidt rundt i pejse stuen og fandt så noget at skrive på og noget at skrive med og gav sig til at skrive et brev til Corina det tog ham noget tid at få det skrevet det var svært for ham at skrive sine ord ned på et stykke papir men efter en del indre kamp og en helt del tålmodighed fik han det skrevet færdig han folede det pænt sammen og skrev til Corina uden på det han gik ud inde fra pejsestuen og gav det til en af hendes slaver "vær venlig at levere det her til Corina når hun har tid til at læse det" hans stemme var rolig og trist han havde svigtet Harley det her var kørt så langt af sporet han ikke mente det kunde lappes sammen igen han gik med roligt skridt ud til Harley og satte sig op på ryggen af hende #kom så tøssen nu skal hjem og pakke vores ting# Haley satte af fra jorden og hurtigt forsvandt dig fra Corinas palæ

//out

[Deleted]

Jerry så opgivende efter Corina som hun stormede ud der inde fra han viste ikke hvad han skulle stille op længer han havde virkelig prøvet, prøvet at trænge igennem til hende og forklaret tingende for hende men han kunde ikke komme igennem han gik lidt rundt i pejse stuen og fandt så noget at skrive på og noget at skrive med og gav sig til at skrive et brev til Corina det tog ham noget tid at få det skrevet det var svært for ham at skrive sine ord ned på et stykke papir men efter en del indre kamp og en helt del tålmodighed fik han det skrevet færdig han folede det pænt sammen og skrev til Corina uden på det han gik ud inde fra pejsestuen og gav det til en af hendes slaver "vær venlig at levere det her til Corina hurtigst muligt" hans stemme var rolig og trist han havde svigtet Harley det her var kørt så langt af sporet han ikke mente det kunde lappes sammen igen han gik med roligt skridt ud til Harley og satte sig op på ryggen af hende #kom så tøssen nu skal hjem og pakke vores ting# Haley satte af fra jorden og hurtigt forsvandt dig fra Corinas palæ

//out

[Deleted]

Fra sin placering i Corinas kammer havde Deacon været i stand til at høre hvordan Corina havde hævet stemmen i etagen under ham, selv gennem de tykke stenmure. Han anede ikke hvad det var Mister J havde valgt at diskutere med hende, men det kunne ikke have faldet i god jord, sådan som hun råbte op. Han fnøs, og foldede armene over kors, mens han stirrede ind i pejsens flammer. Som et dyr adlød flammerne hans vilje, og dansede for en melodi som kun eksisterede i hans hoved. Han satte sig på hug foran kaminen, og førte hånden ind mellem flammerne. Uden at brænde sig, bevægede han sine fingre rundt i heden, som om han kærtegnede en elsker. Ild kunne på mange måder være nemmere at have med at gøre, end levende væsner.
Hans opmærksomhed blev rettet mod vinduet, da han så silhuetten af den enorme drage som lettede fra jorden, og fløj væk fra palæet. Han kunne ikke hindre et tilfredst smil i at glide over sine læber – så måtte Mister J da have forladt dem. Hvor længe det så end ville vare.
Corina var dog stadig ikke dukket op endnu. Deacon ventede yderligere et par minutter, før mistankerne begyndte at blusse op i ham. Mister J kunne vel ikke have gjort noget for at skade hende, mens han havde været fraværende? For en idiot han var! At efterlade Corina med ham, uden at ane hvad hans intentioner havde været! Med en banden skubbede han døren op, og forsvandt gennem gangen for at tage tilbage til pejsestuen, bare for at sikre sig at Corina virkelig var i orden.
Så langt nåede han dog aldrig. Deacon nåede kun til trappen, da han så hvordan Corina stod som hun gjorde, med én hånd rivende i håret, og den anden blodig. Hvad i alverden var der dog sket i det korte tidsrum hvor han havde været væk?
”Ved alle guder, Corina.” stønnede han drævent. Han bed tænderne sammen, og lagde for øjeblikket sin egen vrede til side, da han i stedet lagde en hånd mod hendes ryg, og ledte hende med sig videre op af trappen og gennem gangen til hendes kammer. På vejen blev de indhentet af slavinden, som kom bærende med et bræt med bandager, en salve og en flaske alkohol.
”L-Ladyen må få såret renset.” forklarede hun. Som om Deacon ikke selv kunne se det. ”Det er da åbenlyst, kvinde! Giv mig det, så tager jeg mig af det.” Tilsyneladende uvillig til at risikere at udsætte sig for ilddæmonens, såvel som Corinas vrede, placerede hun brættet i Deacons ene hånd før hun forsvandt ned af gangen, og Deacon benyttede sig af muligheden til at føre Corina med sig ind i hendes kammer. Døren blev lukket i bag dem. ”Var det sådan her du havde tænkt dig det her skulle gå?” Det var svært at høre fra hans tonefald, hvordan hans humør for øjeblikket var. Da mødet var startet havde Corina set ud som om hun havde moret sig. Nu så det mest af alt ud som om hun havde lyst til at slå nogen ihjel.

[Deleted]

Først gik det slet ikke op for hende at Deacon var der, hun stod blot og stirrede med et fast greb i håret. Efter lidt tid, så hun op, vreden lå i de lyse øjne som vendte mod ham. Lige nu var hun vred på begge, generelt bare vred på alt og alle, specielt sig selv. Mest fordi hun havde en masse i sig hun ikke vidste hvor hun skulle gøre af, på nogen måde. Det tog noget tid før hun fulgte med ham, på vejen var der intet andet for øre end hendes eget hjerteslag som synes at fylde hendes øregange med larm. Hun var i den grad oppe og køre. At der kom en slave med tingene gik ikke op for hende, at de endte i hendes kammer gik ikke op for hende, hun var som et spøgelse, et meget vredt spøgelse. Hans kommentar fik hende revet tilbage, hurtigere end hun selv lige forventede og hun greb instinktivt ud efter hans strube.
"Hvad tror du selv?!" Lød hvislende og vredt fra hende, hun så kort ned mod sin hånd der var kommet til skade. Der var så meget indeni, det var forfærdeligt, det skulle ud! Hvor var der en hun havde råd til at slå ihjel når hun skulle bruge en? Corina bed tænderne hårdt sammen, havde hun fået fat i ham, havde hun sluppet ham igen. Et sted ville hun bare gerne ligge ned og glemme alting, bare for en stund, inden hun skulle arbejde sig igennem alt dette. Måske hun skulle fjerne dem begge, så havde hun ikke det at tænke på, komme videre, finde nye elskere. Dem var der jo mange af. Lige så gode? Næppe.... Men det ville hun da overleve. Et vredesskrig forlod hende igen, hun skælvede helt i arrigskab, det her var for meget! En slave kom forsigtigt ind med en lav banken på døren.
"My lady. Mister J har forladt området, han bad mig give Dem dette." Stemmen var musselille og frygten for hvad Corina i dette humør kunne finde på var klar. Forsigtigt luntede slaven ind, gjorde tegn til at hun bare lige ville ligge det på natbordet og så gå igen, inden hun forlod dem. At give det til hende direkte ville være ren idioti når hendes ene hånd var fyldt med blod. Igen var de ladt alene bag lukkede døre, hun prøvede at få styr på sig selv, men vidste ikke helt hvordan, at læse noget som helst lige nu var ikke på tale, hånden måtte komme først.

[Deleted]

Deacon gjorde intet ved det, da Corina greb fat om halsen på ham, men der var intet ved hans ansigtsudtryk som indikerede at han hverken var overrasket eller overvældet af handlingen. Faktisk så det ikke videre ud som om hendes greb gav ham det mindste problem med at trække vejret, selv om at han stadig måtte gnide sig over huden, da hun slap ham. Han sendte hende en grimasse. Som ilddæmon burde det være ham der havde det værste temperament af de to, men i denne situation virkede det næsten som om det var ham, der havde mere kontrol over sig selv.
”Du var lidt selv ude om at det gik som det gik.” kommenterede han tørt. Han vidste at han, som hendes general, var nødt til at respektere hende, men til tider var det også nødvendigt at sige tingene som de var. Var det ikke også præcis hvad den irriterende dragerytter påstod at have gjort? Hans ansigt fortrak sig i nok en grimasse, ved tanken på alt det Mister J havde lukket ud. Deacon troede ikke på halvdelen af det. Men han ville lade dragerytterens egen arrogance være hans undergang.
Men Corina var ikke selv helt uskyldig. Hun måtte have vidst at Deacon ville reagere som han gjorde overfor at have fået sit mærke besudlet – og så at placere ham i samme rum som manden der havde gjort det, og nærmest betragte det som underholdning? Det var frustrerende. Næsten nok til at han kunne vurdere at afskære alle bånd han havde til hende – professionelle såvel som de seksuelle. Men faktum var at han vidste det ikke kunne lade sig gøre. ”Sæt dig ned.” Hans ord havde ikke været et forslag, og det blev understreget da det blev ham selv som uelegant placerede hende på sengekanten, og placerede sig ved siden af hende, for derefter at tage hendes skadede hånd til sig. Med den frustrerede mine endnu lagt over ansigtet som en maske, begyndte han at plukke de små glasskår ud af hånden på hende, så hendes blod snart plettede hans egne fingre. Stilheden fra ham mens han samlede glasskårene ud af hendes hånd, var det største tegn på den vrede som dulmede lige under overfladen. Lige så tavst som han havde taget glasset ud af hende, vædede han noget stof med noget vin, og lagde den som et svøb omkring hendes hånd. Der var intet nænsomt eller blidt over hans berøringer, og så snart det var gjort, rejste han sig igen, og placerede sig selv foran det flammende ildsted. Som om flammerne beroligede hans vrede.

[Deleted]

Det var jo intet hun ikke var godt klar over i forvejen, naturligvis var alt det her rod hendes egen skyld, hvilket var grunden til hun var rimelig vred på sig selv. Det havde været sjovt at se dem tirre hinanden på den måde, men først havde hun ikke tænkt det var over mærket og det var jo slet ikke grundlaget for hvorfor hun havde sat dem i samme lokale. Hun valgte at tie stille, der kom intet pænt ud af hendes mund lige nu og hun ville blot forsætte fra hvor hun havde sluppet med Jerry. Det lå dog stadig i hende, hendes vejrtrækning var heftig, hendes øjne havde stået i flammer hvis de kunne, læberne havde formet sig i en utilfreds trutmund som hun undgik øjenkontakt med ham og blot lod ham placere hende ved sengens kant. Her sad hun så, med hånden i hans, med ingen anden mine end den som var der, hendes blik stirrede stift ud i hendes kammer. At han fjernede glasstykkerne fik hende ikke til at reagere, heller ikke da han ellers fik sørget for det blev renset og bundet. Der var intet at hente lige nu, ikke en eneste reaktion. Og så forlod han hende, siddende der. Det var tydeligt hun holdte inde på en masse, men han var nok selv for påvirket til at skulle mærke efter omkring hende. Stilheden bredte sig, kun ildens knitrende lyde brød den. Efter noget tid tog hun sig sammen, hun tog en dyb indånding for at skulle beherske sig.
"Jeg kaldte til møde for at snakke om en mulig hærfører. At manden har været en tåbe og gjort en fejl kan jeg intet gøre ved og han fik også et stort ar af mit sværd for at have gjort det. Tror du virkelig, at jeg på nogen måde ville lade nogen som helst besudle mærket med vilje?" Det blev sagt gennem sammenbidte tænder, det var svært for hende at skulle hidse sig ned, men hun gjorde et forsøg, ganske godt hvis hun selv skulle sige det. Jerry efterfølgende havde krydset langt over hendes grænse, hvorfor, det forstod hun ikke selv, normalt ville hun vel ryste på hovedet og le, men han fik virkelig en vrede til at blomstre i hende, en vrede hun ikke selv forstod hvor kom så let fra! Det var dybt frustrerende.
"Og du! Uanset hvor vred og let til ilter temperament du er, er det på ingen måde acceptabel attitude at have for mine gæster! Jeg er ligeglad med grund, om det er en dårlig dag, alle begår fejl, men jeg ser helst de forbliver væk! I begge to gik over stregen, men hvad havde jeg dog forventet af mænd!" Hvæsede hun som en anden kat, de stirrende lysegrå øjne havde fæstnet sig mod ham denne gang, hun havde øjne der stadig kunne dræbe. Uden tvivl stadig vred og hidsig, og lysten til at slå ihjel lå stadig dybt i hende.

[Deleted]

Deacon måtte næsten grine, da det var tydeligt at Corina stadig var frustreret. Hvilken grund havde hun dog til stadig at være det? Man skulle da tro alt var gået som hun havde ønsket det! Hun havde fået sin underholdning, og hun havde fået sin nye hærfører, som ovenikøbet var endnu en mand hun spredte benene for. Han sendte hende et hårdt blik over skulderen, før han vendte hele fronten mod hende igen, og selv foldede armene over kors.
”Hvorfra skulle jeg ane om du have ladt ham røre mit mærke med vilje? Jeg mærkede det, så snart det blev ødelagt, men jeg skulle finde ud af hvem der havde gjort det på den her måde!” Det var svært for Deacon at lægge låg på sin egen vrede. Corina var ikke ligefrem en svag kvinde. ”Hvad gjorde han? Holdt han dig nede, mens han vansirede det? Bedøvede dig? Sov du? Hvad hindrede dig i at skubbe ham væk, så snart han overhovedet rørte det?” Han trådte frem mod hende og nedstirrede hende hårdt. Deacon var fuldstændig ligeglad med hvem Corina spredte benene for, men han var ikke ligeglad med hvad der skete med det mærke han havde placeret på hende. Han ejede hende ikke på nogen måde, men han havde regnet med at hun ville respektere hans mærke. ”Ja, hvad skulle du dog forvente af mænd? Hvor vover vi at blive rasende når vores værker respektløst bliver vansiret, og vi skal finde ud af det af den selv samme mand som gjorde det!” Han stod nu direkte foran hende og nedstirrede hende. Han tvang sig selv til at falde til ro, og trådte et halvt skridt væk fra hende. Han var hendes general, først og fremst. ”Jeg er ligeglad med hvad I to laver, Corina. Jeg kan arbejde sammen med den arrogante idiot, men kun fordi det er hvad min stilling som general kræver af mig. Havde det ikke været for den, ville jeg ikke have holdt noget tilbage. Jeg har brændt folk ihjel for mindre end hvad han gjorde. Min attitude stammer ikke fra at jeg havde en ’dårlig dag’, og det ved du udmærket godt. Den stammer fra hvad der blev gjort mod mit mærke på dig, og som du tydeligvis havde håbet at jeg ikke ville lægge mærke til. Hvorfor skulle du ellers have undladt at fortælle mig om det?”