Post by Denjarna Dark Dynithril on Mar 27, 2015 12:42:07 GMT 1
Denjarna | Dark | Dynithril
Fulde navn: Denjarna Dark Dynithril.
Alder: Ukendt, men ligner en på 30. Det er dog alment kendt, at hun er utroligt gammel.
Race: Mørkelver.
Job: Dronning af Manjarno.
Status: Enke, tidligere gift med Derick
Våben: Alle Denjarnas våben tager rod fra den mørkelviske verden. Fysisk har hun to våben, som hun gennem tiden har lært at benytte sig af, og som begge er præget af elvernes våbenekspertise. Det første våben er en lang sølvdaggart, hvor der er blevet indgraveret diverse mørkelviske ord i dets skæfte. Det næste våben er langbuen, som hun som elver har været forpligtet til at lære brugen af. Det mestrer hun således også til fulde, skønt det ej er et våben, som hun bær rundt på til hverdag. Hendes sidste våben er ej fysisk, men mere magisk. Som en af de ældre og mere erfarne mørkelvere, mestrer hun nemlig brugen af sin races magi. Det gør, at hun, hvis hun lyster, enten kan tage eller give kræfterne fra eller til folk, dyr eller planter.
Udseende og tøj: Denjarna er en utrolig mindeværdig kvinde, der altid har formået at tryllebinde folkemængder med sit elviske ydre. Det kan en lang række mænd i hvert fald give deres ord på. Det mest fascinerende ved hendes ydre, er de kendetegnende sølvgrå øjne. De er mandelformede og bær et unikt og betagende præg. Dernæst er der hendes hår, der er sort, som var det en ravns fjerpragt, og blødt, som var det silke selv. Hendes højde er som den gennemsnitlige kvinde, hvor hendes bygning er sensuelt kurvede. Bygningsmæssigt er hun nemlig en slank kvinde, hvor hendes 'fedt' sidder på de korrekte kvindelige steder. Det gør også, at mænd som ofte finder hende fysisk attraktiv, som hun er en kvinde med en smal talje, men med en fyldig barm. Hudmæssigt ejer hun dog et problem, som den ej længere er så fejlfri, som den engang har været. Problemet er ej urenheder, men ar, som de pryder hele hendes krop fra hendes tid som torturobjekt.
Tøjmæssigt er Denjarna en ganske alsidig kvinde, som beklædningen strækker sig fra nydelige kjoler til komfortable buksedragter. Hun har dog altid nydt at være en kvinde, og derfor nyder hun at te sig pænt ud. Tøjet består dog ofte af mørke farver, hvor hun til festlige lejligheder tager det mere prangende frem.Personlighed: Denjarna har en allround-personlinghed, da hun både har en mørk og en lys side. Unaturligt kan det racemæssigt forekomme, men hvis blot man kender til hendes fortid, vil man forstå sig langt bedre på hende. Selv kan hun være god som dagen er lang, hvor det ofte bliver fremvist for dem, som hun har valgt at lukke ind og har stemplet som sine nære. Derfor har hun også et hjerte af guld, hvor hun aldrig har haft et problem med at gå i døden for en, som hun har holdt af eller sågar elsket. Hendes modstridende side er naturligvis den mørke, der meget vel kan blive tvunget frem, hvis hun bliver sat i forkerte situationer. Den er ligeledes blevet forværret efter al den tortur hun har gennemgået gennem tiden, da den har gjort hende betydeligt mere tilbageholden, og derfor kan hun til tider også forekomme helt kold. Derudover har hun en følelsesmæssig skavank, som hun er en ufattelig jaloux kvinde. Det er grundet tidligere mistillid – der har vist sig, at hun havde hold i – og derfor kan det hurtigt stå slemt til, hvis først den negative tanke har slået hende.
Ved første øjekast bær hun som regel en facade, da hun altid er påpasselig, når det kommer til nye individer. Paraderne kan dog blive sænket eller hævet, alt efter hvordan vedkommende over for hende bær sig frem. Derudover er hun en utrolig selvstændig og stærk kvinde. Det giver hende også en vis ånd, hvor hun ligeledes er god til forsamlinger, hvilket også er blevet set i hendes ledertid.
Folkets mening om hende er dog ofte denne: enten elsker man hende, eller også hader man hende.
Fortid: Denjarna havde ingen lys barndom. Hun blev født en kold og mørk nat, hvor hendes moder gennemgik en meget hård og besværlig fødsel. Som der opstod komplikationer under fødsel, døde hendes moder i fødselssengen og hun stod tilbage med kun sin fader. Da hendes fader bebrejdede Denjarna for sin hustrus død, forlod han sit eneste barn hos nogle andre mørkelvere, hvor hun måtte leve i lang tid, indtil hun kom op i teenageårene. Da hun blev teenager fik hun nok af sit lov hos sine plejeforældre, og oprørsk som hun var, stak hun af. Derfra levede hun som en lovløs, hvor hun rejste fra by til by, hvor hun enten klarede sig ved at stjæle, eller ved at få et arbejde, men det var sjældent en mulighed. Det var først da hun blev myndig, at hun fik lyst til at vende tilbage til sit folkefærd – mørkelvere. Der vant hun sin races respekt og blev deres leder, hvor hun styrede dem med en hård, men med en retfærdig hånd i flere årtusinder.
En aften stødte Denjarna så på vampyrernes forhenværende leder, Derick. Det var et møde der førte til et langt og lykkeligt, men bumpet liv sammen. En overraskelse var det for hende, da hun først havde regnet ham for at være et hurtigt sidespring, eftersom de havde mødt hinanden på en kro i Dvasias, hvor de havde drukket og hurtigt fundet et værelse sammen. Derfra endte hun utroligt nok med at elske ham, og de fandt sammen. Længe levede de lykkeligt, indtil hun stødte på Procias kronprins, Gabriel, som hun mod al forventning fik følelser for, da Derick syntes at have svigtet deres forhold med at agere fraværende. Utroskaben med kronprinsen gjorde hende utroligt fortvivlet, da hun både elskede ham og Derick. Det endte så med, at hun faktisk valgte Gabriel, men det var dog hurtigt en beslutning hun fortrød, da hun en dag kort tid efter stødte på Derick ved søen. Der fandt hun ud af at hendes hjerte altid ville tilhøre ham. Det var også den aften at de to blev forlovet. Endnu engang levede de lykkeligt i lang tid, indtil hun stødte ind i en fremmed vampyr, der frarøvede hendes titel som leder og mørkelver, som han transformerede hende til en vampyr. At være vampyr var aldrig noget hun lærte at finde sig i, som hun den dag i dag længes efter den tid hun havde som mørkelver, som hun er mørkelver af hjerte, men vampyr af udseende, sult og styrke. Anden gang deres kærlighed blev sat på prøve, var da hun blev angrebet af en warlock der ville hende til livs. Det endte så med at hendes elskede Derick trådte i hendes sted og redede hende, men døde selv i forsøget.
Ulykkeligt vandrede Denjarna ensomt rundt i noget der føltes som århundreder, hvor hun også prøvede at sulte sig selv flere gang og udsætte sig selv for sollys, men hver gang tog overlevelsesinstinktet fat i hende. Utroligt var det så, da hun mødte Derick der dog ikke længere var vampyr som hende, men dødsengel! Hun misundte ham for det bankene hjerte han nu havde, som hun havde mistet, men hun havde fået sin tabte kærlighed tilbage og hun var lykkelig. Lang tid gik der ikke før de holdt bryllup, da der ikke længere var nogen tid at spilde og de fik endeligt sagt deres ”ja’er”. I flere årtusinder levede de nu sammen, hvor de også flyttede langt væk fra civilisationen, da de blot ville have hinanden. Alt var perfekt, indtil de blev sat for endnu en udfordring… Endnu engang blev Derick nemlig taget fra hende.
Denjarna der havde mistet Derick endnu engang, vidste ikke længere om hendes mand var død eller levende. At Derick havde fået af vide, at hun var død var også langt fra sandheden. For Dericks forræderi, havde Dødens håndlangere – nogle dæmoner – kidnappet Denjarna, hvor de havde taget hende med til en afsidig herregård. Der levede hun sine dage i mørke og i tortur, som hun i adskillige år var lænket nede i et fangehul, hvor hun var afskåret fra omverdenen. De fortalte hende intet om hendes mand, og som årerne gik, begyndte hendes hukommelse at svække og det hele føltes som en drøm. Dæmonerne torturerede hende med piske, afprøvede forskellige gifte på hende, samt fraholdt hende fra blod i flere dage, hvor hun næsten tørrede helt ud, inden de gav hende noget. En dag fandt hun så styrken, som hun var drevet så langt ind i mørket som overhovedet muligt, hvor hun fik overfaldet en af sine kidnappere, hvor hun sugede hans blod, til han faldt slap ned på jorden. Derefter stjal hun nøglerne og befriede sig selv, hvor hun dræbte den anden kidnapper, inden hun flygtede fra herregård og ud i det virkelige liv igen…
Tilbagevendt til civilisationen gik Denjarnas liv bestemt ikke kedeligt for sig. Efter adskillige års adskillelse, genfandt Denjarna og Derick endelig hinanden. Det skulle dog ikke vise sig at være en dans på roser. Der var nemlig de personer, som hun i mellemtiden havde mødt, der ej bifaldt deres kærlighed. Derudover led de også af nye problemer, da begge deres sind var blevet formørket og derfor ej stemte overens til tider. Den første tid klarede de dog, indtil hun blev mødt af en ny omvæltning i hendes liv.
Efter rådgivning fra Denjarnas nye bekendte, Salvatore, blev hun ledt til alkymisten og kongens rådgiver, Enrico. Det var en mand, der skulle vise sig at kunne opfylde hendes mest brændende ønske. Hun søgte ham, og han indvilgede i at hjælpe hende, uden de store bekostninger – de skulle dog vise sig at komme følelsesmæssigt senere. Omgjort til en mørkelver blev hun igen, hvilket hun brændende ønskede at vise sin elskede. Derfor søgte hun Derick for endegyldigt at gøre det til en glædens tid, men desværre gav det bagslag. Han gjorde nemlig det værst tænkelige ved hende. Han bed hende. Det var muligvis ej en omgørelse, men alligevel satte det en splid i hende, der skulle vise sig at vare længere end ventet. Hun forsøgte at kæmpe videre for deres forhold, men ej gik det. Gravid endte hun med et blive, men som hun ej ønskede barnet, endte hun med at fjerne det, samt sig selv fra Derick. Siden den dag har hun ej heller set ham.
Efter bruddet med Derick valgte Denjarna at leve sit liv hos en nyfunden nær ven. Vladimir. Der levede hun i yderst velbehag, men desværre er ingen lykke evig i hendes verden. Det skæbnesvangre hændte en nat, hvor hun havde fået tilladelse til at bevæge sig alene omkring i natten. En handling hun ej skulle have benyttet sig af. I Den Mørke Skov – som hun altid havde haft sit hjerte kært – gik hun. Al for tæt på det vampyriske hovedsæde, Convento. Det var et møde, som hun tidligere var blevet advaret imod, men som hun alligevel havde skubbet en anelse fra sig. Desværre for hende, stod manden lige pludselig foran hende. Alexander. Hertugen af Dvasias, og vampyrernes fyrste. Efter en utrolig modstand, blev hun til sidst tvunget med ham, hvor hun blev ført til kældrene i hans hjem…
Måneder brugte Denjarna i Alexanders kælder, indtil hendes ven, Salvatore, reddede hende derfra. Denne redningsaktion startede et nyt kapitel i hendes liv, som den mand blev hende en ny kærlighed, samt hun fik et nyt mål for øjet. Efter at være blevet passet og plejet af Salvatore, gik hun nu efter et større mål end hidtil. Den manjanske trone. Tiden og livets prøvelser havde nemlig gjort det ved hende, at hun var blevet skubbet længere og længere væk fra sit hjemland, og derfor havde fundet skønheden i et nyt. Dette gjorde, at hun med en flok støtter red til Neutranium, hvor hun satte sig på tronen. Herfra nåede hun at regere et godt stykke tid, hvor det blandt andet førte til et hemmeligt mord på hendes tidligere fjende, Alexander, samt en masse gode ting for det manjanske folk, som hun blandt andet igen skabte tryghed i gaderne. Som en rutsjebanetur nåede hendes sidste regeringstid dog at blive, som hendes kongelige rådgiver, Salvatore, forsvandt. Denne mand valgte hun at drage ud for, ligesom han havde gjort for hende, hvor hun derfor drog ud med sin ven, formskifterdragen Damien. På denne tur sandede hun dog en ting. Hun var gravid. Igen. Salvatores barn ventede hun, hvilket komplicerede hele færden, skønt det ej stoppede hendes søgen. Aldrig fandt hun ham dog, som hendes tid sluttede, som hun drog et sidste åndedrag, da hun fødte sin datter, Jarniqa. Gravlagt i Paggeijabjergene blev hun, hvor hun holdt sin hvile, til hun pludselig blev vækket…Minder: Denjarnas 4 mest betydningsfulde minder er;
No. 1 Mørkelvisk leder: Hun er forhenværende leder af sin race, hvilket er en bedrift uden lige for hendes vedkommende. Det har givet hende et par gode fundamenter til livet, hvor det har været med til at gøre hende viljestærk, samt en person der kan lede.
No. 2 Mændene i hendes liv: Det er ingen hemmelighed, at hun har været vidt omkring gennem livet. Fælles er dog, at hendes erobringer altid har været betydningsfulde mænd. Det har gjort, at hun har været med til at præge hele verdenshistorien, samt givet hende venner og fjender. Den mand der har præget hende allermest, er dog Derick, som hun i sin tid også har været gift med.
No. 3 Fangeskabet: Fangeskabet er endnu noget, som kan torturere hende på et groft plan. Både fordi, at hun i sin tid har været fange for århundreder, hvor hun både led mentalt og kropsligt, men også fordi, at hun den dag i dag er blevet pågrebet og gjort ondt.
No. 4 Dronning af Manjarno: Hendes største ambition er og var at blive dronning af et land. Hertil overtog hun forholdsvist fredeligt landet, Manjarno, som hun styrede tilbage til monarkiet, med sikkerhed, regler og drømme.
Styrker:
+ Stærk; Skønt hun har lidt mange kvaler gennem livet og er blevet påvirket af dem, fører hun sig endnu frem med oprejst pande.
+ Nære; Hun er en utrolig kvinde at have hos sig, hvis først hun har lukket en ind i sit hjerte. Hun holder nemlig sine nære tæt, og støtter dem i dårlige tider.
+ Stædig; Hun har en mening, og derfor lader hun sig ikke koste rundt med.
+ Tronen: Meget betyder opgaven som Manjarnos dronning for hende, som hun agter at stå på sit folks side.
Svagheder:
÷ Mænd; Hun har altid haft en tendens til at blive betaget af det mandlige køn, hvilket både har bragt hende mange bejlere og mange problemer gennem tiden.
÷ Stædig; Hun har en mening om mere eller mindre alt, og hun er bestemt ikke bange for at pudse den af på folk. Det gør til tider, at folk ser sig provokeret af hende.
÷ Fængsler/Tortur; Det er hendes allerstørste frygt, og derfor det værste der kan hænde hende.
÷ Jaloux; Hun lider af en stærk jalousi, hvis først hun ser sig glad for en person.
Kendetegn: Hun har nogle utroligt smukke sølvgrå øjne, og efter al torturen er hendes krop dækket med forskellige ar der både stammer fra gifte, piskeslag og knivstik.
Tilholdssted: Manjarno. Hendes hovedsæde er Neutranium i Ityrial.
Andet? Hun har en datter, Jarniqa Dynithril, som hun har fået med Salvatore Salizmira.
Signatur: Katie McGrath.
