Post by Deleted on Mar 10, 2015 21:19:19 GMT 1
Liv eller dø : en svær Beslutning ??
det var gået dage siden tom sidst hadet set sin Elskede Amiëe og han var bange for at hun var blive gid nappet han måtte have hjælp og han vidste ikke hvem han skulle gå til tom rystede lidt på hænderne han hadet brugt mange kræfter på at lede efter hinden tom kendte Amiêe nok til at hun ikke ville forlade ham som sådan rolige kikket han op mod et slot eller hvad der minde om det nogle vagter stod uden for men holdte for tom ” hov hvad gør du her det er kongens sted ” tom bliv helt forskeres over nogle sagde noget han stod stille der med sin stav ” i forstå ikke jeg må tale med kongen det gælder liv eller dø ” sagde tom stille og rolige mens han kikket rundt og sukket tungt hvordan skulle han komme ind uden at blive fanget eller blive sigte som gal Tom bed sig hårdt i læben ” hvad er de vi ikke forstå troldmand vi arbejder her ” vagten skubbet ham til bage med siden så tom miste pusten og gik til bage ” jeg ville ikke slås men jeg må tale med kongen.....jeg må virkelige ” nogle tåre tilled ned af toms kinder jeg ved ikke hvem jeg ellers skal gå til ” sagde tom stille og hjælpe løs eller det virkede han sådan vagten gik stille hen til den ande vagt og sagde med lidt visken stemme ” måske er det en god ide at lade ham passer han ser virkelige ud som om han kunne bruge noget hjælp ” den lidt hal sure vagt skulet ondt mod tom og nikket så ad gang til porten men gik bag ham tom kikket rundt der var ikke noget af se han hadet taget en fin køppe på og staven ind til sig mens han kikket rolige rundt vagten skubbet ham vidre ” kom så videre makker kongen har ikke helle dagen ” tom tog sig igen på armen og gik videre ind til tronsalen vagten sagde ” vet her jeg snakker med ham ” vagten gik rolige hen mod ham og satte sig på huk og hovdet ned ” min høje konge denne mand ønsker at snakke med dig han var virkelig Ivrige efter at snakke med dem Sir skal jeg smide ham for porten igen ? ” vagten bukket hovdet mens tom stod og kikket rundt han kunne jo kun se enagie og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv
det var gået dage siden tom sidst hadet set sin Elskede Amiëe og han var bange for at hun var blive gid nappet han måtte have hjælp og han vidste ikke hvem han skulle gå til tom rystede lidt på hænderne han hadet brugt mange kræfter på at lede efter hinden tom kendte Amiêe nok til at hun ikke ville forlade ham som sådan rolige kikket han op mod et slot eller hvad der minde om det nogle vagter stod uden for men holdte for tom ” hov hvad gør du her det er kongens sted ” tom bliv helt forskeres over nogle sagde noget han stod stille der med sin stav ” i forstå ikke jeg må tale med kongen det gælder liv eller dø ” sagde tom stille og rolige mens han kikket rundt og sukket tungt hvordan skulle han komme ind uden at blive fanget eller blive sigte som gal Tom bed sig hårdt i læben ” hvad er de vi ikke forstå troldmand vi arbejder her ” vagten skubbet ham til bage med siden så tom miste pusten og gik til bage ” jeg ville ikke slås men jeg må tale med kongen.....jeg må virkelige ” nogle tåre tilled ned af toms kinder jeg ved ikke hvem jeg ellers skal gå til ” sagde tom stille og hjælpe løs eller det virkede han sådan vagten gik stille hen til den ande vagt og sagde med lidt visken stemme ” måske er det en god ide at lade ham passer han ser virkelige ud som om han kunne bruge noget hjælp ” den lidt hal sure vagt skulet ondt mod tom og nikket så ad gang til porten men gik bag ham tom kikket rundt der var ikke noget af se han hadet taget en fin køppe på og staven ind til sig mens han kikket rolige rundt vagten skubbet ham vidre ” kom så videre makker kongen har ikke helle dagen ” tom tog sig igen på armen og gik videre ind til tronsalen vagten sagde ” vet her jeg snakker med ham ” vagten gik rolige hen mod ham og satte sig på huk og hovdet ned ” min høje konge denne mand ønsker at snakke med dig han var virkelig Ivrige efter at snakke med dem Sir skal jeg smide ham for porten igen ? ” vagten bukket hovdet mens tom stod og kikket rundt han kunne jo kun se enagie og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv
