Oh my, what do we have here?

[Deleted]

@amy

Der lå en by, tæt ved grænsen til Procias, en ganske fantastisk by, hvis man var et neutralt væsen, Corina hadet den allerede, kroen havde været forbandet kedelig, hun var derfor fløjet ud den varme eftermiddagssol for at se sig lidt omkring. Procias virkede tydeligt til at være klar over krig var en mulighed, der var mere beskyttelse end nogensinde, de var vagtsomme og for en dødsengel ganske umuligt at komme ind. Med mindre man fløj meget højt, men der var jo intet at hente i det kedelige land, andet end.... Slaver! Corina var begyndt at nyde sig godt af luksus, hun plejede sig selv på en helt anden måde og levede efterhånden et næsten adeligt liv. Men hun manglede slaver til at opvarte sig, måske hun skulle se at komme på det sorte marked, og dog, måske var det ligefrem lettere bare selv at skaffe sig en? Hun havde i hvert fald en ide om hvad hun ledte efter denne dag. Den hvide kjole hang langt og smukt om hendes krop, da hun nærmede sig grænsen, måtte hun lande og skjule sine vinger, der var ingen grund til at provokere folkene bag murene. Hun gik ude i markerne og kiggede lidt rundt, gik i sin egen verden og så, valgte hun at sætte sig i græsset, ikke så langt fra stien der førte videre væk fra Procias. Her begyndte hun at nynne, nynne noget så smukt og fortryllende. Det var ikke for sjov skyld hun blev kaldt den nynnende død. Fingrene gled igennem det løse ravnsorte hår som var blevet rimeligt langt efterhånden. Hun var smuk, den blege hud lyste næsten op sammen med den hvide kjole i solens skær. Hendes øjne var lukket og et svagt smil lå på de fyldige læber.

[Deleted]

Det var nu en dejlig dag! Og det passe enlig godt til amiées humør, hun hade være hos tom i nogle uger var det vel? Det føltes sådan og hendes føder var også ved og være heale. Hun hade også fået sin normale krops from igen, og hun var ren! Hvor lækkert var det lig! Hun gik faktisk uden for grænsemuren til procias selv om hun nok burt blive i sikkerhed bag den med den mulig krig der hang over lande men hun gad ikke side stille og hun hade lovet tom og komme hurtig hjem igen, hun hade en kridhvid kjole på der gik til knæene og sad dejlig løst, hendes næsten hvide hår hade hun døje med ulde sådan så hun hade rulle og flette sit hår til lange pølser nærmest og sat dem op i en lidt rodet knold, de isblå øjne vandre rundt over marken hun var komme til. Mens hendes isblå krystal skinne klar i solen og af sig selv hun hade nemlig fået en sjæle for nogle dage siden men hun skulle snart have en mere. Hun gik roligt hen over marken og kom da også længer fra grænsemuren, hendes vinger var skjult inde i hendes ryg så de var ikke fremme, hun nød bare vejre og livet på ny hun hade ikke være så glad i flere år, hun hørt dog en nynnen og stoppe op. Nogle meter fra hende kunne hun se corian der sad og nynne, amiée stod stille og kigge på hende et eller andet inde i hende skreg hun skulle væk fra kvinden men hun forstod ikke følelsen hun forstod ikke hadet mellem engle og dødsengle for hun kendt slet ikke det had, hun hade jo aldrig kendt sin engle far og hendes mor var jo skreden fra hende for flere år siden, hun blev blot ståenden og så på den smukke kvinde der sad der og nynne i solen og under sig over hvem hun var.

[Deleted]

Selvom at følelsen af en tilstedeværelse som næsten fik hende til at få kvalme kom tættere på, blev hun ved med at nynne blidt. Da hendes lysegrå næsten hvide øjne gled op, stoppede hun med at nynne og sendte den fremmede som stod et godt stykke væk fra hende, et smil. Roligt kom hun op og stå, den lange kjole gled efter hende som havde det været hendes bryllupsdag, skønt kjolen var for enkel dertil. Hendes blik vandrede mod dette væsen, der var noget fantastisk over hende og noget væmmelse. Det vagte nysgerrighed, en del af denne kvinde var engel, det var helt sikkert, det emmede af hende, klamt som det måtte være. Men! Der var noget andet, noget grusomt, noget vidunderligt grusomt gemte sig i denne lyse skikkelse. Roligt nærmede hun sig, med fine elegante skridt. Hun kunne næsten lige så godt have svævet.
"En smuk dag, ikke sandt? Man kan næsten ikke mærke hvad der gemmer sig bag den smukke facade." Lød det blidt fra hende, hun studerede kvinden, det rimelig smuk kvinde, speciel. Alt ved hende skreg næsten lys, men alligevel mødte noget i hende, en del af Corina som skreg efter at få af vide hvad pokker der egentlig var i hende. Med en rolig og rank holdning, stod hun med hånden om det ene håndled og slappede af, hendes blik var mildt, selvom inde bagved gemte sig døden selv. Dog, blomstrede balladetankerne allerede i hende.

[Deleted]

Amiée ble ståenden til kvinden stoppe med og nynne, hun så på kvinde som nu rejst sig op. I den kjole line hun virkelig en brud men kjolen var så enkel at det ikke burt være det. Hun så på den smukke kvinde som virkelig bragte en uro i hende en lyst til og flygte som kun blev stærkere i takt med kvinden kom nærmer, hun fuldt kvindes bevægelser det line helt hun svæve selv om hun godt kunne regne ud at kvinden bare gik. Hun så på hende som hun stoppe op lidt fra hende, og snakke til hende. Hun nikke en smule forsigtig til det kvinden sag ”jo.. en smuk dag” sag hun med hendes rolig svagt tone løse stemme, hun var ikke sikker på hun vist hvad kvinden mente med det andet hun sag og stod bare og så på hende ”jeg…er ikke sikker på jeg står med hvad de mener med det sidste” sag hun og blev ståenden mens hun mærke vinden lege med hendes kjole og det hår der hang løst, hun nød virkelig vinden i håret det var dejlig blidt og fik hende til og føle sig frisk og munter. Hun kigge på kvinde med de isblå øjne der næsten skinne som hendes krystal ”hvad bringer så dem her ud?” spurt hun en smule nysgerrig og så bare på kvinden.

[Deleted]

Vinden som kærtegnede dem begge fik Corina til at lukke øjnene svagt, hun smilede svagt og sukkede lydløst, det var nu fantastisk at føle sig fri. Zean havde ikke været at se, mon han var på flugt eller blevet slået ihjel? Det var ikke til at sige, men hun var rimelig nysgerrig på om der overhovedet sad nogen på tronen lige nu. Gad vide om man kunne overtage landet bare sådan uden det store? Tanken var nu fristende, at være dronning, det kunne hun nu godt se for sig. Hendes blik gled roligt mod kvinden.
"At ikke alting er som det ser ud til min kære. Så som landet her, det er i oprør og ganske farligt, men det ser smukt ud lige nu og ganske fredfyldt. Ikke sandt? Og du, du gemmer på noget jeg ikke kan finde ud af hvad er. Vil du hjælpe mig lidt? Hvad er du helt præcis for en?" Lød det oprigtigt nysgerrigt fra hende, hendes øjne glimtede næsten i forventning, åh måtte det være noget frygtindgydende og farligt som gjorde hendes anden del var til at bære! Det ville jo næsten være en skam at dræbe hende, hendes blik gled ned af hende, ganske køn var hun altså. Corina lod et par fingre tage fat i en tot som viftede for hendes ansigt, for at sætte den bag øret. Et par skridt blev taget yderligere imod hende.
"Leder efter en der kan hjælpe mig i hverdagen faktisk. Hvad med dig kære, hvad laver en smuk ungmø herude helt alene?" Spurgte hun roligt. Hendes øjne kunne både virke smukke og uhyggelige, det var sådan set en smagssag, og så kom det også an på hvad hun egentlig gjorde ved folk. Hvilket var klart.
"Mit navn Corina." Præsenterede hun sig, inden hun bukkede hovedet svagt som en hilsen.

[Deleted]

Amiée så på kvinden som hun svar hende, hun forstod beder nu hvor hun forklar hende hvad hun mente og et åh kom fra hende, men da hun så spurt ind til hende eller præcis hvad hun var så hun lidt underne på kvinden var krystallen ikke temmelig åbenlys? Hun så på hende som hun kunne se kvindens forventningsfulde blik og svar så ganske roligt ”ømh… halv engle… og dødsnymfe” svar hun og så på kvinden, hun kunne tydelig mærke noget trække i hende for at få hende væk nu hvor corina kom tætter på hende, hvilke gjord hende utryg og blikke i corina’s øjne gav hende mikse følelse af frygt men også nysgerrighed for det var et sted også smukke øjne. At corina ledt efter en der kunne hjælpe hende i hverdagen var der vel intet unormal i så hun tænkt ikke så meget over det ud over at det var et sært sted og lede ude på en mark ”burt de ikke kigge i byen så? Der ikke mange her ud og spøger ” hun så på hende som hun spurt hvad hun lave der ude, ”åh..jeg trængt bare til og komme ud og gå nu hvor min fødder enlig har det beder” hun så på kvinden som hun præsentere sig, ”Amiée men jeg bliver kaldt Amy” hun så på kvinden og nikke forsigtig igen og så bare på hende, mens hun svagt rykke sig en smule tilbage hendes engle side rev i hende og slog de instinkter til der bag hende så inderligt om og løbe til og rykke bare en smule væk dog ikke meget, fordi hun stadig var skide nysgerrig.

[Deleted]

Så hun havde ret med engledelen, dødsnymfe kom dog som en glædelig overraskelse der fik det til at krible i hendes fingre, hun studerede hende, hun vidste hvad disse væsner levede af. Øjnene strålede næsten, som et barn der havde fået en gave foræret der var længe ønsket. Flere ideer gled igennem hendes hoved, hun havde mange af dem og det var jo næsten helt fantastisk så mange ting hun kunne med denne kvinde.
"Dine forældre har da brudt en regel eller to var?" Lo hun, den engel måtte have ladet livet, det var hun næsten sikker på. At ligge i med et mørk væsen og så endda skabe en vanskabning som denne kvinde var, det måtte ikke se godt ud oppe i himmeriget. Det var jo helt perfekt dette her.
"Der står jo næsten alt hvad jeg har brug for lige her kære, hvorfor se efter det i byen, når tingene næsten bliver kastet i min nakke?" Spurgte hun så med et lettere skummelt smil glidende over hendes læber. Hun bed sig dog hurtigt i den og vippede med sine bare fødder i græsset. Det var nok ikke godt at skræmme hende væk, allerede nu mærkede hun jo sådan set uroen i hende, hun nærede sig af den, den gjorde hende stærkere, ikke meget, men så det kunne mærkes.
"Godtager de virkelig en som dig i Procias? Er du ikke bange for de vil sende dig direkte i døden når de finder ud af hvad du egentlig lever af kære?" Spurgte hun så, næsten som en bekymret moder. Manipulation var en herlig ting, hun ville i den grad benytte sig af den her til at starte med. Corina valgte at træde lidt væk fra hende, gå lidt udenom hende og så lidt rundt, som ledte hun efter noget. Forsigtigt bukkede hun sig ned og plukkede en vild blå blomst, hun trådte nær Amiée igen, så tæt at hun kunne sætte blomsten bag hendes øre og så ind i hendes øjne.
"Den står lige til dine øjne." Lo hun sødt, inden hun gik lidt væk fra hende igen og svingede kort rundt om sig selv. Solen var varm lige nu, vinden stadig kølig. Det var et skønt vejr.

[Deleted]

Amiée så på hende som hun så corina som hendes øjne begyndt og stråle, hun så på hende og mærke hendes mave sno sig en del som hun snakke om hendes forælder ”det ved jeg ikke om de gjord..” hun så på hende, hun kendt jo ikke rigtig til om der faktisk var nogle regler for om lys og mørke måtte blande sig, hun så på hende som hun snakke igen og hade et skummel smil der fik hende til og bakke et godt stykke væk, at hun jo så på alt det hun hade brug for, så hun noget bekyrmet på corian ”jeg er ikke hvad de leder efter” hun så på hende, hun skulle ikke med den kvinde hun skulle være hos tom, der følt hun sig tryg og glad og den kvinde var begyndt og virke skræmmenden. Hun så på hende som hun snakke igen om at procias ville sende i døden vis de opdage hvad hun leve af, ”jeg tager kun hjemløs og død syg… og jeg er ikke i nærheden af en by..og..tom vil ikke bare lade nogle tage mig og sende mig i døden… det ved jeg” hun så ned nu blev hun faktisk lidt bange hvad nu vis de faktisk ville sende hende i døden når de opdage hvad hun var, hun så godt corian gik væk fra hende og så kort efter hende inden hun så væk igen mens tusinde tanker løb gennem hendes hoved, hun så dog op da hun opdage Corian var helt tæt på hende, hun mærke blomsten blive sat om bag hendes øre og så inde i corians øjne som hun lo sødt, hvilke forvirre amiée så meget den kvinde skift sådan smile og opførsel så meget at hun ikke ane hvordan hun skulle føle omkring den kvinde. Hun bed sig i læben og så hen mod muren ”jeg..burt nok snart komme hjem… jeg love tom og komme hurtig hjem” hun så mod corian og tøve lidt hun var ikke sikker på hun tur gå eller vende ryggen til corian men hun skulle jo hjem igen.

[Deleted]

"Sikker? Jeg ser ballade..."Sagde hun med et træk på sine skuldre, det var jo sandt, det var præcis det hun søgte og hvad hun havde fundet, første klasses ballade. Havde hun en lille mand et sted? Det her blev jo kun mere og mere sjovt! Hendes blik gled rundt om omgivelserne, der var ikke nogen at se så langt øjet rakte. Det var jo perfekt. Frygten lyste ud af hende, Corina lod sine fingre søge mod Amiée's ene arm.
"Kæreste, alle væsner har en plads i det rige, kongen og dronningen ville på ingen måde acceptere det. Og denne Tom, han kan ikke gøre noget hvis de først kommer og henter dig kære. Procias er et farligt land som misforstået væsner som os." Lød det stille fra hende, hun trak på smilebåndet og spillede på, jeg ved hvordan du har det, kortet. Hun lod hånden glide fra hendes arm og gik væk fra hende igen.
"Det ville være en skam at et så kønt væsen skulle forlade overfladen af denne jord." Lød det blidt fra hende, hun lod sine fingre vandre op af sin egen arm, inden hun vendte hende ryggen og gik lidt videre i græsset. Kort drejede hun rundt, så kjolen svingede om hende, inden hun begyndte at le og løbe kort igennem noget højt græs. Igen drejede hun rundt og løb hen mod Amiée, men stoppede et godt stykke væk fra hende.
"Jeg nyder dit selskab, skal du virkelig gå?" Spurgte hun som hun stillede sig på sine tær og lænede sig lidt forover, hun satte hælende ned igen og lod igen blikket glide rundt, stadig fuldkommen alene.

[Deleted]

Amiée så på Corina som hun sag hun så ballade, ”jeg er ikke ballade” sag hun og kigge en smule ned, hun hade ikke lavet ballade siden hun var i rebel lejren for så mange år siden, hun stivne da hun mærke corina’s finger på hendes ene arm, hvilke fik hende til og rykke armen til sig i chok. Hun så på hende som hun begyndt og snakke igen om problemt med hvad hun leve af og at kongen og dronningen ikke ville acceptere hvad hun var og det hun hade mest brug for, nemlig sjæle fra andre. Hun så lidt ned hun ville nu ikke se sig selvom misforstået, hun var vel bare let og misforstå til tider? Eller sådan noget hun var ikke helt sikker hvad hun selv syntes omkring sig selv. At det ville være en skam vis hun forlod jordens overfalde fik hende til og fnyse ”det kan vel være lige meget om jeg forsvinder… kun tom vil savne mig… måske” hun kigge op og så mod hende som hun randt rundt i græsset og svinge rundt, den kvinde virke rablen gal på en eller anden måde da hun så kom hen mod amiée igen og spurt om hun skulle gå bed hun sig lidt i læben ”jeg burte virkelig… jeg love tom og komme hurtig hjem..jeg har allerede være væk for længe..” hun så på corina og tråde igen lidt væk ”det var…en fornøjelse og møde dig…men..jeg skal gå” hun vente ryggen til corian og begyndt og gå med små hurtig skridt, hun overveje det lidt og lod de hvide vinger komme ud, hun ville komme lidt hurtigere hjem vis hun fløj, hendes vinger line helt normale engle vinger og dog! De var minder kun lig stor nok til og kunne bære hende og ikke meget mere ind det, hun strakt dem lidt det var en smule tid siden hun sidste hade brugt dem det kunne hun godt mærke lidt på dem.

[Deleted]

"Jeg vil mene det ville være trist, jeg kan se dine evner, jeg kan se hvad godt du ville kunne skabe, hvilken nytte du kunne være. Du burde tage med mig." Lød det klart og roligt fra hende, hun smilede blidt, mens øjnene havde en glimt af ballade i sig. Corina havde svært ved at styrer sig, at gemme hvem hun var, det var en umulighed. Ballademager var bestemt noget af det som hun var, den største del af hende nok, det var hendes drivkraft. Amiée begyndte at gå lettere hurtigt, det gik jo ikke! Hvor troede hun lige at hun skulle hen? Ikke tale om! Corina smilede ondskabsfuldt, ude i græsset havde hun haft revet noget stof af sin kjole af, med sin dolk, ganske uden det kunne ses for det høje græs. Dette havde hun nu om håndledet, men lod det rulle af så det kunne ses hvor langt det faktisk var. Hun satte i løb over mod Amiée, og hvis det lykkedes hende, ville hun overfalde hende, binde hende på fødder og håndled, hendes vinger ville hun ikke røre. Der var nok til hun kunne holde hende i snor som var hun en hund. Corina ville have hende med hjem, frivilligt eller ufrivilligt, det var hende ligegyldigt, hun skulle nok vende igen!
"Forstår du ikke at når jeg vil have noget så får jeg det som regel?" Grinte hun så skingrende vanvittigt.

[Deleted]

Amiée hade blot set utrygt på Corina da hun sag hun skulle tage med hende, og ryste blot på hovedet ”nej tak..jeg har det fint hvor jeg er” hun hade godt set ballade blikket hun hade og det brød hun sig ikke rigtig om. Hun var blot forsat med og komme væk fra corina og hade ikke set hun hade reven stof af kjolen mens hun hade være i det høje græs. Amiée var der for ved og gør klar til og lette da hun hørt løb bag hende, hun nåde kun og dreje sig halvt rundt men vingerne var i vejen for hendes udsyn og med et sad corina på hende, og hun mærke hendes fødder og håndled blive bundet stramt sammen, hun vælt ned på siden og lande uheldig på den ene vinge hvilke gjord utrolig ondt og hun kom også med et minder skrig fra sig mens den anden vinge næsten sitre og baske som en gal for at få hende op. Den skringrede latter fik amiée til og ryste bange, ”hvad laver du! Slip mig fri! Det her kan du ikke!” sag Amiée og forsøgt og få hænder og fødder fri mens hun fik vendt sig om på maven så vingen hun lå på kom fri, der var vist ikke sket noget men øm var den og med besvær fik hun trukket vingerne ind i ryggen igen og prøve og komme fri og væk fra corina.

[Deleted]

Det var fantastisk at mærke folks frygt og at hun rent faktisk også måtte have ondt ved faldet, det nærede kun Corina og gjorde hende stærkere. Hun sugede det til sig og latteren forsatte blot, det var jo en leg for hende, det var sjovt og fantastisk! Hendes fingre greb fat i snoren hårdt så Amiée blev hevet ind mod hende.
"Jeg kan og jeg vil, og jeg er rimelig godt i gang med at gøre det!" Lo hun ondskabsfuldt, inden hun lod de sorte vinger bryde frem fra sit skjul. Hun duftede til kvinden hun nu havde taget til fange, det var den perfekt slave, et perfekt stykke legetøj og nu skulle hun med hende hjem og bo for evigt, eller, indtil hun slog hende ihjel eller hun selv døde. Med et snuptag, greb hun om hende, det passede hende fint hun havde gemt vingerne væk, så kunne hun nemlig bedre transportere hende. Først og fremmest skulle de væk derfra. Nogen måtte have hørt hendes skrig, for der var allerede uro et godt stykke fra dem. Med et par hårde bask med vingerne, fik hun dem i luften, hun holdte både om kvinden, men også om snoren, hvis hun nu skulle tabe hende eller at tøsen skulle få nogen gode ideer.
"Jeg skal nok passe godt på dig." Hviskede hun moderligt, og et sted, så mente hun det, for hun skulle jo bruge hende! Desuden, måtte hun manipulere lidt med hende hen af vejen, hun skulle nok lære at elske hende, på den ene eller anden måde.

[Deleted]

Amiée kigge skræmt på Corina som hun bare grine vider og der efter greb hårdt fat i snoren så amiée blev heven tætter på hende, hun så på hende som hun snakke til hende og der efter lo ondskabsfuldt, de sort vinger fik hende til og forstå hvad corian var hun hade hørt om den race men ikke set en før, en dødsengle… hun var virkelig på den nu. hun kendt ikke til corians planer med hende men hun frygt det værste nu, hun mærke hun greb om hende hvilke fik amiée til og vride som en orm ”slip mig! Hjælp! Hjælp!” skreg hun af lungers fulde kræft som hun mærke vinden der kom fra corians vinger der gav nogle hård baske ind hun mærke de var i luften, hun vred sig men hørt godt corinas hvisken, den moderlig hvisken fik amiées mave til og krybe sig sammen, hun hade ikke hørt en moderlig stemme siden hendes mor der skred fra hende da hun line en på 14 år for så utrolig mange år siden, hun stoppe kort sin vriden den stemme hade kort taget pusten fra hende inden hun igen vred sig ”slip! Slip! Giv slip!” skreg hun og fik bidt corian i armen og bed til lige glad med det begyndt og bløde hun bed bare til mens hun ruske i arm med hovedet som var hun en hund der flået i et stykke stof eller tov, hun ville ikke med hun skulle tilbage til tom! Tom vente jo på hende ved hans hus hun skulle aldrig være gået fra huset! Hvorfor hade hun dog forladt huset!.

[Deleted]

Det var ikke ligefrem let at skulle flyve til Paggeija med en kvinde som kæmpede sådan imod, men hun gjorde da sit bedste! Selvom hun tabte højde ind imellem og var ved at tabe hende et par gange. Da hun bed hende, smilede hun bare skummelt.
"Jeg kan godt lide det kinky, så bliv du bare ved snuske!" Hendes stemme havde været legende og hun lød direkte sindssyg, samtidig med at hun så ud som en der kunne hoppe på hende hvis de havde været på jorden. Så lige nu og her burde hun være glad for at være i luften, hun endte dog med at prøve at nikke hende en skalle så hun ville gå ud som et lys. Det ville nu gøre turen lidt lettere, selvom dødsvægt i sig selv også kunne være hårdt, var det lettere at holde fokus! Desuden var hun ikke så stor, og slet ikke speciel tung. Hendes smil var tilfreds, det her blev så sjovt! Faktisk, blev det i den grad en af hendes større successer, det kunne hun mærke og hun frydet sig over det!

//out