What should we do..?

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

En mand som Jared var næppe let at tilfredsstille som en kvinde, og slet ikke med tanke på at hans tidligere kvinde havde givet ham alt hvad en mand kunne ønske sig. Cecilaya kunne ej bidrage med det samme, men det var han forhåbentligt klar over eftersom han gav udtryk for at ønske hende ved sig. Det susede uden for, teltets vægge blafrede i den hårde vind, hvilket gjorde det nærmest hyggeligt at ligge her sammen med ham. en mild latter forlod hendes strube ved hans ord. Hun rystede let på hovedet. "Jeg er den type kvinde der ikke bryder sig om at andre lægger hånd på min ejendom, i det henseende forbeholder jeg mig at se dig som en genstande som jeg kan eje," fastholdt hun en kende drillende.
Måske hun burde have reageret mere på hans ord, men et sted havde hun jo gjort op med sig selv hvad hun ville. Chancen lå foran dem nu, den var værd at gribe.
Cecilaya bukkede hovedet og mødte ham i det kys som han skænkede hende. Hendes hånd lagde sig mod hans kind, begge deres ansigter var henlagt i skjul bag hendes orange lokker. Det var nok det eneste private de kunne få på et sted som dette, men i det mindste kunne de være sammen.
"Jeg går stærkt ud fra at vi kan nå frem til enighed, om at du for fremtiden vil indfinde dig i mit telt," hviskede hun konstaterende mod hans læber, inden hun igen kyssede ham. Lige det ville hun nok aldrig få nok af!

[Jared Imaricha]

Cecilaya ville ikke være i stand til at skænke Jared hvad Elanya havde gjort. Dette var han alt sammen klar over, selvom det nu ikke var noget som gjorde nogen forskel for ham. Han vidste hvad han ville have, og dette var ikke noget undtag. Hans blik hvilede på hendes smukke skikkelse. Børn var han ikke interesseret i. Han havde to, som han også skulle finde ud af, at være der for. Athena nærmest. Som særligt havde haft brug for nogen, som forstod sig på hende.
Igen måtte Jared føle en vis form for tilfredsstillelse. Han kunne godt lide, at hun gjorde så tydeligt, at det var ham, som hun gerne ville have, og at hun ønskede ham så brændende. "Der er Jared nok til alle, kæreste.. Med mindre, at du virkelig ikke ønsker at dele ham," pointerede han med et stille smil på læben. Selv kunne han jo ikke ligefrem lade være. Han lagde hånden let mod hendes kind, som han strøg ganske let. Hun var hans. Det var sådan at han ønskede at det skulle være.
Kysset holdt han for et langt øjeblik, inden han igen brød det. At mærke hende sådan, føles fantastisk. Igen, var det slet ikke Elanya han havde i hovedet. Det var udelukkende hende. Det eneste, som rent faktisk havde nogen former for betydning for hans vedkommende. "Hvorfor det, når du i forvejen, er så god til at komme til mit telt," pointerede han med et stille smil på læben. Hånden strøg han let over hendes kind og videre over hendes hår, uden at smilet falmede det mindste fra hans læber.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Børn var uaktuelt... lige nu i hvert fald. så lang tid hun ikke havde et trygt og godt sted at opdrage det, så skulle hun ingen have. Heldigvis så havde Jared jo allerede to som han kunne tage sig af, og så måtte de begge være håbefulde for at de ville være nok for ham. Hun rynkede på panden og sendte ham et lidt strengt blik, dog præget af et tydeligt smil hvilende på de rosa læber. "Næh nej, jeg er en yderst krævende kvinde, det kommer til at kræve hele Jared at tilfredsstille mig. Der bliver slet ikke nok til andre," svarede hun lidt bestemt.
Ikke tale om at hun ville dele ham med nogen, heldigvis havde hun en idé om at han ville forblive hende tro, så kræsen som han var med hvem han gav sig hen til. Til nu havde der jo kun været hende af hvad hun viste af.
Hendes øjne gled i for en kort stund. Selv da han trak sig fra kysset, lod hun sine læber hvile lige umiddelbart ud for hans.
"Mit er større... og min seng er bedre," argumenterede hun lidt lokkende. Ja hun havde nok været lidt for god til at komme til hans telt, selvom hun slet ikke havde burdet. "Men selvfølgelig er det lidt sjovt og farligt at snige mig ind i ind i dit telt," tilføjede hun lidt uskyldigt. Ja hun var trods alt meget energisk og nysgerrig, den barnlige sjæl der aldrig var blevet ældre som hendes krop ellers var blevet med årene.

[Jared Imaricha]

Børn var slet ikke noget som Jared tænkte på lige nu, og det havde han det egentlig ganske fint med. Han havde to, og han var ved at være en aldrende mand. Selv han måtte jo sande, at det faktum at denne verden, og disse omstændigheder, bare ikke var til at opdrage et barn. Det var slet ikke det som han var ude på, og slet ikke det, som han var det mindste interesseret i. Måske at det kom en dag. Men det var bestemt ikke hans første prioritet lige nu.
"En ting kan man dog sige.. Du nedstammer uden tvivl fra din familie, min kære. Du lyder næsten som din mor," kommenterede han. Hvad hun dog ikke kunne kræve og forvente af andre. Ikke at han havde noget imod det. Selv på trods af hans race, var han en meget tro mand. Han følte hellere den intense smerte, end at være så tæt på kvinder, som han end ikke ville kende ved navn. Nej, det var derfor han i udgangspunktet, havde søgt ud i skoven. Det var jo mere for at ende det hele. Nu var det hele glemt. Igen havde hun vist, at hun kun var det bedste som var sket ham, siden han var kommet retur til dette liv. "Meget muligt.. Men whiskyen står her," kommenterede han med et stille smil på læben. Her var det måske en hård seng og det hele, men hvad pokker.. Han kunne leve med det. "Du har nu altid været fascineret af det forbudte, Cecilaya.. Helt fra dengang du var helt lille," endte han med en hvisken mod hendes øre. Igen lagde han sig roligt tilbage i sengen igen. Han følte sig mere vågen nu, end da han var gået i seng.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Her var de bare de to. Oprørene var deres familie, de børn der var her, elskede Cecilaya næsten som havde det været hendes egne. Jared skulle nok vise sig at blive en stor hjælp for dem allesammen, han var en talentfuld mand, veltrænet fysisk såvel som mentalt.
"Det må du ikke sige. Hun er ganske vidst en kvinde med stolthed, velset som værende leder og kvinde, men når det er sagt, så ønsker jeg ikke at ligne hende," sagde hun og lod en finger stryge hen over hans bryst med et lidt fast blik. Hun var som snydt ud af næsen på hendes mor i mange henseender, men lige det måtte han aldrig sammenligne.
Hans smerte havde ledt dem sammen, aldrig ville hun lade ham drukne i sin lyst på den måde og miste sit liv på sådan vis. Det havde været ment som en simpel hjælp, men nu var det blevet til så meget mere end bare en hjælp.
"Den kan ret hurtigt flyttes med. Jeg har plads til et større lager," arguemnterede hun atter med et svagt glimt i øjet. Så var det trods alt heller ikke værre. Hendes seng ligeså var hård, men den var større, så de begge kunne ligge der, uden at hun skulle ligge oven på.. ikke at hun havde noget imod det.
"Der findes ikke noget mere spændende end det forbudte... du er forbudt," påpegede hun med et lidt for sødt smil.
Hendes hoved søgte lidt på sned. Ak ja, det ville hun nok altid havde en svaghed for, men hvorfor ændre på noget der kunne få en til at føle sig så levende, som Jared nu engang formåede?

[Jared Imaricha]

Jared følte sig skræmmende vel her, i forhold til, hvad han nok ellers ville have gjort det i Dvasias. I Appolyon, ville der være ekstremt mange krav og forventninger til ham. Her var der ganske vidst det samme, det føles bare anderledes. Måske fordi at han kunne trække sig, sammen med hende, hvilket han i forvejen, faktisk anså som en lettelse. Uden tvivl var Cecilaya datter af sin moder. Ikke en sammenligning. Det var skam blot en konstatering. "I mange henseender, kan du være stolt af, at komme fra de forældre, som du har, Cecilaya. Ej er det min mening at sammenligne Jer.. Du besidder nemlig andre kvalifikationer, som de netop ikke har," fortalte han med en rolig stemme. Af hvad han havde set, var hjertet væk. Der var ikke den kernefamilie som der engang havde været. Men det var de kvalifikationer, som Jared havde set, og det som han tydeligt måtte reagere på.
De kunne argumentere frem og tilbage, og selv helt ned i de helt små ting. Sagen var dog, at end ikke Jared ville have noget imod, at tilbringe og dele denne særlige tid sammen med hende. Hvorfor skulle han da have noget imod det? "Mine smøger er her," fortsatte han med et kækt glimt i øjet, da han nu heller ikke kunne lade være, og særligt ikke når han sad her med hende på denne her måde. Han var forbudt for hende, som omvendt, og det var det som selv han reagerede så tydeligt på. "Ligesom jeg kan lide det.. Forbudt og spændende. Noget som slet ikke burde foregå," endte han med en ganske sandfærdig mine. Hånden strøg fra hendes hår og videre over ryggen. Hans.. hun var hans, og dette var hans eneret.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

De kunne være sammen på en anden måde her. Der var mange pligter at se til, et stort ansvar medfulgte, men de var sammen om mere eller mindre alt. Selv den dag hendes forældre havde indtaget landet, var de vandret sammen gennem byen, havde det ikke været for hinanden, så var de formentlig også begge omkommet der.
Hun rystede let på hovedet. "Jeg ser ikke den stolthed i disse tider. De er forandret.. begge to. Men fortæl mig gerne om de kvalifikationer," opfordrede hun lidt smørret. Hvem ville ikke gerne høre rosende ord fra hans læber? Særligt taget i betragtning af at han havde haft hende under sine vinger, allerede fra en ret tidlig alder.
Deres diskussion var i bund og grund meningsløs. Hvor end han var, ville hun være, hvad enten det var her eller på den anden side af lysningen i hendes telt. Diskussionen var bare sjov. Smilet bredte sig. "Som den dejlige pige jeg, ville jeg tilbyde dig at flytte dem med for bare et kys," lovede hun og blinkede til ham. Så krævende var hun trods alt heller ikke.
En varme bredte sig med hans kærtegn langs hendes rygsøjle. Hun lukkede øjnene for et kort øjeblik og sukkede. "Præcis... det gør smagen af det så meget bedre," hviskede hun og tog hans ansigt mellem sine hænder, så hun igen kunne plante et dybt kys på hans læber. Mange ville anse hende for værende en varm kvinde, men sandheden var at hun nok altid havde haft lidt en hang til det forbudte.

[Jared Imaricha]

Selv på trods af at Jared til tider, havde haft så desperat en lyst til at flå hovedet af hende, så var det ikke noget, som han nogensinde havde gjort. Hun kunne dog sagtens give ham det stik modsatte, og for ham, var det også det, som havde den største betydning. De kunne være der for hinanden. Om de ikke havde været der sammen, var de nok omkommet i New Dale begge to. Som hun direkte måtte opfordre ham til at fortælle hvad det var for nogen kvalifikationer, som han så ved hende, måtte han kort trække på smilebåndet.
"Jeg ser en stærk kvinde, som ikke er bange for at spørge.. Som desperat forsøger at tilpasse sig, og som ønsker at leve sit eget liv, og ej sine forældres. En ung kvinde med en mørk fortid, som alligevel formår at smile.. Evnen til at tilgive," sagde han blot. Det var noget af det første der poppede op i hans hoved, men det var trods alt også de ting, som han deriblandt måtte se ved hende, og det var alt sammen noget, som faldt i ekstrem god smag ved ham.
Diskussionen var meningsløs. Der var intet andet i det, end ren og skær underholdning. Kun for et kys? Han vendte blikket direkte mod hende, hvorefter han glædeligt tog imod hendes kys. Han gengældte det uden at tøve. "Du er mig godt nok blevet en hård forretningskvinde," pointerede han med en tydeligt morende stemme. Hånden gled let over hendes bagparti, og med et glimt i øjet. "Men konsekvenserne mere voldsomme," fortsatte han. Han vidste at hendes forældre ikke ville bifalde dette. Dog kunne han ikke være andet end komplet ligeglad.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Som barn havde de fleste nok haft lyst til at flå hovedet af Cecilaya, hun huskede i hvert fald deres mange opgivende blikke når hun befandt sig på steder hun ikke burde have været, og spurgte til ting som et barn slet ikke skulle have kendskab til. Modenheden blomstrede jo heldigvis, og dermed var hun blevet en fornuftig kvinde, dog stadig pokkers nysgerrig og pokkers energisk. Der var ikke den ting som hun ikke vidste om diverse folk.
Hans ord fik hende til at rødme. De kvaliteter han så, var nogle som hun personligt aldrig havde tænkt over at besidde.. ud over evnen til at tilgive, den havde hun som den eneste i familien.
"Du har sandelig gjort dig mange opdagelser på frygtelig kort tid, Jared. Jeg er glad for at det er sådan du ser mig selvom.. du bestemt ikke er tilgivet hvis du tror det. Niks du, det kommer til at kræve mange kærtegn endnu," advarede hun med et svagt grin. Det var alt sammen ment i sjov og undrholdning, han havde glemt hende i sit eget, det var hvad det var, så lang tid han ikke forlod hende igen.
Hovedet lænede hun mod sin skulder og smilede lidt stolt. "Ja det går ej længere at bestikke mig med chokolade," medgav hun og strøg et par fingre hen over hans bryst i samme øjeblik som hans hånd gled ned over hendes bagparti. "Mr. Imaricha!" udbrød hun med falsk fornærmelse der hurtigt blev brudt af et lille grin. "Det er sandelig heldigt, for dig at jeg nyder at lege med ilden," hviskede hun og skød bagdelen lidt op mod hans hånd.
Hvis nogen skulle røre hende på den måde, så var det uden tvivl ham!

[Jared Imaricha]

Jared havde været tæt på at flå hovedet af Cecilaya mere end en gang, men selv de kvaliteter, som han så ved hende nu, hadve han også set dengang. Den unge pige, som kun havde forsøgt at være der for sin familie. Særligt hvordan hun havde passet på sin bror, efter de tragiske hændelser, som havde ramt dem begge.. Hvordan de havde taget det hele. Og nu var hun her.. Han var virkelig imponeret.
"Det er ikke bare opdagelser gjort på kort tid, men siden du ikke var særlig gammel. Jeg kan jo kun se nu, hvad det er endt med at gøre dig til," sagde han med en rolig stemme. Denne gang havde han dog ikke tænkt sig, at søge nogen steder hen, da han agtede at blive lige her hvor han var lige nu. Mere krævende end dengang, var hun nok også blevet nu, men det var end ikke noget, som gjorde ham det mindste.
Et kort grin forlod hans læber. "Jeg er nu temmelig sikker på, at jeg kan finde mange andre ting, som jeg kan lokke dig med, Cecilaya.. heldigvis, er du ikke den lille pige, som du engang har været," sagde han med en rolig stemme. Uskyldigt, som han nu lod hånden stryge over hendes fine ende. Han sendte hende et næsten så uskyldigt smil. Hånden gled mere hen mellem ballerne, som han strøg let henover. Velvidende om, at det ville kilde. Han førte ansigtet tættere ved hendes. "Hvad med at vi laver denne aftale.. Vi bliver liggende her for i aften.. Og i morgen, flytter jeg over i dit telt," hviskede han roligt mod hendes øre, hvor han lod læberne bevæge sig over hendes slanke hals i blide kys.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Familien havde altid været værdiet højt for hende, derfor var det også grav alvorligt, når hun holdt på ikke at være en del af familien med det samme, og desperat opsøge sin familie. Den var her nu, og hun klarede sig godt. Jared gav hende stolthed, lod hende vide at hun godt kunne prale med de ting hun nu havde opnået med tiden. Med et lille smil på læben lod hun sin næsetip glide hen over hans, inden hun igen trak sig lidt. "Ja.. jeg er blevet ret sej, hvis jeg nu selv skal sige det," medgav hun lidt kækt og blinkede drillende. Der skulle meget til at slå hendes selvtillid ned i disse tider, særligt når han lå der og bekræftede hende som værende en god kvinde, og en kontrolleret leder.
"Nej heldigvis er selv jeg blevet ældre, og sværere at lokke. Chokolade virker kun hvis jeg får lov til at kysse det af dine læber," afslørende hun lidt morende. Nej hun anede ikke meget om intimitet, men hun havde frygtelig meget i munden og talte ofte før hun tænkte, sådan som det nu engang altid havde været med hende. For at understrege sin pointe kyssede hun hans læber, men frøs i handlingen da hans fingre fandt forbudte punkter på hendes krop. "Uh!" udbrød hun og trak sig lidt overrasket. Det kildede, og sendte samtidig en intens impuls igennem hende. En lille latter brød hendes læber. "Det er en aftale," bekræftede hun lidt hæst, og strakte halsen så han kunne komme til med sine varme læber. Det blandet med den kildende fornemmelse omkring hendes bagparti, skabte en meget underlig følelse, som hun ikke helt vidste om hun skulle grine over eller sukke nydende af.

[Jared Imaricha]

Familie havde de begge altid sat højt. Selv var der ikke det som han ikke ville gøre for sine egne børn. Men hvordan han lige skulle gribe sagen an, var faktisk det, som han var usikker på. Særligt efter han var kommet igen, efter et liv i døden. Han smilede let for sig selv. Hun kunne jo kun være stolt af den kvinde, som hun var endt med at blive til, og dette stod han fuldkommen fast på. Næsen gned han ganske blidt over hendes. "Det er du. Det kan jeg ikke benægte," sagde han med en rolig stemme. Sej var hun. Særligt når man tænkte på alle de odds, som hun havde kæmpet imod, for det var ikke små eller få. Tvært imod.
Armene hvilede trygt omkring hende. Selvom han nok ikke kunne lokke hende med chokolade og andet, som han havde været i stand til at gøre, dengang hun havde været mindre, så kunne han sagtens overkomme dette. Hånden hvilede ved hendes bagparti. "Det er jo lige før, at det vidst skal prøves," pointerede han med et stille smil på læben. Hvis det var det som skulle til for et kys, så skulle han da ikke brokke sig, det var helt sikkert.
Let uskyldigt, lod han hånden bevæge sig til det, som rigtig mange måtte anse som direkte forbudt. Han kunne lide det. Han kunne lide, at være den som præsenterede den slags for hende. Ned mellem ballerne, hvor han også kom i berøring af det helligste ved hende. Han kunne jo heller ikke lade være. Samtidig bevægede han læberne over hendes hals i en række af blide kys. "Perfekt," hviskede han tydeligt tilfreds. Han glædede sig til at få noget mere ordentligt at ligge i! Og at have hende liggende ved siden af sig.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Der blev altid efterladt så mange løse ender når man forlod noget, hvad enten det drejede sig om døden, eller halvt om halvt, frivilligt som hun selv havde gjort, da hun havde efterladt Appolyon. "Det var det helt rigtige svar," konkluderede hun og kyssede blødt hans læber. Den mand kunne virkelig gøre noget ved hende, endda hviske frygten for de gerninger hun altid havde hadet, bort når blot det kom fra hans fingre.
"Gerne for min skyld. Jeg elsker begge dele, men chokolade er ikke nemt at skaffe på disse kanter," påmindede hun og pillede lidt ved den skjorte der dækkede hans bryst. Hans krop var varm, tæppet var ikke så meget, men for hende var han mere end nok.
Hun kunne mærke hans dygtige fingre kæle for hende, på så forbudte steder. Med tiden fortog den kildende fornemmelse sig lidt, og lod hende kun mærke behaget deraf. Der var ingen tvivl om at Jared havde været sammen med en kvinde en gang eller to, for at blive så dygtig. Benene spredte hun let, så hun lå over ham med et ben på hver side. Dette var ligeså med til at skabe bedre plads for hans fingre. Cecilaya bukkede sig ned og blokerede derved for hans kys, men kun for selv at lave en blid række over hans hans og videre ned over hans kraveben, til skjorten var i vejen. Da hun nåede dertil, var hun krøbet i skjul under tæppet, hvor det var lunt. Hendes fingre gik fulmet hans skjorte åben, og i takt med dette, fortsatte hun sine kys på hans brystkasse, uden helt at vide hvor det egentlig kom fra.

[Jared Imaricha]

Forbudt som det end måtte være, så kunne Jared ikke lade være. Han vidste hvad hun ville høre. Det var jo så bare rent held, at det som han kunne fortælle hende, var ord, som han kunne stå ved, og det var vel det vigtigste? "Det ved jeg.. Dem er jeg nemlig sej til," sagde han med et kækt smil på læben. Han kunne jo heller ikke lade være, når han endelig fik lov til at få frit slag, som han gjorde her.
Måske at det var så forbudt, som noget kunne være, at ligge og røre ved hende på denne her måde. Dog var det ikke noget som Jared kunne lade være med, når han endelig fik muligheden for at gøre det. Dette var noget, som bare faldt ham skræmmende naturligt, når han var sammen med en kvinde, og særligt af slagsen, som havde denne form for betydning for ham, som Cecilaya havde fået. Havde man spurgt ham for et par år siden, om han ville ligge her med hende i dag, havde han leet. Grinet folk direkte op i ansigtet, og pointeret for dem, at de var rablende vanvittige.. Men her lå han nu. At hun brød hans kys over halsen, sagde han ikke noget til, og særligt fordi, at hun selv tillod ham at komme tæt på hende i stedet for. Han blottede halsen glædeligt for hende, hvor det dæmpede suk brød hans læber. I takt med at hun bevægede sig ned, gjorde hun det også stort set umuligt for ham at fortsætte. "Jeg skal nok finde noget.. vent og se," hviskede han hæst. Hvis det var noget hun ville have, så skulle han nok skaffe hende det.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Et lille smil sneg sig ind bag hendes kys. Som mental dæmon var det næsten lidt for let for ham at finde de rette svag, men herregud det kom jo til hendes fordel, så hun havde ikke tænkt sig at sige noget til det.
Ingen kunne have forudset at de to en dag ville ligge her, hendes forældre ville nok have idéen men det var hun ærlig talt ligeglad med. Hvad Jared gjorde ved hende, kunne ikke måle sig med noget, end ikke dere accept, hvilket måske var lidt hårdt, men sandt.
Lysten oplevede hun selv oftest frustrerende, fordi hun ikke forstod den, det var bare en længsel der byggede sig op og gav hende lyst til så meget som hun vidste så lidt om. Hun sukkede tilfredst som hun fik afsløret mere og mere af hans nøgne hud, med andre ord var der mere at kysse. Til sidst var alle knapperne åbnet, og stoffet skubbet til side, så hans stærke krop, var til fri skue for hende, som et tag selv bord, men hvor hun ikke vidste hvor pokker hun skulle starte. Kun et par af de røde totter strittede ud bag tæppet, resten af hende var skjult derunder, det var pirrende på så mange måder.. hvis hun dog bare havde vidst hvad hun skulle gøre for at få ham til at nyde det ligeså meget. Hendes kys vandrede tilbage, til hun dukkede op under tæppet, dog med det hvilende over hendes hoved, så hun lå i skjul for alle andre, men han kunne se hendes ansigt fordi hun kiggede op på ham med sit nysgerrige blik.
"Jeg aner ikke hvad jeg laver," indrømmede hun med et lille grin. "Lær mig," bad hun. Som ny kunne han forme hende, det ville vel være okay?