A look at the past.

[Deleted]

Fuldkommen indlevet i at drive ham til vanvid, glemte hun sådan set alt om tid og sted, hun var ligeglad og kunne ikke være mere ligeglad. Hendes tunge gled om ham, smagte på ham, kælede for ham og i sidste ende fandt hun et fast tempo som hendes mund lod ham forsvinde ned i hendes svælg. Øjnene havde en intenst glød da de så op mod ham, hun nød det selv uden tvivl og det ville man kunne høre på hende. Hendes hænder hvilede ved hans lår og lod neglene bore kort ned. Efter noget tid, kunne hun ikke holde det ud, hun stoppede og kravlede ind over ham, kun for at hamre sig selv ned over ham og forene dem endnu engang. Hendes støn lød højt i de mange stengange, vidnede om hvad der rent faktisk måtte foregå derinde. Hænderne plantede hun fast mod hans brystkasse som hun lod sine hofter vugge og gøre deres arbejde, hun havde brug for at mærke ham, ingen tivl om det. Hun var selv et sted hvor hun bestemt måtte finde ham igen, koste hvad det koste ville, han var den eneste som havde sagt hende noget i lang tid, han skulle ikke bare smides over højre skulder, nej han skulle bevares! Cathlina smilede tilfreds ned mod ham, som hun satte tempoet så højt op som det var hende muligt, med vampyrens hurtighed og styrke.

[Deleted]

Alice var uden tvivl gledet mere og mere i baggrunden, og særligt fordi at det som skete nu, var noget som i særdeleshed var noget som faldt i hans meget gode smag. Det tunge suk, var dog slet ikke til at tage fejl af på noget tidspunkt. Hun kunne lige vove på at afbryde dette! Næverne rev så hårdt i den oldgamle og slidte seng, at han nærmest rev op i madrassen, for bare at holde sig en anelse på plads. Svært som det end måtte være, måtte han jo bare forsøge sig med det bedste, som han nu kunne gøre det.
Som hun stoppede, endte han med at komme med en temmelig protesterende lyd. Han nåede dog ikke rigtigt at handle anderledes end det, før hun direkte hamrede sig ned over ham, for han endnu en gang mærkede hende så tæt på, som kun to elskende burde være det. Hans hænder flyttede sig omgående til hendes lår, hvor neglene borede sig direkte ned, for at holde hende der. Det dyriske var uden tvivl noget som tog voldsomt over i en stund som denne, uden at han egentlig kunne gøre noget som helst ved det. Han stønnede og fulgte med i tempo. At hun arbejdede så hårdt for den nydelse.. for at give ham det, var i særdeleshed selv en tanke, som måtte falde i ekstrem god jord hos ham! Han krummede tæerne. Hvor længe han kunne holde igen, vidste han ikke. Aldrig havde han været udsat for en mere dyrisk situation! Han elskede hvad hun gjorde ved ham, samt hvad hun vækkede i ham. Næsten som han måtte rive hendes lår til blods, endte han også nærmest med at.. brøle. Der var ikke nogen, der var i tvivl om, hvad de havde gang i.

[Deleted]

Det føltes bestemt som om dette var noget han selv havde haft brug for, hvilket kun var til glæde for hende, hun elskede at slippe dyret løs og lade sig give hen til det helt. Som deres kroppe fandt rytmen og lod det hele bygge sig op på ny, mærkede hun bestemt hvordan alle hendes muskler måtte spænde op. Følelsen af hans negle som borede sig ned i hendes lår var kun med til at gøre det hele så meget bedre, hun nød det, nød at mærke hvordan han selv var ude af kontrol og lod det dyriske tage over. Det var perfekt og det måtte virkelig ikke være sidste gang. Hun lagde pludselig hovedet bagover og blottede sine tænder da hun gav den lige det ekstra, som hun ikke troede var muligt, men som hendes krop tiggede efter for at nå hendes orgasme. Kroppen skælvede voldsomt som hendes stønnende skrig gled igennem rummet og lød som et fjernt ekko i gangene hvor den åbne dør stod ud til. Hendes fingre gled mod hans skuldre som hun tog fat i og støttede sig til som hun måtte ende foroverbøjet over ham, skælvende af nydelse og i den grad tilfreds. Cathlina var opsat på at få folk til at finde ud af mere om ham, for hun måtte bestemt se ham igen, sådan var det bare. Hun måtte slippe et koldt tilfreds grin inden hun kastede sig ned ved siden af ham og landede med et bump. Armene gled op over hendes hoved, mens hun lå og slangede sig, hun havde det intet mindre end fantastisk!

[Deleted]

Aldrig nogensinde havde Valerio oplevet noget lignende af dette. Aldrig kunne han sige, at have været tæt på en kvinde, på så dyrisk en måde, som det han havde delt med Cathlina. Hans krop dirrede voldsomt, som han fandt ind i det tempo som hun havde lagt til dem for denne omgang.
Som det hele endnu en gang måtte få sin ende, lod Valerio hende dumpe ned ved siden af ham. Hans krop sitrede. Han følte sig godt nok levende, som han aldrig nogensinde havde gjort det før, og dette kunne han naturligvis godt mærke på krop og sind! Hans øjne gled let og stille i, hvor han svagt måtte bide sig i læben. Hvorfor reagerede han på den måde? Det lignede slet ikke ham! Langsomt måtte han vende blikket mod hende. Denne gang kunne man da snildt pointere for hende, at hun havde sikret sig, at han bestemt ikke ville komme til at glemme hende, og særligt nu hvor de lå der sammen, og hun havde bragt ham til himmels.. Eller i det mindste så tæt på, som en vampyr nu overhovedet ville være i stand til at komme. Langsomt vendte han sig om på siden. "Du er mig en unik kvinde," endte han. I manglen på bedre, så ønskede han jo rent faktisk at skænke hende dette kompliment, og særligt fordi at det som hun havde gjort, helt igennem var fantastisk for ham. Uden tvivl, var dette noget som han havde nydt. I ekstrem voldsom grad! Han ønskede at se hende igen. Dette måtte bare ikke være sidste gang.

[Deleted]

Som han vente sig om på siden, gjorde hun ligeledes dette. Armen gled hen over hendes hofte for at hvile der, mens den anden støttede hendes hoved, dog stadig liggende. Hendes smil var lusket og forførende, hun havde det skønt, hvilket var tydeligt. Enhver celle af hendes krop hoppede og sprang i fryd, hun havde haft savnet dette og at give slip på det var ikke på tale. Da Valerio var den eneste mand hun havde fundet sjov og værdig i dette henseende, var han manden hun ville gå til, hvilket jo for ham nok ville blive et problem, et der heldigvis for hende var ganske ukendt.
"Unik." Hun smagte på ordet, smilede smørret, inden valgte at rykke sig helt ind til ham og lade sit bryst møde hans. De dybtblå øjne søgte hans, for at vise sin tilfredshed der stod ud af blikket. Hun nappede ham blidt i underlæben, inden hun fugtede sine egne.
"Det her.... Vores handlinger... Det er unikt.... Fantastisk unikt!" Hviskende hun blidt og lokkende. Cathlina lod sit ben søge glidende ind imellem hans, holde ham tæt på, fanget i hendes spind. For nu, ville hun ikke give slip, men når solen igen var borte, ville de jo nok skulle hver til sit.

[Deleted]

Valerio blev liggende og med blikket vendt mod denne smukke og yndige kvinde, som lå ved siden af ham. Han nød virkelig at ligge der ved siden af hende, og det var han heller ikke bange for at erkende for hende. Han hævede hånden og strøg den over hendes kind endnu en gang. Hans blik hvilede på hende, også selvom hun bed ham i underlæben. Han kunne jo for pokker ikke lade være med at nyde det.
"Du har ret.. Det er unikt.. Dyrisk.. Fantastisk," hviskede han med en intens stemme, inden han selv rullede over hende i stedet for. Tænderne havde han måske ikke, men for pokker, han kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det af den grund, uanset hvor meget han ville ønske, at han kunne, så var der bare intet at stille op med det handicap. Hovedet lod han søge på sned. Han kendte hende ikke ved andet end navn. Hånden strøg han roligt over hendes kind og med det samme lette smil på læben. Han var virkelig glad for hende. Han var virkelig blevet glad for at han havde mødt hende. At slå sig løs på denne måde, var da kun noget, som han kunne nyde forbandet godt af i den anden ende, og det i sig selv, var han skam heller ikke bange for at skjule.
"Og jeg vidste, at du kunne lide det," hviskede han tæt ved hendes øre, inden han skænkede hendes kind et kys. Hånden strøg han let nedover hendes krop. Hvor han dog elskede at røre ved hende.

[Deleted]

En mild latter kom fra hende, magen til den som havde lydt i gangene under deres lille fangeleg, hun lod sinefingre stryge ham over kinden. At han havde rullet over hende gjorde hende ikke spor, nej det bekræftede hende i at han ønskede hende nær, hvilket bestemt føltes godt, for det var her hun også ønskede ham. Helt nær. Hendes læber vandrede kort over hans kæbelinje, hun sukkede blidt som hans hånd vandrede over hendes krop.
"Jeg vil nærmere sige jeg elskede det!" Hendes stemme var intenst og næsten krævende, og inden han ville nå at sige noget, havde hendes læber søgt hans på ny i et grådigt og begærligt kys. Cathlina ville intet problem have med at ligge sådan her hele dagen, mærke ham, nyde ham. Hvem vidste hvornår hun fik tiden til at se ham igen? Hun lod øjnene glide i, hendes fingre vandrede over hans overarme som nød følelsen af hans hud under hendes dansende fingerspidser. Da hun slap kysset igen, sukkede hun nydende og smilede tilfreds.
"Ligesom jeg er ret sikker på det er en følelse du også kender til." Konstaterede hun selvsikkert og sendte ham et drillende smil, hun lod fingrene glide længere ned af ham, til hun ramte hans sider, og videre hen over hans lænd, og dernæst hans bag som hun greb godt fat i. En nydende lyd kom fra hende, hun nød godt af at mærke lidt på ham, og det måtte han bestemt gerne vide!

[Deleted]

Dyrisk og elskværdigt, var dette på alle måder, selv for Valerio en meget elskværdig ting. Han slappede af en eller anden sjov grund af med dette, og det stod han fast på. Det føles anderledes, end når han havde gjort det med hans kæreste derhjemme, og særligt efter at hun var blevet varulv, så var det kun endnu sværere for ham, at lukke op for hende på den måde.
Det tilfredse smil bredte sig mere og mere på hans læber ved hendes ord. Hun havde elsket det? Det gjorde det jo kun langt bedre for ham, end hvad han først havde antaget, at det ville! "Så ved jeg, at jeg stadig har det i mig," sagde han med en tydelig tilfreds stemme.
Valerio vidste jo godt, at han slet ikke burde blive liggende med hende her, men det var det, som han havde mest lyst til at gøre lige nu. Var det overhovedet underligt? De mørke øjne gled mod hendes skikkelse endnu en gang, hvor tilfredsheden dog heller ikke var lagt skjul på. Denne gang satte han sig dog roligt op, og med blikket endnu hvilende på hendes skikkelse. Benene svang han ud over kanten. "Du har nu kun været så heldig, at mærke dig af en ægte mand. En vampyr. Det bedste for en vampyr," sagde han direkte, inden han roligt rejste sig op. Nu havde han ikke just noget at skjule, og særligt fordi at de nu havde delt noget så intimt med hinanden alligevel. Han greb ud efter sine bukser, som han tvang på plads.

[Deleted]

Ordene fik en legende latter til at glide over de røde læber, hun endte med at sætte sig op og se efter ham, tillade sig at nyde synet lige en tand for meget. Det var nu en skam at han allerede måtte klæde sig på igen, men mon ikke hun en nat igen ville få flået klæderne af ham? Hun blev blot siddende, tilbage lænende mod madrassen med sine håndflader. Smilet der lå på hendes læber var uden tvivl tilfreds, blikket i de dybtblå øjne holdte godt øje med ham, hun havde bestemt ikke travlt med at skulle lade sig klæde på igen, nej ikke tale om.
"Heldig?" Spurgte hun så i en drillende tone, hun kunne jo ikke helt lade være. Selvom hun bestemt mente han havde været den heldige, hvem ville ikke være det at vinde hende for en nat? Mange mænd havde sukket efter den plads havde haft vundet og det ville han bestemt blive klar over en dag. Men lige nu gjorde det hende nu intet, bare at nyde godt af leg og sjov uden at han vidste hvem pokker hun egentlig var. Fritiden var snart ovre, hendes små minions ville snart være der igen, forgude hende, sørger for hende, vise bekymring og alligevel ikke for meget i frygt for at fornærme hende. Der var nu intet herligere. Men lige Valerio, følte hun faktisk ikke hun havde brug for så hende sådan, han havde fortjent respekt for at leve videre og leve stolt.

[Deleted]

Denne leg var slet ikke som Valerio havde regnet med, at den ville være. Han forgudede, at det skulle forholde sig således, for det var jo præcist, som han gerne ville have det. Han rejste sig roligt op for at finde sit tøj i stedet for. Heldig synes han nemlig at være, og særligt når tingene forløb sig på den måde, som de nu gjorde. Han kunne jo lide det for pokker. Det kunne da ikke være så underligt, når han endelig gjorde det sammen med en af sin egen slags, hvilket han ikke havde regnet med, at nogen ville finde nogen interesse i.
"Korrekt.. Heldig," sagde han med et næsten kækt glimt i øjet. Aldrig forekom det ham, at føle sig så naturlig og så tilpas i en anden vampyrs selskab. Igen hvem hun var, havde han slet ikke nogen anelse om, og det var nu heller ikke noget, som gjorde ham noget som sådan, for det var slet ikke noget som rørte ham på noget tidspunkt. Han vendte blikket mod hendes skikkelse, da han fik lukket sine bukser. Resterne af hans skjorte, kastede han over sin skulder. Han burde selv komme videre, selvom det var noget af det sidste, som han havde lyst til lige nu Hovedet lod han langsomt søge på sned. "Vil jeg komme til at se dig igen?" spurgte han denne gang med en tydeligt nysgerrig stemme. Ikke at det som sådan, var noget som kunne komme bag på nogen, men for pokker... Han følte bare for at vide det.

[Deleted]

Som hun sad der og stirrede på ham, svang hun elegant det ene ben over det andet, hun smilede kælent og vippede roligt med sin fod. De mørke lokker lå om hendes skuldre blødt og smukt, kildede hendes ryg og kraveben som spidserne hvilede der. Hun kunne ikke tage blikket fra ham, det var som sugede hun al nærring ud af ham alene ved at se på ham, det var for pokker jo svært at lade være! Cathlina var i den grad tilfreds med natten og dagens udfald og selvom deres veje måtte skilles, var hun ikke i tvivl om at de nok skulle ses igen. Den selvtillid han bar var fantastisk, hun kunne jo ikke andet end at respektere ham i hans væsen, nok var hun arrogant og en egoist af en anden verden, fandt ikke mange af sin egen art spændende eller gode nok, men Valerio var hun fascineret af og godt interesseret i at lære bedre af kende. Roligt valgte hun at rejse sig op, stadig uden en trevl på kroppen, hun nærmede sig ham, og lod sine arme glide om hans hals blidt.
"Jeg er ret sikker på vores veje vil krydses igen kære." Hviskede hun blot sensuelt i hans øre, inden hun nappede ham blidt i øreflippen og derefter kyssede sin vej til hans læber. En sidste smag af hans mund inden de skulle skilles kunne man vil ikke bebrejde hende for at ville have?

[Deleted]

Et kort øjeblik, var det frygten for at han ikke skulle se hende igen, det som prægede Valerio, selvom det dog var en tanke, som han gik med for sig selv. Hans blik søgte hendes skikkelse ganske så roligt, som han igen kneb øjnene let sammen. Han ville jo gerne se hende igen, og han vidste jo godt, at det var lidt et problem, for det var slet ikke tanker, som han burde gøre sig i det hele taget! Og særligt ikke, når det var på denne her måde, at det hele foregik.
Armene som hun lagde omkring hans nakke, sagde han dog intet til. Han sitrede let ved hendes kys, for alene tanken og følelsen af det, var helt igennem fantastisk. Øjnene lukkede han let, som han lagde hænderne mod hendes hofter. Kysset gengældte han selv uden at tøve. Velvidende om, at han havde en kæreste derhjemme, som også krævede sin opmærksomhed fra tid til anden, så var det ikke noget som han tog tungere end det. Hovedet lod han søge på sned. "Vid, at dette ej vil blive sidste gang, vores veje vil krydses," sagde han endeligt, som han igen nikkede mod hende. Han strøg kort hånden over hendes kind, inden han skænkede hendes læber et sidste kys, inden han bakkede væk fra hende og forlod klippehulen. Det var bestemt ikke sidste gang, at de skulle se hinanden.

//Out

[Deleted]

At de skulle ses igen, var hun jo allerede fuldt fast besluttet på, så derfor havde hun ingen frygt, hun ville finde ham igen, før eller senere. Hun glæder sig allerede, enhver lille celle i hendes krop hoppede og dansede hver gang deres læber mødtes og kroppen blev fyldt med længsel, som kunne hun absolut ikke få nok af manden. Det var en tanke som måtte bekymre hende en smule, for hun ville nødig være afhængig af ham jo. Ordene gav bekræftelse i at han ønskede at se hende, hun ville glæde sig til at se præcis hvor meget han egentlig måtte savne deres små lege. Hun lukkede øjnene som hånden strøg ned af hendes kind, det var forfærdeligt så rart det måtte føles, hun så efter ham, uden et ord da han forsvandt. Og tilbage stod hun så, roligt begyndte hun at lede efter sit tøj, og da dette var fundet trak hun i det med et smil. Der blev rettet på det, hendes hånd blev redt igennem af hendes fingre og lod sine fingre glide kort hen over læberne hvor hun også kunne dufte ham på sin hud. Det fik smilet på hendes læber til at vokse, dette var perfekt og stanken af varulv måtte for længst være af ham. Cathlina søgte ud og stormede sine håndlangere i møde, hun sagde ikke et ord, ligeledes gjorde de heller ikke, men de kunne dufte det på hende. Hun havde være med en af deres egne.

//out