En slaves dag. [Åben for alle]

[Deleted]

Barioth havde ondt af mennesker, de var så svage, så små, så uspiselige, faktisk kunne de ikke bruges til noget. Kalve var mere brugbare en dem, og alligevel var menneskeheden en af de stører racer i verdenen, at de så kaldte sig forskellige ting som vampyr, warlock, eller lignende gjorde ingen forskel for ham, et menneske var et menneske. De gik rundt i deres egen lille verden uden overhovedet at ligge mærke til hvor storsindet han var for at lade dem leve. Kun et menneske viste dette, og det menneske gik lige ved side af ham. Hun var hans tolk, om en hun betegnede sig mere som slave. Igen en menneskelig ting som Barioth ikke forstod. Men lad gå da, deres spil var ikke noget der interesserede ham.

Imandra var slet ikke bygget til ham, New Dale slet slet ikke og torvet på højlys dag var da bare alt for trangt. Men selv om der så herrens ud så var det lige netop her han var. Barioth viste han burde flyve, måske ville han ud af sit gode hjerte gøre lige netop det. De stakkels sælgere var jo lige ved at miste liv og lemmer når han og hans følger gik forbi. #Hmmmm, ja jeg burde nok flyve. Hvad syntes du? # Han kiggede ned på sin lille ledsager imens han talte til hende igennem tankens kræft. Hun besvarede ham ikke, hun viste bedre, han legede bare med hende. Vis hun sagde noget han ikke ville høre så ville hun få en hurtig reprimande, og det var oftest en af fysisk natur.

#Du svarede mig ikke. # Barioth brugte hans venstre forben til at skubbe hans ledsager ned i jorden. Anafenza lukkede øjnende imens hun faldt og prøvede at stoppe faldet med sine arme, men stødet da hun ramte jorden gjorde stadig ondt imens kraften løb op igennem hendes arme. Hun sagde ikke et ord, ikke en tanke, hun kæmpede sig bare op igen. Hun undgik øjenkontakt med dragen i frygt for at han var i dårligt humør. Dette var hendes liv dag ind og dag ud.

#Hmph du burde lære at svare når jeg snakker til dig. # tænkte dragen til hende selvom hun viste bedre. Han ville kun snakkes til når det var på hans præmisser. Men nok om det, noget havde fanget hans opmærksomhed også selv om der ikke var meget af det i området der kunne gøre dette. Men en eller anden lille sælger som for længst havde degraderet sig selv til gadesælger med varer spredt ud over et lille tæppe havde noget der lignede guld, åh hvor Barioth dog elskede guld. #Tolk, overtal den ting til at overgive sit guld til mig. # De var ikke en forespørgsel, og Barioth havde ingen intention om at betale for guld, selv om Anafenza nu tvivlede på at det var rigtigt guld.

Anafenza gik stille og roligt over til den stakkels sælger, dragen blev på sin plads imens dens reptilske øjne holdt øje med hvad der sket. ”Den store og mægtige Barioth anmoder om at de donere deres guld som offergave. ” Anafenza sagde. Hun viste at det her mere eller mindre var tyveri, men hun kunne ikke rigtige gøre noget. ”Vis de nægter vil han ikke svarer for følgerne. ” Det her kunne kun ende galt.

[Deleted]

Der var adskillige byvagter, som havde fulgt dem rundt. De observante ville have opdaget, at det startede med en enkel, og så sluttede flere og flere sig til. Højst sandsynligt havde de bedt om forstærkninger. Dog så ingen af dem ud til, at de havde lyst til at ligge sig ud med det mægtige væsen. Sælgeren så ikke ud til at vide sine levende råd. En drage var bestemt ikke et normalt syn på markedet. Og så at blive truet af en. Lige som han skulle til at svare, skød en kvindestemme gennem pladsen. "Hey! Hvad forgår der her?" En unge kvinde trådte frem fra folkemængden, der var trådt tilbage for dragen. Hun var tydeligvis en der var lokalt kendt. Det var en meget lille chance for, at hendes navn var nået hele vejen frem til dragen og hendes slave. Francis Geneva var trods alt af Dvasias, også selvom hun havde kæmpet og vundet sammen med Imandras konge. Hendes titel var både højre hånd og boduguard for Marcellus LaPiera Black. Både byvagt og sælger så ud til at være glad for hendes tilstedeværelse. Også selvom hun langt fra så imponerende ud at overfor en dragen. Det var dog ikke udelukkende ros til bæstet. Francis gjorde generelt ikke en truende figur, faktisk var hun mere en, som gik i et med mængden. Hun havde en fin, men simple gylden kjole på. Den dækkede over en næsten spinkel kropsbygning, uden de vilde synlige muskler. Det lange lyse hår var sat op. De blå, blå øjne manglede deres varme glød, og det venlige smil var forsvundet fra hendes læber. To ting der var meget atypisk. Som altid var hun et sølvsmykke om halsen og håndledet.
Francis tog en dyb indånding. Hun havde fået en dag fri, så hun kunne komme ned og nyde markedet. Nogen gange savnede hun at rejse, at se verden et skridt af gangen. At komme herned mindede hende lidt om den tid. Det var nok for nu, men det var kun et spørgsmål om tid, før hun ville bede om at blive sendt ud på et eller andet uden for New Dale. Francis anså bestemt ikke sig selv som en flyvsk person. Faktisk havde hun det rigtig godt med at have en base. Tingen var, at der var så mange ting hun følte, hun manglede at se og opleve. På markedet kom flere af de ting til hende. Måtte det være varer eller historier... eller drager. Hun havde via sin far mødt en enkelt drage før, og den havde ikke givet et godt førstehåndsindtryk af racen. Hun var klar til at give dem en frisk start. Som person så hun gerne det bedste i alle. Men lige nu virkede det ikke til, at denne drage ville gøre et bedre job end den første. Afventende betragtede hun dem. Drage eller ej, hun havde ikke tænkt sig at lade nogen true borgerne.

//Teknisk spørgsmål. Hvor stor er Barioth? Og jeg tænkte vi begge kunne styre NPC'erne alt efter hvad der gav mening. Is that cool?

[Deleted]

Anafenza kunne virkelig ikke gøre for det. Hun havde ondt af den stakkels sælger, det havde hun virkelig, men hvad skulle hun kunne gøre? Barioth var hende overlegen både fysisk og mentalt. Hvordan nogle dog kunne bruge en drage som et simpelt ride dyr var over hendes forstand, hun havde personligt set hvad der skete da hendes far havde prøvet på det. Hun ventede på sælgeres svar, men inden hun fik det var der en ung kvinde som tiltrak både hende og dragens opmærksomhed.

Anafenza vente sig mod den nyankommne og i det at hun gjorde det lagde hun også mærke til at der var en del by-vagter omkring hende og hendes drage. Tror de virkelig at de kan hamle op med Barioth? Hendes tanker var private. Barioth var alt for fascineret af den ny ankomne kvinde. Barioth begyndte at kluk le på en meget drakonisk facon. Faktisk lyd det slet ikke som en latter men som ja en mærkelig kombination af snære og væsen. Anafenza kiggede hurtigt tilbage på sin herrer og nikkede. Han havde fortalt hende hvad hun skulle sige.

”Den store og mægtige Barioth ønsker at vide hvorfor De blander dig i hans gøren? ” Anafenzas øjne kiggede ned i jorden imens hun snakkede. Hun havde i sin tid som slave lært at vis hun ikke ønskede at blive offer for hvad en personen sagde imod Barioth, så skulle hun undgå øjenkontakt, derved var folk mindre tilbøjelig til at angribe hende når hun bare var tolk. ”Den store og mægtige Barioth ønsker også at vide Deres navn.” Anafenza viste ikke hvorfor han ville vide navnet, han viste så sjælendt nok interesse for et menneske til at spørge efter det. Anafenza håbede at sælgerne gjorde det smarte og flygtede nu hvor dragen ikke længere havde hans opmærksomhed rettet mod sælgeren. Men da hendes egen opmærksomhed også var flyttet, så viste hun ikke om sælgeren stadig var der.

[ // OOC: Ja det cool med mig. Og Barioth’s størrelse passer rimeligt godt med det billede jeg brugte af ham, går ud fra at menneskerne derpå er af normal størrelse. ]

[Deleted]

Francis havde hørt om drageryttere og mødt en enkelt. At dragen snakkede gennem sin rytter, var vist sådan det forhold hang sammen. Men det var normalt mere harmonisk. Eller det var i hvert fald hvad hun havde forestillet sig. Kvinden virkede så underdanig overfor Barioth. Mest af alt havde ghoulen lyst til at løbe over forsikre kvinden om, at alt nok skulle blive godt og give hende noget mad. Stakkel virkede næsten til at sulte. Francis kiggede tilbage op på dragen. Den så middelbart ikke ud til at mangle noget. Hvis den kunne spise sig mæt, hvorfor kunne dens rytter så ikke? Hun tvang tankerne væk, det var et helt andet problem, som var i fokus nu.  Da hun begyndte at tale, var det stadig dragen hun kiggede på. Selv ved i svar fra den kvindelige tolk, ville hendes blik blive hos dragen. Det var den, som hun havde en samtale med. Hun svarede dragen med en rolig og høflig tone, og selvom hun var en smule utryg ved situationen, havde hun rank ryg og en fast stemme. "Mit navn er Francis Geneva, og jeg er her for at passe på New Dales indbyggere." Selv mente Francis, at hun havde set mere frygtindgydende ting i øjne. Herunder døden, krig og hendes far. Hun begyndte at gå imod sælgeren, der ligeledes, dog i et noget hurtigere tempo, bevægede sig imod hende. Hun stoppede, da hun stod foran ham. Manden var dog dårlig skjult, da han var både højere og bredere end hende. "Jeg er ked af at skuffe Dem, store og mægtige Barioth, men De må finde guld andet steds." Hendes tone leje var stadig det samme. Det var i situationer som disse, at hun nød godt af sin opdagelse.
Rundt om dem stod ambivalente borgere og vagter. Borgerne virkede til gerne at ville se dragen, som var et sjældent syn. Samtidigt ville de dog ikke for tæt på. Byvagterne var fanget mellem deres job, at passe på borgerne, og at holde sig selv sikre fra bæstet.

//Okay ^^ Havde set billedet, men tænkte at han næsten ville være for stor til at komme rundt på markedet. Vi siger en 4-5 meter over ryggen? Men, nu er vi godt i gang, så der er hermed plads til ham!

[Deleted]

Barioth blev ved med at lave hans Drakoniske kluk leen, han fandt kvinden meget sjov, hendes navn var pænt, for et menneske, hvilket faktisk sagde en hel del for mennesker var ofte så kedsommelige med navngivning. Han fandt også ideen om at denne kvinde passede på byen som værende en meget sjov tanke. #Tror hun virkelig at hun kan passe på byen?# Barioth puffede lidt til Anafenza som om han lige havde fortalt en god joke. #Få hende til at sige flere sjove ting. Spørg hende om hun mener at disse så kaldte vagter ikke gør et godt nok arbejde. # Barioth gestikulerede med den ene klo mod de by vagter der havde samlet sig.

”Den store og mægtige Barioth ønsker at vide hvorfor De har påtaget sig dette job, er det fordi de ikke mener by vagterne gør et godt nok arbejde? ” Anafenza prøvede at være så høflig som overhovedet mulig, og alligevel så provokerende som muligt for hun viste at Barioth fandt det forfærdeligt morsomt når menneske troede de kunne gå op imod ham. Det var nu Anafenza lagde mærke at Francis bevægede sig over mod sælgeren, sælgeren søgte ly bag kvinden. Men Anafenza viste at han var uden for farer. Havde Barioth virkelig været interesseret i ham havde han ikke fået lov til at bevæge sig nogle steder.

#Interessant, spørg hende om hvad hun har tænkt sig at give i stedet for. For jeg ønsker offer gaver, er hun villig til at give sit eget liv? # Barioth var kommet på en sjov tanke og han ønskede at se om det var sandt hvad kvinden havde sagt om at hun var byens beskytter. Anafenza var i gang med at fjerne de krøller i hendes allerede lassede tøj som Barioth’s puffen havde skabt, da hun begyndt at snakke til Francis. ”Den store og mægtige Barioth ønsker at vide hvad du er villig til at give som kompensation, for offergaver vil han have. For ham er kun et liv lige så meget værd som guld, er du villig til at opgive dit liv for en af denne bys borgere? ” Anafenza håbede ikke at kvinden faldt i fælden, der var andre som havde. For Barioth det at ofre livet betød ikke nødvendigvis at han dræbte en, nej slaveri var mere hans ting.


[ // OOC: Ja det skal nok passe, med den størrelse. ^^ Og var ikke helt sikker på hvor stort markedet var, så tog mig den kreative frihed at gå ud fra at det var stort nok. Ellers er der jo bare ting der må gå i stykker. ]

[Deleted]

Anafenzas tone forvirrede tydeligvis Francis. Hun var ikke sikker på, hvad kvinden, og højest sandsynligt også dragen, ønskede af hende. Hun bestemt sig hurtigt for, at den bedste måde at handle situationen på var at forblive rolig og høflig. "At hjælpe byvagten betyder ikke, at jeg mener de ikke gør deres arbejde godt nok. De bedste simple hen om alle mænd, da de frygtede hvad De kunne finde på store og mægtige Barioth. Og jeg hjælper gerne til, især hvis det handler om at beskytte borgerne. Vi tog trods alt landet for at hjælpe det." At stå overfor en drage, var en foruroligende oplevelse. Men lige nu frygtede hun mere for folkene omkring hende.
Spørgsmålet slog hende et øjeblik helt ud af kurs. En ting var, at dragen havde den frækhed at ønske kompensation for noget, som aldrig havde tilhørt den. Noget helt andet var, at den krævede et liv. Hun vendte det et par gange i hovedet, før hun talte igen.
”Store og mægtige Barioth, De må have mig undskyld et øjeblik.” Hun kiggede over skuldren. ”Kaptajn.” En mand trådte forsigtig frem. Han var tydeligvis ikke glad for at blive en del af det her. ”Vær sød at evakuerer pladsen.” Med lettelse malet i hele ansigtet, vente han sig om for at udfører opgaven. Hvilket var forholdsvis let. Så nysgerrig som folk var, havde de ikke lyst til at blive i en farlig situation. De eneste som skulle have et lille skub, var et par handelsmænd, som ikke ville forlade deres varer.
Hun kiggede meget konsekvent på Barioth. Hvad hun havde at sige nu her, ville muligvis ikke falde i god jord. ”De får ikke et liv. Store og mægtige Barioth, jeg ved ikke hvor De kommer fra. Men her har De ikke ret til bare at kræve noget, bare fordi De gerne vil have det. Vi har været intet andet end høflige overfor Dem. Hvis De er lige så stort, som de er mægtig, ville De gengælde den handling og respekter at De er en gæst i vores hjem.” Alt hendes blod havde trukket sig fra organerne og var begyndte at bevæge sig længere ud mod huden. Hun var klar, skulle dragen beslutte sig for at handle. Men for nu ville hun gøre alt i sin magt for at løse det med ord.

[Deleted]

Kvinden blev ved med at interessere Barioth. Det hun sagde, om end ordene gav mening da han sagtens kunne forstå det menneskelige sprog, men det hun mente derimod var ham uforståeligt nonsens. Han prustede lidt og så kvinden an. Selv om hun var interessant så kedede ord ham oftest. Men på den anden side så ønskede han sig faktisk at gøre hende til sin slave, en ud af mange. Hun var i hvert fald sjovere end hans nuværende tolk, men hende var han desværre bundet til ved hjælp af højere magiske kræfter uden for hans kontrol, og han hadede det.

Barioth tillod hendes undskyldning, selv om det kunne være sjovt at pløje alle de personer der mente dette var gud underholdning, ned. Så tillod han at de evakuerede. Hans øjne fulgte menneskerne, så alt hvad de lavede, så hvordan nogle strittede imod. Mennesker var en svag men grådig race. Han kunne forstå grådighed, grådighed var naturlig. Det som kvinden lige nu havde gang i, at lege helt, det var ikke naturligt.

Han tillod at kvinden talte, han tillod endda de ord hun sagde om end de var ham uvante og endda fjendske. Hun snakkede om hjem, om respekt. Det var ting han ikke forstod, ting der var menneskelige. Hun glemte vist at huske på at han ikke var menneske. #Tolk, gentag efter mig…# Og så begyndte han at snakke og Anafenza dikterede imens han bevægede sig hen mod Francis med langsomme men autoritære skridt. Hans ansigt og hoved generelt var tæt på Francis, men alligevel over hende for virkelig at demonstrere hans magt imens ordene begyndte at flyde ud af Anafenza’s mund. ”Den store mægtige Barioth ønsker at jeg gentager ord for ord hvad han siger. Så jeg beder dem hav mig undskyldt.” Begyndte Anafenza, hun følte dragens irritation men ignorerede det da dragen prikkede til hendes sind for at få hende til at begynde. ”Du glemmer vist noget, menneske. Jeg er ikke lige som dig, jeg er født bedre. Selv om de fleste af din art ikke vil indrømme det.”

Barioth forsøgte at få øjen-kontakt med kvinden. ”Jeg er af denne verden lige som dig, men jeg forstår den bedre end dig. Du snakker om respekt og om hjem, men sådan virker verden ikke. Den stærke styrer over de svage og tager hvad de vil. Er det ikke også sådan i gør det med jeres konger og dronninger? Det er den naturlige orden. Men nok om det. Vis jeg ville kunne jeg dræbe alle her i denne by, allerede der har jeg vist jer mere respekt end i fortjener. ” Anafenza tog en lille pause før hun kunne fortsætte. ”Men du har fanget min interesse for det er få mennesker der tør sige det som du lige har sagt. Så jeg ønsker ikke at dræbe dig, endnu…” Imens Anafenza snakkede åbnede Barioth munden en lille smule for at vise de orange og røde flammer der slikkede indersiden af hans mund, ventende på at måtte komme ud. ”Så nu spørger jeg dig som person. Hvad ville du helst, leve et liv som tjener til en herrer der er tilstede og beskytter sine undersåtter eller dø for en konge eller dronning der skulle beskytte dets folk, men som ikke er der når det gælder. ” Det var et mere filosofisk spørgsmål en Anafenza havde forventet, så Francis måtte da virkelig have interesseret Barioth. Men nu kunne Anafenza i det mindste tage en velfortjent pause med at snakke for hendes herrer.