new office, same boss....

[Deleted]

Noran sad i sin stol og skrev lange noter på stykker af pergament, det eneste man kunne høre i det lille kontor han havde fået i Corinas hus, der var gået noget noget tid siden han havde flyttet ind men havde brugt det meste tid i hans kontor og læste. En gang i mellem kom tjeneste folkene med noget mad til ham og han satte til at spise når de var væk. I dag sad han og skrev på en ny måde at bruge fodtudserne til men hans øjenlåg begyndte at glide i og lige. Nej. Nej han havde ikke tid til at sove han... han... 

Han stod på en mark fyldt med blomster, flot, han var ikke særlig glad for dette sted, han afskyede blomster sådan. Han tog fat om sin fjerpen som han havde i sin hånd og svang den en gang. Det var som om der skete en revne i blomster engens luft som han gik igennem til et lille rum og "SLAM" døren blev lukket og Noran rettede sig op i forskrækkelse "Hvem, hvad, hvor, jeg er vågen" han så op og havde et stykke pergament siddende på hans kind med et forvirret blik.

[Deleted]

I et stykke tid havde det været flyttekaos, det havde været dødsengle som ikke forstod hvorfor at de skulle nogen steder, det var taler på taler hvorpå hun måtte overbevise folket om at dette var for det bedste. Corina havde efterfølgende måtte få styr på tropper, få trænet nye krigere op, unge mænd og kvinder. Det var hende vigtigt at vide hvilke familier som gerne ville tjene racen og sætte flere børn til verdenen, så de ikke blev for lille en race. Sørger for at holde tallet stille, hvis ikke også opadgående. Papir, kontrakter, alt sammen, det hele hobede sig op og hun var ved at gå til af kedsomhed. Nu måtte hun få styr på en af dem hun egentlig havde kontrakt på, men som var rodet og egentlig ikke korrekt. Noran.... Han måtte sidde ved hans plads vel, i biblioteket hvor hun havde lavet ham et kontorlignende sted. Det hele var sådan set hans i bund og grund, enhver lille bog, begge etage i dette prægtige rum. Hvis man da altså var til bøger. Hun rynkede på næse, hun var gået direkte fra sit eget kontor og over i den øvre etage af biblioteket. At banke på var ikke ligefrem noget hun gjorde, hun gik direkte ind og så en lettere forvirret halvsovende hærfører for sig. Det fik hendes fyldige læber til at forme sig i et morende smil.
"Mon ikke du skulle finde sengen? Jeg tror ikke bordet er behageligt og papirerne har godt af dit savl." Lød det kækt fra hende, hun lagde armene over kors og stod blot der og betragtede ham. Corina havde stadig sin natkjole på, hun var aldrig kommet længere og anede ikke engang hvad tid på døgnet det var. Hun sov lidt, var vågen lidt, sov lidt. Det var blevet en dum vane, men der var jo for pokker intet at lave! Mon hun skulle træne krigerne selv? Det ville give hende lidt af lave ud over dumt papirarbejde!

[Deleted]

hans søvnige blik så frem på hvor døren havde smækket og så nu Corina der "oh er det bare dig" han var meget mere afslappet omkring hende før han så ned i sine papire igen "jeg fortrækker det her, så ved jeg at der ikke er nogen der piller ved mine planer, desuden, føler jeg mig ensom i den store seng jeg har fået" han var vandt til en enkelt seng i et lille værelse, og nu havde han et kæmpe stort sove værelse for sig selv "hvad vil du så her, prøve at udnytte mig igen som da vi mødtes" man kunne sagtens høre den jokende tone selv om hans øjne var fokuseret i en bog og hans hånd der skrev på papiret "oh yeah, har du ikke nogen der kan blive min personlige tjener, jeg gider ikke huske så mange navne, jeg føler jeg burde sige tak til dem der henter mig mad men jeg har ikke nogen navne på dem, så det føltes akavet" han vendte stolen rundt og fandt en rulle fra sin tredje hylle og lagde den på bordet hvor han rullede den ud så en tegning af en slagmark foldede sig ud. Han skrev noget mere og tog så en tår af sin te.

[Deleted]

Kort rullede hun med øjnene, mænd synes kvinder var svære at gøre tilfredse, de skulle da bare vide! Hun gik over og fjernede det pergament som havde fastsat sig på hans kind, inden hun valgte at stille sig ved hans side og se over hans skulder, det droppede hun dog hurtigt og gik om bordet for at se lidt ud over alle bøgerne. Det gav hende næsten hovedpine, så mange ord!
"Vil du have en mindre seng flyttet herind i stedet? Det kan arrangeres, så har jeg et gæsteværelse mere til rådighed. Ikke at det behøves." Spurgte hun så lettere opgivende. Det var jo intet problem, hun fik jo folk til det. Desuden så kunne han vel også føle sig mere tryg ved sine små bøger og papir. Flere gange havde hun overvejet at lade ham være den som holdte styr på hendes, men hun stolede på ingen måde nok på ham til dette. Nej det måtte hun gøre selv, for nu.
"Jeg var fuld og du havde udfordringen stående i panden. Stop så med at plage mig med det." Grinte hun og puffede let til bogen han sad med. Hun lænede sig ind over bordet og så roligt mod ham, var han overhovedet vågen nok til det hun egentlig ville?
"Jeg vil have styr på vores kontrakt, helt og holdent. Jeg har behov for at vide hvem der er loyale og hvem der bare laller rundt." Hendes stemme bar alvor, hun havde sådan en som Jerry, der på ingen måde var til at regne med, men hun havde da gjort sit forsøg. Nu manglede hun at vide hvor resten stod, sådan helt præcis. At han snakkede om en permanent slave til ham selv, fik hende til at rynke på næsen, ikke tale om, slaver var slaver.
"Kald dem slave, det er hvad de er, og de er intet mere værd, end ikke et navn. Kun en her er det, og hun sover lige ved mit kammer af selv samme grund. Nu ikke tro der falder dig mere luksus end hvad en hærfører normalt får, bare fordi jeg har forkælet dig lidt. Lad det ikke stige dig til hovedet." Lød det afklaret fra hende, hun gjorde tegn til biblioteket var hendes forkælelse til ham, hvilket det jo også var, det var lavet alene til ham.

[Deleted]

han så på hende med et forvirret blik "hvad mener du, jeg sagde jo jeg var dig og kun dig loyal, mest af alt for at kunne smadre nogle kranier men ikke desto mindre så var det et bindende løfte, du har min loyalitet ellers ville jeg ikke sidde at arbejde med de her papire til din hær ville jeg" han gav hende et forsikrende smil før han rejste sig op og så på hende med et bedrevidende smil "behandler man slaver som slaver gør de oprør en dag, behandler man dem som tjenere bliver de længere og giver bedre mad" han pegede på sin te med et smil "og husk hvem der servere din aften te" han vidste godt det var dumt at give hende et fordrag i dette men han kunne ikke dy sig "men du ville ikke bare komme her for at høre om jeg stadig var loyal gjorde du, du må da kede dig uendeligt, meget papir arbejde, nye soldater og taler og så videre" han så roligt af hende og gik hen til pejsen og smed noget mere brænde på " så hvad vil du ellers, andet end at knuse mine drømme om at få en sød pige til at hente mig min mad når jeg beder hende om det" han så på hende med et halv seriøst blik, han var langt fra utaknemmelig for hendes gave i form af et bibleotek.

[Deleted]

"Jeg skal bruge en fast detaljeret kontrakt. Jeg får styr på mine ting sådan lidt efter lidt, du var den næste på listen." Sagde hun blot med et svagt smil på læben. At han prøvede at belærer hende om slaver fik hende til at rulle med øjnene, det gjorde hun efterhånden tit, men var folk da virkelig ikke bedrevidne end dette?
"Slaver som bliver straffet hårdt for ikke at gøre tingene korrekt, er gode trofaste slaver. Desuden behøver jeg ikke bekymre mig så meget derom, de stikker hinanden al for tit, de har efterhånden lært det." Lød det bare fra hende, en ondt smil gled over de fyldige læber, hun havde haft en del af dem med oppe i hendes lille legetårn. Det havde lært dem en del og hendes manipulation gjorde ikke tingene værre, det hjalp godt på det. Hun grinte lidt af hans ord, det var sådan set den eneste grund, men nuvel, hun kunne da sagtens få sin sjov hvis hun ønskede det. Desuden, måtte han faktisk gerne undersøge nogle ting for hende. Men det kunne de snakke om når han var mere udhvilet.
"Jeg tror næppe du har noget som ville kunne underholde mig, du ved jeg hader bøger og papir, det lader jeg dig om at hygge dig med min lille bogorm. Nej, det var faktisk ganske enkelt det. Såååå, hvis du vil underskrive på mit kontor? Når det passer dig naturligvis." Lød det roligt fra hende, som hun sendte ham et drillende smil. Ballade var sjovt, men at lave ballade med sin hærfører var nok ikke den bedste ide, med mindre..... De skulle vel teste nogle af de ting han sådan gik og pønsede på kunne være nyttige?

[Deleted]

han så skeptisk på hende før han vendte sig om og fandt en lille mappe med papirer og rodede gennem den "du sagde kontrakt, her i tre eksemplarer der forklare hvor loyal jeg er til dig og hvordan du skaffer mig husly" han så på hende uden at blinke, hun stolede ikke på ham... Forståeligt men stadig sårende for ham. Han gik hen til hende og gav hende dem med et smil der var lidt falskt "jeg går ud fra du tror på mig nu, eller skal jeg hoppe gennem en ring af ild først" han vidste godt han selv kunne være en mundfuld men han gjorde sit arbejde for en person af gangen, var det svært at forstå "og hvad mener du med mere end en hærfører får, jeg har set hærfører med hele palæer til sig selv" han smilede til hende "men du kan jo lide at have dine folk tæt på så du ikke skal rejse i nat kjole" han var gnaven efter at være vækket så han gik om bag sit bord igen og tog sin fjerpen "men hvad ved jeg jeg er jo bare hærfører" han lagde tryk på ordet i en håndelig tone og mumlede noget uforståeligt mens han skrev videre på sine papirer.

[Deleted]

Med et roligt greb om papirerne læste hun dem hurtigt igennem, hun nikkede godkendende, og så så op mod ham.
"Jamen det spare mig jo for en masse arbejde." Lød det godt tilfreds fra hende, hendes blik gled roligt op mod ham igen. Det ville dog vise sig at han hurtigt valgte at presse den for langt over hvad hun var forstående for, hun mærkede grebet om papirerne stramme sig en anelse for meget, så hun lagde dem fra sig inden hun endte med at krølle dem sammen. Hun havde et fyrigt temperament, hvilket ville lade sig vise nu. De ellers så lyse øjne fik et bestemt mørke over sig, hun knugede sine hænder lidt, ventede på han var færdig med at tale og blev skubbet ud over kanten ved hans håndlige tonefald. Hendes blik ville dræbe hvis det havde kunne, hun rev bordet væk fra ham, væltede det med alt på og gik faretruende helt tæt på, som hun så vredt på ham og valgte at gribe fat om hans tøj, fast og hårdt.
"Sådan, taler du aldrig, til mig igen. Kend din plads Noran, ellers skal jeg nok vise dig pænt til en ny en. Jeg giver dig meget her, alle de materialer du kunne ønske dig til dine krigsideer, folk til at udfører det. Jeg håber så sandelig du har tænkt dig at vise mig taknemlighed, ellers får vi et virkelig stort problem. Er det forstået?!" Hendes stemme var hård, krævende, udviste den magt hun egentlig havde. For nu var det ikke andet end et greb, men hun ville ikke tøve med at vise sin vrede i vold, andet ville jo være underligt, for hun var kendt for det.

[Deleted]

han registerede ikke at hun havde fjernet bordet før hun han havde sine hænder på hans tøj... hans tøj.. det tøj han havde fået foræret af sin mor og senere lagt ud så han hele tiden kunne have det med sig "du. rør. ikke. KÅBEN" uden at tænke sig om greb han om hendes hånd og vred den væk fra ham og bevægede sig hurtigt om bag hende stadig holdende hendes hånd der sad i en meget ubehagelig stilling hvor han tog en brev åbner og holdt den for hendes strube. først der lagde han mærke til hvad han havde gjort og han gav slip på alt, kniven landede mellem hans ben med klingen siddende dybt i trægulvet og hendes arm blev gevet tilbage til hende "jeg... jeg ska... ...ve noget luft." han vendte sig rundt og gik hurtigt ud af døren og søgte hurtigt efter den tætteste altan, det var som om han ikke kunne trække vejret, han havde prøvet det her en gang før, da han var lille. Han smækkede dørene op og satte sig på knæ og trak vejeret panisk før han kom i tanke om noget der kom fra hans gamle vens læber "koncentrer dig, Noran, slap af og koncentrer dig om dit åndedræt" han satte sig roligt på knæene og lukkede øjnene og prøvede at få sit åndedræt under kontrol igen, han så blomster marken igen men denne gang var han inde i et lille rum og så ud på den før han igen åbnede øjnene og så hen over den gård der nu var stoppet med alt aktivitet, det var de soldater han var ved at træne personligt "fo... fortsæt med træningen mænd" han skulle lige finde sin stemme igen. før han rejste sig igen roligt op.

[Deleted]

Det kom bag på hende at han reagerede sådan, men hun havde set folk gøre det før, når noget de holdte af blev forulempet. Hun var ikke lige klar på at han ville gribe om hende på den måde, dog gled et ondt smil hen over hendes læber, han ville fortryde dette så grusomt! Brevåbneren som var ved hendes strube fik kun vreden til at boble yderligere, der var ingen vej tilbage for ham nu, ingen! Hun var ikke kendt for at være tålerent og dette var ikke acceptabelt, på nogen måde. Da han så igen slap hende, uden hun så meget som havde vist tegn på frygt, stod hun bare og så til han selv var overrasket over sin handling, mon det ville gå op for ham snart hvad han rent faktisk havde gjort og ved hvem han havde gjort det ved? Et lille snitsår og han var så godt som en død mand. Hun fulgte efter ham, med hårde bestemte skridt, hun stoppede i døråbningen og tog sig selv i at ønske ham død, mere end noget andet lige nu. Vreden havde overtaget, hun tog en dyb indåndingen og pressede de lange negle ind i sine håndflader, det gjorde ondt, dejligt ondt og fik hende til at slappe af. Blodet begyndte at dryppe ned mod stengulvet som altanen havde, hun mærkede dog stadig sin vrede boble, men hun ville da i det mindste ikke slå ham så meget ihjel lige nu, som før.
"Du har bare at gøre det her godt igen Noran, forstår du det?! Jeg er så tæt på at flå struben ud på dig! Men du er for vigtig til at skulle dø, ellers havde jeg flået dig fra hinanden lige nu! Du bliver straffet for det her, det går ikke ustraffet hen, det tillader jeg ikke. Hvordan, det kan du måske hjælpe mig med. Hvad ville en passende straf være for en hærfører som har haft en brevåbner for struben på en leder, en fyrstinde og som er din overordnet?!" Corina var tit kors for hovedet, men lige nu, var dette ikke tilfældet, nej på ingen måde. Vreden emmede ud af hende, mørket i hendes øjne var tydeligt, blodet dryppede stadig som neglende hvilede i købet på hendes håndflader.

[Deleted]

hans sind var endnu fredsfyldt men noget skrabede på ydersiden af freden en stemme, en han havde hørt mange gange før men hans hoved kunne ikke rumme det lige nu han rejste sig bare op "moder, jeg kommer nu" han huskede hvor han havde set den blomster eng før, det var tæt ved hans gamle hjem, hans mor havde vist det til ham, der hvor hun var begravet "jeg kommer" han rejste sig op og gik ubevidst mod kanten af altanen og gik op på det. Han gik i trance, det var sket før, men denne gang stod han på anden etage af et palæ og med det samme... han fløj, eller rettere faldt han mod jorden og vågnede kun lige så han kunne af bløde faldet med et hurtigt skud af energi. Han prøvede at rejse sig men han fik et skud af smerte gennem hans højre arm, den var brækket, han kunne se det på den måde at der stak en lille hvid stump ud af knogle fra hans albue "huh, vent var jeg ikke, nej jeg var i gang med... orh FUCK ikke igen" han satte sig halvt op på knæ og trak vejret meget roligt da han så Corina "hvad laver du der oppe min frue, vent hvad laver jeg her nede, var jeg ikke i mit kontor lige før" adrenalinen pumpede i hans blod og han så ned på sin arm igen "når ja EN ELLER ANDEN SKAF LIGE EN LÆGE" han så lidt træt ud igen og det var som om han havde flere grå hår.

[Deleted]

Han hørte ikke et eneste ord, var han overhovedet vågen? Hun så på ham, han var jo fuldstændig ude af den, kunne hun have den mand som sin hærfører? Lige nu virkede han fuldkommen utilregnelig. Nej dette her gik virkelig ikke! Hun så dog bare roligt, hun havde ikke tænkt sig at stoppe faldet, hun gik blot roligt hen og så til hvad der skete. Krigere stoppede op og gloede noget overrasket på hele udfaldet, men forsatte hurtigt da de så hvordan Corina rent faktisk måtte se ud i hovedet, vreden stod stadig tydelig.
"Bring ham op i tårnet. NU!" Råbte hun hårdt og vredt, hun vendte rundt på sine hæle. Dette her var ikke acceptabelt uanset hvad det måtte indebære og han måtte få sin straf som alle andre. Faktisk skyldte han hende at fortælle hvad pokker der skete! Mens vagter fik ham ført op til tårnet som var lavet af sten, ligesom resten af bygningen, vendte hun tilbage for at tage kontrakten med sig til sit eget kontor. Oppe i tårnet ville han blive lænket fast til væggen i en celle, lænkerne var smedet specielt til at holde på alt magisk og unaturligt stærkt. Armen blev ikke tilset, ikke endnu.
Hun fik styr på kontrakten, lagt den det korrekte sted og vendte til sit kammer hvor hun skiftede til sine læderbukser og sin lædertop som kun dækkede hendes barm. Det lange ravnsorte hår blev sat op i en høj hestehale, for derefter at blive flettet. Roligt gik hun nu mod selve tårnet, for at tage dette her op igen, hendes hænder blødte stadig en smule, da neglene havde boret sig langt ind. Hun trådte ind og blikket fandt hurtigt Noran, hun så mod ham med et hårdt blik.
"Høre du efter nu? Eller er du stadig lettere kuk kuk gamle mand?" Lød det vredt fra hende, hun var på ingen måde i et forstående humør, vreden var stadig tydelig og hun havde ikke behov for at føle med ham. Nej, hun ville bare vide hvad der foregik! Og så skulle han naturligvis straffes!

[Deleted]

han så på hende med et skævt hoved tilt "jeeegg.... jeg husker intet, du kom ind i mit kontor vi snakkede om en kontrakt og så, bum intet" han så på hende med et blik "det er sket før, jeg husker underlige ting, men hvad min krop gør har jeg ingen anelse om" han så på sin arm "oh, OOOOHHH, har du smidt mig ud af et vindue eller noget Corina" han begyndte at få et tåget blik, han havde mistet en del blod af at have et åbent benbrud "heh haha hehehe" han begyndte småt at grine "jeg tror jeg har mistet lidt for meget blod" han var omtåget nu og hans ord var slørrede "hvis dette her så ikke bliver set til kan det blive inficeret, jeg kunne blive nød til at miste armen og ja jeg kunne dø af blodmmmaaaa" han faldt lidt hen og vågnede op ved et jag af smerte i hans arm da han prøvede at læne sig op af den. han kunne ikke fokusere mere, så det var sådan det var at dø, var det ikke, han var ikke bange eller noget. Han vågnede igen lidt mere bræt "Corina, det kan godt være du har fået en ny stilling og nyt legetøj men jeg ser dig stadig bare som den fulde engel der hyrede mig til at lave planer for hende, ikke mere" han smilede og blod piblede fra hans armbrud.

[Deleted]

Han var ude hvor han ikke kunne bunde, og noget så svag, et brud burde på ingen måde kunne få en til at forbløde på den måde, om ikke andet skulle der virkelig gå mange timer før han ville være så meget som tæt på. Corina havde virkelig lyst til at lade ham ende død, for han havde holdt det skjult for hende, at han rent faktisk kunne være til fare for hende. Det havde nær kostet hende livet og dette var ikke acceptabelt. Hun knipsede kort, og et par healere trådte ind, de begyndte at rode med hans arm, skubbe knoglen på plads, og binde sammen så de ville vokse sammen korrekt igen, derefter bundet ind for at stoppe blødningen. Da de igen var gået, stod hun blot op af en væg og studerede ham, tavst og med et stålblik der stadig ville dræbe hvis det kunne. Hans sidste ord havde virkelig været dumme, han ville sidde her og rådne i et godt stykke tid før hun besluttede hans skæbne. Måske hun skulle tage den op med kongen, hvordan han mon ville reagere ved denne behandling af hans fyrstinde. Efter lidt tid, valgte hun at gå hen til ham og stikke ham en syngende lussing.
"Hvis du har dit liv kært, vil jeg foreslå du finder en løsning på dit problem, som du valgte at holde skjult for mig! Og så håber jeg virkelig for dig, at du har gode ideer til at gøre alt dette godt igen, specielt dine ord! For jeg burde være en fyrstinde, en leder og din overordnede i dine øjne, ikke den fulde bodyguard du mødte den gang..... Jeg ved for resten præcis hvad jeg vil gøre som straf for disse ord." Hendes stemme var lav, næsten hviskende, bar noget sensuelt, samt ondt i sig. Hendes blik var lettere vanvittigt, hun gik hen til et stort redskabsbord hvor hun rodet i skufferne. Her fandt hun fiskesnøre og en nål, hun fik gjort den klar, som hun gik hen mod ham med et lettere sadistisk smil.
"Du skal ikke have lov at ytre dig det næste stykke tid." Hviskede hun, næsten helt kælent, inden et par dødsengle kom for at holde ham fast i hoved og krop, hvorefter Corina ville sy hans læber sammen.

[Deleted]

han hang slapt ned efter hans arm var fikset og da han hørte hende tale så han op med et smil på læben "oh ungdommen, hvor alt kan gå dig til hovedet" han så på hende tage fiske snører med et ondt blik "du våger det ikke, gør det og du mister mig igen" hans øjne rullede tilbage i hans hoved som dødsenglene rørte ham, dog var der noget nyt, gennem det tynde stof kunne man se hans tatoveringer pulsere kraftigere, han ville ikke lade det her ske. En trykbløge startede det hele, sendte dødsenglene flyvende tilbage og Norans nakke lavede nogle knække lyde mens hans stemme lod både hæs og forstærket "SE HVAD JEG ER DØDSENGEL, JEG VALGTE AT FØLGE DIG MEN DU BEHANDLER MIG SOM SKIDT" hans hænder åbnede sig og energien i dem fik ikke kun hans kæder til at springe men også hans arme med dem, han havde ikke brug for dem nu. Han så på englen som var hun en flue "jeg er ked af det" det var som om tre stemmer nu snakkede på samme tid som at tre kugler af energi formede sig ved hans sider de springte hul i døren og han gik roligt ud "hvis du vil blive ved med at lede, så hold dig fra mig fra nu af" energien brændte så hårdt at han kunne lukke sine sår igen men energien pulserede stadig til de steder på hans arm der ikke var til stæde mere og lavede nogle nærmest spøgelses lignene arme. To vagter stillede sig  foran ham men han løftede en hånd og to spyd af ren energi fløj gennem luften og spidede dem.