This is my life..

[Romeo Direshade Acheron]

Mérandon Direshade Acheron

---

Hesten stoppede Romeo, da han endelig kom hjem. Det var mørkt, og for længst, var det også begyndt at regne, og det regnede faktisk temmelig voldsomt. Hans møde med kongen af Imandra havde løbet over al forventning. Dette var en nyhed som han med stolthed kunne bringe til sin fader. En mand, som han jo kun ønskede at stille tilfreds.
En stalddreng kom ham hurtigt i møde, hvor han tog hesten fra ham, og bragte den til staldene. Selvom det var ved at være forår, var der endnu temmelig koldt i Imandra. Ej var det noget som egentlig påvirkede ham. Han havde levet her næsten hele livet, hvis man så bort fra de år, han havde haft i mørket ved sine bedsteforældre.
Kutten blæste allerede af hans hoved med det samme. Hans hår og ansigt blev hurtigt gennemblødt, alene bare på den lille tur op til det store hjem. Han søgte hurtigt ind, hvor varmen med det samme ramte ham. Han sukkede let, inden han roligt begyndte at fjerne kappen. Denne blev ligeledes taget imod af en tjener, som mødte ham. "Gør det varme bad klar til mig," sagde han med en toneløs stemme. Tjeneren nikkede og skyndte sig op af trappen til det adelige badeværelse, for at fylde op og få vandet varmet. Romeo fulgte langsomt trop. Skjorten begyndte han at knappe op. Han havde fået en meget vigtig opgave af Marcellus, og han glædede sig faktisk til at imødekomme dette. Hvorvidt om hans forældre var hjemme, vidste han ikke. Eller om hans trolovede var her. Faktisk var det noget af det, som han særligt havde svært ved. Han forstod sig på ingen måder på følelser.. Nej, lige hvad det angik, var han faktisk skræmmende dyrisk. Han nåede badeværelset med rolige skridt. Allerede nu var det dampende varmt. Ligesom han kunne lide det.

[Mérandon Direshade Acheron]

Det havde regnet i flere timer efterhånden. Det var en kraftig regn, der efterhånden havde fået skabt vandpytter rundt omkring og gjort jorden rigtig mudret og glat. Mørket lå som et tungt tæppe og prøvede at skjule disse farlige skridesteder, men det var bestemt ikke noget, som afskræmte denne unge dame. På trods af hendes race, så var naturen faktisk et af Sashas foretrukne steder. Mest fordi det var der, at hun følte sig i et med hendes bue og pil, fordi det passede så godt ind sammen med træerne og dyrene. Ikke at dyrene sagde hende noget som sådan… Faktisk var hun vild med at ramme plet i et vildt dyr og så slæbe det med hjem til køkkenet, så de kunne tilberede det til den kommende uge. I aften havde hun dog ikke haft heldet med sig, fordi dyrene søgte i ly for den kraftige regn. Hun havde dog fået sin motion og sin træning, hvilket man også kunne se på hende, da hun dukkede op i forhallen på det store Acheron Mansion. Hun var mudret fra top til tå, hendes brune hår klæbede til hendes ansigt og hun dryppede nærmest af at være så gennemblødt af regnen. Hun smilede dog bare tilfredst og sjoskede mod trappen. På ryggen havde hun sin pilekogger og ligeså lå byen tværs over hendes krop. Hun satte mudrede mærker efter sig, men mon ikke det nok skulle gå? Hun prøvede at liste, for hun vidste at tjenestefolkene altid var efter hende når hun var beskidt.
"Og hvor tror du så, at du er på vej hen, unge dame?"
Den kvindelige og velkendte stemme fra overhovedet af tjenestefolkene lød bag hende. Hun blev stående med ryggen til halvvejs op ad trappen.
"Mit værelse…?" svarede hun gengældende. Hun trak vejret dybt og satte så hurtigt i løb, for hun skulle bare væk nu…! Hun nåede dog ikke langt før hun måtte stoppe op igen. Sephiran. Det var jo bare alt for typisk! Tjenestedamen som var efter hende, stoppede også op, så snart hun så Herren af huset.
"Et bad skulle vist gøre underværker, ikke Sasha." Selvom sætningen lød som et spørgsmål, så var Sasha udmærket klar over, at det overhovedet ikke var det! Hun hadede at gå i bad, hun havde jo lige været ude i regnen, ikke? Hun nejede for ham, skønt det ikke så pænt ud i hendes store støvler og stramme buksesæt. "Jo, Sir," svarede hun sammenbidt. Sephiran fortsatte ned ad gangen og overdamen kom hende i møde. Så snart Sephiran var væk, så vred hun sig dog fri af overhovedets greb og hun løb straks ned ad gangen. Hun greb fat i den første og bedste dør, løb ind og smækkede døren bag sig og låste den også. Hun prustede let og vendte sig så rundt. Til sin store forbavselse, så havde hun så selvfølgelig valgt det adelige badeværelse. Og ikke nok med det, så stod der en halvnøgen Romeo. Gud hvor pinligt! "Øhm… jeg skulle vist også…" Hun tog i døren, men hun havde jo låst og lige i panikkens øjeblik, så stod hun bare febrilsk og rev i døren uden at tænke over, at den skulle låses op først…

[Romeo Direshade Acheron]

At have Sasha boende, var virkelig et pust i det liv, som var manglende på det her sted. Det med sjæle og liv, var ikke just det, som var mest af i huset her. Lige nu så han frem til at komme i bad. Han havde været ude hele dagen, og derfor var det nu også rart for ham at være hjemme. For ham var det et symbol på tryghed og sikkerhed, som han ikke rigtigt kunne finde andre steder.
Badeværelset søgte han i retningen af. Allerede nu kunne han dufte de mange olier som skulle få ham til at slappe af, var noget som passede ham fint. Skjorten smed han roligt fra sig i en bunke på gulvet, inden han begyndte at knappe bukserne op. Hans forældre var hjemme, hvilket han kunne fornemme. Nu hvor hans moder måtte vente sig en kommende lille, så var det heller ikke underligt, at hans far var mere over hende. Det var han jo trods alt et sted selv. Han tog sig nu ikke af det. Et eller andet sted, var han da komplet ligeglad med det hele, og det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Han var jo trods alt følt uden en sjæl. Han var slet ikke i stand til at føle noget som helst.
Som døren direkte blev hamret op, vendte Romeo blikket mod den. At det var hans trolovede, som kom rendende. Ikke fordi at han havde noget at skulle skjule eller glemme, for det havde han da virkelig ikke. Hovedet lod han søge på sned, som hun derimod begyndte at rive i døren, som hun jo faktisk selv havde valgt at låse. Hans trolovede.. Et eller andet sted var han vel ikke helt klar over, hvad det egentlig betød. Ganske vidst var han lovet til hende.. men hvad mere end det? Her stod han kun i undertøj.. Præget af ar og mærker på trods af sin unge alder. Hans opvækst havde jo heller ikke ligefrem været mild af sig. "Du skal låse døren op, Sasha," sagde han blot. Hun havde jo trods alt selv låst den, så det kunne vle heller ikke rigtigt komme bag på nogen? Kort trak han på den ene mundvig, inden han blot smed resten af beklædningen. Hvorfor skulle han skjule sig for hende? Det havde han da absolut ingen grund til.

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha var uden tvivl malplaceret her på stedet, det var hun udmærket klar over. Hun følte det jo og det var kun blevet værre igennem de sidste mange måneder, hvor Tiyanna havde været gravid. Det måtte vel også snart være op over? Det hjalp jo nok ikke uanset hvad. Hun ville aldrig få lov at komme i nærheden af det barn, for selvom hun havde kæmpet sig vej til at blive accepteret og få 'æren' at at blive Romeos kone, så var hun stadig ikke velset. Det ville hun nok først blive, når hun skænkede Romeo en søn og bare tanken om et barn var kvalmende for hende. At Romeo var på vej i bad, havde hun ikke lige overvejet, da hun havde valgt badeværelset som sit gemmested for overhovedet. Normalvis var hun ikke så nem at slå ud af den, men lige med Romeo var det bare akavet på en anden måde end ellers. Hvorfor? Fordi hun vidste, hvordan den næste tid blev og brylluppet var kun et par måneder væk vel? Hendes træning var hun jo kommet langt med, desværre for hende. Hun vædede sine læber og stoppede med at hive i døren, da han kom med sine ord. Det var jo bare pinligt med pinligt på og hun kunne næsten ikke tage det! Hun trak vejret dybt og pustede ud, mens hun stod som stivnet, da han bare smed den sidste beklædning han havde og stod splitter nøgen foran hende. Hun svarede ikke, låste bare op og åbnede døren. Men til sin store skræk stod overtjeneren derude med korslagte arme og genede hende indenfor igen.
"Du fandt badeværelset af dig selv, perfekt Frøken. Romeo, vil De være så venlig at få din trolovede til at tage et bad? Din faders ordre," endte hun og lukkede døren i igen. Sasha knyttede en næve og blev stående henne ved døren. Hun lagde selv armene over kors denne gang og så tilbage mod Romeo, prøvede for alt at holde sine øjne på hans ansigt.
"Jeg forstår ikke hvorfor de har så travlt... så slemt er det da ikke." Hun kiggede ned af sig selv. Hendes sko var meget mudrede og klæbede nærmest til gulvet og hendes tøj klistrede mere end normalt. Ligeså var hendes hår også stadig klæbende til hendes ansigt. Hun havde virkelig brug for et bad, skønt hun helst ville være fri.

[Romeo Direshade Acheron]

Et sted ventede Romeo egentlig bare på at hans moder og fader accepterede Sasha for alvor, så de kunne trække den videre. Han vidste jo hvad det indebar med en trolovelse, og vidste, at de inden længe, ville være nødsaget til at trække den videre. Ikke at det var noget, som gjorde ham noget som sådan, men det var stadig noget af en tilpasning. Her stod han på vej i bad.. Og hun kom rendende. Ikke at han følte, at han havde nogen grund til at skjule sig, og derfor stod han jo så heller ikke med ryggen til hende, hvilket nok var det, som ville komme bag på rigtig mange. En mand af hans kaliber, var nok ikke lige den som ville vise sig fra denne side.
Tjenerens ordre fra den anden side af døren, som var hans faders ord, tog han til sig. "Naturligvis," sagde han med en ganske stilfærdig stemme. Hans blik søgte til hendes skikkelse endnu en gang. Ikke at han fortrak så meget som en eneste mine, for det havde han slet ikke haft nogen grund til, og særligt ikke, når det hele foregik på denne her måde. "Du kan lige så godt droppe det. Du er ikke ren.. Du er mudret og beskidt. ikke noget som mine forældre ønsker i deres hjem. Kom med i bad," sagde han blot, inden han selv valgte at tage pladsen i det varmekar. Her gled han roligt ned at sidde, men endnu med blikket vendt i hendes retning. Det var skam ikke fordi, at det var noget som han tog tungere end som så, for det var der slet ikke nogen grund til. Han havde ikke noget at skjule. Det var sådan her naturen havde skabt ham. "Kom," sagde han igen med en lige så rolig stemme som tidligere. Hvorfor gøre det til et stort problem?

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha fandt denne situation ualmindeligt akavet og pinlig, så det, at Romeo tog det så roligt, det gjorde hende næsten kun mere oprevet. Lige i sådan en situation her kunne hun slet ikke have et overblik. Der var stadig noget lidt ulækkert ved drenge og bare tanken om at skulle være tæt på ham, gav hende lyst til at flygte i den anden retning. Hun var virkelig atypisk på det punkt, men det var jo nok den manglende livserfaring. Al hendes træning var jo kun grundteknikken til at begå sig og så meget ud i det 'virkelig' liv havde hun jo ikke været udsat for. Hun havde kun været udsat for sin mor og Tiyanna, selvom det nu også var hårdt nok efter hendes mening. Men det havde givet hende utrolig meget også, for hun var jo virkelig dygtig til sine ting. Hun stirrede på hans ansigt for alt i verden at undgå og kigge ned, for det ville da kun gøre det hele værre. Hun sank en klump og begyndte modvilligt at tage sin bue og sit pilekogger af ryggen og lagde det pænt på badeværelsesgulvet. Hun stoppede dog kort sin handling, da hans ord lød. Så neutrale, simple og følelsesforladte. Hun kneb blot øjnene sammen og nikkede så.
"Jaja, jeg skal nok," endte hun modvilligt og med et suk. Hun brød sig virkelig ikke om det og da slet ikke på denne måde. Hun var blufærdig, eftersom hun slet ikke blottede sig med følelser eller sin krop for den sags skyld. Det skulle nok blive et spændende bryllup!
"Du er alt for rolig..." Hendes tone var tvær, da hun knælede for at binde sine sko op. Hun smed de mudrede støvler og begyndte så ellers at afklæde sig til hun endte med at stå i sin undertrøje, der nåede ned over hendes bag og skjulte det meste. Hun stod og trippede for sig selv og gik så hen mod badekarret - stadigvæk med undertrøjen på. Hun stillede sig ved siden af karret og lagde armene over kors.
"Hvis du rør mig, så slår jeg, er du med?" Hun løftede så roligt den ene fod op i karret, fandt fodfæste og trådte så helt op i karret. Langsomt gled hun ned i det varme og duftende vand i modsatte ende som Romeo. Hun lænede sig tilbage mod enden af karret og holdt blikket skarpt mod ham.

[Romeo Direshade Acheron]

Ej var dette en situation som Romeo fandt spor akavet. Han kunne slet ikke føle den slags, hvilket nok var det, som samtidig også måtte køre hende yderligere op. Han lod hovedet søge let på sned, idet han selv tog pladsen i karret. Hun kunne jo lige så godt gøre hvad der blev sagt. Det ville hun uden tvivl få langt mere ud af, end hvad hun ville gøre med det andet i hvert fald, det var sikkert og vidst.
Vandet var uden tvivl dejlig behageligt. For Romeo vel og mærke. Det varme vand, var især noget, som faldt i utrolig god smag hos ham. Han lagde hænderne roligt mod kanten af karret og med blikket mod hende. Han hidsede sig aldrig op. Der skulle i hvert fald uendelig meget til, før det ville komme til at ske i hvert fald. "Skulle jeg da være andet?" spurgte han direkte. Ikke at han forstod sig på det. Nu hvor han derimod kunne se hende klæde sig af, frem til hun stod i sin underkjole, fik ham kun til at følge hende med blikket, til hun stillede sig ved siden af karret. Hvorfor skulle han røre ved hende? Han selv var ekstrem traditionsbundet, og særligt fordi at det var det, som han var blevet flasket op med siden han havde været helt nyfødt. Særligt i sin tid ved hans bedsteforældre. Han betragtede hende sigende. "Tag plads," endte han med en ganske stilfærdig stemme. Hvorfor ikke bare få det bad overstået? Selv havde han intet imod at dele det med hende. De skulle jo trods alt også giftes en dag, så hvorfor ikke bare tage fat i det, så tidligt, som det var dem overhovedet muligt?
"Jeg har ikke nogen grund til at røre dig," tilføjede han ganske sandfærdigt. Det var jo heller ikke fordi at det var en løgn. For nu om ikke andet. Han rettede sig op og trak benene en anelse til sig, så det derfor også var muligt for hende, at tage pladsen ved siden af ham. Her kunne hun jo lige så godt få badet overstået, og særligt når hans fader ønskede det.

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha forstod sig ikke rigtigt på Romeo. Han var hende noget af en gåde. Han var altid så rolig og fattet. På den ene side, så var det jo meget praktisk, at han ikke rigtigt kunne flegne. Men på den anden side, så mærkede hun heller intet fra ham. Om han kunne lide hende, eller ikke kunne lide hende. Det var så tomt og det skræmte hende en del. Hun var jo også selv indelukket med sine følelser, men hans var jo ekstremt. Hans opvækst måtte virkelig have været hård! Hun vidste, at hun blev nødt til at gøre, som der blev sagt. Derfor var hun jo også på vej i bad nu, selvom hun slet ikke havde lyst og da slet ikke sammen med ham. Hun kendte jo alle skikke og traditioner og de måtte jo ikke rigtigt være i seksuel kontakt før brylluppet, fordi det hele skulle gemmes til den første dag. Hvor alle da også skulle stå og se på, at de skulle have samleje, fordi der jo skulle være vidner! Hun gruede virkelig den dag, for der var alt for mange traditioner, der skulle respekteres og udøves. Hun åbnede munden for at komme med et kækt svar, men lukkede igen og mumlede surt: "Det ved jeg ikke..."
Hun sank roligt i vandet i sin undertrøje. Hun skævede lidt mistroisk til ham, men endte med at rykke op ved siden af ham, for karret var jo bredt nok. Hun holdt dog stadig en hvis afstand til ham.
"Man ved jo aldrig," endte hun og skævede til ham. Hun trak båndet, der holdt hendes fletning på plads ud af håret og flettede det drivvåde hår op. Hendes hår bølgede en smule. Hun tog en vejrtrækning og holdt vejret og gled så hele vejen under vandet med lukkede øjne. Hun kørte hænderne gennem håret et par gange og dukkede så op over vandskorpen med hovedet igen. Hun strøg håret væk fra hendes ansigt og undgik stadigvæk at kigge på ham.

[Romeo Direshade Acheron]

Det var de færreste der forstod Romeo. Aldrig havde han følt eller næret så meget som en eneste tanke, udover sin egen egoisme. Velvidende om, at han ikke just havde haft noget, der mindede om en rosenrød opvækst, så havde han fået det bedste, trods de omstændigheder, som nu tilfaldt ham. Han var i hvert fald ikke ligefrem manden til at brokke sig, og det stod han da glædeligt fast ved.
Her blev han siddende i karret og med blikket fæstet på hende. Han vidste hvilke kriterier der tilfaldt dem, når det skulle trækkes såvidt, som til et ægteskab, men for nu, havde det jo endnu sine lange udsigter. Klar til det, var hun bestemt ikke. At hun endelig gled ned i vandet og droppede den mugne attitude, glædede ham dog, også selvom det ikke just var til at se i hans krop og mimik. Der var virkelig intet at læse på ham, for han var trods alt heller ikke just typen der lagde skjul på, hvordan og hvorledes. "Jeg kender reglerne. Ej har jeg nogen grund til at skulle lægge en finger på dig før den store aften," fortalte han sandfærdigt. At hun så derimod ej heller ønskede at klæde sig af, kunne han nu heller ikke gøre noget ved. Det var helt og holdent hendes egen sag. Han derimod, havde bare ikke nogen grund til at skulle skjule og gemme sig. Det var det som han lidt ønskede at understrege for nu. Han lod hende sætte sig helt oppe ved siden af ham, hvor han vendte blikket langsomt mod hende. Var der nogen grund til at skulle være så.. klodset og akavet? Han forstod det bare ikke! "Efter alle disse år.. Du burde kende mig," lød det roligt fra ham.

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha prøvede at forstå Romeo. Men det var som om, at når hun lige havde regnet noget ud om ham, så kunne han agere anderledes i samme situation næste gang og det var utroligt forvirrende. Han havde enten et utroligt godt filter eller så havde han måske slet intet? Han virkede tom, meget optaget af sig selv... Men det skyldtes vel nok hans opvækst? Hun kendte ikke til det hele af den, men hun fornemmede, det havde holdt hårdt. For han var meget regelbunden og loyal til familien. Ikke at det var skidt, men det var heller ikke godt. En underlig mellemting. Selv følte hun sig mere forpligtet til sin familie end loyal, for hvis hun ikke rigtigt klarede dette, så havde hun ikke rigtig noget. Hendes mor havde travlt med andre ting og havde jo givet slip på hende, for at sende hende hertil. Og hendes far var ligeglad. Så nu var hun jo her og havde været her i flere år.
Hun så på ham, da hun var kommet op af vandet igen. Hun lagde sig ned, så hendes hoved lige passede mod kanten af karret. Vandet var nu okay alligevel, nu hvor hun var kommet ned i det. Hun kunne ikke læse ham, men omvendt, så kunne han vel heller ikke læse hende? Det virkede ikke som om, han rigtigt havde en forståelse af hende heller. Hun var ikke rigtigt klar til ægteskab, men hun vidste, at det ville ske. Og Sephiran og Tiyanna pressede jo mere og mere på for at det skulle ske, for både Romeo og hende havde jo en 'perfekt' alder. Hun gøs bare ved tanken. Hun lukkede øjnene og blev liggende i vandet, stadig med underkjolen på. Hun var jo ret blufærdig.
"Det ved jeg, at du gør," svarede hun ham blot. Hun lod armene glide ned langs hendes sider. Til hendes forskrækkelse fik hun strejfet hans hånd med sin egen under vandet og hun lod den hurtigt bare lægge sig helt ind til hendes side. Hun trak vejret dybt og så mod ham.
"Du er svær at gennemskue..."

[Romeo Direshade Acheron]

De mange følelser kunne Romeo slet ikke forstå. Der var for mange tanker, og alt for mange følelser i billedet. Ville det mon fortsætte sådan, når de blev gift? Han skulle ærlig talt ikke kunne sige det, men svært var det da uden tvivl ,så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse. Nu sad de endelig i vandet ved siden af hinanden. Faktisk var det her noget af det nærmeste, som han havde været af hende siden han havde hørt om trolovelsen, og rent faktisk havde fundet ud af, hvad det betød at have den betydning for et andet væsen. Og hvad det havde af betydning for dem som et kommende par vel og mærke.
Hovedet lod Romeo søge let på sned. Hun kunne ikke finde ud af det? "Hvad er det som gør det svært for dig?" spurgte han direkte. Det her var trods alt hvad han kendte, og hvad han regnede med han skulle føre videre, selv på trods af den hårde opvækst som han havde fået igennem hans liv, og særligt når det var på denne her måde, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Håndens strejf over hans, reagerede han ikke rigtigt på. Var det virkelig så slemt at røre ved ham? Han var jo ikke ligefrem giftig at komme i kontakt med. "Jeg er da ganske let og lige til.. Af hvad jeg får at vide," sagde han med en rolig stemme, som han endnu en gang vendte blikket mod hende. Han knyttede næverne let, inden han lagde dem mod kanten af karret i stedet for. Var det virkelig så slemt?

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha holdt sine øjne mod Romeo. Hun kunne ikke læse ham og det var noget af det, der virkelig irriterede hende faktisk. Hun var selv ret lukket, men der var jo følelser inde bag hendes forsvar, hvilket det ikke virkede til hos ham. Hun kendte jo ikke rigtigt hans families hemmeligheder, men mon ikke hun ville få det at vide, når de var blevet gift? Så hun rent faktisk kunne forstå? Hun vidste det ikke, men hun håbede da. Måske hun bare selv skulle ta' og blive voksen, men på den anden side, så nød hun bare sin frihed. Men måske ville hun slet ikke få den frarøvet, når de giftede sig? Hun vidste, at hun stod overfor nogle kommende prøver de næste par måneder, for når Tiyanna havde født og havde gået de første par uger med barnet, så kunne hun genoptage træningen med hende. Det havde ellers lige været fredeligt her op til den nært forestående fødsel. Hun blinkede let med øjnene. De havde faktisk ikke været så tætte på hinanden her før. Det var faktisk heller ikke så slemt som hun havde troet, men derfor blottede hun sig ikke bare for ham.
"Du er tom... Den ene dag gør du det på en måde og næste dag, kan du pludselig have fundet en anden metode, som nu er mere fornuftig. Når jeg tror jeg har gennemskuet dig, så overrasker du mig endnu engang," svarede hun ham helt ærligt. Hun kunne jo ligeså godt forklare ham det, eftersom hun skulle leve resten af livet med ham. Hun knyttede næverne under vandet, som han selv flyttede hænderne væk. Så farlig var han vel ikke? Hun satte sig op og drejede sig lidt mod ham.
"Måske for dine forældre, fordi de kender dig helt fra barnsben af. Jeg er kommet ind midt i det hele..." endte hun. Hun sukkede og så ned i vandet. Et skævt smil gled over hendes læber og hun så lumsk hen på ham. Hun samlede hænderne under vandet og efter at have talt til 3 i sit hoved, så endte hun med at sprøjte vand hen mod ham ved at hive hænderne hurtigt op gennem vandet og i hans retning. Hun grinte.

[Romeo Direshade Acheron]

Romeo var loyal overfor sin familie. Selv han vidste, at hans moder kunne føle, og hun følte ekstremt meget i forhold til ham og hans fader, men ja.. Sådan havde det været i al den tid, som han kunne huske, og særligt hans forældres skænderier, for dem var der jo faktisk temmelig mange af. Selvom de ikke kunne undvære hinanden, for selv derude havde de jo været temmelig mange gange efterhånden. Selv på trods af alt dette, så var det bare vane.. Alt drejede sig om vaner. Han lod hovedet søge en kende på sned. "Du fremhæver det næsten som var det en temmelig dum ting," sagde han med en rolig stemme, som han atter hævede det ene bryn.
At de kunne finde ud af det inden de skulle giftes, ville ikke gøre Romeo noget. De mange følelser var i forvejen en tanke som virkelig forvirrede ham. Tom var han, hvilket han i forvejen var klar over, for han havde aldrig nogensinde været i stand til at føle så meget som en eneste følelse. Han vidste ikke hvordan man gjorde det her. Slet ikke. "De har været med til at gøre mig til den mand jeg er blevet i dag.." fortalte han med en rolig stemme. Hovedet lod han søge let på sned. Hvorfor tage det så tungt?
Vandet som han pludselig fik i hovedet, fik ham let til at knibe øjnene sammen og hurtigt vende blikket den anden vej. Hånden hævede han, kun for at fjerne det. Hvorfor gjorde hun det? Hans blik gled mod hende endnu en gang. Han hævede den anden hånd.. Og sprøjtede vand mod hende. Okay.. Så slemt var det jo faktisk heller ikke, hvis han selv skulle sige det.

[Mérandon Direshade Acheron]

Sasha var mest loyal overfor sig selv. Og for sine pligter til sin familie. Hendes mål for livet var at blive Romeos kone, føde ham børn og gøre Acheron familien stolt. Nærmest tjene dem, for hun var jo bare en bastard unge. Der havde ikke været meget kærlighed til hende heller, så skønt hun ejede følelserne, så turde hun ikke berøre dem og derfor blev hun jo selv indelukket. Hun vidste, at Tiyanna også følte. Hun følte meget for tiden og graviditeten forstærkede kun det hele gange ti, for hun turde bestemt ikke sige den kvinde imod med det humør hun bar rundt på. Men skønt Sephiran og Tiyanna kunne skændes som om de ønskede at slå hinanden ihjel, så gjorde de det ikke og de endte altid med at være gode venner igen. Hun trak vejret roligt og trak på skuldrene. Faktisk vidste hun ikke om det var en god eller dårlig ting, eller en dum ting. Det kunne hun virkelig ikke finde ud af.
"Jeg ved ikke hvad det er... Som sagt, du er svær at gennemskue. Måske er du bare for simpel. Måske forventer jeg bare, at det er mere komplekst end det egentligt er," svarede hun dæmpet. Det var jo nok hende, der var noget galt med og ikke ham. Eller hvad? Hun vidste det ærlig talt ikke. Hun nikkede. Klart, at det havde været med til at gøre ham til den han var i dag. Hun var jo også den hun var på baggrund af alt hendes træning.
"Det ved jeg... Men du er lidt kedelig... Lidt udtryksløs," endte hun direkte til ham. Hun lagde bestemt ikke skjul på noget heller, specielt fordi han jo heller ikke blev sur. Hun sad spændt og ventede på hvordan han reagerede på, at hun sprøjtede vand på ham. At han så bare gengældende sprøjtede vand tilbage fik hende til at slappe lidt mere af. Hun smilede og sprøjtede vand tilbage igen.

[Romeo Direshade Acheron]

Sasha forvirrede uden tvivl Romeo. Han kunne ikke finde ud af, om det var en god eller en dårlig ting hun synes om ham. Han blev derfor bare siddende og med blikket vendt mod hendes skikkelse i stedet for. Hvorfor og hvordan det kunne forvirre hende så meget, var ærlig talt ikke noget, som han forstod sig særlig meget på, men det var nu bare sådan at tingene måtte forholde sig. Kaldte hun ham direkte for kedelig? "Hvorfor gøre tingene komplekse, hvis der ikke er nogen grund til det?" spurgte han denne gang med en mere direkte stemme. Han forstod det ikke. Han forstod det virkelig ikke.
At høre hende kalde ham for direkte kedelig, vidste Romeo ikke rigtigt hvordan han skulle håndtere, og særligt ikke når det var på denne her måde. Han lod hovedet næsten undrende falde på sned, som var han en hund. Han forstod det ikke rigtigt.. Overhovedet ikke. "Kedelig?" spurgte han med en ligeså tom stemme som tidligere. At hun sprøjtede vand på ham, var ikke rigtigt noget som han havde forståelsen for - som så meget andet. Han var jo intet andet end en tom skal der gik rundt, for at sige det mildt. Dog var han klar over hvilke mål han havde i livet, og hvordan han skulle opnå dem, var jo hvad han måtte finde ud af. Som hun igen sprøjtede vand på ham, måtte hans læber alligevel melde sig i et let smil i hans ene mundvig. "Hvad betyder det her..?" spurgte han med en rolig stemme. At sprøjte vand på hinanden.. Det var ikke noget, som han havde gjort med nogen, nogensinde før.