et gen syn

[Deleted]

Efter mange forsøg op på at befri sin elskede Aimëe han hadet ikke ture at vende tilbage hans skæk var vosket lidt og han hadet det samme tøj på menst fordi tom ikke vidste hvor han var henne merre han hadet tænk på at give sin sjæl for aimëe men han hvar ikke helt sikker på det rolige i nu han vidste hun ikke ville tilgive ham rolige kikket han sad rolige mod stede og kikket rolige rundt han sukket og hadet tændt ild for at få noget mad han tænke tit på Aimëe og han hadet ikke tilgivet sig selv for ar ramme hinde han hadet ikke ville bruge skjold på nogle måde han hadet vente på hinden siden den dag mest for at at få snakket med hinden og røger hinden igen hvad skulle tom dog stille op med sig selv han elskede jo Aimëe rolige begynte han at synge og lukket øjne lidt hvad men det kunne vel menst være fordi han prøvet at han hadet stade den lille æske med sig og han hadet ikke tabt den for det var det enste minde han hadet om Aimëe ” hvor er du ” sagde han stille og rolige og kikket ind i ilden han ville befri hinde og tage hinden med tilbage om hun så ville det eller ej tom tæke på hinden vær dag mund også om vendt

[Deleted]

Amiée gik stille og roligt rundt lig på må og få men dog ikke for langt væk fra corina’s hjem, hun skulle jo kunne komme hurtig hjem til hendes kære corina. Corina hade virke hjernevaske amiée, corina hade være så søde ved amiée give hende alt det der nu var brug for, og til gengæld arbejde amiée for corina. Det var som slave men sådan så amiée det ikke mere, jo den første tid hade være hård men hun huske ikke så meget til det. Hun smile og gik stille og roligt rundt, iklædt en fin hvid kjole og håret sad i en løs knold. Hun hade faktisk ikke tænkt på tom længe, det hade hun ikke haft tid til. Hun nynne svagt mens hun tulle rundt, hun hade fået lov og gå ud og få frisk luft og strække bene lidt, hun trængt også til det. Øjne lyste klar isblå det samme med krystallen corina hade søger for godt med sjæle til hende og det var bare dejligt ikke og bekymre sig om det mere. Hun valgt og sætte sig på en sten og plukke et par blomster og begyndt og side og flette dem til en blomster kranse hun nød hendes alene tid i det fri det var så dejligt og have lidt tid for sig selv væk fra hendes pligter som slave og tid med corina, hendes søde sød corina.

[Deleted]

Tom genkendte den lyd meget hurtit han vendte sig om og fuglte efter den ind til han stoppe op og kikket mod Amiëe med et lammet chok stod han det lidt og sagde ” Aimëe?” han kunne næsten ikke kendte hinden mere hvad var nu det for noget det her gik hun rundt og nynned tom tog stille sin stav frem og men stod stille han vidste ikke hvad hun var blivet til men noget slemt var det han ville kun snakke med hinde vis hun kunne lig sit nye liv som slave ville han ikke gå i vjen for det rolige stod han der og kikket mod hinden han kendte hindens Arua blikket bliv stille ned hvad skulle han stille op han kunne ikke vende hjem skammen hadet ført til at han ikke kunne bringe sig selv hjem igen men han håbet på Aimëe hadet godt vilkede tydlige viste det var hvad skulle han dog stille op med sig selv han gik stille tætter på hinden som hun kunen se ham regtit han vidste hun hadet tænk på ham inders inde hun var en engel som altid for ham tom rystede lidt og vidste ikke hvad han skulle gøre al og mest hadet han lyst til at løbe hen og give hinde et kram men hvad nu vis hun ikke var den samme Amiëe mere som den gang

[Deleted]

Amiée sad roligt på stene og nynne mens hun flette vider og bare slappe af i sit stille sind. Hun hade ikke hørt tom sig hendes navn hun sad for langt væk, hun følt dog nogle kom tætter på hende og dreje hovedet og fik øje på tom. Hun tabt blomsterne og tog sig ubevist til armen der en gang hade være brændt. Hun rejst sig og så på ham ”hvad laver du her?” spurt hun og søger for der var afstand mellem dem. Minde om de brændt armen kom tilbage til hende, corina hade dog overbevist hende om at hun ikke hade brugt amiée som skjold men amiée bare hade stået det forkert sted og det var et uheld, hun så på tom og kigge på ham han så jo herrens ud! Og lugt han? Hun rynke på næsen og så bare på ham, og håbe ikke han kom nærmer, corina blev sur vis hun kom hjem og lugt af andre væsner, ingen måtte rør hende ud over corina og hvem ellers der hade fået lov af corina. Hun så bare på tom, ”du burt være tage hjem.. du liner noget der løgn” hun så på ham og bed sig i læben.