A look at the past.

[Deleted]

At lege, var deriblandt noget af det som Valerio satte stor pris på, og særligt fordi, at det heller ikke var noget som han gjorde så ofte igen. Han gjorde det ganske vidst fra tid til anden. Det var hans kæreste derhjemme, som havde vist ham, at det var okay. Og nu hvor han havde det 'handicap', som han nu havde, så kunne han vel også tillade sig at lege lidt med maden, inden han gjorde noget yderligere end det? Et sted havde han vel forventet det mere af hende, end hvad hun havde vist ham til nu?
Lommelærken lod han hende glædeligt tage imod. At se hende drikke af denne, måtte tvinge hans blik den anden vej.. Tændte det ham? Han bed tænderne sammen. Selv han burde end ikke tænke over den slags på den måde. "Alle har godt af at slå sig selv løs en gang imellem," sagde han endeligt, som han igen vendte blikket mod hende, da hun rakte ham den tilbage. Han tog imod den, inden han selv tog en tår, og derfor valgte at tømme den, inden den kom på plads i hans lomme. Hænderne foldede han igen over ryggen. Hvorfor skulle hun røre ved sig selv på den måde? Det var på ingen måder fair overfor ham! Og særligt et dyr, som han jo også var. Han lukkede kort øjnene i et forsøg på at holde lidt på sig selv igen.
"Du vil ikke have, at jeg skal gå?" spurgte Valerio denne gang med en rolig mine. Han kunne lide det. "Jeg har ikke nogen intentioner om at søge nogen steder, før solen tvinger mig til det," afsluttede han endeligt, som han igen let nikkede til hendes skikkelse. Han kunne lide hendes selskab. Hun var desuden også noget af det mest mærkværdige, som han længe havde stået overfor.

[Deleted]

At se ham slå sig løs var da noget hun næsten måtte opleve, for ja, alle havde godt af det en gang imellem. Hun kunne ikke lade være med at studere ham drikke resten, blikket hvilede intenst på ham, studerende, som var han hendes bytte. Forsigtigt greb hendes tænder fat i de bløde underlæbe, hun kunne jo ikke dy sig helt, men gjorde sit bedste. Cathlina var kendt for at være direkte til tider, specielt hvis der var noget hun ønskede, lige nu ønskede hun at lære mere om denne tandløse vampyr. Med et par rolige skridt, endte hun rimelig tæt op af ham, hun kunne være rimelig nærgående og nu havde de jo været tæt før, så hun så intet problem i at være tæt igen. Hun slap sin underlæbe langsomt igen, det dybtblå blik hvilede endnu intenst på ham.
"Nej, jeg vil gerne lære dig af kende. Du har bestemt vækket min interesse." Svarede hun, hudløst ærligt, hovedet søgte på sned endnu engang, som hun videre betragtede ham, denne gang ansigtet helt for enhver deltalje. Nu var han jo så dejlig tæt på til hun kunne dette. Et lille grin kom fra hende, hun lod sine fingre vandre kort ned af hans brystkasse.
"Den må gerne tvinge dig med mig ind i en af grotterne, jeg er nemlig ret sikker på at tiden vi har tilbage ikke er nok for mig. Du drømmer ikke om hvor mange fine spørgsmål jeg har." Hendes stemme var begyndt at glide over i en hvisken, en som lød kælende og forførende blød. Blikket lod hun kort glide ned af ham, faktisk mente hun jo intet forkert ved dette, hendes intentioner for nu var ganske uskyldige.

[Deleted]

At stå overfor sin egen slags, var i forvejen ikke noget som skete særlig ofte for Valerio, og derfor var det naturligvis også noget, som påvirkede selv ham. Var det underligt, at det sidste han tænkte på lige nu, var hans kæreste derhjemme? Et sted følte han jo en naturlig tiltrækning til hende som væsen, kontra hvad han ville have gjort ellers.
Lommelærken havde han allerede fået væk, hvor det igen var hendes væsen, der fangede hans interesse. Særligt da hun var kommet tættere på ham, og rent faktisk tillod sig at komme i kontakt med hans bryst. Hun rørte rent faktisk ved ham. Markeret af krop, som han jo var, kunne det sikkert også godt mærkes. "Jeg er ikke den eneste der er fanget af din interesse, som du ligeledes er fanget af min," sagde han endeligt. Uden tvivl var hun en kvinde, som han måtte finde meget interessant, og det var ikke noget, som skete særlig ofte. Han mængede sig sjældent med folk på denne måde. Aldrig var det noget som havde faldt ham i interessen. Et kort smil passerede hans læber. "Hvorfor vælge en grotte, hvis vi frit kan vælge mellem de huse, som står her?" spurgte han roligt. Var der nogen grund til at gøre dem mere til dyr, end hvad de var i forvejen? Hånden hævede han, hvor han lod sine fingre vandre langs hendes hage og kæbe. En smuk kvinde, som hun uden tvivl var. Hvilken mand ville han ikke være, ikke at udnytte det selskab som hun kunne skænke ham for i aften?

[Deleted]

Det måtte glæde hende at høre interessen var gengældt, det gav god mening i hendes øre, hvem ville ikke finde hende interessant? Hendes selskab var en ære, men det kunne han jo ikke helt vide endnu, men med tiden, ville han føle det, hvis ikke allerede nu. Egoet hun bar var stort nok for to, hvis ikke også tre individer, men selv mente hun jo hun havde noget at have det i. Cathlina var en storslået kvinde, en smuk kvinde, en gudinde for sine børn og hun blev tilbedt derefter. Det var nu en dejlig ting, manipulation gjorde meget, selvom det nu var rarest uden. Dem som fulgte med af fri vilje fordi de i sandhed så op til hende, uden hun havde pillet ved deres sind.
"Så skal vi bruge tid på at finde et der kan skjule os for solen ordenligt, du har måske et i tankerne?" Spurgte hun blidt, som hun lukkede øjnene med hans fingre mod hendes hud. Det var ind til videre ganske uskyldigt, men hun nød de kolde fingre mod sin kolde hud. Det følte bare så, naturligt, det gik lidt op for hende hvor meget hun havde savnet det. Et sted ønskede hun jo ikke at bruge tid på at finde skjul mere end højst nødvendigt, deraf havde en af grotterne givet god mening og nogen af dødsenglene havde jo rent faktisk bosat sig inde i dem. Fingrene forsatte kort ned, lige til hans buksekant, det fik hende til at smile drillende, hun gik måske lidt over stregen. Derfor valgte hun at fjerne dem igen, hun kunne ikke lade være, det var fristende og blodet havde jo den effekt på hende, så det var vel lidt hans egen skyld.

[Deleted]

Hvem ville ikke finde hendes selskab fascinerende? I forvejen var det nemlig ikke ofte at Valerio stødte på sine egne, og særligt hvor han tillod sig at nyde det selskab som de kunne skænke ham. Nu havde hun derimod også vist ham, at hun ikke nedgjorde ham for hans tilstand, og så var det også det nemmere for ham. For ikke at glemme, at hendes måde at være på, uden tvivl var noget som vækkede ham en tydelig interesse, som han ikke kunne se bort fra. Der var noget meget.. unikt over hende, hvilket i forvejen, var noget som han rigtig godt kunne lide.
"Du har nok undersøgt stedet her langt mere end hvad jeg har. Du kender nok de særlige steder, hvor vi kan holde os i skjul for solen, om jeg ikke tager helt fejl?" spurgte han med en rolig stemme, som han lod hovedet søge på sned.
Som hendes hånd søgte direkte til hans buksekant, måtte det give et voldsomt sug i hans mave. Selvom han nærmest ikke fortrak så meget som en mine af den grund, så kunne han godt mærke det i hvert fald. Og det var det, som han virkelig godt kunne lide. Hun vækkede det i ham. Et dyr, som nærmest var gået dødt, efter at hans kæreste var blevet til varulv. Der var der dukket langt flere ting op i hans tanker og sind i stedet for. Han trak kort på smilebåndet. Han burde ikke.. men her var det svært ikke at lade sig friste. "Du frister en sart sjæl, kæreste," kommenterede han med et let glimt i øjet.

[Deleted]

Det vidste hun nu intet om, hun vidste ikke hvor meget han havde nået at se inden hun havde krydset hans vej, selv havde hun været grotterne igennem, nogle af dem blev brugt til fangeskab, andre var miner, og så var der dem hvor de rent faktisk var beboelige og ganske hyggelige. Cathlina havde set en stor indbydende seng, hvor stearinlys var plantet over alt, helt parat til at overtage for dagen, hvad han gjorde af sig selv, kunne hun vel være ligeglad med, selvom hun nu ikke ville klage hvis han fulgte med der.
"Jeg fandt det perfekte sted jeg selv havde overvejet at blive for dagen, bare for at trække min fred ud lidt længere." Kom det roligt fra hende, der var stadig noget kælent over hendes stemme. Blod kunne hun sagtens bruge mere af, men det kunne hun altid, det var så vidunderligt! Og den effekt det havde på hende, måske var det derfor hun altid bar det sensuelle præg og fangede en del mænds interesse på dette punkt. Plus hun var en smuk kvinde i sig selv, så det gjorde ikke just tingene lettere for den mand eller kvinde som ville dumpe ind i hendes små lege. Med hans ord lokkede han jo kun! Roligt lænede hun sig ind mod ham, lod sit ansigt søge forbi hans, til hendes læber strejfede hans øre.
"Jeg havde ikke forstillet mig en sart sjæl hos en som dig, et rovdyr." Hviskede hun intenst, smilet ville han kunne mærke mod sin hud som de røde læber måtte strejfe ved at brede sig sådan. Bevidst endte hun med at sukke blidt ved hans øre, hun elskede at lege og kunne være direkte ondskabsfuld, for mange mænd var jo blevet nægtet hvad hun lagde op til. Ikke mange mænd var rent faktisk værdige til at måtte nyde hendes guddommelige krop, sådan var det jo bare og fandt hun dem skuffende når hun havde givet efter, så slog hun dem jo gerne ihjel.

[Deleted]

Grotter havde Valerio tilbragt for mange år af sit liv i, og efter han havde valgt at indtage en plads som en manjansk handelsmand, satte han uden tvivl også en højere standard end det. Han lod hovedet søge på sned, og med et smil på læben, da han nu selv ikke kunne lade være. "Så vis mig det," opfordrede han med en rolig stemme. Grotterne her, turde man nærmest ikke forestille sig, var blevet brugt til, selvom det var for en kort tid, inden Dødsenglene alligevel havde valgt at forlade Paggeija, hvilket nok havde været til glæde for landets borgere. Selv han var en af dem, som havde været glade for, at de havde valgt at forlade dette sted. Det var nemlig ikke her de hørte hjemme.
Cathlina var forbandet sensuel og tiltrækkende! Det var bestemt ikke ofte, at han oplevede at sidde igen med denne følelse. Han trak kort på smilebåndet, hvor det direkte gøs ned af hans krop, at høre hende tiltale ham på den måde, og faktisk være ham så tæt. Han kunne jo ikke ligefrem gøre det vilde ved det, og særligt sådan som det var lige nu. Han lukkede øjnene let. "En mand med mange talenter, kæreste.. Du skulle bare vide," endte han med en rolig stemme tæt ved hendes øre. Ej var det noget som han havde i sinde, at lægge skjul på. Hånden sænkede han, for i stedet for, langsomt at lade den stryge over hendes slanke side. Hun var uden tvivl en forbandet tiltrækkende kvinde, og det var selv noget, som uden tvivl måtte vække en klar og tydelig nysgerrighed i ham. Det var næsten helt forfærdeligt.

[Deleted]

Et tydeligt suk forlod de knaldrøde læber som hans hånd vandrede langs hendes side, hun lukkede øjnene og smilede lettere lumsk, det var svært at lade være. Cathlina skubbede sig blidt fra ham, vendte rundt og begyndte at gå, hun kastede et roligt blik over skulderen.
"Er det et talent at være en sart sjæl? Det må du endelig vise mig." Lo hun, inden hun kastede det sorte hår over skulderen og gik videre kort, inden hun vendte rundt og med sin hurtighed forsøgte at puffe til hans skulder.
"Du er den!" Meddelte hun, inden hun forsvandt videre ud af huset og mod grotterne i fuld fart. Det var klart at han skulle have revanche! Vinden i kjolen og det lange hår som piskede bag hende, hun elskede det i den grad og var ganske underholdt af denne leg. Hun var glad for ingen af hendes børn så hende sådan, de ville nok ikke se hende på samme måde så, nok nærmere undre sig og tænke hun var syg. Tanken var morende, hun grinte lystigt og endte ved grotterne. Inde i grotterne var hendes latter hul, man kunne ikke helt vide sig sikker på hvor hun var, hvis det ikke var fordi man havde sanserne til det som han havde det. Cathlina nåede kun lige ind i en udhulning som dannede en form for entre, her var en dør lavet, som hun åbnede og kiggede ind. Rigtigt huskede, stod en stor seng herinde, et klædeskab, et bord med 4 stole om, samt et skab hvor der engang måtte have stået stel at spise og drikke af, men som nu var tomt. Sengen var også tømt for næsten alt på nær madrassen, det gjorde hende intet lige nu bare hun kunne få sin luksus i at ligge blødt. Et tilfreds smil bredte sig, hun endte med at se over skulderen for at orientere sig.

[Deleted]

Selv Valerio kunne drille, når han følte sig i vel mod, som det han gjorde i en stund som denne. Han kunne jo oprigtigt godt lide at være sammen med hende. Han var ikke sart af sig, selvom han havde en helt anden måde at handle og reagere på, end den typiske havde, og det var nok lidt det, som gjorde forskellen for hans vedkommende. "I så fald, er det noget, som jeg må overbevise dig om," sagde han med et næsten kækt smil på læben. Han selv tog det ikke særlig tungt. Overhovedet ikke faktisk.
Hurtigt endte hele scenariet med at vende endnu en gang.. Hun løb, hvor han næsten forvirret, måtte stå og se efter hende. Smilet endte dog tydeligt med at brede sig på hans læber atter en gang, inden han direkte hastet efter. Hun skulle bestemt heller ikke have lov til at slå ham i sit eget spil! Hurtigt forlod han huset, for at søge direkte efter hende. Som hun satte direkte mod grotterne, tog han sig ikke af. Dette var spændende, og selv han måtte jo sande, at dette var en leg, som han uden tvivl kunne lide.
"Jeg skal nok fange dig!" endte han med en mere højrøstet stemme. De var jo alene, så hvorfor skjule, at de var der? Denne leg, kunne han virkelig godt lide. Rigtig meget endda. Han søgte direkte til grotterne, hvor det først var der, at han stoppede op. Han sniffede let i luften, inden han lod hånden glide over den ru sten. Så mange år siden han havde været placeret i grotter.. Det var en tid forbi.. måske ikke, hvis hun kunne lide det. Han endte med at søge til den ene, for at finde hende. "Fundet!"

[Deleted]

Smilet bredte sig, han var ved at være tæt på, nu var hun sikker på hvor stedet var, så de mange gange kunne sagtens leges lidt i inden de valgte at hvile sig lidt og måske igen falde lidt i snak. Cathlina mærkede iveren i at bevise sit værd, hun havde faktisk en plan, men ikke en hun ville give sig ud i lige nu, ikke med det samme. Hendes fart kom frem igen som hun forsvandt fra stedet her som nok emmede af hende, da hun jo havde stået der i lidt tid. Latteren lød legende i bjerggangene på nu, hun snurrede rundt om sig selv som hun farede afsted. Skiftende retning, løbe frem og tilbage for at forvirre ham lidt, hun havde jo set stedet her og huskede hvordan gangene måtte snog sig. Sådan forsatte det længe, hun lød sin latter høre for sidste gang i et godt stykke tid, lige indtil hun valgte at vende rundt og søge direkte i mod ham i stedet med et stort smil. I det sekund hun nåede ham, ville hun ikke sætte farten ned, men derimod sætte den det sidste stykke op og presse ham mod den nærmest væg. At regne hende ud var en svær ting, men hun elskede at lege hendes små sære lege. Kroppen ville være presset mod ham, tæt ville deres ansigter være, og blikket i de dybtblå øjne ville være legende og lokkende. Det var i den grad sjovt for hende at være som hun var, det fik folk til at undre sig og ikke mange kunne gennemskue hende helt. Respekt til den person som måtte lære hende at kende helt en dag og stadig kunne holde hende ud som værende nær. At lege rundt med en anden vampyr, uden at skulle tænke over hvordan nogen så hende var faktisk ganske rart, hun måtte vedholde kontakten med ham, med håb om han rent faktisk gerne ville lege med hende igen.

[Deleted]

Latteren der skød igennem de dybe gange i den mørke grotte, gjorde det svært for Valerio at finde ud af, hvor lyden egentlig kom fra. Han kunne lide det. Det var jo ikke ligefrem noget der skræmte ham, for det havde det aldrig nogensinde gjort. Han kneb øjnene let sammen. Her havde hun muligheden for at bevise sit værd. Han var i hvert fald ikke den, som vendte om med halen mellem benene.
Denne gang skulle han nok vise hende, at han kunne, og ikke bare var en sart sjæl, selvom han vidste, at det var noget som han havde plantet på sig allerede. Han blev stående i grotten, hvor hans blik hurtigt måtte fange hendes skikkelse, som hun hastigt bevægede sig ned igennem gangen. Han stillede sig klar, selvom den fart og den styrke, som han blev mødt af, ville være nok til at slå pusten ud af de fleste. Ryggen stødte direkte mod den kolde klippevæg bag ham, hvor adskillige småsten måtte falde rundt omkring dem. Et koldt smil bredte sig på hans læber. Dette var ikke noget som han kunne mindes at have oplevet før. Ikke var det en skidt ting. Tvært imod, var det noget, som han virkelig godt kunne lide. Han endte med at tage fat om hendes overarme i stedet for, hvor han med sin egen vampyriske styrke, fik dem vendt, og hamrede derfor hende ind mod klippevæggne, hvor han stillede sig helt tæt ind mod hende. Han prustede ganske let. Tænderne ville have været fremme, om han havde dem. Hun vækkede det dyriske i ham. Sjældent var det noget, som rent faktisk forekom!

[Deleted]

Der var en tilfredsstillelse ved at han sådan blev overmandet et kort sekund, før hun vidste af det havde de byttet plads og hun måtte komme med et kort støn af mødet med stenvæggen bag sig. Smilet var blevet mere forførende, øjnene glimtede næsten dyrisk som hun måtte føle sig lettere ophidsede af deres lille leg. Blikket var stadig direkte mod ham, hun nød denne leg, meget endda, måske en smule for meget? Det var sjældent nogen mand fik hende til at slippe tøjlerne på den måde, slippe sin kostbarhed og rent faktisk gøre hun blev interesseret på denne måde. Det her var virkelig noget som gjorde hun havde en bestemt respekt for ham.
"Hårdere!" Hviskede hun lettere provokerende, et fast greb i hende, smerte, det var intet hun havde noget imod. Derfor elskede hun bestemt også at lege med ham på den måde, det gjorde godt at mærke den kolde hård væg mod sig på den måde. Hun forsøgte at presse ham væk fra sig, mod den anden væg på den modsatte side af denne bjerggang de befandt sig i. Hvorfor dog give op? Nej så let skulle han bestemt ikke have det! Aldrig i livet.

[Deleted]

Dette var noget af det mest dyriske som Valerio nogensinde havde oplevet, og gud hvor han dog elskede det. Ej bankede hans hjerte, men det efterlod ham med følelsen af, at være værdsat, respekteret og accepteret, og det kunne han uden tvivl godt lide. Ikke følte han, at han var for hård ved hende, og ikke var det en følelse, som han behøvede at gøre sig. At hun derimod godt kunne lide det, fik ham kort til at trække på smilebåndet, så smilehullet viste sig mod hans ene kind.
Ej nåede han dog at besvare dette, før hun havde skubbet ham mod den modsatte væg med sådan en kraft, at småsten igen måtte falde om ørene på dem. Hans greb omkring hendes overarme, blev så stramme, at hans knoer endte med at blive hvide, idet han kraftigt skubbede fra igen, for at slå hende ind mod væggen. Hun vækkede ting i ham, som hun slet ikke burde vække, og end ikke var det noget, som han kunne gøre det store ved. Han kunne slet ikke gøre noget ved dette. En lyst som dulmede under huden.. Det som satte gang i en masse, som slet ikke burde være igang. Hans øjne havde antaget en anelse mere rød farve end tidligere. Denne gang lænede han sig mod hende, for at møde hendes læber. At Alice sad hjemme, var nærmest glemt. Her var det helt andre ting, som så brutalt blev vækket i ham.

[Deleted]

Lige nu vidste hun udmærket hvad hun havde gang i, hun nød det også tydeligt, for han legede jo med og det måtte uden tvivl falde i god jord ved hende. Dette her var nok det sjoveste hun mindedes at have prøvet med et individ som faktisk ikke stod til at skulle dø, havde hun haft en hjerte ville det være ved at springe i ren fryd over dette her. Hun mærkede hans greb blive strammere om hendes arme, hvilket kun fik hende til at smile udfordrende. Endnu engang måtte hun mærke den hårde væg mod sin ryg, lade et støn glide over læberne, hun lukkede øjnene kort og i den tid hun havde dem lukket, mødte hans læber hendes. Det kom både bag på hende og var en smule ventet, det lå under overfladen og havde han ikke kysset hende, havde hun endt med at kysse ham. Grådigheden var straks til stede i det hun valgte at gengælde kysset, hun mærkede benene give kort efter under sig, det var præcis hvad hun trængte til, at lade dyret tage over og have en mand ved sig der havde det på præcis samme måde. Hendes bryst pressede sig mod ham, hun vuggede blidt med sine hofter, inden hun greb fat i hans overarme hårdt og pressede ham endnu engang frem. Kysset brød hun, men nappede ham let i underlæben, inden hun valgte at forsøge at komme fri fra hans greb og søge væk fra ham igen, denne gang mod hvor hun havde tænkt sig de skulle opholde sig. En sidste omgang fange gjorde dog intet, gjorde det? Det tilfredse smil hvilede på hendes læber, hun havde intet imod dette og selvom hun ikke lige havde haft tænkt dette var hvor det skulle føre hen, var dyret i den grad noget som fortjente at blive fri og lade sine lyster drive.

[Deleted]

Dyret i Valerios krop og sind, var uden tvivl vækket på den mest groteske måde, som man kunne forestille sig. Det var en virkelig fantastisk følelse at sidde igen med, og særligt fordi at hun jo var en kvinde, som rent faktisk kunne holde til det. Hun opfordrede ham jo nærmest til at slippe dyret løs, og det gjorde han så uden tvivl i en situation som denne. Det var uden tvivl direkte fantastisk!
Kysset som han skænkede hende, var egentlig fordi at det var en lyst som dukkede op i hans krop og sind. End ikke det, var noget som han kunne vende ryggen til, og særligt, når det foregik på en måde, som denne her. Ej bankede hans hjerte mod hans bryst, men om det havde, havde det hamret så kraftigt, at det nok var sprunget ud! Øjnene klemte han let sammen. Magtkampen og det dyriske som lå i alt dette, var uden tvivl det mest fantastiske ved det hele. Han trak sig en anelse, hvor hun tog fat i hans underlæbe. Hertil vendte han blikket direkte mod hendes skikkelse, inden hun skubbede ham fra sig og... løb igen? Var hun ikke færdig med denne leg endnu? Med et koldt smil på sine læber, søgte han direkte efter hende. Denne kvinde, var bestemt en af slagsen, som han slet ikke synes at være færdig med endnu. Han nød jo hvad hun gjorde ved ham.. vækkede i ham. At hun havde gjort sig tanker hvad angik dette, vidste han dog ikke. Han havde kun en ting for øjet, og det var, at hun ikke skulle nogen steder hen. Han hastede efter hende.. Uanset hvor de var på vej hen, så ville han fange hende igen. Hertil fik hun bestemt ikke lov til at løbe fra ham!