a job offer?

[Deleted]

bartendere var ikke glade for Noran og hans bøger. Det eneste han drak var vand og han sad i hjørnet hele natten og læste i sine bøger som han havde købt da han sidst var i en storby. Han tog fat i glasset ved hans side og tog en lille tår af det nu lunkne vand der var i hans glas. Hans seneste bog som han havde skaffet sig var om nye krigs formationer med racer som kunne udfylde nye roller i kampen. Han satte et æseløre i det ene hjørne af en siderne som han var noget til og lagde den ned i hans taske før han så op på bartenderen "bestil eller skrub af" han så på manden bag disken og så sig rundt før han åbnede munden "ingen vand" fornærmet lukkede Noran munden igen før han åbnede den igen "så en enkelt øl" han så på manden forsvinde i to sekunder og kom tilbage med et glas øl. ubevidst smed han nogle guld mønter på disken "bare behold dem," han så rundt i lokalet med et skannende blik, der var meget stille " er du en eller anden slags adel" med et smil vendte Noran sig i stolen "hvis bare, jeg er den bedste strateg i flere årtusind men de små kujoner i procais vil hellere have fred end gloværdig slagten og huggen af sine fjender" hans ånde var tyg af spænding. man kunne se han var passioneret over krigsførsel, det var i hans blod. 
han tog en enkelt tår af den groteske øl der ikke smagte af andet end vand.

[Deleted]

Det var ved at være længe siden hun bare havde givet slip på sig selv og slået sig løs, sådan rigtigt, fuld og hele lortet. Det trængte hun til. Alle de krigere døde, slagtet som var de simple får og Zean som havde flygtet, mens hun bare havde ligget næsten selv for døden. Det her krævede mere end en drink! Hun var endelig kommet sig helt, klar til at lave mere ballade end nogensinde før! Blikket var stålfast mod kroen, hun var fløjet og havde nu gemt sine vinger væk igen. Det ravnsorte hår sad flot højt i en hestehale med lidt hår ved siderne til at indramme det kønne ansigt, hun bar for en gangs skyld en kort kjole der viste de fyldige lår og flotte ben. Dog stadig bare fødder som altid. Kjolen var midnatsblå, næsten sort, i blødt tyndt stof som afslørede enhver kurver som den næsten sad malet på hende. Kavalergangen var i den grad afslørende, denne dag var hun ligeglad, hun skulle more sig! Da hun kom ind, var det en rolig måde, intet farligt og stort, men alligevel fik hun tilsendt en del blikke, de lysegrå, næsten hvide øjne borede sig igennem forsamlingen. Der var som altid en masse forskellige typer, men den der fangede hende, var manden med bøgerne, hun tog det jo næsten som en udfordring! Corina havde allerede drukket hjemmefra og var i godt humør, men hun ville have mere! Så første skridt var baren, en flaske rom og derefter ville hun plage den arme mand med bøgerne. Da hun lyttede lidt med, så hun overrasket ud, hun var ganske ligefrem som hun valgte at sætte sig.
"Selvfølgelig, det er Procias, hvad havde du dog regnet med kære?" Indskød hun blot. Der blev gloet noget, hun smilede provokerende til bartenderen, gav ham et blik der bad ham om at skrubbe af, dette var hendes underholdning og hun ville ikke dele.

[Deleted]

han så kort op fra sin bog og sukkede "jeg havde regnet med at de i det mindste ville invadere Dvasias så jeg kunne bruge trebucheer og balistaer til at smadre den modsatte hær" han tog en lang slurk af sin øl "men neeeeej, de har en freds traktat" han sagde det sidste som om han snakkede om en hundelort, først nu gik det op for ham at der var nogen overfor ham. indtil vidre havde han bare sat med næsen i sin bog men nu efter han kort skød kvinden et blik borede han sig mere ned i bogen "m-m-men hvad jeg siger er at d-d-den konge de har er en k-k-kujon" han mærkede flere blikke rette sig på hans nakke og han smilede bare lidt bag sin bog, han var født uden et socialt filter så han lagde ikke låg på noget "jeg er født med krig i blodet, og han er født med smør  i sit" han så op igen og så dykkede han ned i sin bog mere og fandt sine pergamenter frem med hær opstillinger og begyndte at tegne katapulter ind i opstillingerne før han fortsatte med at læse, så tage en tår mere så læse igen, nogle gange skrive noget ned i sin papirer og tage en tår mere. Han kunne ikke lade være med at føle et blik og han så op for at se kvinden igen "k-k-kan jeg hjælpe med noget" han løftede skeptisk et øjenbryn. Hvor længe havde hun enligt siddet foran ham.

[Deleted]

Rent faktisk interesseret, sad hun og lyttede, det ene ben gled over det andet, inden hun lænede sig frem og tog flasken med rom til munden for at kaste hovedet bagover og tage et par ordenlige slurke. Inden hun stillede den fra sig, for at studere hans ting, lytte og finde ud af hvordan pokker man kunne sige nej? Hun bed sig i læben og studerede ham, da han først så op og begyndte at stamme, bredte ballademagersmilet sig, jamen dog, en ældre mand som rent faktisk virkede, genert? Eller utilpas. Uanset hvad var det sjovt! Corina lagde armene over kors under brystet og fremhævede dem med vilje, inden hun lænede sig mod bordet.
"Det lyder ellers sjovt, men Procias er også fyldt med nokkefår der ikke ved at op er op og ned er ned." Grinte hun, inden hun lagde en finger mod bogens top og vippede den ned for at se ham, da han jo gemte sig lidt for hende. De lysegrå, næsten hvide øjne flakkede søgende efter hans, smilet hvilede fast på hendes læber. Denne mand ville jo være helt vidunderlig nyttig! Dødsenglene havde mistet mange folk i det sidste slag, og deres leder var flygtet som den kujon hun næsten syntes han var lige nu. Hendes vrede var virkelig ikke til at tage fejl af og lige nu drak hun problemerne væk, for alle kom jo til hende!
"Jeg tror bestemt du vil kunne hjælpe med noget. Jeg har brug for selskab og jeg har brug for en som kan gøre vi står stærkere. Så lige nu, er du vidst den rette mand for mig." Hendes stemme var fløjlsblød og kælen, hun rejste sig, for at tage flasken, drikke et par slurke mere og stille den fra sig, inden hun endte ved hans sidde og blot stod ganske tæt op af ham.

[Deleted]

i ren refleks da hun kom om på hans side skubbede han sig adræt væk fra bordet og hende så de blå gavanter fløj om ham som han væltede bag over og i reaktion lod han sine hænder ramme jorden og satte af med hjælp fra lidt magi så han fløj bag over og landede på benene med et dunk og samlede sin bog op og sin stol som han flyttede lidt væk fra kvinden "venligst hold lidt væk fra mig, men jeg lytter" hans tone var mere nysgærrig men han sank en klump meget synligt før han satte sine fødder op på bordet med et olmt blik fra bartenderen, og begyndte at læse i sin bog igen. Han havde brug for en hær at lede, ellers var alle hans studier til spilde. Han prøvede at smile lidt til hende og lukkede sin bog efter han havde lavet et æsel øre i den og begyndte at skrive ned igen. Han ville se det, to hære løbe mod hinanden, lyden af pile der flyver ned over fjenderne i store bølger. Hans hjerte ville banke i takt med krigs trommer og han ville nyde lyden af sværd der ramte rustning. 
Han tegnede flere små detaljer ind i hans hærs opsætning, ændrede nogen fra vampyre til varulve, og andre fra engle til warlocks

[Deleted]

Reaktionen var jo helt igennem fantastisk, hvis han havde kendt hende, ville han vide at han lige havde bedt hende om noget som hun ville gøre det præcis modsatte af. Corina elskede at drille, lave ballade og at se en mand være så, kvindesky, det var nyt og det var sjovt! Hun måtte holdte et grin inde, ligge en hånd over sine læber som smilede stort. Det var bestemt ikke et helt tosset valg hun havde taget sig her.
"Mange af min art døde i den seneste krig som skete i Imandra, vi blev forrådt af en som skulle have været en allieret. Vores leder, han render rundt og gemmer sig, og jeg som hans øverste, står med alt lortet tilbage. Jeg har brug for at vide vi kan tage imod enhver hær som skulle ønske at udrydde en stolt og krigsliderlig race. Vi kunne bestemt have brug for en som dig." Hendes stemme var rolig som hun talte, de sidste ord blev dog sagt i en kælen hvisken, som hun igen nærmede ham sig lidt, men stadig holdte sig afstand. I stedet satte hun sig på bordet, lod et par fingre glide kort hen over hans ben og studerede ham på ny. Han virkede faktisk til at have fat i en masse her som ville være nyttigt til en flok ivrige dødsengle som ønskede at skabe død og rædsel med sig. Der måtte findes flere dødsengle end dem som var i Paggeija lige nu, men hvor? Hun var nød til at søge efter dem, de var blevet så frygtelig få, men hun skulle nok få styr på det hele igen, rydde op i det rod som Zean havde lavet.
"Fortæl mig mere om din lille passion." Bad hun, for hvis hun nød at lytte til noget, var det jo om krig og ødelæggelse. Hun fugtede langsomt og lokkende sine læber, en ung mand, næsten kun lige trådt ud af sine teenageår var ved at falde bagover da han fik gloet i selv samme øjeblik. Smilet der hvilede på hendes læber fik ham til at rødme og gemme sig lidt væk ved bordet han selv sad ved, hun lo lidt, det var jo typisk unge mænd, men denne mand, han ville ikke have hende tæt på, hvorfor? Nysgerrigheden var vagt og så skulle hun da bestemt tæt på når han præcis ikke ønskede dette.

[Deleted]

han så op på hende og sank en klump mere. Det var ikke så meget for hans egen skyld men mere at han kunne ved et uheld komme til at miste kontrollen af den rå energi der bliver kanaliseret gennem hans indre og uheldigvis dræbe hende. Han så op på hende og trak vejret dybt før han startede "jeg forsøger altid at optimere en hær til det bedste, for eksempel kunne dødsengle trænes til at skyde deres bue og pile mens i fuld ud flyvning i høj fart så man kan lave hurtige angreb fra oven, eller lave en knivtangs manøvre hvor forstærkninger kommer ind på begge sider af hoved delen af den modstående hær" Han lagde et kort frem "man skal tage sig af den overlegne hastighed dødsengle har frem for styrke og lave mange angreb der sker på meget kort tid, fortsat bombardement af en hær vil mindske deres styrker betragteligt, du kan vinde med 200 mand over en 1000 mands hær" han smilede forsiktigt før han lod sig selv glide lidt væk fra bordet "men det er ved at blive sent og jeg vil bruge mit værelse nu til at studere i så jeg ikke forstyrre folk mere" han begyndte at pakke sine ting sammen. 

[Deleted]

Det ene ben gled igen over det andet, hun lyttede oprigtigt interesseret og nikkede til hans ord, så ganske tænkende ud og forstod slet ikke hvorfor Zean ikke havde haft anskaffet sig sådan en som ham her før? Han havde jo bare fulgt dem direkte i en dødsfælde. Hun var heldig at være i live, det pissede hende af, virkelig. Bare tanken fik hende til at gribe ud efter flasken igen og tage endnu et par store slurke, da hun skulle sætte den fra sig igen, væltede hun bagover, men landede på sine ben på den anden side af bordet i stedet og grinte bare af sig selv. En arm blev lagt over maven, hun prøvede at stoppe igen, inden hun lænede sig ind over bordet igen og pressede sin barm helt sammen.
"Ville du være interesseret i at arbejde for dødsenglene?" Spurgte hun så bare direkte, for hun ville have ham, altså til at hjælpe deres hær. Corina smilede lokkende, hun ville næsten gøre alt for at have en med noget i hovedet til at hjælpe dem, for Zean havde tydeligvis intet tilbage efter den blodsuger havde overmandet ham. Hun rullede kort med øjnene ved tanken. At han ville trække sig tilbage gjorde hende intet, hun ville følge med, hun var langt fra færdig med ham.
"Tag mig med, folk stirre sådan." Hviskede hun fnisende. Klart de gloede, hun havde lige været ved at vælte men fik reddet sig selv ganske elegant trods hun var ved at være rimelig fuld. Corina kørte en hånd hen over sit kraveben og stod afventende på om han ville tage hende med sig. Hun havde jo noget at byde på, arbejde, og så meget andet, men hver sin ballade til sin tid.

[Deleted]

han smilede lidt nervøst før han tog hende med sig sammen med hans bøger, hun havde lovet ham et job trods alt. Dog kunne han ikke lade være med at være nervøs. Han havde aldrig været alene med en kvinde før så han kunne ikke lade være med at tænke på mange ting der gjorde ham bange. Hans hvide klæder under hans mørke blå gavanter havde store rødbrune plamager af blod da han ikke havde haft tid til at vaske dem. Da de kom ind på hans værelse låste han døren efter dem uden at tænke over det før han gik hen til det lille skrive bord. Hun var fuld, meget fuld, han kunne nærmest lugte alkoholen der kom fra hendes mund hver gang hun åbnede den "jeg vil gerne tage i mod denne chance for at være en hærfører af Døds englene, jeg skal nok sørge for så mange triumfer som skal til" han smilede selvsikker før han vendte sig om i stolen ind mod skrive bordet og begyndte at skrive ned i sine papirer igen og skrive på en lang række taktikker til en hær kun bestående af døds engle. han vidste ikke de nøjagtige tal men han ville ikke spørge og håbede på at hun bare ville falde i søvn på sengen så han kunne få fred for en tid igen. Han nød at lave taktikker over alt andet. Han sad med et selvtilfreds smil mens han lavede en række tegninger over hvordan de skulle bevæge sig frem. Han havde hørt hvordan lederen af dødsenglene havde gået direkte i en fælde og han fnøs lidt før han fortsatte.

[Deleted]

Ganske tilfreds fulgte hun blot med, hun var næsten sikker på han slet ikke lagde mærke til de blikke som blev sendt efter dem, men Corina var heller ikke klædt som en kvinde der ville være interesseret i en mand som ham. Dog for nu, var det jo forretning hun gik med for, men også fordi hun godt kunne lide at han var utryg ved hun var tæt på. Det skulle udnyttes, det måtte udnyttes, alt andet ville jo være dumt. Da hun kom i tanke om hun havde glemt sin flaske, sukkede hun bare opgivende, hun havde vel også fået nok at drikke for nu. Hendes blik gled rundt, der var som forventet af hvad hun allerede havde set ved bordet nede i krostuen.
"Så! Hvor er kvinden bag den kloge mand?" Grinte hun, ganske nærgående som hun blot fulgte efter ham, næsten lige i hælene og endte ved hans side igen med barmen pressende mod hans hoved som hun så hen over hovedet på ham. Hendes pegefinger gled ned over nogle af tegningerne, det så vel fornuftigt ud, hun var helt i tvivl om hvad hun kiggede på, det hele virkede lettere sløret. Corina fniste og lagde en hånd blidt mod hans skulder.
"Det er en fantastisk ære at arbejde med dødsenglene, men jeg tror da også æren må være på vores side. Dine evner virker....... uundværlige." Lød det så i en lettere forførende hvisken, hun lod sin hånd glide hen over hans skuldre kort. Fuld var hun bestemt ikke den der holdte sig tilbage, hverken med det ene eller det andet, hvilket kunne være en god ting nogen gange og andre gange endte hun i problemer. Lige nu var det godt, hun havde gjort noget godt for sin race! Det var helt perfekt og nu kunne hun tillade sig at gøre noget godt for sig selv, hun havde brug for det, at lege og drille, lave ballade!

[Deleted]

han rejste sig i en stiv bevægelse og smilede lidt '"hv-hv-hvis du er så interesseret i de p-p-planer kan du læse dem lidt tættere på, jeg har brug for s-s-søvnen nu" han satte hende ned i stolen før han gik over på den side af sengen længst væk fra kvinden før han igen uden at tænke tog sine gavanter af så han stod i bar over krop og et par løse bukser. hans over krop var fyldte med blå tatoveringer af linjer der gik fra hans arme og ned af hans ryg og længere ned. Han lagde sig i sengen uden et ord og smed lagnerne op over sig og holdt tæt om dem. Han klemte sine øjne sammen hårdt før han slappede af og åbnede sine øjne igen, han blev øjeblikkelig umådeligt vågen og vagtsom, han havde budt en fuld dødsengel ind i sit værelse, bare for et job, han følte sig som en A-klasse idiot. Han sukkede let og prøvede at forsikre sig selv om at hun sikkert var faldet i søvn oven på papirene og det fik ham til at vende sig i sin madras for at kigge over på hvor han havde siddet for få sekunder siden, men der så underligt tomt ud og endnu en gang sank han en klump

[Deleted]

Det var morsomt, hun oplevede sjældent mænd stamme på den måde, kvinder derimod, åh mange kvinder havde stammet i hendes nærhed, men det var i ren frygt. Dejligt nærende som altid. Hendes smil skreg af ballade, hun blev pænt sat i stolen, hun prøvede at fokusere, men gav faktisk hurtigt op. I stedet rejste hun sig roligt og listede hen til sengens ende i stedet, hun studerede ham lidt, læste ham og blev enig med sig selv om at det ville være sjovt at presse ham lidt. Desuden var hun jo fuld, det var ikke hendes skyld, eller noget i den stil! Da han så den tomme stol og sank en klump, fniste hun sødt og kravlede op i sengen nede fra fodenden. Hun kravlede forsigtigt hele vejen op mod ham og lagde sig som var hun en buffet der skulle tages for sig af.
"Du undgår mig." Påpegede hun med et drillende smil, han ville jo ikke reagere med ord på det hun sagde, kun handlinger og forsøg på at undvie. Nu, nu havde hun ham, taget på sengen, tanken fik hende til at grine, hun skulle nok finde ud af hvorfor han opførte sig sådan og så skulle hun også få ham vendt af med det, det gik ikke at han var sådan. Det kunne jo gå hen og blive farligt for ham, det gik ikke så længe han arbejdede sammen med dødsenglene, nej, det var jo også farligt for dem så!
"Er jeg så slem?" Spurgte hun i en kælen hvisken og smilede lettere perverst til ham, hun lagde hovedet på skrå og lod sine fingre kærtegne madrassen under sig, tættere og tættere på ham.

[Deleted]

han frøs meget hurtigt op da hun var lige foran hans hoved. Han kunne mærke sin hånd ryste lidt, og at han blev stakåndet "tja det er f-f-fordi at..." han sukkede, han hadede at indrømme det foran kvinder "jeg har ikke disideret haft tid til at... være sammen med kvinder" han sukkede igen og så på kvinden, hun var virkelig smuk og han kunne mærke at han blev lidt opstemt bare at se på hende. Hans næsebor blev fyldt med lugten af hende og han sukkede nydende. Han prøvede med et smil meget forsigtigt, hans hånd gled ned over madressen indtil den fandt hendes og han trak den tilbage som om han fik stød. Hans klare blå  øjne så ind i de grå øjne og han slappede lidt mere af før han kom til sig selv, nej nej. Han vendte sig om i sengen væk fra hende og prøvede at falde i søvn men hans hjerte hamrede som en march tromme. Han kunne ikke gøre noget, det var alt for meget for ham men ind til videre havde han holdt energien nede i sig selv.

[Deleted]

Det forklarede da noget af det, men ikke helt hvorfor han virkede så bange for det, så sky og måske endda frygtende fra bare tanken. Det måtte der jo laves om på, hun smilede bare til ham, inden hun valgte at kravle oven på ham i stedet og rykke med hofterne så han kom ned på ryggen og ligge igen med hende over sig, siddende ved hans underliv som hendes stødte blidt på. Roligt lænede hun sig forover.
"Er du klar over hvor mange farlige kvinder der findes ude i krigsmarken? Det går ikke du har det sådan der kære, det må vi lave om på hvis du skal arbejde for mig." Hviskede hun med et drillende smil på de fyldige læber, hun lænede sig helt ned, lod sit bløde bryst presse mod hans brystkasse og lod derefter deres læber mødes ganske kort, men på ingen måde et kys noget familiemedlem ville skænke en anden. Nu måtte hun jo se hvordan han rent faktisk ville reagere, om det ville vække lidt i ham eller om han stadig ville flygte, uanset hvad ville hun kæmpe for at få hans problem med kvinder væk. Om hun så skulle tvinge ham til at være med flere kvinder, gang på gang til han havde vendt sig til det. Desuden skulle han også lære at holde hovedet koldt uanset hvor meget en kvinde lod til at ville lokke ham i fordærv. Mange mænd havde jo mistet deres liv på den måde, blandt andet til en kvinde som Corina. Men det havde været i hendes unge dage, hun havde ikke været meget mere end et par hundred år.

[Deleted]

en lille gnist af blå energi skød gennem hans øjne og han lod sine hænder glide ned over hendes krop. Han blev opstemt meget mere og mærkede hans lyster blive større. Han var ikke sådan bange for hende men mere bare var lidt ydmyget over det. Hans øjne blev en konstant selvlysende blå "jeg er ikke bange for dig" han tog fat om hende og smed hende af sig før han rullede over hende og holdt hendes hænder over hendes hoved. Han kyssede hende igen kort før han så ned af hende og lod sig selv rulle tilbage, den blå gnist fra hans øjne væk igen med et suk. han kunne ikke gøre det, han var lidt en kujon når det kom til sådan noget her, men der var bestemt vagt noget til live i hans underbevidsthed men det var noget som han ikke selv ville vække. dog kunne han mærke hvordan han var blevet hårde. Han så på hende med et forsigtigt smil igen.