Forretning i hyggelige omgivelser

[Deleted]

Anmodet deltagelse fra: @deacon & @jerry

Pejsestuen, hyggelige omgivelser, knitrende ild, rødvin, frisk frugt og bær, helt igennem en skøn sen eftermiddag. Solen stod til at ville vandre ned udenfor og sendte et par enkelte strålede ind af vinduerne, ikke mange da det ikke ramte bygningen korrekt til dette. I den midterste store sofa sad hun med benene svunget op i sædet, i hånden hvilede et glas vin og i den anden havde hun et par bær hun sad og stoppede i munden i ny og næ. Ork hun nød livet, specielt lige nu hvor hun gjorde sig klar til at tage overvejelser op. Men hun måtte have Deacon med ind over alt dette, det var hun nød til. Et sted var han lige nu den øverste, efter den knapt så heldige episode med hendes nu afdøde hærfører. Tanken fik dog et smil til at brede sig på hendes læber, man lærte vel af sine fejl? Gamle skøre mænd var utilregnelige. Og ingen chancer. Død før noget andet. Ude i baggården trænede folk, man kunne høre klinger mødes, pile susende i luften, mænds og kvinders støn i hårdt  arbejde. Hun var tilfreds, hun havde mange dage selv været derude, at blive grå i det fag ville hun aldrig. Der var intet som et par timer med at banke lidt på en eller anden. Hun holdte glasset op foran ilden, studerede indholdet igennem lyset, så smuk en rød farve.
Hun havde det lange hår i en høj hestehale der var flettet, på kroppen bar hun en lidt finere kjole, lang og elegant som altid, men ikke enkel som normalt, men med mønstre og et corsage om livet som udgjorde hendes talje. Brystet blev skubbet fint op på denne måde, hun nød selv udsynet, til tider måske lidt for meget. Hvor hun dog savnede en kvindekrop at lege med. Kjolen var mørkegrøn og corsaget sort. Mønstrene syet ind i kjolen, var i hvad der lignede guldtråd, måske endda var. Hvem vidste.
Bud var sendt efter både Deacon og Jerry, hun havde tænkt nøje over det og var blevet enig med sig selv om at det ville være en fornuftigt træk, men faktisk, ville hun gerne høre Deacon hvad han mente om sagen og samtidig lade Jerry tale den for sig selv. Imens ville hun blande sig og ellers overvåge dette. Der var tre sofaer i denne store gruppe foran pejsen. I midten sad hun, hun forventede de to en hver når de engang ville dukke op. Et blidt suk forlod hendes læber, hun kørte roligt med nakken, inden hun nippede til sin vin og igen rakte ud efter lidt bær.

[Deleted]

Jerry havde fået en besked om at Corina ønskede at se ham, han var hjemme ved sig selv og var igang med at gøre sig klar til at tage af sted, han stod over for Harley og smile til hende mens han nussede hende blidt på hoved, han tog hende ikke med den her gang, det var bedre hun blev der hjemme hos dem selv den her gang så Corinas folk ikke skulle tage sig af hende igen, også kunde han jo altid bare kalde på hende også ville hun jo være der ret hurtigt, da de ikke borede så langt væk fra Corinas palæ. Han rettede lidt på sit tøj så det sad ordenligt ind han tog af sted, "og nu ikke noget med at komme og smadre hendes palæ vis hun siger nej, vi skal nok finde ud af det uden du blander dig, du betyder jo ret meget for hendes hær så det skal nok gå godt." Jerry var sikker i sin sag, men han skulle bare være sikker på Harley ikke kom og smadret det hele vis det ikke lige gik efter hendes hoved.
Jerry gav hende et lille kys på snuden hvor efter han gik uden for og follede sine vinger ud, for at flyve mod Corinas palæ, det tog han ikke særlig lang tid før han var fremme ved hendes palæ han landede for and hendes hoved port, og bankede roligt på døren gik op og han blev vist ind til Corina i hendes pejsestue, da han fik øje på hende tænkt han lidt på deres sidste møde som fik ham til at smile lidt lumsk, hvor efter han roligt bukkede for hende, "Goddag frøken de har sendt bud efter mig." Jerry tænkte det ville være en god ide at holde sig i skindet, og sætte en facade op som om han var en fin og ædel mand, selv om hun jo godt viste hvordan han i virkelighedden var.

[Deleted]

Beskeden fra Corina havde været kortfattet, efter Deacons mening. Ordene havde simpelthen været at han var blevet inviteret til hendes palæ, men mere end dét, var der ikke blevet sagt. Han var ikke sikker på hvad han skulle forvente at besøget, men han vidste i hvert fald at der var ting, som skulle tages op.
Solen var forsvundet bag bjergene i vest da han standsede op foran det mørke palæ, og betragtede den høje bygning foran sig med sine gyldne øjne. Hans føniks sad, trofast som altid, på hans skulder, og betragtede bygningen med det samme flammende blik som sin makker. De glødende fjer bølgede let i aftenvinden, som om hele fuglens krop stod i fare for at blive blæst væk, men den stod alligevel så solidt som enhver anden fugl ville gøre det. Deacon hævede hånden op mod føniksen, og smilede let af den, da den gned sit næb mod hans fingerspids.
”Hold øje fra oven, Ignis.” mumlede han roligt, og betragtede fuglen da den spredte sine flammende vinger, og forsvandt op i den mørke aftenhimmel, indtil dens krop kun var synlig som en glødende plet på himlen, som en gylden, flammende stjerne. Med føniksen uden for fare, bevægede Deacon sig mod palæets store døre, hvor en tjener lukkede ham ind og tog imod hans frakke.
”Fyrstinden og hendes anden gæst venter Dem i pejsestuen.” fortalte tjeneren, mens han førte Deacon gennem palæet. Deacon skar omgående en grimasse – beskeden han havde fået, havde intet sagt om en anden gæst. Han mærkede flammen i sit bryst blusse op bare ved tanken. Det var én ting at han vidste at hans mærke på Corina var blevet besudlet, men nu skulle der være en anden gæst til deres møde? Dødsenglen ville have mange ting at forklare. Som ilddæmon var temperamentet bestemt ikke på Deacons side.
Tjeneren skubbede døren op til pejsestuen, og trådte til side så Deacon kunne træde indenfor. Hans blik faldt i første omgang på Corina, der hun sad som om hun viste sig frem. Han kunne ikke lade være med at lade blikket glide kortvarigt over hende, før han førte det videre gennem rummet, og til den anden mand som allerede befandt sig derinde. Han genkendte ham ikke, men gav ham heller ingen hilsen, før han roligt trådte videre ind i pejsestuen. Tjeneren lukkede døren i bag ham, og efterlod de tre alene. Deacon tog ikke plads i nogen af sofagrupperne, og forblev roligt stående, med sit blik låst mod Corina. Enhver ville kunne se utilfredsheden i hans blik. ”Du sendte bud efter mig.” Det var hverken et spørgsmål eller en anklage – mere en konklusion, uden et strejf af høflighed. Deacon var ikke typen til at holde facader, når hans humør var som det var.

[Deleted]

De bare tær vrikkede let under kjolens skørt som hun sad og slangede sig i sofaen, hun savnede sin chaiselong lidt, den stod fint oppe i soveværelset. Måske hun skulle få sig ind i pejsestuen også? Her nød hun stilheden, med de svage lyde udefra, varmen fra ilden, vinen. Det var jo fantastisk! Specielt fordi hun faktisk var lidt nervøs for hvordan dette møde ville udvikle sig, da ingen af dem jo vidste at de begge var hendes elskere. Dog var Jerry klar over hun havde en anden og Deacon vidste de jo var frit stillet til at ligge med andre. Alligevel var der den detalje at, Jerry havde gjort noget dumt, virkelig dumt, og det havde nær kostet ham livet. Corina havde ladet ham skrive det færdigt, trods hun i starten havde været hidsig og nær slået ham ihjel. Et roligt suk forlod hende som glasset igen havde forladt læber efter at have ladet den røde væske lege med hendes smagsløj. Da døren gik op, lod hun smilet gro, hun vendte blikket mod skikkelsen som først fandt vej ind i pejsestuen. Det lumske smil og hans formelle ord hang på ingen måde sammen, det morede hende.
"Jeg tror godt du ved hvad det drejer sig om, sid ned. Vi venter en gæst mere." Annoncerede hun roligt med sit ballademagersmil, mærket på hendes inderlår var på ingen måde pænt mere. Det var svært at se hvad der var under og hans navn stod på tværs over det. Et sted vidste hun jo godt det ville skabe problemer, men det måtte hun tage med et gram salt og få styr på det. Hun havde savnet Deacon og glæder sig til at møde ham igen, selvom det ikke helt var disse omstændigheder hun ønskede at se ham. Da hun hørte trin nede af gangen smilede hun tilfreds, så var Deacon der også allerede. Perfekt, så behøvede hun ikke sige det store før de begge var der! Men allerede nu, hvor han trådte ind mærkede hun det, han vidste det, mon han kunne mærke det? Faktisk var hun ikke helt sikker på hvordan det foregik. Helt rolig var hun, smilet lå stadig formet på de fyldige læber, som hun vædet kort, inden hun valgte at hælde vin op i de to tomme glas.
"Som du nok har hørt, har vi mistet vores hærfører." Lød det roligt fra hende, som forklaring på at han skulle være der. Det vedkom et sted også ham, da han var den person hun havde tættest på i alt dette og rygter måtte da være løbet med al den postyr som Noran havde forsaget.

[Deleted]

Da Corina havde taget imod ham bugede han roligt og gik over og satte sig i den ene af sofaerne, han rørte ikke ved hende det her var et formelt møde for hans vedkommende, så alt det her begær og lej der var mellem dem var gemt langt væk og ville ikke få lov til at komme frem, før mødet var slut og de ville ende med at være alene eller vente til en anden dag vis der blev en anden dag, Jerry tog et par vindruger i hånden og spiste lidt af dem, "Jeg har en ide om det ja, men hvem er denne anden gæst så Lady Corina." Hans stemme var fin og rolig, som var han opdraget til at være en fin mand hans facade var fejl fri, og der var ingen tegn på det ikke var naturligt for ham hans ryg var rat, hans tale var korrekt det hele var som det skulle være, men inden Corina kunde nå at svare ham kom den anden gæst ind af døren, Jerry så mod ham uden at hvide hvem han var.
Måden manden kom ind på virkede han til det var noget galt, måden han talte til Corina på tydet alt på det her ikke bare var en hvem som helst for Corina, men Jerry var da nød til at teste det af, da manden ikke engang kunde udvise nok høflighed til at hilse på andre ind hende, Jerry vente sit blik mod Corina med et letter fast og bestemt blik for var han blevet fornærmet. "Hvad er det for en ubehøvlet anden gæst de har inviteret my Lady han har ikke manere til at hilse på mig, og jeg viste ikke han var dus med dem, det havde været rat at hvide inden han kom Lady Corina." Jerry brød sig faktisk slet ikke om den her mand fra starten af, hans attitude lugtede langt væk fra ilddæmon som var sur over et mærke som var lavet om, og det fik Jerry til at smile lidt. Tænk vis Corina virkelig havde inviteret hendes anden elsker, som hun viste Jerry enlig havde pisset på det ville være helt perfekt i hans hoved, vis det virkelig var det hun havde gjort, ud fra hans attitude og Jerrys kendskab til ilddæmoner, så lugtede det her langt væk af ballade som ikke ville ende godt, så han bede Harley om at være klar til at komme vis det blev nødvendigt, men hun blev hjemme hos dem selv ind til hvider, Jerry gik ud fra at Corina også ville prøve at holde det her professionelt og ikke at det her skulle ende i kaos selv om Jerry ville finde det underholdende, mens han så mod Corina alt efter hendes svar på hans tiltale, ville Jerry hvide om det var hendes anden elsker, eller om det virkelig bare var en ubehøvlet mand som skulle retters ind på plads.

[Deleted]

Deacons blik var kortvarigt faldt på den fremmede mand, da han talte igen. Han kneb øjnene en smule sammen, og lod sit ansigt fortrække sig i en frustreret grimasse. Han havde ikke tålmodigheden til at skulle beklage sig for sine manglende manerer. Som regel kunne Deacon spille spillet: han kunne være den galante gentleman lige så let som han kunne være den sadistiske pyroman, som nød lyden af folk der blev brændt levende – præcis som han havde bevist ved hans og Corinas første møde. De gyldne øjne nedstirrede den fremmede. Han anede ikke hvem han var, eller hvilken grund Corina havde til at invitere ham til mødet, men han havde ikke tænkt sig at beklage sig overfor ham.
”Jeg er Corinas general.” svarede han kortfattet, og lod det være svar nok for sig selv. Med lethed kunne han have uddybet sit forhold til Corina for den fremmede, og ladt ham vide at han være én af hendes elskere, men hvilken grund havde han til det? Den fremmede kunne med lethed være en af hendes andre elskere. Guderne skulle vide at Corina var ustabil nok til at tage en mand som ham til sin seng – men hvorfor skulle han inkluderes i en samtale der åbenbart skulle dreje sig om Corinas tidligere hærfører? Han fnøs lydløst, og vendte sit blik tilbage til Corina.
Det frustrerede ham næsten, hvordan hun stadig kunne smile det dér ballademagersmil, hun næsten var blevet kendt for. Han kunne mærke, hvordan mærket på hendes inderlår var blevet vansiret. Nogen eller noget havde ødelagt det, og hun sad som om det ikke gjorde hende det mindste. Deacon havde ingen problemer med at Corina havde andre elskere end ham, men han havde placeret sit mærke på hende af en grund. At nogen skulle ødelægge det, var utilgiveligt. Han valgte dog at lade det emne ligge. Forhåbentligvis kunne han være alene med Corina efter dette møde, når den fremmede var gået sin vej. Hans blik forblev på hende, mens hans arme foldede sig over kors. ”Hvis det er hvad du vil kalde dét, der skete med den galning.” svarede han bekræftende. Deacon havde ikke kendt Noran længe, men han havde kendt ham længe nok til at have fået et dårligt indtryk af manden. Han var ikke ligefrem ked af at han var død. ”Jeg går ud fra du har fundet en anden til at tage hans plads?” Som han sagde ordene, var det som om der gik et lys op for ham, og hans blik faldt tilbage på den fremmede. Var det derfor han var der?

[Deleted]

Inden hun havde nået at svare Jerry, var Deacon kommet ind, hun vidste jo at det ikke blev helt kønt hvis der først blev sat fokus på en bestemt del af hende. Det ville hun tage med Deacon efterfølgende, først ville hun snakke forretning, desuden måtte Deacon vel kunne se fornuften i at dette ikke var tidspunktet at reagere på det. Eller kunne han? Hun vidste godt det var en handling som uden tvivl var uacceptabel. Corina lod ikke smilet falme, men måtte dog sende Jerry et advarende blik, for han legede ubevidst med ilden, eller var dette med fuldt overlæg? Hun havde ikke altid helt styr på ham, var dette overhovedet en god ide? For pokker hvor var hun i tvivl, men det var jo derfor hun havde kaldt Deacon til, for at lade det blive snakket lidt igennem og lade Jerry tale sin sag. Dog var stemningen allerede rimelig presset, hvilket måtte få hende til at skære en kort grimasse, det var altså noget være noget dette her.
"Ikke den smarteste ide, det ved jeg, og jeg indrømmer det. Derfor!" Hun gjorde tegn til at han gerne måtte sætte sig, dette ville vel tage noget tid. Roligt fulgte hendes blik Deacon, da det jo var ham hun talte til lige nu.
"Er mødet her for at diskutere om hvem der ville egne sig til jobbet. Mister J her, er halv dødsengel og halv dragerytter, hvilket naturligvis har tiltalt mig, da jeg helst ser mit eget folk værende en vigtig del af hæren og en drage altid kan være behjælpelig." Forsatte hun roligt, dog glimtede balladen i de lyse øjne, det var jo rart at se ham igen, selvom han tydeligt var utilfreds og hun havde en god ide om hvorfor. Forhåbentlig ubemærket glemte hun sine lår lidt sammen, inden hun lod glasset bevæge sig mod de fyldige læber på ny.
"Mister J, dette er min general, Deacon Vulcan. Han skal være med til at høre dig tale din sag omkring hvorfor netop du skulle blive hærfører for dødsenglenes hær." Forklarede hun så blidt som blikket faldt mod Jerry, hun smilte stadig, lige nu havde hun det jo ganske fint. Selvom hun vidste det kunne ændre sig ganske hurtig. Måske var dette ikke helt gennemtænkt.

[Deleted]

Jerrys blik faldt tilbage på Deacon da han pludselig talte til Jerry. "flet næbet hr. jeg talte ikke til dem, jeg taler til Lady Corina, og indtil de kan presseentre dem ordenligt over for mig, så skal de venligst flette næbet, med mindre jeg taler til dem eller vi alle tre få en samtale sammen." Jerrys stemme var en smule hård over for ham, men han fandt det passende nu hvor Deacon enlig havde fornærmet ham på det groveste, ved at komme ind på den måde, men det at Corina ikke rattede på hans måde at opføre sig på, var Jerry slet ikke i tvivl det her var ham, som havde givet hende mærket på hendes inder låret, og det morede han nok så meget, men han holde det godt skjult dybt under facaden han havde sat op, det var perfekt for Jerry det her, at side her sammen med Corina og hendes anden elsker hvis mærke han havde besudlet, det var ønske tænkning for Jerry, nu var det bare op til at ham spille sine kort rigtig, også ville han enden få jobbet som han sad her for, ellers ville det ende med utrolig meget kaos, hvilket han ville kunde hygge sig ganske godt med, Jerry havde en del erfaring med at forsvarer sig mod ilddæmoner og var derfor godt trænet mod dem, og skulle han blive ramt af Deacons ild ville alle hans bomber han havde på sig springe, og de alle tre ville ende med at blive lammet, men Jerry ville ikke være på virket nær så længe som de andre, da han havde været ud sat for det i så mange år som han havde, Jerry så mod Corina igen og havde total poker face på, man kunde ikke se på ham han havde regnet den ud hvem Deacon enlig var. "Jeg ville ønske jeg kunde sige det var mig en ære at møde ham Lady Corina, men med den opførelse han har lagt for dagen ville jeg lyve, og det ved du jeg ikke ønsker at gøre over for dem." Jerrys stemme var en smule skuffet som var han virkelig blevet støt af Deacons opførelse, som enlig også var uacceptabel for havde Jerry været en mand af status, havde han nok krævet at Deacon skulle komme med en undskyldning, og havde en form for straf for hans opførelse, men så langt ville Jerry nu ikke trække den ud det ville jo være at trække den for langt.
Jerry så mod Deacon igen og smilte roligt til ham, "som Lady Corina siger er mit navn Mister J. og grundet min store hviden om krigs føring, har hun givet mig muligheden for at stryger hendes hær, som jeg så gå ud fra du træner godt og men med en letter hård hånd, og takket være min drage er jeg nok blandt verden bedste på den post, jeg har alt hviden om krigs føring i mit hoved siden dragernes opstandelse, og skulle jeg mangle noget kan jeg få det fra min drage." den her gang talte Jerry direkte til Deacon, Jerry var spændt på at se om Deacon ville se fair på tingende, eller om hans følser styrede ham for meget lige nu til han kunde tænke rationlet.

[Deleted]

Flet næbbet? Udtrykket som gled over Deacons ansigt, bekræftede at ilddæmonen på ingen måde var imponeret over denne dragerytters fornærmelser. Troede han at han havde en autoritet? Deacon lod blikket glide op og ned af manden, der han stadig stod, uden at have sat sig i sofaen, til trods for Corinas invitation. Det var aldrig klogt at presse en ilddæmon, specielt når deres humør var, som Deacons var i dette øjeblik, men Deacon tvang sig selv til at falde til ro. Hvis Corina havde vurderet denne mand som værdig til rollen som sin hærfører, kunne han ikke være uden potentiale – om end høj i røven. Han måtte fnyse endnu en gang ved mandens påstand – blandt verdens bedste? Hans ego fejlede i hvert fald ingenting. Deacon bevægede sig lidt rundt i rummet, uden at tage blikket fra denne mand – Mister J. Tydeligvis ikke mandens ægte navn. Hvordan kunne Corina stole på ham, hvis han end ikke ville give hende sit navn?
At Deacon tydeligvis havde fornærmet denne mand, lod ikke til at røre ilddæmonen det mindste. Ofte havde han fornærmet folk, men der var ingen grund til facader og skuespil i denne situation.
”Nuvel… Mister J.” startede han tørt, uden på nogen måde at indikere at han var glad for at møde ham, eller for at skænke ham en undskyldning for sine manglende manerer overfor ham. ”Som dragerytter ved jeg at din skæbne er forbundet med din drages. Dør din drage, dør du. Dør du, dør din drage.” opsummerede han kortfattet. ”Som hærfører kommer du til at skulle være aktiv i kamp – i kampens hede, faktisk. Både du og din drage vil blive udsat for risiko. Jeg skal ikke benægte at en drage på vores side vil være en enorm fordel for os… Men det kommer som kendt med en pris.” Stadig var hans arme foldet over kors. Han var ikke imponeret over Mister J, til trods for hans praleri. Der skulle meget mere til. ”Med din drage kommer fjenden til at have et ekstra mål at sigte efter, for at få ram på dig – og et temmelig stort mål. En drage er stærk, men ikke uslåelig. Macaria Forsyth og hendes allierede lykkedes i at slå en drage tilbage da de erobrede Manjarno i sin tid. Har du og din drage hvad der skal til, når vi står foran en hær med alle deres våben rettet mod dig eller din drage?” spurgte han udfordrende. Det var lige så meget for at hakke i mandens ego, som det var for at prikke til hans selvbeherskelse. Men det var lige så meget for faktisk at undersøge hans evner. Hvis han skulle være Corinas hærfører i stedet for ham selv, måtte han være i stand til faktisk at lede en hær.

[Deleted]

"Forståeligt Mister J." Lød det blot kort fra hende, hun lod blikket glide mod Deacon, sendte ham et blik der viste hun forventede han beherskede sig lidt. Nok var de begge nogen som kunne være vigtig for hende, men Deacon stod med en fast stilling og det gjorde Jerry ikke, altså havde Deacon al ret til at være en højrøvet i dette tilfælde. Men lige dette, vidste hun at Jerry sked højt og helligt på, det havde hun jo selv oplevet på sig selv, han mente hun skulle gøre sig fortjent til hans respekt, noget der var trættende, men også en udfordring hun jo gerne tog op. Corina vidste jo at hun fortjente enhver persons respekt, hendes ego talte da så højt. Hvilket hendes kære dragerytter også gjorde, hun løftede et øjenbryn og måtte flække et smil over læberne, han morede hende, specielt fordi hans fornemme attitude var virkelig langt fra hvem han normalt var i nærheden af hende. Det var rent faktisk dejligt, selvom han stadig gik hende en smule på nerverne, for de begge var sådan set i gang med at køre hinanden stille og roligt op, hun så det så tydeligt og frygtede naturligt det værste. Dog mente hun selv hun havde det under kontrol for nu, om ikke andet var hun forberedt. Roligt sad hun og nikkede som hun lyttede, tog lidt frugt og spiste mens hun betragtede hendes to elskere, de to eneste hun havde faktisk, ganske fornøjeligt. Begæret hvilede ikke langt væk, hun måtte jo sige det også var lettere underholdende dette her. Deacon's ord var væsenlige, hun var glad for at have taget beslutningen om at have ham med over dette.

[Deleted]

Jerry rejste sig roligt op og gik over til vinduet uden at sige noget til nogle af dem, hvor efter Harley landede ude på hendes gårdplads, han rystede lidt på hoved af hende hun var kommet selv om han havde bedt hende om at vente, han så mod Deacon igen "jeg gå ud fra det er deres fugl som er i luften, og holder øje som om du ikke stoler på de soldater du skulle havde trænet op til at være gode vagter, men af lige vel stoler du ikke nok på dem når du selv er til stede, er det dårlige folk du har til at bevogte Lady Corina og hendes palæ, eller træner du dem bare ikke godt nok til du selv tør stole på dem, uden at sige noget til Lady Corina om det, og vis det ikke er deres hvorfor er den så ikke nedlagt det er jo ikke bare en fugl det er en ildfugl." Jerry mente det han sagde her, det var Harley som havde set den og givet ham besked om den, hvorfor skulle han havde sin fugl til at holde øje der oppe fra vis han havde trænet sine soldater ordenligt, burdte det ikke være nødvendigt, og viste Corina overhoved han brugte fuglen til at holde øje oppe fra når han var der, han gik tilbage til sofaen og satte sig igen, "de kan jo spørger Lady Darkeheat om mine og dragens evner rager efter hendes mening, samt de mænd som de skulle havde trænet op til at gå patrolige, men det kan også godt være det var før deres tid det skal jeg ikke kunde sige, men den gang var jeg skuffet der var det kun Ladyen hende selv, som var en værdig modstander for mig og det var uden at bruge Harley, og ud over det er hendes panser tykker ind deres, dårlige manere så der skal lidt mere til for at ned lægge hende, ind nogle sølle flammer eller spyd for den sags skyld." Jerry viste godt han pressede den lidt, men hey hvad ville det her være vis de ikke gik hinanden lidt på klingen. "men de skal da være velkommen til at gå ud og prøve at slå hende ihjel, hun knuser dig som du brander fluer Deacon, så er det sagt jeg vil anbefale dig at prøve at gå efter mig, men det vil du nok ende med at fejle i sidste ende, og det er ikke fordi du er svag jeg er bare bedre, og det må du leve med, jeg ved hvad du kan og du ved indet om mig, og hvad jeg kan ud over jeg har sorte vinger, og en stor drage uden for." Jerry så roligt på Corina med et lille smil på læben, "vil de ikke være venlig at fortælle ham, hvad der skete da vi to mødes for første gang Lady Darkhear." Jerry holde stadig den pæne stil, og holdning som var han en adelig mand, at se og høre på, at han i virkeligheden ikke var det, var der ikke nogle som behøvede at hvide, selv Corina kende ikke til hans fortid.

[Deleted]

Stadig var der intet ved Deacons ansigtsudtryk eller kropsprog, som på nogen måde indikerede at Mister J havde imponeret ham. End ikke da dragen landede ude på gårdspladsen, og han hørte hvordan soldaterne dernede råbte op om den, så han ud til at reagere. Selv da snakken faldt på føniksen virkede han upåvirket.
”Ignis holder altid øje, når han ikke er hos mig.” fortalte han roligt. At manden tydeligvis havde taget det som et tegn på at Deacon ikke stolede på soldaterne han trænede, overraskede ham ikke. Mister J slog ham ikke ligefrem som den type der tænkte sagerne grundigt igennem. ”Men det er ikke af mistro at jeg får ham til at holde øje. Det kaldes rekognoscering, Mister J. Ignis opdagede din drage, og fortalte mig om den, før den overhovedet var over palæet. På samme måde som han fortæller mig om fjendtlig aktivitet i nærheden, som burde blive holdt øje med.” Hans hænder foldede sig bag hans ryg, mens han betragtede dragerytteren. De gyldne øjne glødede faretruende. ”Du vil aldrig høre mig benægte at Ignis er min følgesvend, Mister J. At have et sådant bånd til en føniks som jeg har, er noget man kan være stolt af.” Flammerne i pejsen knitrede med ét en smule stærkere, som om den reagerede på Deacons sindsstemning, men lige så hurtigt faldt den til ro igen, som Deacon lagde bånd på sig selv.
”Jeg har ingen intentioner om at angribe din drage. Corina ser ud til at have nytte af dig og dragen, så at angribe den, selv hvis jeg skulle kunne vinde, ville være nytteløst. Det ville frarøve Corina et stærkt kort.” Han hadede at indrømme det, men det var desværre et faktum. ”Men jeg vil påstå, Mister J, at du ikke ved hvad jeg kan. Så vidt jeg ved, har jeg aldrig set dig før – og jeg ville bestemt huske en mand med en egen drage – og udover at jeg er en ilddæmon med en føniks, kan jeg ikke se hvad du skulle kunne vide om mig, udover hvad Corina i så fald måtte have fortalt dig.” Hans blik faldt uvilkårligt til Corina. Selv ikke hun havde set ham når han virkelig mente alvor. Hun havde set ham, da han havde kæmpet i kampen om Paggeija, men det var næppe nok til at hun vidste hvad han kunne. Mister J kunne umuligt vide mere end det. ”Jeg påstår ikke at jeg ved hvad du kan. Jeg vil sætte pris på hvis du gav mig den samme ærlighed.” Det var ikke en anmodning, men et krav.
”Men jeg er her ikke for at måle hvis sværd som er længere end den andens, Mister J, jeg er her for at overveje om du egner dig som Corinas hærfører eller ej. Indtil videre har jeg hørt dig omtale din drages panser som var det din rustning, og din drages flammer som var det din egen. Hvad gør du, når en hær af warlocks og mentaldæmoner trænger ind i dit hoved og flår det itu? Hvad gør du foran en veludrustet hær, armeret med krigsmaskiner og katapulter rettet mod din drage?” Hans blik blev fast og bestemt. ”En ægte krig kæmpes ikke med flammer og spyd, hvis fjenden har en drage i sin besiddelse, Mister J. Du siger du har kendskab til krig helt tilbage fra dragernes oprindelse – du må vel have hørt om drager som blev slået ihjel. Der er en grund til at de ikke er lige så udbredte, som de var for blot få århundreder siden.” Igen rettede han sig op, og rettede sin opmærksomhed tilbage mod Corina. ”Jeg går ud fra at du vil have min ærlige mening, Corina. Indtil videre imponerer din… ven… mig ikke. Han taler stort, men udover at han har en drage i sin besiddelse, har jeg endnu ikke set nogen væsentlig grund til at han skulle få en sådan vigtig rolle. Og hvis han allerede har angrebet dig én gang, hvordan kan du så vide dig sikker på at han ikke vil gøre det igen?” spurgte han sigende.

[Deleted]

Kort måtte hun sidde lettere uroligt, hun måtte få lidt styr på sig selv, hun var taknemlig for sit corsage, det skjulte hvis hendes bryster skulle få lyst til at afsløre hvor meget det her faktisk påvirkede hende. Blikket gled forsigtigt fra den ene til anden, for at se enhver måde de hver i sær måtte reagere, hun var i den grad underholdt og tog det hele til sig. Roligt gled hånden op for at tage blidt fat i spidsen af hendes fletning, hun kildede sine kæbelinje med totten for enden mens hun forsat studerede sine elskere presse hinanden. Jamen dog. Vinglasset hvilede i den anden hånd som hvilede op af armlænet som hun så stadig havde sine ben liggende oppe i sofaen. Slangende som en eller anden gudinde der betragtede sit mesterværk. Hvorfor blandede han nu Ignis ind i alt dette? Fuglen gjorde jo blot hvad den normalt altid gjorde, desuden kunne man aldrig være for sikker, det måtte Jerry da vide? Men de var jo i gang med at presse hinanden godt og grundigt. Skulle hun stoppe det inden det gik for vidt? Nej, det kunne godt forsætte lidt endnu, hun nød det lige så fint.
"Vores bedste folk døde under Zean's hånd, Deacon havde ikke fået sin stilling trådt i kraft på daværende tidspunkt. Jeg indrømmer mine mænd kunne være bedre, men du fangede os i en svag tid, men den tid er ovre nu Mister J." Pointerede hun roligt, selv forholdte hun sig roligt, at hidse sig op nyttede jo intet. Selvom tanken gjorde hende rimelig hidsig, Zean havde ødelagt alt for meget for racen til sidst ved at lege for meget med ilden. Nok elskede hun selv at gøre dette, men hun var da i gang med at gøre sig bedre til at skulle lade fornuften sejre i stedet. Nu var krigere blevet trænet bedre, de havde fundet flere dødsengle i det skjulte som havde gjort de igen var blevet i nogenlunde tal. Det alt sammen var vigtige ting at have på banen! Og ja, her forsvarede hun Deacon, men ikke for hans skyld, men for sin egen i valget af at have valgt ham som general. Ros, det lød så skønt, værdig, hun var mere end værdig, hun vandt og det i sig selv var fantastisk og skønt! Her sad hun og lyttede, men nu blev hun jo viklet lidt for meget ind i dette, hun blev rent faktisk henvendt til. Pokkers, så sluttede det sjove for hende. Roligt svingede hun sin fletning over skulderen igen og satte glasset fra sig, hun rømmede sig og tog en dyb indånding.
"Mister J er mere end hvad han giver udtryk for, det har jeg selv opdaget. Jeg tror i kom ind på hinanden på et forkert tidspunkt. Jeg foreslår at lade ham være som hærfører på prøve? Ikke en fast titel, men en måde at bevise sit værd i mere end ord." Lød det roligt fra hende, hun havde jo sådan set allerede indrømmet hvad der var sket mellem linjerne i sine tidligere ord, mere behøvede hun vel ikke at skulle uddybe det? Det ville bestemt blive ydmygende for hende, da det jo var hendes ansvar den gang, dog et hun ikke havde haft længe på daværende tidspunkt. Et smil gled over hendes læber, hun skævede mod Jerry, inden blikket igen hvilede på Deacon.
"Af samme grund som jeg regner med du heller ikke vender dødsenglene ryggen igen." Stemmen var lettere kølig. Det var dumt af ham at spille det kort, for lige der, havde han bestemt intet at sige og hun ville langt fra glemme det, det slag havde kostet dem mange gode krigere og han var på modstanderens side, men skulle vise sig at være 'ven' af Zean. Glasset greb hun igen og denne gang tømte hun det ved at vende bunden i vejret.

[Deleted]

Jerry så undrende på ham manden var jo direkte døv og dum, han pralede selv med sin fugl i luften som var den noget stort og flot at havde, og at han talte om Harley som om hun brugte flammer, betød blot at han antog Harley kunde noget, men i virkeligheden kunde hun noget anden, hun ville jo flå ham i så mange stykker man slet ikke ville kunde samle ham igen, vis det kom der til. Jerry fnøs højlydt af ham alle dæmoner var forskellige det havde han jo ret i, men i sidste ende var de jo ens ilddæmoner var meget frembursne og tog til beslutninger ud fra deres vrede, og ikke deres fornuft hvilket betød han ikke var til at stole på i sidste ende.
Han så mod Corina med et roligt blik "jeg ved jeg ramte jeg på et svagt tids punkt Lady Corina" hans stemme til hende var rolig og fredlig hvor efter hans blik faldt tilbage på ham "og da jeg møde hende for første gang viste hun ikke jeg havde en drage for hun var gemt væk og jeg forsvarede mig mod hendes tropper og vis du ikke vil måle svær syntes jeg de skal pakke deres væk igen og lade hver med at frem hæve dem selv som det fjols de er de gå ud fra Harley bruger ild alle drager har forskællige evner ikke alle bruger ild, de forventer at vide hvad der er at hvide om en drage fordi de har set et par stykker og nej jeg fortæller ikke dem noget om hvad jeg kan før du har behov for at hvide noget om det Deacon og din mening er mig ikke vigtig men vis du ender med at sige nej skal du nok finde ud af hvad jeg kan min drage og jeg har andre muligheder og en dag vil vi måske ende med at stå over for hinanden jeg ville aldrig gøre Corina noget men dem det er en helt anden sag først da vil du finde ud af hvad du har sagt nej til og hvilken stor fejl de enlig ville havde begået ved at sige nej." Jerry rejste sig roligt op og lyttede til hendes ord som hun havde at sige han gik roligt over mod hende knælede ved siden af hende og tog blidt hendes hånd og kyssede den blidt på hånd ryggen "jeg takker dem for deres valg Lady Corina men jeg ved ikke hvor man skal sætte sin signatur for at få lov til at behandle deres gæster på den måde som deres general gør men det må være en meget særligt kontrakt han er på siden de lader ham tale til mig på den måde når jeg stå til at blive hans overordnet det kan ende med at jeg føler mig nødsaget til selv at opdrage lidt på ham men jeg vil lige dette møde bag mig også håber jeg for hans skyld hans manere er blevet bedre til næste gang jeg møder ham ellers retter jeg ham ind for magle på respekt for overodnet Lady Corina det håber jeg de forstå" Jerry smilte drillende til hende og blinkede en enkelt gang til hende som tegn på han havde gættet hvem manden var men han havde søgret for han havde ryggen til Deacon så han ikke ville kunde se hans andsigt som han talte til Corina han gav roligt slip på hendes hånd igen han havde kysset den som et tegn på hans taknemelighed over hendes beslutning han rejste sig roligt op igen og satte facaden op igen inden han vente hoved tilbage mod Deacon og fnøs lidt af ham igen "uden det er for at ned tale dem Deacon men jeg havde ikke forventet andet fra en ilddæmon jeg siger ikke de er som alle andre men ilddæmoner har det med at vælge i vrede og tage meget dårlige beslutninger ud fra deres vrede" dette var ikke for at tale ned om Deacon men at Jerry forventede det af en ilddæmon

[Deleted]

Deacon måtte bide tænderne sammen mere og mere, for hvert eneste ord Mister J sagde. Det kriblede i fingrene i ham, efter at bruge sin ild på ham. Hvor mange havde han ikke ladt brænde op indvendig for langt mindre end hvad han måtte finde sig i nu? Et kort øjeblik fangede han sig selv i at forestille sig dragerytterens ansigt, med alle de indre organer kogt og munden brændt sort af aske. Det var næsten nok til at bringe et smil til hans læber – næsten. Hans ansigt forholdt sig i den samme, faretruende mine.
Det var tydeligt at Mister J følte sig alt for tryg i sin situation. Sådan som han omtalte sig selv, sin drage, og sådan som han talte til ham – det virkede næsten som om han allerede havde fået stillingen som hærfører, og alt dette blot var en formalitet. Hans blik søgte uvilkårligt mod Corinas, og han kneb øjnene sammen. Hvis hun mødte hans blik i dette øjeblik, ville hun se det i de gyldne øjne – han havde regnet den ud. Mister J kunne kun føle sig så tryg, hvis Corina havde givet ham en grund til det.
Deacon ville have protesteret højlydt ved Corinas forslag, men hendes ord om hans eget forræderi gjorde ham tavs. I stedet måtte han bide tænderne sammen.
”Så lad ham være det på prøve.” svarede han modstræbende. Han var bestemt ikke glad for dette. Forventede Mister J at han bare skulle finde sig i alt dette? At blive talt til som var han et uvidende barn? De gyldne øjne nedstirrede dragerytteren så intenst, at Deacon næsten ønskede at blik kunne dræbe. Mister J indikerede tydeligvis at Deacon undervurderede ham. Det gjorde han måske også – men Mister J undervurderede i høj grad også Deacon. Han puttede ord i munden på ham og brugte det for at styrke sit eget ego. Lad ham. Lad ham føle sig tryg. Et pludseligt træk på smilebåndet viste sig i Deacons ansigt, men det var stadig langt fra noget som mindede et smil.
Mister J skulle rette ham ind, for mangel på respekt? Årh, Deacon ville elske at se ham prøve. Hvis den dragerytter troede at han skulle få Deacon underkuet, kendte han endnu mindre til ilddæmoner end han troede. Han havde tavst betragtet de to, da Mister J havde kysset Corinas hånd, men havde hverken sagt eller gjort noget som en respons på det. Lige så lidt som han havde skænket Mister J så meget som et eneste ord, da han igen havde vendt sin opmærksomhed mod Deacon. Havde det været ment som en fornærmelse? En provokation? I så fald havde det ikke virket efter hensigten. Deacon havde lige så lidt respekt for dragerytteren som han havde fra begyndelsen – hvis ikke mindre. Hans opmærksomhed var dermed fuldt rettet mod Corina, som han gjorde et svagt buk med nakken mod. ”Jeg håber du kunne bruge min mening til noget, Corina.” Der havde været en hård undertone i hans ord. Det virkede for ham som om Corina havde taget en beslutning allerede før mødet var gået i gang. Måske havde hun endda bedt denne mand om at besudle hans mærke på hende. Årh ja, Deacon havde regnet den ud. Og Mister J måtte også have vidst at det var ham der havde placeret mærket på Corina til at begynde med. Hvorfor skulle han ellers være så interesseret i at hovere overfor ham? Han holdt et fnys tilbage, inden han rettede sig op. ”Hvis det var alt, vil jeg gerne trække mig tilbage. Hvis ikke du har noget imod at lade mig få nogle ord med dig…” Han skævede mod Mister J ud af øjenkrogen, før han førte blikket tilbage til Corina. ”Under fire øjne.” understregede han fast.