Just take a breath...

[Jarniqa Dynithril]

Vred lød Lucifer på ingen måde over, hvad der lige havde hændt. Faktisk lød han blot som sit gamle selv. Kæk som altid.. Et sted måtte dette faktisk irritere Jarniqa, da han havde formået at overtræde en af hendes personlige grænser, og derved havde sat hende i en ubehagelig situation. Hun havde nemlig hverken nydt at blive berørt så intimt, eller at angribe ham. Ingen af delene havde været til hendes fornøjelse. Faktisk … sårede det hende nærmere. Hendes smaragdgrønne blik hvilede stift på ham. Hvorfor undskyldte han ikke? Han vidste, at han havde gået for vidt, og alligevel undskyldte han det ikke. Var han virkelig så arrogant og så stolt, at han ikke kunne indrømme, at han havde begået en fejl? Selv hun havde undskyldt for at kaste ham ind i væggen! Blikket drog bort fra hans igen, så hun i stedet stirrede ind i væggen. ”Hvorfor ikke? Begge har vi gjort det klart for hinanden, at vi ikke ønsker det samme..,” endte hun stilfærdigt med at sige. Han ønskede nemlig at trække den til det sidste med hende, hvor hun derimod langt fra var parat til det. Tålmodig havde hun bedt ham om at være, og det havde han valgt at forkaste. På sin vis betød det vel, at han ikke respekterede hende? Han respekterede i hvert fald ikke de grænser, som hun havde stillet op som ny i dette fag. Ondt gjorde det et sted, skønt han ikke havde slået hende eller noget i den stil.. Hendes smaragdgrønne øjne søgte hans, som han ej bønfaldt hende, men derimod beordrede hende til at blive. Hvilken opførsel var det efter, at han havde gjort hende fortræd? Ligeledes.. hvilken opførsel var det at spærre udgangen og holde hende fanget? Var det virkelig sådan, at han ønskede, at dette skulle fungere mellem dem? ”Du kan ikke holde mig her mod min vilje,” sagde hun direkte. ”Desuden kan jeg så let som ingenting fjerne dig fra døren.. ellers kan jeg springe ud af vinduet.” Selv ønskede hun blot, at han ville indrømme sin fejl, og derfor også slække på sin attitude. Hun havde jo nydt det. Hun havde nydt det hele! Nu tænkte hun dog, at hun måske havde nydt det en kende for meget, og at hun derfor var blevet bidt i enden. Selv hvis han undskyldte, kunne hun dog ikke lade være med at spekulere over, hvordan hun skulle blive i stand til at lægge sig tilbage i sengen med ham. Hvordan skulle hun kunne finde ro og nydelse ved det igen? Hun kunne jo tydeligvis ikke stole på ham..

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Hvordan kunne Lucifer blive vred, når han vidste, at dette helt og holdent måtte være hans egen skyld? Han havde slået skulderen denne gang, og naturligvis var det da direkte irriterende, at det skulle være på denne her måde, for han kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det. Han støttede hånden mod hans skulder, som han denne gang bevidst valgte at stille sig i vejen for hende, så hun netop ikke var i stand til at søge ud, uden at skulle forbi ham først. "Ønsker vi ikke det samme? Jeg er nu temmelig sikker på, at vi begge ønsker at nyde denne tid," sagde han med en ganske sigende mine. Han slap sin skulder, også selvom han allerede nu spændte i hans arm.
Hun havde sagt undskyld, hvor han derimod ikke havde det. Sagen var vel bare, at han i forvejen, ikke var særlig meget for at skulle gøre brug af det ord? Undskyld? Det klingede bare ikke særlig godt for ham, at skulle benytte sig af dette. Som hun truede med, at han ikke kunne afholde hende fra at blive.. havde hun glemt, at han var mentaldæmon? At han rent faktisk kunne tvinge hende til at gøre lige hvad der passede ham? "Kan jeg ikke..?" spurgte han ganske sigende, som han let lod hovedet søge på sned. Selv tog han det ikke så tungt igen, hvis han selv skulle sige det. Han vidste nemlig godt, at han sagtens kunne få sin vilje, om det var det som han gerne ville.. Men det var bare ikke det samme, at tvinge hende, som at nyde det, når det var hendes frie vilje. De kunne ikke stole på hinanden, og det vidste de jo udmærket godt begge to. Han ville jo bare ikke have at hun skulle gå, så kunne hun ikke bare blive her, så de ikke havde det problem? "Bliv her," bad han endnu en gang. Han ønskede ikke at hun skulle gå. Denne gang søgte han tættere på hende.

[Jarniqa Dynithril]

Tydeligt var det at se, at Lucifer havde ondt, sådan som han holdt sin skulder. Ej havde det været Jarniqas mening, at det skulle have gået så vidt, men det kunne hun ikke længere lave om på. Hendes magiske evner havde nemlig taget over, som panikken havde gjort sit indtog i hende. Stift hvilede hendes blik på ham. Varmen havde nemlig allerede forladt hendes øjne, som flugtinstinktet havde sat sig i hende. De ønskede begge at nyde tiden sammen? Problemet var jo, at de havde ønsket at nyde tiden på hver deres måde! Ondt gjorde det derfor nu på hende, som hun havde nået til det stadie, hvor hun følte sig krænket. ”Rettelse.. Ønskede at nyde denne tid,” endte hun afvisende med at sige. Hvorfor havde han dog også gjort det? Hun havde jo nydt det til skyerne, indtil han havde presset hende en tand for meget! Det værste var dog ikke det, at han havde gjort det. Det værste var, at han ikke kunne se fejlen i det. Som hun kiggede på ham, kunne hun også fornemme, at han aldrig ville erkende sin fejl. Det hele var jo blot en leg for ham.. Hendes blik endte med at blive hårdt. Truede han hende? Beordrede han hende først til at blive, for at han dernæst kunne true hende med, at han ellers ville bruge sine evner på hende. Hvor havde hun dog været naiv! ”Og jeg som troede, at du ikke fandt nydelse i at tvinge andre til at ligge med dig,” sagde hun sigende. Troede han virkelig, at dette her var vejen frem med hende? Først at overskride hendes grænser efter, at hun havde udtrykt, at hun ikke var klar til det næste skridt.. Dernæst at beordre hende til at blive, og som finale true hende med det? Automatisk trådte hun et skridt bagud, som han nærmede sig hende. Han forstod det vitterligt ikke, og ondt gjorde det. Forbandet naiv måtte hun have været.. ”Du kan slet ikke se det.. Kan du vel?” spurgte hun, hvorefter hun måtte hæve hånden. Advarende opstod en magisk kugle i hendes hånd. Ikke, at hun ønskede, at det skulle gå så vidt, men ej heller ønskede hun at blive trådt på af ham.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde ondt, men dette var endnu noget, som han sagtes kunne overkomme, om det skulle være det. Hans blik hvilede på hende. De havde måske nydt det på hver deres måde, men ikke desto mindre, så havde de nydt tiden sammen, og det var vel også det, som i hans øjne var det vigtigste? Hvad var problemet så? Han kunne ærlig talt slet ikke forstå det. "Du har nydt det.. Jeg har nydt det.. Hvad er problemet så?" spurgte han denne gang med en mere direkte stemme. Hvorfor så gøre det til et kæmpe problem?
Som hun trak sig væk fra ham, stoppede han op igen. Han var jo ikke ude på at true hende, og han var heller ikke ude på at gøre hende ondt. Han gjorde det jo egentlig bare for at understrege, at han sagtens kunne gøre den skade på hende, hvis det var noget, som han i sandhed gerne ville, men det gjorde han jo heller ikke ligefrem. Det var der ikke nogen grund til. Han himlede med øjnene og knyttede næverne. Hvorfor skulle hun være så forbandet besværlig? "Okay.. jeg sagde blot at jeg kunne. Det er ikke ensbetydende med at jeg kunne finde på at gøre det, vel? Jeg gjorde det kun den ene gang, fordi du gav mig lov," pointerede han med en ganske så kortfattet stemme. Alene tanken om det, var noget som gjorde ham.. irriteret et eller andet sted. Han lod hovedet søge på sned, inden han bakkede et skridt. Den magiske kugle, ønskede han på ingen måde at komme i nærheden af! Han havde ondt nok, som det allerede måtte være i forvejen. Han lagde armene over kors. "Se hvad?" spurgte han direkte, som han endnu en gang vendte blikket mod hendes skikkelse. Hvad var det, hun ville have, at han skulle se?

[Jarniqa Dynithril]

Tænderne bed Jarniqa sammen. Han forstod det vitterligt ikke.. Han forstod vitterligt ikke, at han havde gjort hende fortræd med sin berøring, og at hun af den årsag ikke bare kunne fortsætte, som om intet havde hændt. Hendes smaragdgrønne blik hvilede på ham. Var det dette Damien havde ment med, at man ikke kunne lukke nogen ind? At det var bedst, at man holdt sig isoleret? Det der var sket var vel, at hun på sin vis havde lukket Lucifer ind, og at han nu havde såret hende? Hvad end det var, var det på ingen måde behageligt.. ”Ja, jeg nød det. Hvis ikke du kan se problemet i det, burde vi ikke fortsætte,” sagde hun kort for hovedet. Hun havde nemlig nydt det lige indtil, at han havde overtrådt en grænse. Det at han ej var i stand til at se det gjorde, at de ej kunne fortsætte. Hun kunne ikke fortsætte.. Bedre blev det heller ikke af, at han havde brug for at uddybe overfor hende, at han var i stand til at gøre hende fortræd, hvis blot han ønskede det. Hvordan kunne man være sådan? Hvorfor havde hun ladt en sådan personlighed komme tæt på? Hendes blik hvilede på ham. Der var intet skønt ved ham længere.. Ikke som han blev ved med at tale. ”At du har brug for at fortælle mig, at du kan gøre mig fortræd og styre mig, fortæller mig alt, hvad jeg har brug for at vide,” svarede hun endeligt. Mindre blev knuden ej heller i hende, som hans eneste svar var: se hvad?, som hun ønskede, at han så sin egen fejl. Ud af øjenkrogen skævede hun over mod vinduet. Han ville ikke blive bedre.. Han ville altid være et arrogant svin.. Han var vel også vant til, at folk automatisk lagde sig i støvet for ham og gjorde, hvad end han beordrede? Det gjorde hun dog ikke. Hun tilbad ham ikke bare, som han måske var vant til, at alle andre kvinder gjorde. ”Farvel Lucifer. Du må have et godt liv..,” sagde hun tonløst, inden hun valgte at agere hurtigt. Hun ønskede nemlig ikke, at han stoppede hende! Kuglen i hendes hånd forsvandt, som hun vendte blikket mod det store vindue, der øjeblikkeligt sprang op for hende. Ingen tøven var der derfra, som hun hurtigt tilbagelagde afstanden til vinduet, hvor hun hurtigt svang benene over vindueskarmen. Langt ned var der ikke, og derfor ville det ikke gøre ondt. Derudover var der også det faktum, at hun var vant til at klatre i træer og lignende.. Uden at se imod ham, satte hun derfor af. Med et blødt bump landede hun ude på gaden, der nu var fuld af mørket. Ej blev hun dog og dvælede, som hun derfra hurtigt bevægede sig væk fra kroen. Gad vide, om han før havde prøvet, at en kvinde decideret flygtede fra ham og sågar ud af et vindue?

// Out

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Ærligt kunne Lucifer ikke se, hvad det var han havde gjort forkert, og særligt ikke, når det forholdt sig på denne her måde. Hvorfor gøre det til et kæmpe problem? Det var der virkelig ikke nogen grund til! Begge havde de nydt dette foretagende, og derfor stod han fast på, at der virkelig ikke var andre problemer, end dem, som hun netop stod og skaffede dem begge. "Nu synes jeg bare du er en kende for tøsefornærmet," sagde han med en kortfattet stemme. Dette begyndte da kun for alvor at irritere ham nu, og det var ej en tanke, som han brød sig særlig meget om, hvis han selv skulle sige det.
Let himlede Lucifer med øjnene og trak sig en anelse mere baglæns og dermed også væk fra hende. Han ville ikke i nærheden af denne form for magi. Han kunne gøre hende ondt, men det var jo heller ikke ligefrem ensbedetydende med, at det var noget som han var synderlig interesseret i. "Jeg kan gøre det. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg rent faktisk gør det.. Du truer mig... Jeg truer dig.. Deal with it," lød det kortfattet fra ham. At vinduet sprang op, lagde han mærke til, da hun nåede det. Han rystede på hovedet. Hvor var hun dog barnlig! Direkte barnlig! "Jeg troede du var en kommende regent og ikke en forkælet snotunge!" endte han hårdt efter hende, da hun sprang ud af vinduet. Han søgte hen og dumpede ned på sengen. Ak ja, det var ganske vidst ikke således, at han havde regnet med, at alt dette skulle ende. De var uden tvivl frygtelig forskellige, selvom det nu ikke gjorde den store forskel for hans vedkommende. Tanken var da uden tvivl underlig, men hvad pokker.. Han kunne finde så mange andre, som han vidste, kunne være langt mere medgørlig end det som hun havde vist sig at være. Det handlede vel bare om at.. finde et sted at slå sig ned? Det ville blive første skridt på vejen for ham fra nu af.

//Out