Here we go again..!

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna vidste jo godt, at denne lille dreng, var mere for hende, end hvad den var for Sephirans skyld. Meget tilfælles med Romeo, kunne man ikke sige, at hun havde, og naturligvis var det en tanke som gjorde hende trist et sted. Det var dog bare ikke lige hvad hun tænkte på den dag i dag, for det havde hun slet ikke nogen grund til.
Hovedet lagde hun tæt ind mod ham, og med et træt smil på læben. Hun følte sig fuldstændig drænet for energi. Det var helt ekstremt hvor meget det kostede en kvinde, at gå igennem det her. Aldrig ville hun gøre det igen. Slet ikke!
Så lang tid, at der ikke var nogen planer, følte selv Tiyanna, at hun kunne slappe lidt af. Ikke om han skulle få lov til at udsætte deres lille dreng for det samme som Romeo havde været igennem! Theodore skulle heller ikke have lov til at slå klørene i den lille dreng! Tungen strøg hun let over sine læber. Navn var nok noget af det sidste som hun havde tænkt på, da der havde været så mange andre ting for hende, at skulle tage sig af. Selv ønskede hun at det skulle blive et navn, som de kunne blive enige om. "Direshade Acheron skal han hedde.. Men selv han skal jo have et fornavn," sagde hun endeligt, som hun let bekræftede det med et let nik. Hun lagde panden tæt ved hans hals. Hans duft gjorde hende rolig.. særligt når de havde de stunder, hvor de særligt kunne finde ud af det hele - som de kunne lige nu.

[Sephiran Acheron]

Sephiran var virkelig ikke god til navne. Det var noget, som han selv lod være op til Tiyanna. Hun havde jo også navngivet Romeo, for det var jo det navn spædbarnet var kommet med, da han var blevet afleveret til Sephiran tilbage for mange år siden. Et smil spillede over hans læber. Han nød faktisk dette øjeblik. Bare lige at sidde her med sin kone, der faktisk ikke råbte ad ham og var imod ham. Men de var sammen om dette. Endnu et skridt frem imod at være side og side. Og Tiyanna var virkelig den eneste kvinde, der nogensinde havde fået og ville få en sådan status i hans bog, at han anså dem som ligeværdige. Han strøg endnu fraværende sine tomler over hendes mave. Hans tanker var kun her hos hende lige i dette øjeblik, hvilket også var rart. For normalt havde han alt muligt at tænke på! "Du navngiver ham bare lige det, du vil, min kære," svarede Sephiran hende dæmpet. Han holdt hende tæt ved sig, for sådan kunne han godt lide det. Hun var hans, det var der ingen tvivl om. Og han var hendes.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Endnu en gang sad de i en situation, hvor de rent faktisk kunne finde ud af tingene, og for hendes vedkommende, var det virkelig rart ovenpå sådan en omgang. En stjernekigger oveni.. hvor heldig skulle hun ikke have lov til at være? Hun sukkede let. Hun ønskede jo at dette skulle være en fælles beslutning, og det var vel ikke så skidt, var det? At han nussede hendes mave, synes hun faktisk var meget rart, og det var betryggende for hende, at han var der sammen med hende igennem det her. "Jeg vil gerne have, at det skal være en fælles beslutning," sagde hun endeligt. Træt som hun var, lagde hun sig bare tæt ind mod hans skikkelse i stedet for. Det at være tvunget igennem dette, var udmattende som intet andet, og hun håbede da på, at det ikke var noget, som ville komme til at ske igen.
Blikket gled ned i retningen af det lille barn, som hun havde liggende mod sit bryst. Han så ud til at være faldet i søvn. Svagt måtte hun trække på smilebåndet, som hun strøg hånden over hans kind og videre over hans pande. Han var så lille. "Nick... Han skal hedde Nick," sagde hun endeligt, som hun igen vendte blikket op i retningen af ham. Ville han mon kunne acceptere det navn?

[Sephiran Acheron]

Sephiran nød øjeblikket. Det var sjældent, de faktisk var sammen i så længe uden at begynde at bide af hinanden, specielt efter den sidste tid. Mens hun havde gravid, havde det jo været endnu mere end normalvis, fordi hun var påvirket af hormonerne og det hele. Drengen så ud til at være faldet i søvn mod Tiyannas bryst, hvilket ikke gjorde ham noget. Han skulle håbe, at Tiyanna ville gå med til, at jordemoderen skulle passe barnet om natten, så de kunne få deres nattesøvn, for det havde de jo begge brug for. Selv havde han ingen ide om hvilket navn barnet skulle have, for det var i hans øjne en kvindeting at finde på sådan noget. Der havde han virkelig ingen indvendinger. "Selvfølgelig," medgav han hende. Han skulle da nok sige, hvis han virkelig ikke brød sig om navnet, men ellers stod hun faktisk frit for at vælge. At de ikke skulle have flere børn nu passede ham udmærket. Den nye var jo faktisk også en efternøler i forhold til Romeo, så det blev spændende, hvordan det kom til at lykkes. Han trak på mundvigen. "Nick... Godt navn til den lille fyr," endte han så og smilede. Han kyssede hende på siden af hovedet... Her kunne de jo sidde længe. Eller indtil han brød op, men det ville han ikke lige nu...

//Out.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Disse øjeblikke, var uden tvivl sjældne, men selv Tiyanna nød, når det endelig skete, og det var jo også derfor at hun tog det på denne måde. Selv havde hun brug for at han ar der, selvom han nok ikke helt forstod hvorfor, som hun heller ikke altid var den bedste til at vise ham det. Jovist havde hun nærmest stået i situationen, hvor det havde kostet hende livet at redde ham ud af Procias, og det var lidt sådan, at hun havde det med tingene. Hvad hun ikke ville gøre for sin mand.
Nick var det navn som poppede op i hovedet på hende, og så lang tid, at det var et navn, som han kunne acceptere og godkende, så havde hun det faktisk også fint med det. Træt måtte hun trække på smilebåndet og nikkede så. Han accepterede det, og det var uden tvivl noget som passede hende mere end fint. "Godt," sagde hun endeligt. Drengen synes selv at være faldet i søvn mod hendes bryst. Selv var hun mere spændt på hvordan Romeo ville tage dette, og særligt fordi at det jo trods alt var ham, som var kommet først, og nu også havde fået en lillebror. Tænk engang.. To drenge. Selv kunne hun ikke være mere end stolt over det foretagende. Øjnene lod hun let glide i. Træt som hun var, endte hun også ved hans blide kærtegn og hans nærhed, at falde hen i en tryg form for søvn. Dette havde virkelig krævet meget af hende.

//Out