Aften udlejning... På eget ansvar.

[Deleted]

Barioth forstod virkelig ikke menneskers trang til at bo trangt. Han kunne jo knap nok bevæge sig igennem disse smalle gader og stræder. Heldigvis var folk da kloge nok til at flytte sig når de så ham komme, og dem der ikke gjorde blev hurtigt pandet ned af hans skællede krop. Rimshia City var ikke et sted han nød at være. Han kom her kun fordi det var en god måde for hans slaver at finde arbejde på. Ja nu var det ikke fordi han manglede penge, men guld var altid rart at have og det gjorde hans slavers arbejde meget nemmere så han ikke behøvede at skulle være ved deres side når de arbejde uden for huset.

Men hvorfor var han så her i dag? Han var her af den ene grund at han ville beskytte sine produkter, Rimshia City var ikke just kendt som et sikkert sted og da slet ikke her på det seneste, faktisk var landet i sig selv kendt som værende meget farligt, da det jo var mørkets land, selv om han nu ikke syntes der var særligt mørkt.

Han fandt endelig sit sædvanlige sted. Han havde fundet et sted ikke så langt væk fra en gruppe horehuse. Da han ikke ønskede at betale andel til nogle af disse beværtninger blev han desværre nød til at arbejde uafhængigt af dem, men så kunne folk jo også nemmere se hans varer, vis de da turde kigge hen imod ham. Han var rimeligt grådig, det viste han godt. Men der var ingen mennesker som skulle tage en del af hans guld. Han lagde sig ned.

Faktisk lå Barioth rimeligt komfortabelt her, også selv om folk gik omkring ham, frem og tilbage, nogen skulle på druk andre var på vej mod lysthusene. Han havde ligget her i ikke mere end en times tid men aftens atmosfæren var allerede ved at ligge sig tungt over området. Der var nogen der kiggede på hans produkter, fire kvinder i alderen atten til tyve som prøvede at fange forbipasserendes opmærksomhed, men ingen så ud til at turde komme tættere på, også selv om Barioth lod som om han sov. Den femte kvinde, kvinden som altid var ved hans side var lige nu i gang med at massere ham så godt som hendes små menneske hænder kunne, dette var Anafenza en kvinde som han ikke ville sælge, i hvert fald ikke billigt.

OOC TAG: @alexander

[Deleted]

lyst var hvad der drev Alexander denne aften, hans øjne søgte fra det ene sted til det andet, men alt han så var normale ludere der ikke var i særlig god stand. Han var på udkig efter noget specielt, noget som han havde hørt nogle rekrutter snakke om i hans nærvær, en drage der solgte kvinder som prostituerede. Han fandt 4 kvinder lignet op på ræd og række der skilte sig ud. Han selv var klædt i et sort sæt formelt tøj, over det bar han en kappe i sort stof der var fastnet med en sølv klemme formet som en ulvs hoved. Med sig havde han to rekrutter der hver bar en stor kiste med guld, han havde ikke bare brug for en kvinde en nat, nej hun skulle holde ham ved selvskab i længere tid, en uge måske endda to hvis dragen tillod det. Han stilte sig foran dragen uden at blinke, han havde stået foran drager før, men dette var første gang at han faktisk stod foran en han ikke skulle dræbe. Han bukkede dybt foran dragen og det samme gjorde hans tjenere "oh du store Barioth, jeg søger selvskab fra en af deres piger, dog er det ikke kun for en aften, jeg er villig til at give dig disse to kister for... Den kvinde der" han pegede på kvinden der stod og masserede ham, hans øjne var fastnede på hende med et smil og så tilbage til dragen. Hans gule øjne kiggede ind i dragens "jeg ser at hun er dig tæt, men jeg ved også hvor meget drager elsker at se guld ved dem" han knipsede og de to snigmordere trådte frem synkront og åbnede kisterne, de var fyldte med guld, penge var ikke noget problem for en mand som Alexander "dog er der en ting jeg også beder dem om, lad mig i perioden slette hendes minde om dem, og genskabe den efter, for dette vil jeg, hvis det ville ske, give dig barnet som vil komme af det" han så på dragen før han igen rettede sig op og med en enkelt hånd gestus kom to mere frem med kister "en måned for alt dette guld og mere til hvis du ønsker det mægtige Barioth" han smilede med de perfekte hvide tænder til dragen.

[Deleted]

Byen stank, det var en ting der altid irriterede Barioth. Byen stank, alle menneskerne samlet under et så lille område fik det hele til at stinke. Det var ikke til at lugte det ene fra det andet. Heldigvis var han da ikke blind, så han lagde hurtigt mærke til en gruppe of folk der gik imod ham, en så ud til at være en leder, de andre var tjenere. Barioth holdte meget øje med personen. Han gik sikkert imod ham, normalt ville andre afvige lidt, vis det var kunder ville de lade som om de kiggede efter noget andet i et lille stykke tid, de skulle altid lege den leg. Men ikke ham her. Det var interessant, men så heller ikke mere end det.

Kunden havde gjort sig ulejlighed nok til at huske hans navn, han kunne allerede lig denne person. Det var altid et plus når han fik bekræftet at han var vigtig nok til at blive husket. Han lod manden snakke ud, forklare hvad han ville. #Hmmm…# Barioth så over på hans rytter. Hvor han ville have hende var over ham. Hun var da intet andet end et normalt menneske.

Han sendte en besked til Anafenza og hun stoppede med at massere ham og hoppede ned og kiggede på kunden. Selv om Barioth godt kunne snakke med andre mentalt, gjorde han det sjældent, han var for højt hævet over andre til at nedværdige sig til den slags. ”Den store mægtige Barioth ønsker at vide hvorfor du her interesseret i lige netop mig, de fire andre er meget bedre trænet til sådannet et formål, og hvorfor du ønsker at slette mine minder.” Anafenza havde ikke fået besked på at diktere ord for ord hvad hendes herre sagde så hun holdt det simpelt og lidt halvt uformelt.

[Deleted]

han så langsomt ned på rytteren "gode gener, går jeg ud fra, hun fik æren af at danne en kontakt med dem, og de er selvfølgelig den største drage af dem alle" hans smiger var meget tykt smurt på men han havde lært det på den bedste måde at drager havde det med at være meget selvfede. Han gik en runde om hende "og som svar på deres andet spørgsmål, føler jeg at kvinder har det med at være mere tilstede når de ikke har frygten af deres mester liggende over dem" han stillede sig tilbage foran dem "desuden kan jeg regne med at hun er mere ren end de andre, jeg er ikke glad for sygdomme" han så på dragen "ikke for at antyde dine følgere er inficerede" han så på dragen og bukkede igen. "men jeg er klar på at give dig disse 4 kister for en måned med din rytter" han så udelukkende på Dragen og så ikke længere på kvinden. Han knipsede og på kommando åbnede de alle sammen kisterne og guldet skinnede svag i de små flammer der var i faklerne omkring dem "hvis de spørger mig deres nåde, er dette rimelig suspension for at låne deres rytter" han så med et blidt blik i øjnene som han så ind i øjnene på dragen nu. Selv hvis den prøvede at læse hans tanker ville han bare se det falske lag der lå over hans rigtige sind, der var til at forvirre fjender.

[Deleted]

Selvfølgelig blev generne nævnt som noget af det først. Mandens kreativitet var da i hvert fald ikke noget at råbe hurra for. Barioth havde håbet på noget mere interessant og det at manden smurte tykt på med smiger gjorde det da ikke bedre. Normalt ville Barioth have elsket smigeren. Men lige nu var han ikke i humør til det. Mest af alt fordi det her var forretning og det var noget han tog meget seriøst. Barioth lyttede derefter til mandens forklaring på hvorfor det var nødvendigt at slette hukommelsen. Han var sådan set lige glad med om manden gjorde det eller ej, han kunne altid genoprette status Que i hende, drage og rytter var jo forbundet på et dybere niveau in bare hukommelsen.

Barioth kunne ikke lade være med at le lidt da manden nævnte renhed. Vis han ville have renhed kunne han da tage til et kloster. Dette var ikke et job hvor man skulle være ren, men han nikkede lidt som svar bare for at vise at han gav manden nok opmærksomhed til at have hørt og forstået hvad han sagde.

Det var nu at de kom til den vigtige del. Guldet. Manden åbnede de fire kister og fremviste det guld der ville blive hans kompensation for den manglende rytter. Forholdet mellem en drage og guld var ikke et selv Barioth forstod. Det var nok noget af det tætteste på kærlighed han kom. Selvfølgelig ville han sige ja, han viste det jo godt selv. Barioth sendte beskeden til hans rytter og bad hende sige det. ”Den store og mægtige Barioth acceptere handlen på betingelse af at jeg vil komme tilbage i samme eller bedre stand end da jeg blev overdraget til dig. ” Selvfølgelig ville det ikke være et problem, det var blot en formalitet det tillod Barioth at kræve mere kompensation skulle denne del af handlen ikke blive overholdt, for, for en drage, var ordet lige så bindende som en underskrift lavet i blod.

[Deleted]

med et lille smil knipsede han med fingrene og de fire mænd skubbede kisterne hen til foden af den store drage "jeg skal forsøge" han gik hen til kvinden og rørte hende på panden. Han så ind i hendes hoved og slettede alt omkring hendes mester, og erstattede det med billeder af ham selv som hendes mester. Han smilede til hende og gav hende et halsbånd på og en kæde i hans hånd "kom så tøs, der er meget der skal gøres" han så tilbage på dragen og smilede og bukkede "en fornøjelse at gøre forretning med dem deres nåde" han vendte sig om og trak roligt Tøsen som han havde lært navnet på mens han søgte gennem hendes sind.

Da de nåede til basen de havde i Dvasias gik han ind gennem hovedporten stadig med sin nyerhvervede ejendom på leje. Han gik mod sine sove kamre før han så på hende "er du klar over hvem jeg er" han så på hende med et smil, hvis det var gået godt ville hun tro at hun altid havde både tilbedt og tjent ham hele sit liv. På alle måder.