This is my life..

[Romeo Direshade Acheron]

Uden tvivl kunne man sige, at Romeo var overrasket over, hvor meget man egentlig fik ud af en leg som denne. Selvom det til enhver tid i hans øjne, havde været en leg for børn, så var det faktisk ikke så slemt igen, hvis han selv skulle sige det. Selv kunne han jo se, at dette var en leg, som hun havde gjort mere brug af, end hvad han havde formået at gøre til nu.
Hurtig var hun videre, også selvom det slet ikke var noget som rørte ham det mindste. Han skulle tidsnok fange hende, han var bare nødt til at være listig, og det var det som var svært. Virkelig svært faktisk. Han bed tænderne sammen, inden han forsøgte at fange hende. Igen havde hun vist sig at være mere kløgtig, end hvad han til nu, havde formået at give hende credit for. Så klodset som hun normalt var.. Så var det her vel mere hendes hjemmebane? Han vidste, at hun ligesom ham, var blevet trænet meget igennem sin opvækst, hvor han var det samme, så naturligvis var dette noget, som kunne mærkes. Han satte i løb igen. Han var nødt til at tænke, og det var faktisk ikke helt så nemt. "Kom her..!" kaldte han efter hende. Han var måske ikke så kvik hvad angik den her slags, men til nu, kunne man da sige, at han havde beskæftiget sig med andre ting. Han kneb øjnene let sammen. Hans fader var fuldstændig glemt her. Han nåede hende hurtigere og hurtigere. Han var større og hurtigere end hvad hun var, selvom hun uden tvivl var mere kvik end hvad han var. Igen greb han ud efter hende, for at få fat.

[Mérandon Direshade Acheron]

Det var tydeligt for Sasha at mærke på Romeo, at han faktisk syntes om deres lille leg. Han gik jo faktisk op i det og det så ud til, at han faktisk lidt glemte tid og sted og bare lod sig rive med, hvilket jo faktisk var rigtig godt. Det var på en måde lidt et frirum at kunne lege, fordi der ikke var nogle forpligtelser. Ingen far at leve op til, ingen mor at skuffe eller lignende.
Hun slap fri og var hurtigt videre. At han så faktisk alligevel var hurtig nok til at følge med hende ind på værelset, havde hun ikke lige set komme. Hurtigt smækkede hun skabslågen i til skabet inden hun nåede derind og sprang over sengen og stillede sig på den anden side, så der var en seng i mellem dem. Hun var trænet i dette som bueskytte, hvilket klart var til hendes fordel. At han hurtigt kom om til hende, fik hende til at reagere og hun kastede sig over sengen og nåede over på den anden side.
"Så nemt får du mig ikke," svarede hun kækt. Men nu hvor de faktisk var herinde, så kunne hun måske få ham ned at ligge i stedet? Magien ulmede i hendes fingre og hun gjorde en fast bevægelse med begge hænder mod ham, hvilket ville kaste ham tilbage, så han kunne falde i gulvet.

[Romeo Direshade Acheron]

Det her var faktisk slet ikke så slemt, som Romeo nok først havde betegnet dette. Ikke at han kunne gøre det store ved det, hvad end , om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han nød den spænding, som det hele udløste, og særligt fordi at det måske var en god idé, at de lærte hinanden at kende.
Hurtig som hun var, så var det ikke bare noget som man gik hen og gjorde. Han var svær.. for enkel for så mange, og det vidste han godt. Det var derfor at han gjorde det så godt, som han nu kunne, selvom det virkelig ikke var nemt for ham at gøre dette. Nu stod de på værelset, hvor han stod på den ene side af sengen, og hun stod på den anden. Igen havde det ikke været muligt for ham at få fat i hende, selvom det nu ikke gjorde ham noget. Han kunne lide denne leg. Den var virkelig ikke så slem igen.
Igen forsøgte Romeo at få fat i hende, selvom det slet ikke gik, som han gerne ville have det. Det var frustrerende, selv for ham, at det forholdt sig på denne måde. Det tryk som pludselig ramte ham, kastede ham baglæns og direkte ned i gulvet. Okay... de måtte også benytte sig af denne form for tricks? Han rullede hurtigt om på maven, hvor han satte hænderne i gulvet og med blikket mod hende. "Er det ikke en smule snyd?" spurgte han direkte, inden han igen rejste sig op. Han rettede tøjet til. Igen skulle det jo være fint og fornemt, og således havde det alle dage været. Denne gang gjorde han et let vift med hånden. De lange reb som var en del af drømmesengen, endte med at gribe ud efter hende, for at tvinge hende ned at ligge i sengen i stedet.

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha nød denne tid med Romeo. Det var som om... hun kendte ham en smule bedre, jo flere træk han gjorde mod hende. Og hun kunne godt lide at have en følelse af, at hun kendte ham. De havde aldrig rigtig kommet overens med hinanden. Ja, altså før nu vel at mærke. Og hun kunne godt lide det. Hun kunne godt lide, at han accepteret hendes leg og faktisk bare legede med. Overgav sig til noget, som han ikke kendte.
Hun blev stående på sin sikre side af sengen og holdt godt øje med ham. Hun havde et godt overblik, for hun var bestemt ikke nem at overraske, der skulle man enten være meget hurtig eller virkelig tænke kreativt. Hun vædede sine læber og løftede et bryn til hans ord. Det var jo en del af reglerne, at alle midler måtte tages i brug, så det var jo faktisk ikke snyd.
"Alle kneb gælder, det var hvad vi aftale. Du gav selv hånd på det, ikke, lille Romeo?" svarede hun og lo. Det var næsten sødt, at han fandt det helt uretfærdigt. I sin korte opslugthed af hån, så blev hun dog overmandet af rebene fra drømmesengen. Hun blev direkte trukket op i sengen og rebene strammede godt til, så hun lå fuldstændig fastspændt. Det gav et sæt i hende, for hun kunne ikke tabe på den her måde. Hun vred sig i rebene. Hun kunne ikke kaste ild, for så risikerede hun at sætte ild til hele sengen og det ville være dumt. Hun tænkte så det knagede. Prøvede med sin magi, at få rebene til at slippe, men de lystrede ikke hende...
"Ej, det må da simpelthen bare være løgn!" endte hun irritabelt.

[Romeo Direshade Acheron]

Lille Romeo? Det var sådan et kælenavn hans moder kunne finde på at give ham. Ikke at hun var en kvinde, som han havde set særlig meget til igennem den seneste tid. Højgravid, som hun var i disse tider, og derfor var hun nok den sidste, som man skulle og burde søge i retningen af, hvilket han gerne stod ved i den anden ende.
"Det er sandt," sagde Romeo med en rolig stemme, som rebene tog fat om hende, og tvang hende ned i sengen, hvor de holdt hende fast. Han følte en form for tilfredsstillelse, som han trådte hen mod sengen. Sådan som hun lå, var det sikkert også besværligt nok at benytte sig af magien. Var det et minut de var blevet enige om? Armene lod han derfor ganske roligt falde over kors, som han betragtede sig af hende liggende der i sengen ved siden af ham. Han satte sig på sengekanten. Han lærte meget om hendes måde at handle og reagere på, og særligt ved at lege disse lege med hende. Selvom det var nogen, som typisk var for børn, så var det ikke noget som gjorde ham noget. Han kunne faktisk godt lide at praktisere med det, og særligt når det forløb på denne her måde. Han betragtede hende med en rolig mine, som hun kæmpede for at komme fri. Det var bestemt ikke fordi at han havde tænkt sig at hjælpe hende ud af det.
"Tiden går, Sasha," lød det roligt fra ham. Det kunne godt være, at han ikke havde nogen sjæl, men af den grund, så havde han længst lært, hvordan man kunne drille, og særligt når det var et af kriterierne for deres leg. Et minut... så skulle hun være hans tjener. Lige den tanke kunne han godt lide.

[Mérandon Direshade Acheron]

Nu hvor Sasha ikke længere havde fordelen i legen, så vendte det uden tvivl også 180 grader for hende. Hun var virkelig en dårlig taber, så det at ligge her og bare vide, at tiden var knap før hun havde tabt, det gjorde det virkelig ikke meget bedre. Nu stod han der og var nok så smart. Selvfølgelig hjalp han hende ikke, det vidste hun godt. Dette ville dog ikke blive sidste gang, for hun skulle nok få revanche! Hun sank en klump og hev i både ben og arme for at se, om hun ikke kunne vriste sine hænder fri eller bare den ene hånd. Men nej, rebene var jo som levende og holdt utroligt godt fast i hende, hvilket var en stor irritationsfaktor for hende. Hun skulede hen til ham, da han satte sig på sengekanten, for det var jo bare jævnt provokerende!
"Det ved jeg godt!" vrissede hun af ham. Hun var slet ikke i humør til at blive drillet lige nu og han ville nok også kunne mærke, at dette oprigtigt var et nederlag for hende. Det var ikke sur for sjov. Minuttet udløb og hun faldt surmulende tilbage og stoppede med at kæmpe. Det nyttede jo virkelig ikke, for rebene holdt hende nede. Hun havde tabt. Hvordan kunne hun tabe?! Hun var en vinder, ikke en taber! Og nu skulle hun endda lystre hvert en ordre de næste 24 timer, amen altså! Hun sukkede tungt.
"Tillykke," endte hun sammenbidt.

[Romeo Direshade Acheron]

Romeo satte sig ikke på sengekanten, for at være provokerende, men mere for at finde ud af, om hun rent faktisk kunne omme fri af de reb, som nu holdt hende fast. Det kunne godt være, at hun var hurtig, men selv han havde jo tilsyneladende haft sine tricks på lur, som gav ham en fabelagtig fordel indenfor dette. Armene lod han glide over kors. Hun havde selv fundet på reglerne, så skulle hun da heller ikke ligge der og nærmest skælde ham ud, for at have overlistet hende, også selvom det jo faktisk ikke havde krævet særlig meget af ham.
Tiden gik, og hun endte selv med at blive liggende der. Faktisk havde det ikke været så slemt igen, hvis han endelig skulle sige det. Han gjorde endnu et let vift med hånden, og lod hende derfor også gå fri, så hun ikke bare skulle ligge der. Hun skulle nu gøre, alt hvad han ville have hende til, igennem de næste 24 timer. Hvad han skulle bruge en personlig tjener til, var derimod det, som han ikke var helt så sikker på. Han lod hovedet søge let på sned. "Det var sjovt," bemærkede han med et stille smil på læben. Faktisk var det noget, som stort set aldrig nogensinde skete. Han smilede stort set aldrig. Men at rende rundt som et andet barn, havde faktisk været underholdende.

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha vidste godt, at hun selv havde fundet på legen. Men hun glemte af og til, at hun faktisk altid var en så dårlig taber, som hun var, fordi hun troede på, at hun da ikke kunne tabe. Men sådan gik det jo ikke. Hun sukkede og blev bare liggende, mens hun førte blikket op i loftet i stedet. Det havde været sjovt. Det kunne hun jo ikke rigtigt komme udenom, hun skulle bare lige acceptere, at hun havde tabt. Kampen havde jo været fair, for med alle midler tilladte, så kom forskellene i deres styrker og svagheder jo virkelig frem. Og han var bare stærkere magisk end hun var, selvom hun sagtens kunne. Hun vendte blikket mod ham igen, som han netop fjernede rebene og hun samlede sig sammen, så hun kom op at sidde. Hun svang benene ud over kanten af sengen på samme side som han sad, og sad nu ved siden af ham i stedet. Hun betragtede hans ansigt og smilede, da han smilede. Han smilede? Kunne han faktisk det?
"Godt du kunne lide det," svarede hun med et lidt kækt smil og et glimt i øjet. Hun mente det kun godt. Man kunne jo ligeså godt få det bedste ud af dette, ikke? Hun skubbede sig op at stå og nejede så for ham. Hun var trænet i det, hun gjorde bare ikke meget brug af det. Hun så mod ham igen. "Hvad kan jeg gøre for dig?" endte hun.

[Romeo Direshade Acheron]

Selvom hun havde fundet på reglerne, havde han faktisk formået at overvinde hende i hendes egen leg. Den tanke kunne Romeo rent faktisk godt lide. Han lod hende derfor komme fri, nu hvor legen var færdig. Selvom det nok var mere hans fader og særligt hans moders bord, at koste rundt med folk, så vidste han faktisk ikke rigtigt hvad han skulle kræve og bede hende om.
At hun nejede for ham, sagde han nu heller ikke umiddelbart noget til, da det ej heller var noget som han havde nogen grund til. Hovedet lod han søge på sned. Sjov havde legen nu været, selvom det hele nu synes, at være forbi, så kunne han ikke rigtigt gøre noget ved det, som det stod lige nu. "Det var faktisk.. sjovt," sagde han endeligt, da han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Han kunne sagtens smile, selvom det bare ikke var særlig ofte, at han gjorde dette. Han satte sig roligt op, hvor han placerede hænderne foran sig i stedet for. Det var jo så det her, han faktisk havde sværest ved. ".... Det ved jeg ikke," sagde han endeligt, efter et længere øjeblik med stilhed, hvor han havde tænkt tingene igennem. Eller rent faktisk forsøgt sig på det.

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha havde rigtig nok sat legen op, men vilkårerne havde jo ikke rigtig lagt op til hendes fordel, selvom hun havde valgt fangeleg. For ved at åbne op for, at alle midler måtte tages i brug, så havde hun jo også givet ham en fordel. Så det var jo ligeligt, så derfor måtte den bedste mand eller kvinde, jo vinde i denne situation. Men hun skulle nok få revanche en dag, det blev bare ikke lige nu. Det var jo faktisk blevet sent. Et lille gab sneg sig over hende og hun skjulte munden i sine hænder mens hun gabte. Hun smilede til ham. Hun kunne faktisk ikke lade vær med at smile lige nu, for når han smilte til hende, så var der da bestemt kun grund til at smile igen. Det havde hun slet ikke oplevet før nu og det gav hende en følelse af, at alt nok skulle gå. Hun nikkede til ham.
"Jeg tager revanche en dag, skal du bare vide," endte hun og blinkede til ham. Hun foldede armene foran sig og betragtede ham, mens han bare sad og tænkte. Til hendes fordel var jo så, at han ikke havde noget at bede hende om. Hun rakte en hånd mod ham og nikkede til siden.
"Lad os smutte herfra... Skal vi lave mere ballade eller skal vi i seng?" spurgte hun ham så. Mon han kunne bestemme sig for det?

[Romeo Direshade Acheron]

Romeo var temmelig sikker på, at dette ikke var det sidste, som han havde set til Sasha og hendes mange lege. Hun virkede nemlig til at være en person, som virkelig var glad for den slags. Mærkeligt måtte han nu alligevel beskrive det.
Her sad de. Selv ville han ikke have noget imod, at lære hende bedre at kende, inden de rent faktisk skulle gifts, men ja.. den tid, den sorg et eller andet sted. Ikke at han tog det så tungt, for det havde han slet ikke nogen grund til. Selv synes hun at være træt. Var det hårdt? Han rynkede let i panden og lod hovedet søge på sned. Igen som en hund, der ikke rigtigt forstod hvad der skete. Ikke at det var noget som kunne overraske nogen. "Kom an," sagde han med et ganske svagt træk på smilebåndet. Det var ikke ofte, at det forekom, men det skete da fra tid til anden. Ballade havde nu heller aldrig været hans kop the. Faktisk havde han aldrig gjort den slags, da han altid var præsenteret for det modsatte. Man gjorde ikke den slags. "Er du træt? I så fald, skal du naturligvis få lov til at gå i seng," sagde han med en rolig stemme, inden han denne gang valgte at rejse sig op, så det var muligt for hende, at komme ned at ligge i stedet for. Han gjorde tegn, til at hun kunne komme og lægge sig i sengen. "Jeg skal nok give dig ro for natten," afsluttede han sandfærdigt.

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha var træt. Det var jo menneskeligt at blive træt, især fordi det var sent, og hun havde jo været ude hele aftenen, trænet i eftermiddags og nu rendt rundt og leget med Romeo. Han måtte vel også blive træt? Hun kunne godt lide at blande træning og leg, for det var hun vant til. Specielt som bueskytte, der var hun tit blevet kastet ud i en opdigtet situation, hun skulle agere i, som var det rigtigt. Dette var dog nok den mildere udgave. Hun smilede til ham, da igen lignede en uforstående hvalp og hun måtte holde igen for ikke at komme til at grine af det. Hun vædede sine læber og nikkede så. "Det skal jeg da nok," svarede hun roligt. Hun lod sin hånd falde, da han ikke tog den og lagde armene over kors. Dette var jo ikke hendes værelse, så derfor skulle hun ligesom ikke sove her. Dette var et gæsteværelse.
"Så vil jeg gå i seng... Vi ses i morgen," svarede hun ham. Hun smilede let og vidste et øjeblik ikke helt hvad hun skulle stille op lige. Hun nikkede bare og endte så med at forlade gæsteværelset. Hun ville nok komme til at tænke på Romeo i nat. Han var i hvert fald krøbet under huden på hende.

//Out.

[Romeo Direshade Acheron]

Trætheden følte Romeo måske på en anden måde. Selv var han jo i forvejen ikke vant til at være så meget igang, som det hun måtte være. Hans arbejde bestod jo i noget andet, end hård fysisk træning. Ganske vidst havde hans egen familie kørt forbandet hårdt på ham, så det var i sig selv, ikke noget som kunne komme bag på nogen. Han ville dog ikke opholde hende, hvis hun ønskede at sove. Han nikkede mod hende. Hyggeligt havde dette nu alligevel været, hvor han faktisk havde lært en del om hende og hendes mønster, hvilket han faktisk godt kunne lide. Han så roligt efter hende. "Sov godt, Sasha," lød det roligt fra ham, inden han selv valgte at forlade værelset med rolige skridt.
Igen rettede Romeo en smule på tøjet. Han havde endnu visse ting, som han var nødt til at gøre, inden han selv kom så vidt, at han lod sengen falde i blik. Først og fremmest, måtte han snakke med sin fader om den opgave, som han havde fået af Marcellus - kongen af landet her. En opgave, som han følte en vis stolthed over at få. Særligt fordi at han jo kun ønskede at hans forældre skulle være stolte af ham, og det som han præsterede, at få ud af dette.

//Out