A look at the past.

[Deleted]

Et sted havde han vel gjort sig fortjent til at skulle have hende, det dyr hun så i ham klædte ham forbandet godt, med eller uden tænder. Det var fantastisk at han kunne holde fast i det, holde fast i sit sande jeg uden dem og hun måtte jo erkende det var værd at give sin respekt for. Og så vækkede alt dette jo samtidig det dyriske i hende og det var længe siden hun havde haft muligheden for at give efter på denne måde. Som hun igen farede mod sit mod, gled ikke mange tanker igennem hendes hoved, hun var fokuseret, på nær fingrene der måtte glide let hen over hendes læber. Det var forfærdeligt fantastisk at have fået lov til at mærke hans læber, hun nåede ind i det lille hjem som en havde haft sig en gang. Madrassen fristede, men så let skulle han nu ikke have hende der, hun løb om på den anden side og stod klar til at skulle springe væk fra ham, give ham lidt at kæmpe for, selvom hun nok ville ende med at give efter fordi hun var en smule ukoncentreret og i den grad ikke havde noget imod han fangede hende. Hårdere, ordene var fløjet ud af hende, hun mente dem, det gjorde hun stadig, for hende gjorde det nemlig intet at han var hård ved hende, at komme til skade var jo noget som gik over igen, og ganske hurtig når man var vampyr.

[Deleted]

Det føles direkte fantastisk for Valerio at kunne lade dyret komme til udtryk på denne måde. Under normale omstændigheder, havde han næppe gjort det, men det føles bare så skræmmende naturligt, når han var omkring sin egen slags. Ej nedgjorde hun ham for hans tilstand, nærmest som en handicappet blodsuger, hvilket uden tvivl var noget, som gjorde ham glad og tilfreds ikke mindst. Det var i hvert fald noget, som kunne mærkes, ses og føles på hans egen krop og sind.
Hård og brutal synes de at være mod hinanden, selvom det dog slet ikke var Valerios opfattelse af hele situationen. Faktisk var dette jo rent faktisk noget, som han kun følte, at han kunne nyde, og nok mere end hvad godt var. Han burde slet ikke gøre dette, selvom det egentlig bare faldt ham så skræmmende naturligt, at gøre dette. Han kneb øjnene let sammen, som hun igen trak sig fra ham. Seng og alt, var slet ikke noget som var gået op for ham, i det hele taget var her. Det eneste, som han ønskede, var hende.. Han ønskede hende ved sig, og det at hun trak sig væk fra ham på denne måde, kunne uden tvivl godt mærkes. Ej var det noget, som gjorde noget for ham. Han kunne lide at lege. Han elskede at lege, og hun viste jo særligt, at hun var med på dette. Hurtigt søgte han direkte efter hende. Ej skulle hun have lov til at trække sig fra ham på denne måde. Slet ikke! "Kom her!" endte han morende. Han morede sig rent faktisk, hvilket i forvejen, slet ikke var noget som skete... nogensinde for ham.

[Deleted]

Det dyriske lyste ud af hendes dybtblå øjne, hun var i den grad ved godt humør og elskede at lege lige nu, det var nyt og spændende. Valerio havde fået ting frem i hende som ingen anden havde formået, hun havde sunket sine parader uden at det var for at skulle lyve sig frem til noget, uden at det var et skuespil. Et sted var det vel en dybt skræmmende tanke, men lige nu så hun det ikke selv, nej hun havde for travlt med at nyde det hele.
"Prøv bare at fang mig!" Grinte hun, som var hun sikker på at dette ikke ville komme til at ske, selvom hun udmærket var klar over andet. Som han ville prøve at fange hende, ville hun undvige så godt som muligt, men hun ville til sidst ende med at være fanget, spørgsmålet var jo blot hvornår. Var det når hun stod tæt ved væggen, var det når hun nærmede sig sengen, var det i hendes forsøg på at komme over eller udenom sengen, måske ved et forsøg på at komme forbi ham ved nogle af skabene. Det var ikke til at sige, men et sted glædet hun sig lidt for meget til han kom nær igen. Hun følte stadig hans læber mod hendes, hungrende et sted havde det føltes, i hvert fald fra hendes side af. Det var i den grad intenst at lade sig jage og selv at jage, have magtkampe.

[Deleted]

At lege rundt på den måde, var noget som pludselig synes at være faldet Valerio skræmmende naturligt. Han kunne lide det, hvilket vel også fremgik tydeligt? Selv nu hvor han rent faktisk følte, at han kunne more sig, så var det kun den tand sjovere, også for hans vedkommende. Han fik umiddelbart ikke fat i hende. "Ej skal du tro, at jeg opgiver dette!" endte han med en næsten morende stemme. Selv han måtte jo sande, at han kunne lide den måde og form for modstand, som hun gav ham. Ej var den nedladende eller hånende på nogen måde, og det gjorde også, at han var langt mere komfortabel.
Denne gang gjorde han dog et andet træk, ved hurtigt at skifte retning, for at få fat i hende. Han ønskede at nyde denne tid med hende, som han ønskede at tilbringe den med hende. En unik kvinde forekom hun, hvilket i forvejen var noget, som han fandt meget tiltalende! Han lukkede derfor grebet mere om hende, hvor han endnu en gang måtte tvinge hende op af væggen. Ikke fordi at han ikke ønskede at lege med hende, for det gjorde han glædeligt! "Fanget," hviskede han med en hæs og intens stemme. Selv hun formåede da uden tvivl at vække dyret så brutalt og voldsomt i ham. Han kunne jo ikke gøre andet end virkelig at nyde af dette! Og særligt når det var sammen med hende, at han fik denne mulighed.

[Deleted]

Det handlede om at nyde dette så længe det varede, for hun vidste at hun havde nogle ting at vende tilbage til, samt et liv over overvågning konstant. Derfor nød hun det virkelig i fulde drag, at undvige ham, styrte rundt og forsøge ikke at blive fanget. Selv da hun blev fanget og mærkede den hårde kolde stenvæg bag sig, måtte et smil byde sig på de lokkende røde læber. Hendes øjne gled i som hun nød lyden af hans stemme, hun var fanget, hun nød at være fanget og alligevel kunne hun ikke selv dy sig for at modspille ham igen. Med al sin styrke prøvede hun at presse ham modsat, ligeglad med hvad det end måtte ramme, væg, skab, bord. Der var ingen nåde, hvorfor skulle der? Hun respekterede ham og legede med ham som ville hun med enhver anden. At skulle håne ham for manglende tænder ville være en skam når han bar sig så flot ad med at leve videre uden. Hun havde virkelig en dyb respekt for ham og det var der altså ikke mange andre væsner som fik. At hun nok ville miste den hvis hun vidste han var med en varulv, det var en anden side af sagen. Hvad hun ikke vidste, havde hun vel ikke ondt af. Hun nød godt af ham lige af det hun vidste om ham. Og det var nok til at hun lod sig slå sig løs på en måde ingen andre havde set hende, han var virkelig heldig, og så helt uden at vide det, men det gjorde hende faktisk intet. Måske en dag det ville være noget han så, hvis deres veje måtte krydses igen, hvilket hun inderligt håbede, han kunne være hendes ferie. Det lød godt i hendes hoved, Valerio som hendes ferie, en der fik hende til at smide alt og bare slå sit dyr løs uden at tænke så meget, bare handle.

[Deleted]

Fornuften synes som at være forduftet fra stedet her, og det var ærlig talt ikke noget som gjorde ham noget. Han havde det fint med at kunne lade dyret slippe fri for alvor, og særligt igennem den leg, som de måtte lege i øjeblikket. Kunne han gøre andet end at nyde af den? Han elskede det virkelig!
Endelig fik han fanget hende. Det var uden tvivl noget af det mest fantastiske af det hele. Her kunne han samtidig mærke hendes krop trykket så tæt op af hans, og med hendes klare duft i hans næsebor, hvilket satte en tydelig og voldsom sitren i hans krop og sind. Det var jo virkelig fantastisk. Modstanden som hun gjorde, tvang ham nærmest til at bakke, hvor han hamrede direkte ind i en oldgammel kommode, som nærmest blev ødelagt af den styrke, som måtte ligge i det. Ikke at det rørte ham. Igen lænede han sig frem, for at fange hendes læber. Det var slet ikke noget som han burde gøre, og alligevel, så var det noget, som alligevel måtte falde ham skræmmende naturligt, når han var sammen med hende. Hvad sagde det ikke lige om ham som en mand? Hans greb strammede sig omkring hendes overarme, for at holde hende fast. Han var manden, og det var meningen, at det var ham som skulle bestemme!
Kort efter, trak han hovedet til sig igen. Glæden var så tydelig at spotte i hans øjne. Han tog det bestemt heller ikke særlig tungt. Hun vækkede de ting i ham, som slet ikke burde blive vækket af andre, end den kære kvinde, som sad og ventede på ham derhjemme. Det var lykkelig glemt lige nu. "Du vækker det hele i mig," hviskede han hæst tæt ved hendes øre, inden han igen pressede hende mod væggen med den styrke, som kun en vampyr måtte besidde. Småsten faldt let omkring dem. Kunne han, havde han sat tænderne i hende lige nu. At han ikke kunne, gjorde ham faktisk frustreret!

[Deleted]

Alle sanser måtte jo være i spil, det hele kørte jo på hende, øjnene havde tydelig dyret i sig, smilet lå fængslet i de lokkende bølger som udgjorde formen på de røde læber, duften af ham ramte hende, såvel som hendes duft måtte ramme ham. Det hele blandet i en stor euforisk pærevælling, hun elskede det, et sted nærede hun sig nærmest af det og mærkede det styrke hende mere end noget andet hun kunne have med hvem som helst. Valerio var noget specielt, allerede nu måtte hun erkende dette og bare alene den tanke måtte jo gøre hende lettere skræmt, men også fascineret. Nysgerrigheden blev jo kun vagt. Læberne måtte igen mødes, hun mærkede grådigheden slippe afsted med hende kort, som kunne hun bare ikke få nok af hans læber mod sine egne. Der var ingen tvivl om hun nød hvert eneste sekund af det, hendes suk var længselsfuldt da det stoppede, det måtte ikke stoppe! Dog måtte hans hvisken være en bekræftelse uden lige, hun nød godt af det, det var ord som hun lod sig gentage i hovedet, lod egoet blive større, det var skønt!
"Som du vækker det i mig..." Hviskede hun, med en stemme der tydeligt længdes efter mere, mere af alt dette, ligegyldig hvad end det måtte byde på. Igen mærkede hun ham tage styringen, mærkede væggen hårdt mod ryggen hvorpå hun måtte skyde barmen frem ind mod ham. Hendes smil lå stadig på læberne, hun lagde hovedet bagover med et smil og blottede sine tænder. Havde han haft bidt hende, ville hun have haft nydt det ufatteligt, men det var desværre intet hun kunne gøre noget ved. Til gengæld, kunne hun bide i ham, men uanset hvor stor lysten var, kunne hun ikke helt få sig selv til det. Manden måtte vel savne dem nok i sig selv, at mærke en anden vampyr sætte sit mærke, bide sig fast i ham, var det ikke at træde på ham? Med mindre han ønskede hun gjorde det, ville hun ikke gøre det, i ren respekt og eftertænksomhed, noget der på ingen måde lignede hende! Måske fordi hun så brændende ikke ønskede at stoppe alt dette ved en dum fejl.

[Deleted]

Kunne Valerio, så havde han uden tvivl sat tænderne i hende i denne stund. Nærmest markeret hende som sin egen, og særligt fordi at han vidste, at han kunne få så meget ud af det. Han nød særligt det faktum, at hun vækkede det dyr i ham, som han så længe havde forsøgt at holde i snor på hjemmefronten. Ikke fordi at det var noget, som han umiddelbart var særlig stolt af, men han kunne jo ikke just gøre noget ved det nu. Det var ærlig talt slet ikke det, som han tænkte over.
Igen mødte hendes ryg med klippen bag dem, hvor han selv mærkede for alvor hvordan deres kroppe mødtes. For ham, var dette pludselig ikke nok længere. Han havde brug for at mærke hende tættere på, end dette alene. Han havde virkelig brug for at få det tøj af hende, såvel som ham selv, og mærke hende tæt på! Han brummede svagt og med et smil på læben. Særligt, da han så de spidse tænder, som hun nærmest selv havde blottet overfor ham. Han klarede sig på trods af de omstændigheder, som han nu var grebet af, og det var vel et sted også det, som man måtte anse som det vigtigste, ikke sandt? At smage hendes søde og kolde læber med sine egne, var næsten helt sensuelt. Han kunne ikke beskrive det med tanker, for der var ganske vidst alt for mange af dem, når han stod i disse situationer, og naturligvis var han under kraftig påvirkning af det. Hånden strøg han let over hendes kind, inden han alligevel valgte at blotte halsen for hende. Selvom han ganske vidst ikke kunne skænke hende det bid, så kunne hun skænke ham det. Han kunne dertil kun love hende, at han alligevel ville give hende en aften som hun sent ville glemme. Det alene, var han allerede overbevist om!

[Deleted]

Det lå vel i dem, i det at være dyrisk, det var klart de søgte at gøre hvad der var dem naturligt, så som at skulle bide. Hun bed sig kort i læben, et sted kunne han jo sagtens bide hende, men det ville på ingen måde være den samme tilfredsstillelse uden de spidse tænder til at bryde huden så let som ingenting. Som han bød sig, var hun ikke den der skulle sige nej tak, hun var i den grad klar på at lade sine tænder synke ind mod ham. Dog vidste hun hvilken effekt en anden vampyrs blod måtte have på hende, selv hvis hun blod bed og der var snak om et par dråber, da han jo skulle bruge sin energi og ikke ud og søge efter ny næring. Nej tiden skulle bruges her, sammen med hende og hende alene, han skulle ingen steder det næste døgns tid. En tanke der måtte fryde hende. Tænderne blev igen blottet, som hun ikke tøvede med at sætte dem lettere brutalt i ham, at være forsigtig og blid måtte han jo efterhånden have indset bare ikke var hende. Følelsen var ubeskrivelig som altid, hvor havde hun nydt at gøre dette utallige gange, euforiserende var det og hun måtte give et nydende støn fra sig som hun holdte sine tænder i ham i lidt tid, samt læberne mod hans hud. Cathlina endte med at trække sig igen, hun kunne bestemt ikke vente mere og lysten til at flå tøjet af ham viste sig hurtigt med hendes ferme fingre som søgte at klæde ham af hurtigst muligt. Hvordan var hendes ligegyldig, om hun så skulle flå det af ham, hvilket det nok mere eller mindre ville virke som uanset hvad.

[Deleted]

Det dyriske var uden tvivl vækket i en situation som denne, og det var ikke ligefrem fordi at Valerio kunne gøre noget ved det. Han havde ikke tænkt sig at gøre noget ved det. Ganske vidst, var han ikke selv i stand til at sætte tænderne ih ende, udelukkende fordi at de brutalt var taget fra ham, men han ville end ikke tøve med at lade hende gøre det ved ham, og særligt når det foregik på denne her måde. Det var uden tvivl noget af det mest fantastiske af det hele.
Som hun blottede sine tænder, og lod dem synke direkte i hans hals, fik det ham til at slippe et tungt gisp. Ikke fordi at det som sådan gjorde ondt, men fordi at det var en smerte, som straks skyllede over i pur nydelse. Aldrig havde han oplevet noget lignende, som han aldrig før havde ladet sig markere sådan af et andet væsen. End ikke hans kæreste, men var det underligt? Nu var hendes bid også direkte fatalt for ham, og det ønskede han jo heller ikke. Grebet strammede sig næsten automatisk omkring hendes krop, hvor han trykkede hende tæt på sig. Tøjet skulle af, og det var end ikke noget, som kunne gå hurtigt nok for hans vedkommende. Som hun slap, og de to små huller var efterladt i hans hals, var det end ikke noget som han bed sig særlig meget mærke i. Han kunne godt lide det.. Gud fanden om han kunne lide hvad hun gjorde ved ham. Den tynde kjole som hun havde på, tog han fat i.. hvor han gjorde tydelige tegn til at ville trække den op over hendes hoved. Det her var slet ikke tæt nok mere.

[Deleted]

Det var klart at hun måtte nyde enhver detalje i et senarie som dette, hun nød duftene, hun nød smagen af ham, både fra hans læber, men bestemt også fra bidet, hun nød at se den effekt hun måtte have på ham, som han såvel havde en effekt på hende. Hun nød lyden af hans gisp, følelsen af musklerne der rykkede uroligt på sig, de måtte jo reagere, nød lyden af hvordan de begge mere eller mindre fra ophidsede og egentlig lignede nogen som kunne flå hinanden i småstykker. Det tændte hende på en hver tænkelig måde, hun elskede virkelig at mærke det dyriske tage over og hun vil til hver en tid holde fast i det. Hvilket hun nu ville kunne bruge ham til, at mødes med ham i ny og næ ville bestemt være en tanke der trækkede, måske lidt for meget, det var sjældent hun havde lyst til at skulle møde nogen igen på den måde. Så ivrig som hun var med at få tøjet af ham, lige så ivrig måtte han virke da han hjalp hende af med kjolen som blev trukket over hendes krop og blotlagde hende totalt. Cathlina bar sjældent nogen form for undertøj, hun havde det bedst uden. Corsaget var jo ikke ligefrem den store hindring, et corset derimod havde været en helt anden stram sag. Selv var hun jo tæt på at ødelægge hans klæder for at få dem af, hendes fingre var ivrige og handlingerne vilde, brutale, grådige. At lade ham glemme denne tid med hende ville hun næppe, men nu var det sådan at hun vidste jo godt selv hvor fantastisk hun var. At nogen havde formået at vække dette i hende, få hende til at miste fuld kontrol, det var sjældent, faktisk mindedes hun aldrig det var sket før.

[Deleted]

Lysten var for alvor vækket i ham, og Valerio havde ikke tænkt sig at skjule det for hende, når det var hende, der vækkede den slags i ham. Kjolen rev han op over hovedet på hende. Han var tændt. Særligt efter at hun havde valgt at sætte de tænder i ham, hvor han følte at han slet ikke kunne få nok af hende. Duften af hende, var euforiserende for hans vedkommende, som de stod så tætte på hinanden.
Blikket lod han glide over hendes krop. Selv havde hun bestemt ikke noget at skjule, som hun virkelig var en smuk kvinde at kigge på. "Virkelig smuk," hviskede han hæst, som han lagde armene tæt omkring hende, kun for at trykke hende ind mod sig igen. Selv hjalp han hende af med hans klæder, så de ikke gik helt i stykker. Han skulle gerne have noget, som han kunne vende hjem i, uden at det var alt for ødelagt. Selv tog det ej ham lang tid, at skulle stå der i det rene ingenting. En marmorbleg og markeret krop. Ikke alverdens muskler, og med enkle ar efter alt hvad han havde været igennem. Det var jo trods alt ikke ligefrem alle ting som selv en vampyr kunne heale, og det var et risikabelt arbejde, som han havde udført i ledtog med hans kære broder. En tid der for længst var forbi, og en tid, som han slet ikke ønskede at tænke mere over, end hvad godt var. Han smilede let for sig selv. Hovedet lagde han tæt ved hendes hals, hvor han indsnusede hendes duft. Hun var da virkelig en fantastisk kvinde!

[Deleted]

At han måtte have en anden kvinde som ventede ham, var intet hun havde overvejet, for selv hvis han havde, ville hun være rimelig ligeglad, hun tog hvad hun ønskede. I dette øjeblik var det jo ham hun begærede, ham hun ønskede og det var længe siden hun i det hele taget havde givet sig selv lov til at nyde en mand, såvel som kvinde. Der havde ikke været nogen der faldt i interesse. Her måtte hendes instinkter tage over, og hun lod dem, lod sig falde ud af den evige kontrol hun altid førte for dagen. Det var skønt, faktisk, var det helt vidunderligt og hun havde intet imod at lade det blomstre. Cathlina nød at føle sig begæret på den måde, hun sukkede nydende som deres kroppe måtte mødes på ny i hans armes greb om hende. Hun nød det uden tvivl, men det var klart ikke nok. Som de begge var blottet, tøvede hun på ingen måde med at skulle presse ham hårdt og hurtigt over mod sengen. Bare fordi de var lettere distraheret betød det jo ikke at deres magtkamp var slut, ork nej, hun skulle virkelig sættes på plads før hun stoppede og desuden ville hun have ham ned og ligge, være over ham, mærke ham. Der var uendelig stor trang til at skulle presse ham, det lå i hendes natur og desuden havde hun brug for at vise sig, samt tigge lidt om at lade ham vise han rent faktisk var manden og skulle forstille at være over hende. Det var jo gammel tid de levede i, selvom hun så sig over alle andre, mærkede hun trangen til at få modstand i sådan et tilfælde her. Lige her var det nemlig tilladt, her gjorde det hende intet. Tværtimod.

[Deleted]

Selvom de havde trukket den skridtet videre, var det bestemt ikke ensbetydende med, at det var forbi endnu. Overhovedet ikke faktisk. Valerio følte sig mere levende end hvad han havde gjort igennem rigtig mange år, og særligt fordi at det havde været så nemt for hende bare at acceptere ham, og det var en tanke, som han da uden tvivl rigtig godt kunne lide. Særligt når det var på denne her måde, at det hele skulle forholde sig.
Let trykkede han hendes krop tættere mod sin egen. Her stod de begge blotlagte, og selvom han måske ikke ligefrem havde noget at skamme sig over, måtte han jo alligevel sande, at den skønhed som lå i hans væsen, uden tvivl blegnede side om side med hendes. Hun var da uden tvivl noget af det kønneste, som han længe havde lagt sine øjne på.
Det voldsomme pres mod sengen, fik ham til at bakke mod den. Det ændrede dog ikke på, at han ville have hende med sig. Den magtkamp som de havde startet, var bestemt ikke ovre endnu, og det skulle da uden tvivl læres på den hårde måde. Han nåede sengen med knæhaserne, hvor han lagde sig ned, og trak hende med sig. Her ville magtkampen bestemt ikke stoppe. Tvært imod, her ville den da kun fortsætte! Neglene rev hende let over ryggen og nedover mod hendes lænd. Han kyssede hende krævende og intenst, inden han vendte dem i sengen. Det var da uden tvivl ham, som skulle ligge øverst!

[Deleted]

At få sin vilje til tider glædet hende jo en del, hun smilede tilfreds over at mærke hvordan de endte ned i sengen og hendes skikkelse måtte ligge over ham. Hendes ben lå ud over hans så hun kunne sætte sig op hvis hun ønskede dette, dog nåede hun aldrig så langt. Følelsen af neglene fik det til at sitre i hendes krop, et nydende suk gled fra de røde læber, inden han fangede dem og kyssede hende præcis som hun ville det. Gengældende lod hun sine læber massere hans, grådigt og intenst, begæret strålede ud af en hver handling. Det fik hende til at le indeni da han endte med at vende dem, hun elskede at han ikke gav op, men blev ved med at forsøge at tage over. Det tændte hende, at blive leget med på den måde, at få kamp til stregen, det var uden tvivl noget af det bedste. Hvis han havde en kvinde ventende et sted, måtte hun sande at hun var misundelig over denne kvinde måtte have ham ved sig hver dag. Cathlina følte hun kunne bruge flere dage med denne mand og ikke blive træt af ham, hvilket i den grad var et kompliment som var stort. Og de var ikke engang begyndt ordenligt, de var kun lige startet, en skræmmende tanke! Det fyldige bryst blev presset op mod ham som hun svajede i ryggen, benene svingede hun om ham og løftede underlivet drillende op mod ham, inden hun igen lod lænden falde mod madrassen og underlivet sænke sig. De dybtblå øjne var for nu lukket i, hun nød det hele, lod sanserne indtage enhver detalje dette senarie bar præg af. Nydende lyde lød i deres kys, hun kunne jo ikke lade være og han skulle bestemt vide at hun nød alt dette. Prøvende ville hun se om hun en sidste gang kunne stramme den og vende dem rundt, blot for at se hvor langt hun kunne presse den.