Welcome to your new home!

[Deleted]

@amy & @tom medvirker i denne tråd

Rejsen havde været hård, meget hård, hun landede endelig i Paggeija med den tætbevogtede mur. Hun landede udenfor først, da hun ville have liv i sin slave inden hun trådte ind i byen. Da hun blev spottet så de mod hende og åbnede automatisk porten. Hendes blik hvilede mod dem med et legende smil, hun var i den grad i gang med ballade. Med en flad hånd, gav hun sin nye slave en syngende lussing.

"Så står vi op sukkertop!" Kaldte hun med et hånende grin. De lysegrå øjne skinnede næsten helt af lykke, det her var fantastisk og hun skulle nok præsentere væsnet for sine medarter. Men hun var niks pille, hun vidste det ville krible i manges fingre for at slå hende ihjel med englen i sig, men når de hørte hvad hun skulle bruges til, så ville det bestemt være det værd og de ville respektere det, for Corina var jo en af de højststående dødsengle. Hendes blik hvilede på denne lyse skønhed, hun skulle klædes sådan her, hun skulle skille sig ud og de skulle frygte hende, frygte det hun blev brugt til og så skulle man vide at det var Corina's legetøj, ingen andres! Det var sen nat, næsten ved at være ved morgengryet, Corina var i den grad træt, men vagterne stod og holdte skarpt øje med buerne spændte. Man vidste jo aldrig hvad dødsengle bragte med sig hjem af ballade, så de var altid på vagt.

[Deleted]

Amiée hade være bevidstløs hele turen, da corina lande var amiée slap og meget kold i huden efter flyve turen hun hade jo kun være klædt i den tynde kjole og ingen sko. Da Corina valgt og give hende en synge lussing røg amiées hoved til siden og hun gispe i chok og tog sig til kinden mens tåre samle sig i hendes øjne, der gik en 10 sekunder inden hun opdage hvad der var sket og hun så på corina, hun gav sig til forsøg og trække sig fri fra corina ”slip slip! Dit sindssyge bæst slip!” skreg hun og slog de hvide vinger ud og forsøgt og brug dem til og slog med, hun hade ikke først lagt mærke til dødsenglen der sigte på dem med buer hun hade for travlt med og komme væk fra corina og komme hjem til tom som måtte være syg af bekymring, hendes isblå krystal hoppe mellem hendes bryst under kjolen, men kan kunne se lyste skinne i gennem. Hun rev, flået og slog på corina for at få hende til og slippe, dog tilstedeværelsen af de mange døds engle ramt hende nu og hun stoppe op og kigge mod den tæt bevogte mur, hade hun ikke være så bleg som hun var så blev hun det nu, bene under hende forsvandt og hun røg på røven mens hun skælve i frygt, så mange af dem og de sigte på dem. De hvide vinger lage sig slapt bag hende, som hun følt alt håbe og mod forsvinde fra hende og tåren samle sig i de isblå øjne.

[Deleted]

Tom hadet siddet der hjem og lavet maden og lavet et pænt bord i lommen hadet han en lille æske som han hadet lavet selv til ham og Aimëe så tom hadet foget samlet en lille gruppe mænd som ville hjælpe mange af dem troldmænd fra orden og ander kriger de gemte sig i en høje sundt en lidt ung troldmand kom listen hen mod ham og sagde ” mændne er klar men det ser ud til det bliver svært at komme ind vi må finde på en plan ” tom vendte sig om en vång med slaver kom det fik tom til at se sig om ” måske har vi lige foget os en hjælpen hånd ” tom peget hen mod vingen som bliv trukket af heste tom kikket lidt mod den unge mand”” Athura...... jeg er glad for i gad at hjælpe mig i ved hvor farlige det her ”” Athura smilte og nikket mod tom og gik stille til bage for at give dem besked på at fyre nogle sove blevæsler over vagterne og det bliv de gjort der gik ikke lang tid før de fik befriet de andre slaver og fik deres tøj ” oki i ander tag vagters tøj på og lås os inde men og virk slave agtit ” tom hadet siddet i sådan en som lille det føltes ikke rat tom sad og tænke hvor bange Aimëe måtte være han bed tænderen lidt sammen han håbet hun husket den halskede tom hadet givet hinden rolige kikket han mod de ander mænd som var lige så bange men der gik heller ikke langtid før de kom til Porten

[Deleted]

Det var perfekt så livlig denne tøs var, hun var i den grad speciel og det måtte man give hende, hun tog imod hendes slag, men som kriger var hun god til at undvige de fleste og blokere. Corina grinede af hende, specielt da det gik op for hende hvor håbløst det hele var, hvor fortabt hun egentlig var.
"Vend dig til det smukke, der er mange derinde og her skal du leve. Men bare rolig, jeg passer på dig, holder dig beskyttet." Lød det roligt fra hende, hun tog fat i stoffet igen og forsøgte at hive hende op på benene for at tage hende med sig igen. Corina lyttede efter, der kom en vogn, hvilket hun undrede sig over, hun trak i Amiée, hårdt, om hun så skulle slæbe hende hen af jorden for at få hende ind for porten. Hun var blevet mistroisk efter krigene de havde været igennem og stolede på ingen. De ventede ingen slaver, de havde det de skulle bruge, så at en slavevogn kom kørende var vel udelukket en fælde? Hun fik portene lukket igen og satte flere vagter op, hun så mod Amiée og lagde hovedet på skrå.
"Vi skal en tur op på muren." Sagde hun bare, inden hun fløj op på muren med Amiée hængende i armene efter sig, da hun kom op, satte hun hende ned og landede selv. Blikket spejdede mod vognen. Hvad pokker skulle dette forstille?

[Deleted]

Amiée så ned i jorden mens tåre trille ned af hendes kinder, det her kunne bare ikke passe, hvorfor hende hvad hade hun gjort for at fortjene sådan en skæbne, fange af sådan en rædsom kvinde, fjerne fra den hun var begyndt og holde sådan af, væk fra der hun følt sig tryg. Hun følt sig ikke tryg her, heller ikke selv om corina sag hun ville beskytte hende, og passe på hende. Hun mærke så corina tog fat i hendes kjole og bare forsøgt og rive hende op men hendes ben var bare helt væk for hende, og da hun så samme vej som corina og så vogne fatte hun ikke mistanke som corina gjorde, hun mærke hun blev reven af sted og endt men og blive slæbt hen af jord da hun slet ikke kunne finde fodfæste, hun fik et par hud afskrabninger på bene af den tur. Hun så panisk på porten det blev lukke, og nåde ikke noget før corina fløj op og hun bare hang i armen og ende på muren. Hun tog sig til armen og lag dem om sig selv og krøb sammen, hun var ikke tryg ved alle de dødsengle der var omkring dem og tydelig hade lyst til og flå hende i stykker, hendes vinger var stadig fremme og hang slapt hun hade helt glemt de var ude, hun så virkelig sølle ud som en lille hunde hvalp, hvad pokker sket der. Hun så forsigtig rundt og forsøgt og brug muligheden på og finde en måde og komme væk, måske flyve over muren hun kunne jo stadig flyve hun tog chancen og forsøgt og spring ud over muren for der fra og brug vingerne til og flyve væk, vis altså hun var heldig.

[Deleted]

Tom så i gennem vågen og genkendte hindens aura han gav teg til dem da de alle sammen var inde og råbte ” ANGGRIB ANGRIB” porten til slave vågen sprang op og en ild kulde fløj mod Corin som tom lavet nogle var forkert som ham så det var svært at finde den regitit tom spotte efter Aimëe og men da nogle vagter kom frem for and angribe tog nogle toldmænd og lavet et magisk skjold tom hadet ikke lært den i nu men han kunne gøre skade som pokker han så surt op på Corin og skød igen en Flammen boldt efter hinden det der skulle ske var kun en af leding manøvre så Aimëe kunne komme ud ” kom nu skat sige mit navn så jeg ved hvor du er ” han lukket øjne hans aura blå øjne lyste igen ingen skulle gøre hans kæreste til slave ” hvor er hun henne din for bande døds engel ” råbte tom vredt en mand kom fluven hen mod tom men tom stak ham en på hovdet mens Arthuras hovde nikke mod tom de stille sig vær sin side tom hadet en fordel han kunne se hvor personeren gemte sig der var mange men han var sikker på de nok skulle komme fri han holdte en rune i lommen den var kræftit nok vis det skulle gø helt glat og det skulle det ikke helst ikke rolige kikket tom for at se ting men der var for meget lilla aura til tom kunne skemle mellem hvad der var vad skjoldte holdte de fleste ude men hvor længe vidste tom dog ikke de kunne tag dem stykke for stykke

[Deleted]

Corina rullede med øjnene, hvem var dumme nok til at gå få mand mod en hel landsby af dødsengle? Hun gjorde tegn med den ene hånd, for den anden havde hun jo Amiée i, der blev fløjet op og det fik hurtigt omringet disse latterlige magikere, der blev skudt med pilet, fløjet rundt og skudt i massevis. De var trænet dødsmaskiner, levede hun for at sprede død og rædsel, de var stærke og i deres element og territorium, det var en selvmordsmission disse folk var ude på. Den ild som blev sendt mod Corina, fik hende bare til at smile. Hun hev Amiée ind foran sig, hun skulle nok blive healet igen, men for nu var hun et skjold. Ganske enkelt bare for at ramme den tåbe som prøvede at gå imod hende. Flere dødsengle blev kaldt til, og før det vidste af det stod hundred mand i gang med at angribe og slå ihjel, hvilket gjorde deres odds meget små og mange ville miste livet. Det klogeste ville være at flygte og Corina var næsten sikker på hun havde set nogen flygte, det fik hende til at grine hånligt. Hun hev Amiée tæt ind foran sig og nærede sig af hendes frygt, måske smerte hvis hun var blevet ramt og snuste til hendes væsen som en anden galning.
"Se, du bringer dem du holder af i fare og ind i den visse død. Sleeeeem pige." Hendes hvisken var kold og ond.

[Deleted]

Amiée mærke godt at hendes forsøg på og komme over muren var mere eller minder umulig da corina hade så godt fat i hende, hun så mod dem der med et kom ud af vognen hvad pokker lave de? Dog regne hun det ud da hun så tom komme til syne ”tom…” mumle hun stille og prøve og følge med i hvad der skete, hun så ild kuglen flyve mod corina og troede selv det kunne være hendes chance!.. lige ind til hun mærke corina hive hende ind for and sig og brugt hende som skjold, et kort sekundet var der ingen tanker i hendes hoved. Hun fik armen op for and sig og i næste sekundet mærke hun en ekstrem brændende fornemmelse mod hendes under arme, hun stak i smerte skrig begge hendes arme, fra hånd fladerne til albuen var slemt forbrændt. Smerten var stor og man kunne lugt det brænde kød tydelig, hun fik det dårligt samtidig med det gjord så skrækkelig ondt! Hun mærke kun svagt at corina trak amiée længer ind til sig, men hun var ikke opmærksom hendes opmærksomhed var på de slemt forbrændt arme der føltes som de stadig brænde, hun mærke hendes ben ryste under hende og hun følt hun skulle falde sammen når som helst, tårerne stod ud af de isblå øjne i skræk og smerte, hun kunne slet ikke fokuser på kampen der skete eller på corina der opført sig som en galning.

[Deleted]

Toms øjne søgte rundt da han hørte Aimëe skrig ” der er du ” kom det stille for ham han vendte sig mod Athura og tog ham stille på skyldneren og Transputeret sig mellem Corin og Aimëe han Ahtura fik hukkert til og sikkert sådan så noget af Corins vinge ville falde af tom selv fik taget og løfte hinden op i sine arme og telpotert sig væk igen sammen med Athura tom kikket rundt der var ikke mange tilbage tom råbte højt som han kunne ” jeg har hinden lad os komme væk her fra ” mange flygte for deres liv tom tog sin rune op som lyste og sagde så ” Art magt it to ” ( bring os hjem ) men da tom skulle tille at forsvinde fik han en pil i skulderen og så og faldt stille sammen med Aimëe i sine Arme han ville ikke tape hinden ikke igen Ahutra hoppet ud for at beskytte dem og vendte sig mod tom og nikket til hinden men bliv stukket ihjel tom forsvandt nu helt og landet sikkert sammen med Aimëe længer væk fra slag marken tom tog sig til skulderen og tog pilen ud der fra med et sam bidt tænder nolge heste stod og vente på dem han hadet forberadt alt ned til midste detiale nolge mænd som var kommet kom rinden og kikket lidt bange på tom ” vi må skunde os væk sir de kan meget let finde os her ude vi må ind i noget med nogle træer” tom kikket og nikket rolige mod manden som han tog hesten og red så hurtit af sted de kunne tom selv sagde ikke noget han prøvet ikke at Virke bekymmeret på nogle måde

[Deleted]

At kontakten mellem Amiée og Corina blev brudt, fik hende til at skrige i raseri, men hun havde stadig fat i selve stoffet som var bundet om hendes hænder, hvilket gjorde at hun stadig havde fast i hende. Dette havde Tom nok ikke set, for da han bragte dem væk, var hun med. At der blev svinget noget mod hende, blev hun beskyttet fra, hun var jo selv godt bevogtet af krigere, så det var ikke mange som kunne røre hende. Dødsenglene gik i vejret med det samme da de så hvad der skete, højt og hurtigt var de allerede igen efter dem, det var nemt at se hvor magi blev brugt fra utrolige højder og når det gik ned af et bjerg. Deres fart var ligeså utrolig, så der gik inden tid før det blev indhentet. Corina selv, havde sluppet Amiée kort, men var nu ved deres hest og fik hevet fat i hende igen, for at prøve at hive hende med sig. Ufattelig mange pile blev skudt efter hestene så deres vej væk ville blive bremset. Corina var utrolig stærk, hurtigt og adræt, så det ville være som at tage slik fra et barn at få Amiée med sig igen. Flere dødsengle hjalp hende, så det til sidst ville blive umuligt for Tom at holde igen, specielt i betragtning af at han var såret. Smerten fra Amiée havde jo gjort hende stærkere kun, samt de faldne magikere, og de af hendes egne som var blevet såret. Hun ville nu sørger for at få kvinden med sig dybt ind i byen, hendes adrenalin pumpede stærkt og gjorde at hun ikke ville føle nogen yderlig vægt ved at flyve stærkt op mod sit hjem igen. Hendes slave, hendes legetøj, ingen skulle tage det! Og døden kunne hurtigt blive en følge! Med bevægelser gjorde hun tegn til at de skulle tage de fleste til fange, specielt en som Tom, om de så skulle slå ham halvt ihjel for at få ham med sig. Det her slap han ikke godt fra. Ingen angreb hendes elskede folk og fik lov til at flygte fra stedet.

[Deleted]

Amiée var virke helt ødelagt, hendes arme brændt og sveg som en i helve. Hun nåde knap nok og opdage hvad det enlig var der skete, mens corina hade fat i hende kom tom ud af det blå og puf så var de et andet sted. Hun var snot forvirret og var helt mund lame for hun vist ikke hvad der skete, hun mærke corina slap hende og et øjeblik troede hun på at de kunne slippe væk ”tom..” kom det stille fra hende, ide hun mærke corina igen tog fat i hende og rev hende væk fra ham, hun prøve og holde fast i tom men smerten i de brændt arme fik hende til automatisk og slippe, hun mærke corian hade godt fat og med et var de igen oppe i luften, hun gispe og kigge tilbage mod tom. Hun hade set han var såret og det gjord ondt og se han var bleven ramt på grund af han ville red hende, tåren stod ned af kinderne til vinden blæst dem væk. Hun forsøgt og vride sig fri men hendes brænde arme gjord så ondt at hendes krop nægte og gør som hun ville have det, hun hulke og lukke øjne hun var skræmt fra vide og sans og hun hade så forbandet ondt efter toms ildkugle hade ramt hende da corina hade brugt hende som et skjold.. et skjold! Den kvinde hade tydelig vis ingen form for medfølelse over for andre væsner, og da tydelig vis i sær ikke amiée hun ville ønske hun kunne dø..ja..dø.. så ville hun aldrig mere kunne blive gjort fortræd, men igen hun hade en fornemmelse af corian ville holde øje med hende så et selvmords forsøg ville nok blive svært for hende.

[Deleted]

Tom mærkede hvordan det gjorder ondt men han hadet ikke tænk sig at give slip i nu han kikket ondt op mod Corin og rad efter hinden han skulle nå det inden hun kom ind til byen han kunne mærke svedte droppe ned af ham hvor bliv den forstærkning af som han var blevet lovet tom ville ikke stoppe før han hadet Aimëe hos sig igen og de var snart ved grænsen igen men han må prøve at lokke hinden til sig han tænke sig om Dødsengel er mørk væsner då der ved vis han brugte ” der har vi den ” tom slog staven så højt op i luften han kunne og kom med et kraftigt lys for at bline dødsengel så hun ikke kunne se hvor hun fløj henne det var da en god ting tom kikket på nogle af de troldmænd som var tilbage og de gjorder det s amme for nogle sidere så hun ikke kunne se det hvad skulle han dog stille op tom tænke sig igen om hvad han skulle gøre det var svært det her men han ville ikke give op og det kunne han også se de ander heller ikke ville tom ville have Aimëe tilbage og hjemme hos ham det iratere ham dog at hun ikke kunne gøre lidt selv for at prøve at slippe væk der fra han måtte ha foget dem ad Skildt kun helle lys og hellig magi kunne holde det tom kendte ikke så mange splles til det men han ville heller dø i at prøve det og måske kunne de ander gøre noget ” amie løs riv dig ” råbte tom højt op i luften mens han kikket lidt Irterte op hun hadet været i rabeleren hun måtte kunne gøre noget ” du er Rabel du bliv valgt for dine enver brug dem ” råbte tom mens hans skulder blødte lidt meget han måtte snart gøre noget ved det men ikke nu han måtte holde ud

[Deleted]

På en ung uerfaren kriger havde lyset måske hjulpet, men Corina var trænet i at miste sine sanser, så at træne i blinde havde været noget hun havde gjort, desuden skulle hun jo bare ligeud og var højt nok oppe til at ingen træer ville være i hendes vej. Den modstand Aimée forsøgte sig på var ikke meget, hvilket var klart, Tom havde jo forbrændt hendes arme og Corina før det havde altså haft slået hende bevidstløs. Kroppen ville vel stadig være forvirret og det samme med hendes sind. I bund og grund forstod Corina godt hvorfor pigebarnet mere eller mindre havde givet op, det var den kloge beslutning i dette tilfælde, jo mere hun kæmpede i mod, jo mere skade blev der gjort. Desuden tøvede hun ikke med at skulle slå hende bevidstløs igen. Dødsenglene var mange, men alle trak sig tilbage, dog enkelte fløj baglæns og skød med bue og pil mod magikerne. De var jo alle hurtige og adrætte på deres vinger, og nogle af hestene måtte være faldet, da de jo havde sørget for at sigte efter dem. Corina var blændet for nu, men hun mærkede snart nærværet af sine medarter, hvilket fik hende til at lande midt i byens centrum. Healere var øjeblikkeligt ved de krigere som var blevet skadet, og gjorde noget ved Corina's ømme øjne så hun igen kunne se.
"Jeg vil ikke engang have fanger, slå enhver ihjel som prøver at komme ind bag muren!" Lød det hårdt fra hende, hun mærkede hvor udmattet hun egentlig var, alt det flyveri havde gjort hendes vinger helt ømme. Med de sidste kræfter, trak hun dem tilbage i ryggen og førte så Aimée med sig ind i grotterne hvor fangekældrene var. Her ville hun forsøge at få hende lænket op, så hun selv kunne komme tilbage i sin seng og hvile, imens de andre kæmpede videre og de sårede blev taget sig af.

[Deleted]

Amiée var virkelig dybt ulykkelig, forvirret og skræmt fra vide og sans og ikke mindst i smerte! Hendes arme var bleven brænd fra hånd fladen og ned til albuen og det knage helt når hun bevæge fingeren, det ville tage dag og heale alt efter om corina valgt og lade amiée få healing ellers ville det her blive rigtig grim vis ikke ende med hun miste armen. Hun hulke svagt som tom råbt hun skulle kæmpe i mod, og vis hun bare hade styr på sit hoved og hendes arme ikke var brændt hade hun nok kunne kæmpe i mod. Hun kunne ikke en gang finde styrke til og råbe til ham, hun mærke corina lande og stadig hade fat i dem. Amiée så bange rundt hun hade ingen ide om hvor hun var men kunne da se det var i midten af byen, hun så på corina som hun beordre alle skulle dræbes, hun ville lade tom blive dræbt! Hun så af den vej de var komme fra som hun mærke corina hev hende med sig mod grotterne hun måtte prøve og gør noget hun prøve og tænke, måske.. hendes krystal det var et forsøg men med hendes arme ville det blive et smertefuld forsøg, hun så på corina og sank en klump amiée fik med smerte hånden ned mellem brysterne og hev den lang lysendne isblå krystal op, hun gav så et hårdt ryk og hoppe så på Corina vis bare hun kunne få presse krystallen mod corinas læber bare længe nok, så kunne æde hende sjæl og stikke af, men chancen for dette overfald skulle lykkes var lille og det vist hun men hun måtte forsøg vis ikke for tom så for hendes egen friheds skyld!

[Deleted]

Tom hadet ikket andet valg ind måtte flygte der fra han kunne ikke gøre mere han hadet miste over haldellen af sine venner eller dem som ville hjælpe han råbte ” tilbage tilbage der er for mange ” tom vendte om med nogle tåre i øjne han kikket mod det sted han hadet set hinden lande mændene flygte som en gal tom selv fandt en grotte at gemme sig i han ville ikke flugte i nu han ville se og studere de her hvad deres største svaghed var rolige lukket han øjne og kikket rundt det da dødsengle så ud til at op give i at følge efer dem mens tom sad tænke han over en plan til at komme videre og ind til dem måske ikke en hel hær kunne komme ind men måske en person det ville være for svært at finde et sted så stort et sted og man kunne nemt smutte forbi tom tænke og sad i et mørkt huld for at finde ud i hovde eller halle i det her tom kunne ikke se enaigeren så det måtte være teng til der ikke var fare op fære han sukket rolige og lukket øjne lidt for at få styr på naveren han til gav ikke sig selv for at ha ramt Aimëe i stede for Coria som så nærmeste uddølige ud hvad Amiëe hadet plangt i sinde vidste han ikke på nogle måde rolige kikket han rundt og vidste ikke rundt der var snavset og der lygte slemt at et eller andet som som han ikke kunne se hvad var vilkede måske var meget godt tom ville ville sig lidt måske kunne det være nemmer her om natten men han kikket rundt igen og lage hovdet på skrå det her virklige umuliget han ville hævne sig på denne Corin han ville ikke miste en til en døds engel igen