What should we do..?

[Jared Imaricha]

Sulten var slet ikke det, som trængte sig på i øjeblikket. Jared var ganske afslappet. Måske at det ikke havde været helt optimalt for hans vedkommende, men selv han, havde da formået at gøre sig færdig. Så langt, så godt kunne man da sige.
Hånden strøg Jared roligt over Cecilayas kind. At hun ikke var den stille type, havde han det egentlig ganske fint med. Han kunne lide at høre hvor meget hun nød det, som han kunne give hende, dog selvom han ikke selv blev tilfredsstillet på helt samme måde. "Det ligger til mit fantastiske væsen," sagde han med en kende stolthed i minen. Selvom han udmærket godt vidste, at Faith ville slå ham ihjel, for så meget som at overveje de mange tanker, som han gjorde sig i øjeblikket, så kunne han ikke lade være. Cecilaya var ham virkelig en fantastisk kvinde. I morgen ville han flytte ind i hendes telt, og han glædede sig rent faktisk til det. Det var langt bedre, end at ligge alene, som han havde gjort frem til nu. Eller som havde været meningen med alt dette. Han lagde armen roligt om hende, hvor han bød hende tæt ind til sig i stedet for. Han lod hånden stryge hende over ryggen. "Mhmm.. Forestil dig, alt det vi kan lave om aftenen, når jeg flytter ind til dig i dit telt," hviskede han mod hendes øre. Han kunne jo kun forestille sig de mange ting, som han kunne gøre sammen med hende.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya var stadig en smule stakåndet oven på deres aktiviteter. Det var af en lidt anden karakter end det som hun var vant til. Hendes hånd strøg kærligt hans bryst, så meget som hun nu kunne når de lå så tæt på hinanden. Sengen gav dem ikke ligefrem særlig meget råderum, men det var kun en undskyldning for at ligge tæt på ham, hvilket havde været meget bedre hvis ingen af dem havde været påklædte. Sommeren måtte gerne snart komme, men det havde desværre lidt lange udsigter.
"Ironi kunne forekomme," indskød hun morende uden at tage det som en fornærmelse. Så lang tid han var blevet tilfreds, så kunne hun ikke forvente mere af det, også selvom hun selvfølgelig gerne en dag ville feje benene væk under ham og give ham en oplevelse som end ikke hendes bedstemor havde kunnet give ham.
Den dæmpende hvisken i hendes ører, fik kinderne til at blusse igen. Tankerne kørte allerede rundt i hovedet på hende, billeder på nethinden af hvordan hun allerede glædet sig til at røre ved ham igen.
"Og den tanke vil plage mig fra nu og til det sker," svarede hun sandfærdigt. Det var ikke fair at få hendes hjerte til at slå på den måde, allerede nu! Hendes krop var udmattet men den lystne sitren var der stadig, og hvis den skulle vokse helt til i morgen.. det var hun ikke sikker på at hun havde tålmodighed til at vente på!

[Jared Imaricha]

Selv var Jared ikke så udmattet, som han kunne have været, men tingene ville vel komme hen af vejen, når hun blev mere erfaren indenfor dette? Det var det, som han håbede i hvert fald. Han sendte hende et let og stille smil. "Tager jeg da fejl?" spurgte han med en rolig stemme, som han let lod hovedet søge på sned. Selv var det ikke noget som han tog så tungt. Så ung og munter som hun var, så skulle der jo stadig være plads til at leve livet. I forvejen havde han været god til det. Det var dog bare ikke noget som han havde præsteret siden han var kommet retur. Det var vel først nu, at han for alvor følte, at han rent faktisk kunne finde sin plads?
De røde kinder indikerede allerede de mange tanker, som han kunne høre køre rundt i hendes tanker og sind, var noget som uden tvivl fik et smil til at brede sig på hans læber. Hvor han dog elskede den effekt, som han kunne have på hende, og særligt når det var på denne her måde. Det var næsten noget af det bedste af det hele. Han lod hovedet søge let på sned. Var det så slemt? 24 timer lød måske ikke af meget, men med de tanker, kunne det hurtigt vise sig, at blive temmelig mange igen. "Det er da ikke så slemt, kæreste. Et døgn. Det er alt," sagde han morende, inden han igen lagde sig til rette. Træt som hun var, var det ikke helt noget, som han delte med hende. Måske at det ville komme.. Måske ikke. Lige nu ville han bare gerne have lov til at ligge der sammen med hende.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya så op på ham med et lusket glimt i øjet og et lille smil hvilende på læberne. "Kvinder drømmer ligesom mænd om at vide at det var fantastisk, ikke at det ikke var så ringe. Du bør øve dig lidt på de komplimenter," svarede hun lidt kækt. Selvfølgelig mente hun det ikke, han skulle ikke kalde det for fantastisk hvis det ikke var det, og det var heller ikke noget som hun ville tage så tungt denne her gang, for hun skulle jo lige lære det!
Med et lidt for tilfreds smil, lagde hun hovedet ind mod hans bryst og mærkede hvordan hendes hjerte genfandt en lidt mere tålelig rytme, frem for at føles som om det nærmest var på vej ud af hendes bryst. Hun kunne ligeså mærke Jareds hjerte under sine fingerspidser, mens hun lå der og kærtegnede hans brystkasse med blide strøg, det virkede beroligende på en eller anden måde.
Tankerne kørte allerede rundt i hendes hoved. Det var ikke retæfrdigt af ham at sige den slags nu, hvor hendes krop stadig lidt hungrede efter at få stillet en sult, som hun ikke var sikker på at hun kunne holde til at komme af med. "Det kan du sagtens sige. Kan du selv vente et helt døgn på det?" hun hævede et slankt øjenbryn og så op på ham igen lidt hemmelighedsfuldt, før hendes hånd igen gled ned over hans krop og lidt uskyldigt strøg hen over hans nedre.
Han skulle bestemt ikke komme her og tro, at han bare kunne sætte den slags i hende, og så lade hende tænke på det i en helt dag, ikke uden at han selv skulle rende rundt og blive pint af det i hvert fald!

[Jared Imaricha]

Et kækt glimt meldte sig i Jareds øjne. Dette var ærlig talt ikke noget, som han tog særlig tungt. Han vidste jo, at hun kunne lide det. Det var jo så tydeligt i hendes øjne, at hun nød det. "Jeg tror jeg siger det helt korrekte, for jeg kan se i dine øjne, hvor meget du nyder det.. Det hele skal nok komme, Cecilaya," sagde han med en rolig stemme, hvor han let nikkede til hende. Smilet var dog på ingen måder til at tage fejl af. Selvom han måske ikke var tilfredsstillet helt, så var det noget som hun tidsnok skulle lære.
Armen lod Jared let glide om hende, som hun lagde hovedet mod hans bryst. Selv han måtte jo finde denne følelse ekstrem behagelig. Det var altid rart at vågne op med nogen, fremfor at vågne op selv. Det var i hvert fald hvad han kunne mærke. Hans hjerte slog let og fast mod hans bryst, hvor smilet nu heller ikke var til at tage fejl af. At hun lod hånden søge ned til hans nedre igen, satte en direkte sitren i ham. Det der var på ingen måder retfærdigt! Slet ikke sådan, som det foregik lige nu!
"Er det en udfordring?" spurgte han denne gang med et kækt glimt i øjet. Ej var det nemlig noget, som han kunne lade være med. Om han kunne holde til i morgen aften, når hun gjorde det der? Nok ikke.. men han var i det mindste mand nok til at give det et forsøg! Tæppet tog han endnu en gang, og kastede om dem begge. Hende primært, da han ikke ønskede, at hun skulle ligge der ved hans side og fryse. Det kunne godt være, at hun var ung, men hun var unik, og det kunne han godt lide. "Tidsnok skal det hele komme.. i mellemtiden.. er vi to til at lege den leg.." hviskede han, hvor hans egen hånd søgte nedover hendes bagparti, med et drilsk glimt i øjet.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya mærkede sine kinder blusse. Var det virkelig så tydeligt at hun nød hvad han gjorde ved hende? "At jeg nyder det og at det lyser langt ud af mine øjne, betyder jo ikke at du gør i ligeså høj en grad," påpegede hun med et upåvirket grin. Det var ingen fornærmelse, tværtimod kun et stik af af længsel efter at mærke mere. Det var ikke en følelse hun før havde været i besiddelse af.
Hendes hoved hvilede mod hans bryst tæt på hans hjerte hvis slag kunne mærkes på hendes følsomme kind. Det bankede stadig hurtigt og endnu mere da hendes nysgerrige hånd vovede at spille hans spil, og søge ned til hans ædle jeg hvor de forsigtige fingre igen lukkede sig.
"Det var ment som en udfordring," svarede hun lidt smørret og kunne have bidt sig selv i tungen over det. De vidste begge to godt at hun var dømt til at tabe den her runde. Frustrationen voksede sig allerede stor i hende, der var lang tid til soldnedgang igen ville indfinde sig, alt for lang tid!
Måden hans hånd uskyldigt vandrede hen over hendes bagparti på, fik hende til at sitre af lyst. Hvorfor pokker var det også lidt et svagt punkt. "Klæd mig af. Jeg vil mærke dig helt," hviskede hun i hans ører. Jovist var det koldt, men de kunne varme hinanden desuden kunne hun bare holde temperaturen på magisk vis, det var ligegyldigt, lige nu ville hun bare mærke ham hud mod hud.

[Jared Imaricha]

Jared var i stand til at læse den kære Cecilaya, som havde hun været en åben bog. Ikke at han havde noget imod det. Han kunne godt lide det. Han kunne godt lide, at hun viste, at hun kunne lide hvad han gjorde ved hende. "Du er ny indenfor det. Din forsigtighed og dine forsøg frem, er mig pirrende.. Du lærer det," sagde han roligt. Han vendte blikket mod hende. Det kunne godt være, at det for hende, var en ting, som hun kunne ligge og grine af, men for ham, var det uden tvivl alvorligt. Det var en vigtig del af hans liv, og særligt fordi, at han jo var det væsen, som han var.
Hånden lod Jared let strejfe hendes ende, og med et uskyldigt glimt i øjet, udelukkende fordi at han ikke kunne lade være. Selv kunne han jo mærke, at hun ligeledes kunne lide, hvad det gjorde ved hende, og det var næsten det, som for ham, var det bedste og vigtigste af det hele. Hans hjerte slog fast mod hans bryst, og selv det at have hende liggende så tæt på sig. At hun lod hånden søge til hans nedre, satte en tydelig sitren i ham. Han spændte let i lårene. "Du er jo ved at lære, kæreste," hviskede han hæst mod hendes øre.
Selv var det ikke bare hende, som ville have svært ved at holde igen. Der var lang tid til mørket atter en gang ville blive mørkt, og når hun gjorde det der, så kunne han da uden tvivl godt mærke det! Han trak vejret dybt og slap det i et suk. Let skubbede han sig mod hendes hånd. Han nød det jo. At hun selv ønskede at blive klædt af, på trods af kulden, fik ham til at smile for sig selv. Hånden søgte videre over hendes ende, for at tage fat i den lasede kjole, som han forsøgte at trække over hovedet på hende. Han ville bare gerne mærke hende!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

At være sammen med en mental dæmon, betød at man ligeså godt kunne lade kroppen og blikket fortælle sandheden. Jared ville læse det alligevel, og hvorfor også have et behov for at skjule et behag som ens partner kunne give en? Hun var bare lykkelig over at han havde bevist for hende, at den slags kunne nydes frem for frygtes.
"Naturligvis. Jeg har faktisk en ret god mentor. Desværre for dig er han en ret charmerende mand, der giver en lyst til at gøre de særeste ting," hviskede hun i hans ører med en drillende undertone. Det var fantastisk at de kunne være sammen på den måde, han tog hende ikke for et barn, eller så ned på hende, det var helt befriende!
De lette strøg over hendes bagparti gav et lille sug i maven hver gang han ramte helt rigtigt. Hun lukkede øjnene og skubbede sig lid bagud mod hans hånd, mens hun mærkede hvordan han gjorde det samme med hendes. Den her leg var dømt til at blive tabt inden de overhovedet rigtigt var startet. Hendes krop sitrede allerede med længsel igen, trods udmattelsen og den øgede følsomhed.
For et øjeblik gled hendes øjne i, mens hun kærtegnede hans nedre og mærkede sin hjerte hamre ved det. Var det en skidt ting hvis hun allerede elskede at røre ved ham på den måde? Hans spændte i lårene, hvilket fik hende til at stryfe forsigtigt hen over hans inderlår, før hun gentoptog sin kælen, ikke i lang tid, for det var svært når han gjorde tegn til at ville klæde hende af. Cecilaya hævede sig lidt, så han kunne fører kjolen op over hendes hoved og derved blotlægge hende.
Kulden var ikke mild. Hun rykkede helt ind til hans mere eller mindre nøgne skikkelse, og lod hans varme krop varme hende.

[Jared Imaricha]

Det kunne have sine fordele, og sine ulemper at være sammen med en mentaldæmon. Selv Jared kunne jo kun håbe på, at det positive, ville opveje for det negative. Det var sådan at han havde det i hvert fald, og det var han heller ikke bange for at erkende overfor hende. Han kunne jo se, at hun blev bedre og bedre. Ej var dette nemlig noget som man skulle frygte, som man derimod skulle nyde det faktum, at man kunne give sig hen til et andet individ, og dele noget så intenst som dette.
De drillende ord, fik ham let til at himle med øjnene. Drilleriet havde han allerede gennemskuet med det samme. "Virkelig? Så må jeg jo bare vise mig som det bedre," sagde han direkte, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse igen.
Sådan som hun berørte ham, kunne end ikke Jared undgå at bide sig fast i det behag, som for alvor måtte melde sin ankomst i hans krop og sind. Selvom han var stilet for længst, og sulten ikke var det som prægede ham lige nu, så var det alligevel en ting, som han godt kunne lide. Hånden strøg over hendes krop, for at få hende klædt af. Vinden og kulden var bestemt ikke mild ved dem, hvor han tog tæppet, for at lægge det om dem. Et sted også for at sikre sig, at hun ikke blev syg og for kold.. Ironisk nok med tanke på, at hun bar isen som en del af sig. Han sukkede dæmpet og lagde hovedet tæt ind mod hendes krop. Her kunne han dufte til hende, og det alene synes at være helt fantastisk. "Du er blevet bedre på kort tid," hviskede han sensuelt mod hendes øre. Hun vækkede det uden tvivl i ham.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Trods kulden der hvilede i hendes hjerte, så var det varme tæppe og hans krop nødvendig for at holde hende den rette temperatur. Hans behandling havde vækket den indre gnist, og hun var endnu ikke dygtig nok til at veksle mellem sine elementer på den måde. På den anden side, så gav det hende en undskyldning for at ligge godt og trygt ind til ham. Hendes ene ben, gled mellem hans, dels for at holde hans ben fra hinanden og dels, bare for at mærke ham mest muligt, og den nye følelse af at de lå hud mod hud, det havde de jo ikke prøvet før. Hvis hun blev syg af det her, så ville det stadig have været det hele værd i hendes øjne.
"Og hvordan har du helt præcist tænkt dig at gøre det?" spurgte hun lidt udfordrende. Desværre havde hun nok arvet lidt begge hendes forældres konkurrencegen lige der, hvor ingen vovede, ingen vandt. Det blæste stadig meget i teltet, men det var faktisk lidt hyggeligt og trygt når han lå der med hende. Forsigtigt listede hendes hånd sig igen til hans nedre og kælede for det med et dæmpet suk. "Bedre er ikke godt nok. Jeg vil være den bedste," hviskede hun i hans ører og vovede at klemme lidt til omkring hans ædle dele med hamrende hjerte.
Egentlig ville hun bare være bedre end sin bedstemor.. eller mor for den sags skyld, hun ville have at han skulle være stolt og glad for at være sammen med hende også på det plan. Blidt kyssede hun hans skulder, og rykkede sig lidt så hun kunne fortsætte med en pirrende række op af hans hals, også selvom hun betvivlede hvor vidt hendes krop kunne holde til mere.

[Jared Imaricha]

At ligge krop mod krop. Hud mod hud, var uden tvivl det bedste, og selv Jared kunne godt lide, at se hvordan hun havde udviklet sig, bare i den korte tid, hvor han havde været sammen med hende, og omkring hende. Et lystigt glimt meldte sig i hans øjne. Hun skulle da absolut udfordre ham og hans væsen, som var en del af ham. Ej fordi at det var noget som han havde noget imod, for det havde han skam slet ikke.. men var hun kvinde nok til den udfordring? "Det spørger du en sensuel dæmon om? Jeg tror ikke du vil vide, hvad jeg gør mig af tanker, smukke," hviskede han med en hæs stemme tæt ved hendes øre.
Som hun selv endte med at tage bedre fat i hans ædle dele, fik ham til at sukke dæmpet. Ikke fordi at han stoppede hende i det som hun gjorde, for han nød det jo. Hver en ting, som hun udsatte hans krop for, var en styrke for ham. Særligt selv hvor han var det væsen som han var, og det kunne uden tvivl også godt mærkes. Hånden lod han selv søge ned langs hendes krop. Turen mod at blive den bedste, var uden tvivl lang for hende. "Turen dertil er lang, men du besidder al potentiale for at opnå det," afsluttede han med en rolig stemme. Hånden strøg ned mellem hendes baller med et drilsk og næsten så uskyldig mine. Uskyldig var han dog langt fra. Han var nok en djævel i forklædning, når det kom til den slags. Interessen formåede hun i hvert fald at holde ved lige. Disse tanker synes dog at blive brudt af hendes kælen for hans nedre og for hans hals. Han blottede den med det samme. Han var stadig et tegnebord for hende. Hun skulle være fri til at prøve sig frem.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Den nysgerrige pige, havde aldrig været kendt for at afvise en udfordring. Hun havde derimod altid været ivrig efter at lære, og det gjaldt alle punkter her i livet. Jared var sensuel dæmon og hun var på ganske kort tid meget meget glad for ham, så selvfølgelig så ønskede hun at lære hvordan hun kunne tilfredsstille den del af ham. Hun fangede glimtet i hans øjne og mærkede hvordan det lidt tog pusten fra hende. "Hvis ikke jeg havde kunnet håndtere svaret, så havde jeg ikke spurgt kære. Spyt ud," svarede hun dæmpet med med udfordrende stemme. Hun var ikke let at knække, hans tanker kunne ikke røre hende, ikke ud over at give hende større lyst til at komme tættere på ham endnu.
De nysgerrige fingre undersøgte ham stadig, kælede for hans nedre, mens hun havde næsen hvilende mod hans hals. Han duftede dejligt. Hendes tanker blev dog lidt afbrudt af hans kælende fingre. Hun sukkede mod hans varme hud og pressede sig ind mod hans hånd, i håb om at få bare lidt mere. "Jeg er ligeglad, bare lær mig hvordan," hviskede hun i hans ører og tog hårdere fat endnu, mest fordi hun lod sig gribe lidt af stemningen.
Uanset hvor lang vejen var, så ville hun nå dertil, han var bare nødt til at lære hende, for dette var et punkt hvor hun ikke anede noget som helst, og hvor end ikke hendes fantasi rakte til at finde på mange nye ting i forhold til det hun allerede havde.

[Jared Imaricha]

Jared så rigtig mange styrker i Cecilaya, som uden tvivl også kom ham til gode, når det kom til denne slags. Der var jo ikke de spørgsmål, som hun havde været bange for at tage fat i, og det gjorde også sit. Hendes greb om hans nedre, fik ham til at slappe af. Det fik ham til at føle sig tryg et sted.. tryg ved, at hun ikke var bange for at tage fat og røre ved ham. "Jeg tror ikke du ville kunne tåle at høre, hvad jeg gør mig af tanker.. om ting jeg kunne gøre med dig," pointerede han sigende. Selv når han var sammen med hende, føles det dejlig nemt og naturligt ikke mindst, og det var noget som han rigtig godt kunne lide.
Jared lagde hovedet let tilbage, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Sådan som hun ønskede at lære, og gjorde det så tydeligt for ham, at hun ønskede at lære, måtte smilet alligevel brede sig på hans læber. Hun var ikke bange for at røre ved ham. Det var særligt det som skilte hende fra dem, som han førhen havde været sammen med. Som hun tog mere fat, måtte han tvinge det dybe støn i sig igen. Hans øjne gled i. Han var selv nødt til at samle sig bare en smule! "En hånd kan bruges til andet end håndarbejde, som mund og tunge, kan bruges til andet end tale," hviskede han mod hendes øre. Måske at det for hende, var meget grænseoverskridende og nyt, men hun virkede indstillet.. så hvorfor ikke bare prøve?

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det var gået op for hende at Jared ikke var væmmelig at røre ved. Han kunne lide når hun strøg ham på den måde, og rørte ham på en anden måde, han elskede når hun kyssede ham, både på læberne, men også på andre steder af kroppen,og sandheden var, at hun elskede det mindst ligeså meget. Bare det at røre ved ham som hun gjorde nu, gjorde hende desperat efter at mærke ham tæt på sig. Det dunkede i hendes nedre med en varm sitren der kun bredte sig, og skabte den irriterende frustration, der kom når længslen voksede sig for stor, uden at der blev handlet på det. "Det kan du vel ikke sige før du har gjort dig forsøget?" svarede hun sigende og legede lidt med hans nedre, eller det ville sige at hun nok nærmere lod fingrene stryge hen over ham, som en kunstner på et lærred med sine fine penselstrøg.
Vejen var ganske vidst lang, men et sted at starte var viljen til at gøre det. Aldrig skulle han blive fristet af en anden nu hvor han havde hende. De røde lokker lå uglet omkring hende, lige på det punkt lignede hun ret meget sin kære mor. Den hæse hvisken der afslørede at han var påvirket af hendes behandling, fik hendes hjerte til at slå. Ganske vidst kunne det hele bruges til noget andet, men til hvad? "Vis mig hvordan," hviskede hun dæmpet og plantede et lille kys mod hans skulder. Når først hun havde prøvet det et par gange, ville fantaien nok også række længere, men lige nu havde hun slet ikke nået det punkt.

[Jared Imaricha]

Jared lagde ikke skjul på, at han virkelig nød hvad Cecilaya gjorde ved ham, og særligt når det foregik på denne her måde. Her var hun ikke bange for at røre ved ham, og det var det, som han godt kunne lide. Hun var nysgerrig. Det havde nu altid været en styrke i den kære Cecilaya. Der fandtes jo nærmest ikke grænser for hvad Jared kunne finde på at gøre med den unge Cecilaya, og det var også lidt sådan, at han havde det. Lige nu handlede det udelukkende om at være der for, og med hinanden, og det var vel ikke nogen hemmelighed? Han trak let på smilebåndet og vendte blikket mod hende. "Og med de mange tanker jeg gør mig.. er jeg bange for, at jeg i værste tilfælde, kan skræmme dig væk, smukke. Og tro mig.. Det ønsker jeg ikke," sagde han med en ganske sandfærdig mine.
Der var rigtig mange ting som hænder og tunge kunne bruges til, bare man var kreativ. At hun så direkte opfordrede ham til at vise hende det, gjorde ham bestemt ingenting. Han smilede let for sig selv. Nu havde hun selv bedt ham om at gøre det. "Som du ønsker, min kære.." hviskede han, inden han kort skænkede hendes læber et kys. Han fik dem let vendt, så det var hende, som lå nederst, inden han fortsatte en række af blide kys nedover hendes krop. Smuk som hun var. Her var det uden tvivl ham, som havde scoret. Han søgte længere og længere ned, for til sidst at skænke hendes nederste mavemuskler et kys. Dertil sænkede han sig yderligere, for i stedet for, at lade tungen komme til. Han ønskede at bringe hende til højderne, og vise hende for alvor, hvad en tunge også kunne bruges til.