What should we do..?

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

På ganske kort tid var Cecilaya allerede blevet komfortabel ved at være tæt på ham. Faktisk følte hun en konstant lyst i sit sind og krop, lyst til at røre ham og at blive rørt af ham. Derfor lod hun ham også glædeligt komme til nu. "Der skal mere til at skræmme mig væk end som så, Jared. Del det med mig," bad hun og lod fingrene danse lokkende ned over hans mave i håb om at han ville dele sine tanker med hende.
Han troede vel ikke at hans tanker alene var nok til at skræmme hende væk? Hun modtog hans kys og gengældte det, hvorefter hun valgte at blive liggende under ham. De små kys han skænkede hendes krop fik hende til at slappe af, i hvert fald til han kom til de nedre mavemuskler. Hun sukkede og mærkede hvordan det kildede lidt i maven at have ham så tæt på.
Da han nærmede sig hendes skød, spredte hun let benene og lod ham komme til. Den intense følelse fik hende til at spærrer øjnene op. Hun gispede lidt overrasket og greb fat i sengen under hende for at holde fast i noget. Suk blev hurtigt erstattet med støn. Det var en helt ny og intens følelse, der gav hende lyst til langt mere. Hun endte med at slippe sengen for i stedet at lade begge hænder begraves i det lidt lange hår og modstod fristelsen til at presse ham tættere på.
Hendes blik gled i. Hun skubbede underlivet lystent mod hans varme læber og nød virkelig alt hvad han gjorde ved hende. Den mand vidste uden tvivl hvordan han skulle tilfredsstille en kvinde, hun elskede at være sammen med en mand der vidste hvad han lavede og som kun ønskede hende det bedste.

[Jared Imaricha]

Jared havde fundet en følelse af ro, sammen med Cecilaya. Det var noget som han ikke havde regnet med, og særligt ikke så hurtigt. Som hun sagde, at det ikke ville skræmme hende, måtte han dog alligevel trække en kende på smilebåndet. "Det finder vi jo ud af," pointerede han med et stille smil på læben, inden han roligt sænkede sig til hendes skød.
Hendes reaktion på hans gøren, kunne han uden tvivl mærke på hende. Den var fremmed og ukendt. Skulle han stoppe? Nej, det ønskede han jo trods alt heller ikke. Øjnene lukkede han ganske let. Alt i alt, vidste han jo, at han kunne mærke på hende, om hun ønskede at han skulle stoppe. Hun blev vant til det, og hun kunne lide det. End ikke det, var noget, som han var et sekund i tvivl om, og han elskede da uden tvivl at mærke det! Hænderne førte han over hendes inderlår, for at sikre sig, at hun forblev liggende med spredte ben, så han kunne komme til. Denne nydelse, ønskede han rent faktisk at give hende. Han smilede let for sig selv, inden han intensiverede sin kælen og leg med tungen. Selv han vidste jo, hvor han skulle ramme, og han vidste, hvad han skulle gøre, netop for at skænke hende den intense nydelse. Ikke stoppede han. Han ville have at hun skulle gøres færdig, og samtidig finde ud af, at tungen kunne bruges til andet end bare tale. Han nød det selv. Hendes velvære, var som næring for ham, og han elskede det!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Der skulle meget til at skræmme hende, en tanke eller to ville ikke kunne gøre det i sig selv. Det var på mange måder grænseoverskridende at mærke ham så tæt på hendes skød, men hun spildte ikke tid på at bekymre sig, fordi det han gjorde ved hende var fantastisk! Støn undslap hendes læber. En ting var den varme tunge der kælede for hende, en anden ting var hans ru skægstubbe der killede lidt hver gang han bevægede sig. Hendes fingre begravede sig i hans lange hår, og forsøgte desperat at finde lidt ro på hende ved at stramme grebet en kende, men intet lod til at virke.
Kulden kunne ikke trænge igennem mere, det var ikke blevet varmere i vejret - tværtimod men hendes krop var så brændende varm grundet det hamrende hjerte der pumpede blodet ud i hver lille del af hendes krop. Den intensiverede kælen blev ret hurtigt for meget for hende. Hendes krop var slet ikke vant til den slags nydelse. Varmen der havde bygget sig op over længere tid nu, endte med at eksplodere lidt pludseligt for hende. Hun strammede grebet om hans hår og spændte i hele kroppen i et langt øjeblik før hun stakåndet, faldt ned i den lidt dårlige seng. Hele hendes krop var fyldt med velvære, og længsel.
Hendes hænder endte med at slippe sit greb og gled ned ved hendes side. Aldrig havde hun følt noget så intenst som det han lige havde givet hende, og nu var hun ekstremt træt og skulle lige komme lidt til sig selv igen, for hun var da helt rundt på gulvet!

[Jared Imaricha]

Jared kunne jo godt mærke, at det her var meget for hende, men så lang tid, at hun ikke gav ham nogen grund til at stoppe, så havde han bestemt heller ikke tænkt sig at gøre det. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Han nærede sig jo direkte på hendes følelser og intense velbehag.
Den tillid som Cecilaya udviste for ham, glædede ham da naturligvis. Øjnene gled i, i takt med at han kunne høre hendes støn og suk. Han elskede det. For ham, var det som sød musik i ørerne, og han var jo egentlig ganske ligeglad med, at alle kunne høre dem. For hans vedkommende, var det ikke noget som gjorde ham det mindste! Tungen fortsatte sin intense leg, inden han kunne mærke, at hun ikke kunne mere, og hun måtte nå den endelige afgrund.
Langsomt trak Jared hovedet til sig, inden han igen kravlede op over hende. Selvom han havde fået det hele i ansigtet, var det ikke noget, som rørte ham det mindste. Han sendte hende et smil, inden han lagde sig over hende. Et kys tildelte han hendes kind. "Vær kreativ. Selv tungen kan bruges til mange andre ting, end blot tale," sagde han med en rolig hvisken tæt ved hendes øre. Han lagde sig igen tæt ved hendes skikkelse. Han elskede at mærke hende. Kulden rørte ham ikke herinde. Ikke nu hvor han lå der sammen med hende. Det var en stor befrielse, selv for ham.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det rev i teltet ved de mange vindstød der kom, men Cecilaya frøs ikke længere det mindste. Legen med tungen havde gjort hende så brændende varm at hun følte hendes krop var overophedet. Da hendes krop endelig fik en ny forløsning måtte hun erkende overfor sig selv at hun ikke kunne mere nu. Hun var træt, fyldt af en følelse af tilfredsstillelse, som hun ønskede at dele med ham. Tæppet lagde hun om dem begge idet han lagde sig op ved siden af hende og kyssede hendes kind. Han duftede langt væk af hende, hvilket faktisk tændte hende lidt, hvilket hun ikke havde troet.
"Det må du nok sige," medgav hun og mærkede hvordan hendes puls hamrede i hver lille del af hendes krop. Jared vidste i den grad hvordan man skulle behandle en kvinde og endnu mere hvordan han skulle sende hende til den syvende himmel. Hun skubbede sig ind mod hans krop og lagde sig tæt op af ham, så de begge kunne mærke hinanden hud mod hud. Fordi han havde haft forladt varmen under tæppet, så var hans krop lidt køligere end hendes egen, men det var på en eller anden underlig måde behageligt. "Det er sjovt som skæbnen har sine veje. Jeg havde ikke troet i mine vildeste fantasier at dette kunne ske," indrømmede hun og lod et par kærtegnende fingre tegne på hans bryst i lidt pirrende bevægelser, ikke for at vække noget i ham igen, for hun var ret overbevist om at hendes krop slet ikke ville tillade hende at starte igen, trods hendes sind var af en ganske anden mening.

[Jared Imaricha]

Selvom det var koldt i vejret, var det intet som Jared bed sig fast i. Han følte varmen.. han følte sig levende, og han følte sig komplet, hvilket han ikke havde gjort i flere år nu. Langsomt lagde han sig op ved siden af Cecilaya igen. Hele hans sensuelle væsen reagerede på hendes behag og velvære. Det var rent faktisk det bedste, som hun kunne skænke ham. Et tilfredst smil passerede hans læber. Han kunne endnu, selvom det var mange år siden, han sidst havde gjort dette.
Jared nikkede og kyssede hendes kind. At få dynen om sig, og hende tæt på sig, så blev det da heller ikke bedre. Armen lagde han om hende, hvor han tillod sig at stryge hende over ryggen. Allerede nu, delte han ting med hende, som han slet ikke burde. Den skade var dog allerede sket.
"Jeg havde heller ikke regnet med, at skulle ligge her, sammen med dig. Dog må jeg erkende, at jeg kan lide det," erkendte han sandfærdigt. Cecilaya var nok en af de få, som han slet ikke havde regnet med, at han skulle finde denne form for ro sammen med. Dog måtte han jo erkende, at det var sket alligevel. Han vendte blikket mod hende. Ved at kærtegne ham på den måde, vækkede hun det ligeledes også i ham. Men han kunne jo lide det. "Du leger med ilden, kæreste," advarede han med et kækt træk på smilebåndet.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya lagde sig tæt ind mod ham og indåndede hans duft. Det var sjovt at føle sådan omkring Jared. Ham der altid havde været en onkel og en frontfigur, en mentor.. nu lå de her og hun fortrød ikke det mindste. For første gang var der noget som føltes rigtigt. Forbudt som det end var, hun havde i virkeligheden nok en svaghed for det forbudte når alt kom til alt. "Det er bestemt heller ikke fordi jeg har tænkt mig at klage," svarede hun med et lille smil, og lod hånden stryge ned over hans krop.
Han var langt mere markeret end hun nok havde lagt mærke til, det var noget andet at røre ved ham på den her måde. For et kort øjeblik lukkede hun øjnene og lyttede til vindens susen, mens hun kunne mærke hans hjerte slå under hendes fingre. "Jeg er født til at lege med ilden Jared," påpegede hun med et lille smil, og lod et par fingre danse hen over hans bryst for at understrege sin pointe.
"Når det er sagt, så tror jeg ikke jeg kan holde til mere," indrømmede hun og lo mildt. Hendes krop var mere udmattet end efter flere timers træning.
De havde været i gang to gange nu og han havde lige gjort hende færdig en tredje, bare tanken om at vende sig om på siden føltes som en umulig opgave. Så hellere bare ligge der med ham, mærke ham krop mod krop og nyde ham på den måde.

[Jared Imaricha]

Hvad der skete omkring dem, var slet ikke noget som Jared havde forestillet sig. Følelsen af det, var helt igennem fantastisk, og han følte en form for ro, som han ikke havde haft i sindet, siden han havde haft Elanya. Var mentaldæmonen faldt til ro igen? Det kunne næsten føles sådan.
"Du leger med ilden, Cecilaya.. Det har du gjort siden den dag, du blev født. Det er hvad du er skabt til," pointerede han med en rolig stemme. Ilden var hendes moders element, som det også var hendes, og det var uden tvivl noget, som hun skulle være stolt af. Hun kom af en stærk og kendt familie, som i forvejen var mere end nok til at hun skulle leve op til alverdens. Han smilede tilfredst for sig selv, og lagde armen om hende. "Lige så ilter som resten af den gamle familie," endte han. Selvom hun var træt, så var det ikke en ting, som han kunne sige, at han delte med hende. Han var præget og påvirket af det sensuelle. Hvor det kørte andre træt, vakte det en styrke i ham.
"Jeg som troede de unge mennesker kunne holde til mere," hviskede han drillende mod hendes øre, inden han selv lagde sig til rette. At hun lå og strøg ham over kroppen, og hvor han kunne mærke hende helt tæt ind mod sin egen, var en helt igennem fantastisk fornemmelse. Han var nu ved at være sikker på, at han havde fundet den form for fred, som han havde brug for.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya havde slet ikke lukket nogen så tæt på sig, ikke siden Cedric i hvert fald, men hun fik ikke ondt i maven af at være tæt på Jared, tværtimod havde hun lyst til at kysse ham hele tiden, smage på hans læber og sikre sig at han ville blive ved hende. "Præcis. Så vi kunne måske begynde at diskutere hvem af os der i virkeligheden leger med ilden," hviskede hun drillende og strakte sig lidt for at fange hans læber til et stjålent kys.
Altid havde det hvilket et pres på hendes unge skuldre, en byrde som Jared i mange år havde hjulpet hende med at bærer. Nu håbede en lille del af hende, at han kunne fjerne en del af den, og bare lade hende nyde en sjælden gang i mellem. "Mhmm.. havde det ikke været fordi at du allerede har håndteret min mor i så mange år, så havde jeg været bekymret for om du kunne klare mosten," sagde hun lidt morende og lod sin varme hånd hvile mod hans bryst. Hendes øjne gled i. Hun sov ikke, men hun nød at føle sig udmattet på den måde, ligesom hun nød at være så tæt på ham. "Nu er jeg jo ikke i træning. Men det findes der heldigvis råd for," konstaterede hun med et svagt grin. Hendes uskyld var trods alt større end resten af familiens. Hun ville faktisk gerne være det som han havde brug for.

[Jared Imaricha]

Et kækt træk fandt vejen frem til Jareds læber. Han legede med ilden. Det havde han gjort igennem hele livet, og han havde brændt sig adskillige gange. "Tror du, at det skræmmer mig væk?" spurgte han med en dæmpet stemme. Han havde kunne håndtere hendes moder, som han havde lært at håndtere hende. Den lille pige, som havde været absolut over alt, og kun havde været en pest og en plage i sine unge dage.. Nu var hun en smuk ung kvinde, som tænkte på helt andre ting, end at få stillet den evige nysgerrighed.
Stolt måtte Jared betragte sig af hende. At han havde været tæt på at flå hovedet af Faith, var jo så en anden side af sagen. De populære Jaceluck-tøser skulle man virkelig passe på med, hvilket han jo så havde lært på den hårde måde. "Du vil ikke vide hvor meget jeg har haft lyst til at rive hovedet af jer begge to," pointerede han med en sigende mine, som han let blinkede til hende igen. Selvom hun lå der med lukkede øjne og det hele, var det ikke ensbetydende med, at han havde tænkt sig, at lade hende ligge og sove. Han havde helt andre ting i tankerne lige nu. Han tog glædeligt imod hendes kys, som han besvarede uden at tøve.
Hånden førte han nedover hendes ryg og videre over hendes bagparti. "Jo før, jo bedre," fortsatte han mod hendes øre. Han kunne jo lige så godt prikke til hende, når han nu havde muligheden for at gøre det.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Jared var ikke bange for flammerne, det var ret tydeligt. Måske det nok nærmere var hende der var bange for hvor dette kunne lede hen, men den tid, den sorg, lige nu ville hun bare gerne have lov til at nyde det. "Nej, jeg har desværre en idé om at der skal lidt mere til at skræmme dig," svarede hun og rynkede lidt på næsen. Altså Ela havde haft gang i pisk og det hele, og end ikke det havde skræmt ham, så hvad skulle det snart til? Hun begravede næsen i hans hals for bedst muligt at kunne dufte ham. Trods hendes krop var udmattet var den også stadig længselsfuld, det var lidt som om at hun slet ikke kunne få nok af ham, det var næsten frustrerende!
"Det er okay, jeg har mine ideer," hun smilede lidt for sig selv. Selv efter alle de år var hun stadig ekstremt nysgerrig, det kunne hun ikke løbe fra, men nu var hun trods alt gammel nok til selv at undersøge på lidt andre måder end bare at gemme sig i skabet, under sengen eller hvor bedste mulighed nu lige bød sig.
Hendes øjne gled op da hun mærkede hans hånd søge ned over hendes bagparti og straks vække en sitren i hende. "Du har ikke tænkt dig at lade mig slippe har du?" hviskede hun morende. Det var tydeligt at hun ikke selv havde noget imod det, hun trodsede sin udmattelse og skubbede enden mod hans hånd.

[Jared Imaricha]

Jared havde leget med flammerne og ilden igennem så mange år, at der heldigvis skulle mere til, for at skræmme ham. Det havde vel uden tvivl sin fordel, når det kom til det her, og det var han naturligvis glad for. Cecilaya kunne ikke skræmme ham så let. "Efter din moders tyrani.. så er det nok også til din fordel," sagde han med et smil på læben.
Elanya var så godt som glemt for Jared. Ganske vidst, havde hun dengang formået at vække ting i ham, som han ikke havde været vant til, men ting andet end det gammeldagse og traditionelle, havde han det fint med. Derfor havde han ikke haft noget imod den voldsomme magtkamp, som Elanya havde givet ham på soveværelset. Nogen gange havde han vundet. Og andre gange havde han måtte lide tabet. Han plantede et kys mod hendes mundvig. "Jeg er nu temmelig sikker på, at du alligevel vil ramme ved siden af," kom det roligt fra ham, da han vendte blikket mod hende igen.
Hånden strøg han over hendes bagparti. Nej, naturligvis havde han ikke tænkt sig, at lade hende gå, og særligt ikke hvis han kunne blive fri. "Ønsker du, at jeg skal stoppe da? Jeg tvivler.. Du kan jo lide det," pointerede han med et stille smil på læben. Han lagde hovedet tæt ved hendes. At dufte hende og mærke hende, var virkelig noget, der bragte hans mentale dæmon til ro. En ro, han ikke havde fundet i årevis.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya vidste at Jared ikke var en mand man skulle give slip på. han var så evigt loyal, og han var en beskytter, det havde han altid været. "Åh bare vent, du skal nok finde ud af at jeg er langt værre end min mor, tro mig. Før du ved af det, flygter du ud af skoven," konstaterede hun dog med en lidt drillende tone. Hun lo så han formentlig ville kunne mærke hendes varme hånd mod hans hals, så tæt som hun havde lagt sig ind mod ham. "Virkelig? Jeg er ellers ret overbevist om at du havde lyst til at kvæle mig, og kaste mig i søen dengang jeg afslørede dine tidligere aktiviteter," hun lo lidt over sig selv. Åh hvilket forfærdeligt barn hun havde været, bare hun aldrig fik en lignende.
"Jeg tror du missede," hun blinkede og gjorde selv gerningen god igen ved at strække sig for at kysse ham og fastholde ham der for et lille øjeblik inden hun igen trak sig.
Desværre havde han ret, hun havde ikke lyst til at han skulle stoppe. "Hvorfor stiller du spørgsmål du allerede kender svaret på?" hviskede hun dæmpet og plantede et par små kys mod hans hals, uden at rykke på sig. Det føltes så godt når han rørte hende, også selvom hun var så udmattet så hun følte at hun ligeså godt bare kunne gå omkuld.

[Jared Imaricha]

Jared var en loyal mand. Der var vel også en grund til, at han ikke rigtigt havde haft nogen. Han gjorde heller ikke hvad der var typisk for en sensuel dæmon. Nej, han havde altid haft en fast at gå til, ellers lod han sulten tage ham i stedet for. Han ønskede ikke at have det ry og rygte på sig. "Du kan umuligt være værre, end da du var barn, min kære," forsikrede han hende med en rolig stemme. Den lille møgunge, som man skulle søge efter alle steder, inden man lagde sig til at sove. Det havde jo været helt forfærdeligt!
Svagt måtte Jared himle med øjnene. Hele verdenen havde jo haft kendskab til hvad Elanya og ham, havde lavet på soveværelset, hvilket bestemt heller ikke var noget, som faldt helt i den gode smag for ham. "Du var ikke videre diskret. Den kunst har du lært dig efterfølgende. Heldigvis," endte han med et svagt smil på læben.
At han havde ramt ved siden af, kom ikke bag på ham. Krævende som en Jaceluck. Det kunne man godt kalde hende, og det var noget som han godt kunne lide. En kvinde, som vidste hvad hun ville have. Der fandtes da ikke noget bedre end det. "Så må du jo guide mig lidt frem," fortsatte han. Som hun drillede, kunne han uden tvivl godt give hende igen. Kyssene mod hans hals, fik ham til at sitre, hvor han mere end glædeligt blottede den for hende. Han slap et let suk. "Godt spørgsmål.." endte han. Lige nu, kunne han da slet ikke tænke klart. Let trykkede han hende ind mod sig. Han vidste jo, at hun var træt.. Måske hun bare burde få sin søvn? Og så kunne de jo genoptage den i morgen. "Vi burde sove.." konkluderede han endeligt. Ikke fordi at han ikke ville, men de havde et helt folk, at lede. 

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Mange andre af hans slags havde ikke været fedtet med hvem de tog med dem til sengs, men hun kendte Jared godt også på det punkt, hun vidste at det aldrig havde været hans stil, hvilket også gav hende en del tryghed, i forhold til at være så tæt på ham. "Pas på med hvad du siger. Jeg er i virkeligheden et mareridt forklædt som en drøm," advarede hun og blinkede til ham.
Selv efter alle de år var det stadig sjovt at tænke på hvordan hun havde kastet dem alle for løverne, dog var det knap så sjovt at tænke på at han havde været sammen med hendes bedstemor. Hvad pokker ville den kære kvinde ikke tænke om det, om hun havde vidst det? "Kun når jeg vil være det," sagde hun ærligt. Hun kunne være diskret som hun kunne være det stik modsatte alt efter hvad der gav hende mest. Hendes læber smagte kort på hans varme hud, inden hun igen trak sig, og mærkede sit hjerte hamre.. eller var det hans? Måske begge? "Du har ret. Jeg tror ikke der er mange timer til solen står op," medgav hun og sukkede. De havde brugt natten flittigt. Hendes hovede hvilede ind mod hans skulder. "Tak for i nat Jared. Den var fantastisk. Sov godt," hviskede hun og fangede hans læber i et sidste kys, inden hun i stedet lagde sig godt til rette i sengen, tæt ind mod ham så han kunne holde hende varm.
Fra hun lukkede øjnene og til hun faktisk faldt i søvn gik der ikke særlig mange minutter. Hun endte med at falde slapt hen ved hans side, med søde drømme på sindet.

//Out