Masquerade! (ÅBEN)

[Matthew Igleéias]

Matthew var bestemt ikke videre imponeret af Noelle og Evans behandling af hinanden, samt opførsel i aften. Selv han kunne jo finde ud af at opføre sig ordentligt hvad angik disse arrangementer, og dette var bestemt heller ikke noget undtag. Han nikkede blot, selvom han vidste, at hun ikke kunne se det. "Udmærket," sagde han blot med en tydelig tilfreds stemme.
Hvis der var nogen, som kunne bevæge sig, så var det uden tvivl Matthew. Han var næsten af det, som man kunne kalde for en adelig slægt. Desuden var der mange af disse ting, som gik igen i familien, så dette var heller ikke ligefrem noget undtag. Han smilede let for sig selv. "Du kender end ikke halvdelen af dem," endte han med en dæmpet stemme mod hendes øre.
At deres forhold og plan om at gøre ham til konge, ved at gøre ham til hendes mand, skulle offentliggøres i aften, var bestemt ikke en tanke som gjorde ham noget. Selvom man kunne sige, at han havde sagt ja til hans egen datters hånd, så var han ganske enkelt fuldstændig ligeglad med det. Hvorfor skulle han tage det tungere end det? Det var der jo slet ikke nogen grund til i den anden ende. "Som du ønsker, Deres majestæt," sagde han med et smil. Han var nu mere spændt på folkets reaktion, men det var vel også bare på tide, at Jaqia fandt en at dele tilværelsen med? Særligt med hendes nylige påførte tilstand.

[Jaqia Destiny Angleráx]

De færreste forventede nok at Jaqia nogensinde ville finde nogen, og hvor hun selv forsøgte at bilde sig selv ind at dette ikke var kærlighed, så begyndte der at være flere og flere ting, der bandt dem dybere sammen end bare forretning. Blodsbåndet var en af dem, både med henblik på det dyriske og det virkelige det var mellem dem, som Jaqia stadig ikke havde opdaget.
"Natten er ung, Matthew, natten er ung," påmindede hun med et lidt smørret smil. Det var svært at få nok af en mand der vidste præcis hvordan hun skulle røres, og hun havde bestemt heller ikke tænkt at det skulle stoppe her, tværtimod blev det kun mere legalt med deres kommende ægteskab.
Hun nikkede roligt, og stoppede op. Med i aften havde hun nok nærmere ment nu! Hvorfor vente med så fantastiske nyheder?
Manges øjne var allerede rettet mod hende. "Mine damer og herre. Velkommen til denne fastlige begivenhed. Grib jer en et glas med alskens forfriskninger, for jeg har en vigtig meddelelse," hun hævede hagen og lod slet ikke det manglende syn bemærkes.
Smilet var bredt. Hendes hånd søgte igen Matthews bryst som en markering af ham, et tydeligt tegn på at selskabets kvinder ikke skulle gøre sig forhåbninger, selvom hun ikke ville forvente at ham at han holdt sig loyal mod hende. "I alt for mange år, har jeg påtaget mig den store opgave at lede landet alene. Dette vil ikke ske mere. Jeg har besluttet mig for at indgå i en ædel pagt, for at skænke jer og landet de bedste forudsætninger. Matthew Igleéias vil dermed blive den fremtidige konge af dette land!" annoncerede hun højt.

[Matthew Igleéias]

Matthew ønskede ikke at dele Jaqia med nogen. Meget af det vampyriske var endnu temmelig ukendt for ham, da han var ny indenfor faget, hvilket han nu heller ikke ligefrem kunne gøre alverdens ved, hvad end om det var noget, som man nu ville det eller ikke. "Så tillad mig at nyde den, som en sand Igleéias," sagde han endeligt, som smilet forblev hvilende på hans læber. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, nu hvor han havde en grund til det.
At hun havde ment det nu, hvor hun ville offentliggøre den store beslutning, som de sammen havde taget, var nu heller ikke noget som rørte ham det mindste. Han kunne faktisk godt lide det. Dog derimod, var han mere spændt på hvordan folk flest ville ende med at tage det. Det var nok den, som han faktisk var mest bange for, hvis han selv skulle sige det. Hånden hævede han, og lagde over hendes igen. Folk gispede, som hun annoncerede, at Matthew Igleías fremstod som den kommende konge af landet. Han kneb øjnene let sammen. Det kunne godt være, at hans ry ikke just kunne sige sig, at være det bedste, men han vidste hvad han lavede, og han kunne sagtens tage sig sammen, dersom det var det, som han gerne ville! "Jeg ved, at I alle har hørt en ting eller to om mig. Jeg ved, at ikke alle rygter er vendt til det positive for mig. Men jeg kan trygt love Jer, at jeg vil tage vare på Jeres dronning, samt Jeres og landets interesser," lovede han med en kortfattet stemme. Han var ikke en mand af mange ord, men en mand af løfter.. det derimod kunne han være. Folk begyndte at snakke.. Nogen trak sig, så det var næppe positivt. Skulle han være bange? Nej.. han var ikke bange for dem. Han skulle nok vise dem, at han kunne lede et land med hende ved sin side!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Ejerskabet var stærkt mellem dem, men med hans ry og rygte kunne man ikke forvente den form for loyalitet, og hvorfor skulle hun eftersom der ikke var følelser involverede? Sagde hun til sig selv, virkeligheden var nok ganske anderledes, men den tid den sorg. I aften skulle de feste. Hun ville drikke nymfeblod for første gang i utallige år, miste kontrollen lidt, være tæt på ham på dyrisk vis og nyde alle livets gaver frem for at føle sig tynget af alle de hændelser og opgaver der havde tendens til at plage hende i disse tider.
Deres meddelelse skabte meget blandede reaktioner som Jaqia hørte det. Nogle gispede, andre forholdt sig tavse og det var okay. Det var en overraskelse og en omvæltning, men det var en beslutning hun havde taget, som var bedt for landet og bedst for hende.
"Ingen attentatforsøg.. så langt så godt," konstaterede hun hun uden at reagere på de den summende snak der opstod. Hun opgav allerede at fange folks interesse igen, det ville i den grad blive det store samtaleemne resten af aftenen.
Matthew var i uger blevet set ved hendes side hver dag, folk vidste at han var blevet en del af hendes liv og derfor kunne det vel heller ikke komme, som så stort et chok for dem, at hun valgte at indvige ham i sit liv på den måde!

[Matthew Igleéias]

Den stilhed som lagde sig over salen, var bestemt ikke af slagsens om Matthew bød synderlig meget velkommen. Han bed tænderne tydeligt og fast sammen, som han blev stående med hende. Reaktionen var frygtelig blandet, og det var bestemt ikke til at finde ud af, om det var en god eller en dårlig ting.
Naturligvis havde Matthew ikke regnet med, at folk direkte ville juble over den plads som han nu skulle indtage ved Jaqias side, men selv han havde været ind og ud af hendes kammer igennem de sidste uger, så et sted havde de vel også set den komme? Nu hvor han også vidste, at ingen var kendt med hendes tilstand, så ville han naturligvis også gerne fremstå som hendes øjne og ører derude. Nogen skulle jo gøre det, og særligt med alt det, som havde ramt Dvasias igennem den seneste tid. Manjarno var tabt.. Alt det som var sket i Imandra, og det som skete rundt forbi oveni, hvilket ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for deres vedkommende. Han trykkede hende mere ind mod sig. "Det kan endnu komme," sagde han sandfærdigt, dog med en lavmælt stemme, så han vidste, at det kun var hende, som kunne høre ham. Han bed tænderne sammen. Der skulle da heldigvis mere til, for at slå ham ud af kurs, men ikke desto mindre, var dette en tanke, som vakte ham et direkte ubehag.
Matthew trak vejret dybt. End ikke hans egne ord og løfter, synes at have nogen effekt. Han kneb øjnene let sammen. Han var bestemt ikke tilfreds, hvilket nok også kunne læses og mærkes på hans kropssprog. Han spændte betydeligt mere i kroppen alene ved tanken.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Stilheden var bestemt ikke den reaktion man kunne have håbet på. Jaqia tog det dog ikke tungt, hun var af den tro, at folket skulle vænne sig til idéen om at have en konge, efter så mange år hvor de havde affundet sig med at det kun var hende. Dog fornemmede hun på Matthew at det generede ham i en langt højere grad, hvilket ikke var en unerlig usikkerhed at stå tilbage med.
Roligt vendte hun sig i hans favn, og lod begge hænder falde på hans bryst, mens hendes blik søgte hans, trods det var meningsløst for hun ville stadig ikke kunne se på hans flotte ansigt, den glæde var desværre gået tabt på vejen.
"Ikke så trist, de vil vænne sig til det," forsikrede hun og klappede ham blidt. Snakken gik stadig lystigt men de fleste steder var emnet allerede gået tilbage i glemmebogen og ersttatet med de mange forfriskninger der kunne nydes i aftenens anledning, det var jo ikke ale der til dagligt havde mulighed for det på samme måde.
"Jeg keder mig. Måske vi kunne liste os væk, til lidt... sjovere, aktiviteter?" forslog hun og lod et par fingre danse let hen over hans muskuløse bryst. Det var nok hans beklædning der gjorde det, en mand i et jakkesæt var mere charmerende end noget andet!

[Matthew Igleéias]

Stilheden og den manglende reaktion, gjorde ikke Matthew usikker, men derimod mere.. vred. Troede de virkelig ikke på at han kunne? Selvom han var kendt for at rejse sig fra asken gang på gang, når det endelig var? Hans blik gled mod hendes skikkelse som hun vendte sig i hans favn. Begge hænderne gled mod hendes talje. Man kunne vel sige, at de var.. forlovet? Dog uden en ring som et tegn på det løfte, som de dertil havde skænket hinanden. Romantisk anlagt på den måde, havde han dog aldrig vist sig at være.
Matthew rystede for nu de tanker ud af hovedet. Han kunne ikke tillade sig, at lade det gå ham på lige nu. Det var nu, at han skulle vise, at han var stærk, og at dette rent faktisk var noget, som han kunne overkomme, nu hvor det ikke så ud til at folket havde den store tiltro til ham. "Det gør mig mere vred en trist," sagde han ærligt. Hvorfor pokker skulle han stå og græde over det her? Det var der overhovedet ikke nogen grund til! Ved hendes forespørgsel, bredte smilet sig endnu en gang. Hun vidste da lige hvordan hans tanker skulle ledes på helt andre ting, end hvad der typisk måtte gå og plage ham. "Du min kære, ved lige hvordan man skal lede mine tanker på noget helt andet.. Kom med," opfordrede han roligt. Hvis han vidste, hvad der var i vente, var han bestemt ikke typen der gik og ventede! Armen lod han igen let falde omkring hendes slanke liv, inden han førte hende med sig op mod det kongelige kammer. Den idé kunne han langt bedre lide!

//Out

[Jaqia Destiny Angleráx]

Deres fejlagtige undervurdering af Matthew skulle nok vise sig at blive modbevist. Hun havde aldrig valgt ham som sin konge, hvis hun ikke havde haft troen på at han besad større evner der kunne komme landet til gode. Uanset hvad folket lige nu mente om sagen, så måtte de trods alt bare bevise anderledes for dem når situationen stod.
Hendes fingre kærtegnede hans bryst.
På mange måder var hun anset for værende både kold og kynisk af person, men som en kvinde havde hun den rette intuition og vidste hvornår og hvordan en mand skulle have sine tanker afledt. "I så fald må du jo bevise for dem, præcis hvor meget du er værd for mig og for dette land," understregede hun dæmpet. Så var det jo heller ikke værre end det.
Hendes smil bredte sig en kende. De store selskaber havde aldrig rigtigt været hende og slet ikke når Matthew var ved hendes side til at skabe en langt større underholdning som de begge to kunne være lige meget med på. "Er det ikke min opgave?" spurgte hun blot, og lod ham tage omkring hendes hånd, så de herfra kunne liste sig ud. Det krævede lidt at komme igennem den store menneskemængde, men hun var opsat på at komme til de kongelige gemakker.

//Out