Alone Time For The King And Queen

[Deleted]

Marcel havde haft en hård dag. Men nu var det på tide at tage sig af hans personlige problemer. Han måtte snakke med Eriz. Der var mange ting der skulle på plads. Marcel havde sendt bud efter Eriz. Han stod sit kammer. Hans agenter havde fortalt ham hvad Eriz havde gjort med vareulven. De havde fortalt ham omkring Zean var ankommet. Marcel var sur. Ikke fordi at Eriz ikke havde fortalt at Zean var på slottet. Men fordi hun havde en affærer. hvor vovende hun. Hun var hans. Nu var det på tide at han tog sig sammen og viste hvem der havde kronen på. Marcel stillede sig foran spejlet og rettede på sin krone. Han var kongen og hans folk elskede ham. Han havde allerede nu bragt penge og handel til landet. Han havde skabt arbejde og vækst. Det eneste han manglede var at have hans kone hvor han ville have hende. Hun var et wildcard han ikke kunne bruge som tingene var nu. Eriz havde så meget at forklare. 

et sendebud kom frem foran Eriz. Det var en vampyr, men ikke hvilken som helst vampyr. Det var Marcels loyale bodyguard. Astrid. Astrid var klog og snu. Hver dag trænede hun under Marcel og hun var hurtig til at opfange hans små tricks. Astrid var loyal overfor Marcel i stort set alle omfang på nær et. Hun ønskede en politisk position, men Marcel mente ikke hun var klar til sådan en post. Astrid nejede foran Eriz og sagde '' Deres mand, Kong Black sender bud efter dem min Dronning. Han venter i jeres private gemakker ''. Astrid holdt sit hoved sunket. Der var meget ved hendes adfærd der mindede om Marcel og rygterne gik på at hun var i familie med ham, at hans faders bror var hendes skaber.

@eriiz

[Deleted]

Som altid tilbragte Eriz de fleste sene aftentimer i biblioteket eller på sit kontor. Selvom Marcel var konge, havde hun nok at lave om dagen. Hun var på besøg hos adelige, holdte møder for forretnings partnere, kiggede arbejdstegninger igennem, og delte pligter ud for at få en hverdag til at fungere. Der var meget, som blev krævet af Imandra's nye dronning, og hun havde sjældent tid til sig selv. Derfor brugte hun nætterne alene på sit værelse, hvor hun lå fordybet i en bog, eftersom biblioteket her i slottet, var mere end fyldt til randen af alt slags litteratur.
Da Marcel's bodyguard trådte ind i hendes værelse, kiggede Eriz ikke engang op fra sin bog. Hun vidste med det samme, hvad hun ville, og hvorfor hun var her. Med et tungt suk lukkede hun bogen sammen. Der var ikke andet at gøre, end at adlyde hendes ægtemand og konge, som hun dog ikke så meget til for tiden. Han havde travlt, og sådan som deres ægteskab var skruet sammen, så var de ikke ligefrem tætte.
"Jeg kommer med det samme," svarede hun, og rejste sig fra sengen. Hun havde ellers været i bad, og klædt sig på for natten i en sort aftenkjole af silke, der smøg sig om hendes slanke skikkelse. Det sorte hår faldt løst ned over hendes skuldre og ryg, som om natten selv, havde valgt at lægge sig omkring hende. Ingen smykker pyntede for en gangs skyld hendes krop, og hun havde lagt kronen for aften.
Fra skabet tog hun en rød kåbe ud, og trak den om sig, inden at hun på nøgne fødder fulgte efter Astrid. Slottet var aldrig stille. For meget renovation og byggeri forgik her. Tjenere, arbejdere og soldater gik ud og ind mellem hinanden, mens slottet beboer blot prøvede på ikke at gå i vejen. Eriz sørgede for ingen så hende, ved at lægge illusioner over folks sind, da hun vandrede gennem gangene, hvor deres officielle fælles gemak lå.
Astrid bankede kort på døren, inden at hun åbnede den for Eriz, som kunne træde ind. Døren blev lukket bag hende. Roligt svøbte hun kåben tættere omkring sig, mens hendes blik faldt på skikkelsen foran spejlet.
"Min konge..." hilste hun uden den større respekt i stemmen. "Du kaldte?"

[Deleted]

Marcel drejede sit hoved. Det var et andet blik der mødte Eriz. Noget ved ham var forandret. Han drejede sig om og nikkede over til Eriz. Med sin vampyr hurtighed stod han pludselig foran hende. Han tog et fast greb om hendes hofte og kyssede hende intenst på hendes læber. Kysset var ikke som det havde været før. Det var hårdt og fyldt med lyst. Et kys Marcel aldrig havde givet Eriz før på grund af hans kærlighed til Macaria. Da kysset var ved at være afsluttet, bed han hende blidt i hendes underlæber og slap grebet om hende. Som om intet var sket gik han over til spejlet igen og rettede på sin krone igen. Imens han rettede på kronen sagde han '' En skam at du går og spreder dine ben for andre end mig.. For lige nu har jeg mest af alt lyst til at flå tøjet af dig og vise dig hvordan en rigtig mand gør det ''. Da kronen sad rigtigt drejede han sit hoved og kiggede på Eriz '' Hvis jeg finder ud af at den hvalp har rørt dig igen.. Så afliver den din nye hund. Den ENESTE grund til jeg ikke allerede har gjort det er fordi hvalpen giver os flere tropper ''. Marcel lagde ingen skjul på at han mente hvert et ord. Der var noget meget koldere og ondt over Marcel nu. Næsten som om den godhed der førhen var vokset i ham var væk. Han kiggede op og ned af Eriz og rystede på hovedet '' At du vil sænke så dybt at lade en hund tage dig.. Jeg havde troet mere om dig Eriz.. Men jeg kan se bort fra det denne ene gang.. Det var jo før vores aftale.. Men det er gjort.. Min kærlighed til Macaria er fjernet og det føles.. Befriende.. Læg dig så i min seng.. Jeg vil have at Zean høre det her.. Høre hvordan man tilfredsstiller en kvinde rigtigt ''. Marcel smilede skævt og fik røde lysende øjne. Han pegede på sengen og kiggede på Eriz. Det var bestemt en forandret Marcel der stod foran Eriz.

[Deleted]

Først hans hurtighed og bagefter kysset, fik automatisk Eriz til at træde et skridt tilbage fra ham, inden at han fangede hende med en hånd om hendes hofter, så hun ikke kunne undslippe. Kysset var nok til at få hendes ben til at blive bløde under hende, så hun måtte klamre sig til Marcel, for ikke at falde. Da han afsluttede kysset, for at gå tilbage til spejlet, måtte hun bruge tiden på at væde sine læber, mens hun med rynket pande betragtede ham, som han snakkede. Frygtløst mødte hun hans blik, da han drejede hovedet mod hende, men inden længe blev hendes ansigtsudtryk fordrejet ydligere til dyb fornærmelse.
"Nej!" svarede hun skarpt, og lagde armene stædigt over kors, uden at flytte sit blik fra ham. Hvis han troede, det var sådan legen fungerede, så tog han fejl! Enormt fejl! "Du afviste mig på vores bryllupsnat! Hvad jeg gør med andre mænd, er mit problem og ikke dit! Du havde ikke modet til det før, men jeg lægger mig ikke, og venter på dig af den grund, mens du har sukket færdig over Macaria! At du så sender bud efter mig, for nu at fuldføre din pligt som ægtemand? Nej! Sådan fungere det ikke Marcel. Du kræver respekt af mig, og jeg kræver det samme af dig."
Hun rettede sig op i sin fulde høje, og hævede stolt ansigtet, så struben blev blottet. På ingen måde at hun ville lade ham dominere hende på den her måde! Ikke hende, som kunne få hvem som helst, hun ville have - specielt nu hvor hun var dronning. Marcellus ville ikke have hende før, og det blev sandelig ikke så ligetil for ham, at få en chance igen.
"Som du selv sagde... jeg er ikke en skøge. Jeg er din hustru! Behandle mig derefter, eller lad mig være i fred! Dit valg. Lig din krone fra dig, og kom herhen." kommanderede hun, og lod armene falde, for at gøre et tegn til ham med den ene hånd, om at han skulle komme nærmere.

[Deleted]

Marcel stod og kiggede lidt på hende. Som overvejede han sit næste træk. Han vendte sig om og lagde langsomt sin krone på natbordet og drejede sig langsomt om igen og kiggede på hende. Han trådte et skridt tætter på hende og sagde '' Vi mødes på midten ''. Marcel var bestemt ikke som andre mænd. Hendes ord gjorde ham ikke vred eller fik ham til at bukke sig. Da Eriz mødte ham på midten sagde han roligt '' Jeg kan ikke lide tanken om at andre mænd skal røre ved min kone.. Det er ikke en ordre om at du ikke må være sammen med andre mænd.. Det er en advarsel, hvis jeg finder ud af du er det. Så dræber jeg dem. Så simpelt er det faktisk. For som du selv har sagt til mig.. Jeg ejer dig og du ejer mig.. Og jeg deler IKKE ''. Marcel slikkede sig forførende om munden '' Med andre end dig Eriz ''. Marcel førte langsomt en hånd over på hendes lår og smilede flirtende til hende. Han gav hende et ~Jeg vil have dig blik~ på den mørke og onde måde '' Så du vover at påstå at du kan modstå mig.. Hvis jeg virkelig bruger alle mine tricks ''. Med en hurtighed som en vampyr stod han nu bag hende og hviskede hende i øret '' Nu hvor Macaria intet siger mig.. Så kan jeg endelig se hvor sexede og dejlig du er.. Det er jo bare sex Eriz.. Intet andet.. Hvad skal man med følelser.. De har det bare med at gøre sex kedeligt.. Nej.. Uden følelser kan man virkelig lade ens instinkter løbe vildt ''. Marcel lagde langsomt hans hænder på hendes skuldre og masserede dem sensuelt '' Jeg ved du arbejder så hårdt.. Uhh.. Jeg kan mærke hvor anspændt du er.. Ved du hvad jeg har hørt Eriz?.. At sex skulle efterlade en så dejligt afslappet ''. Marcel grinede en smule og slap hendes skuldre. Han gik langsomt hen foran hende igen og sagde drilsk '' Men det har vi jo for meget respekt overfor hinanden til at gøre.. Hvad er det for noget pis at sige.. Sex er bare sex ''. Nu hvor hans kærlighed til Macaria var væk, så var den gamle Marcel tilbage. Den del af ham der udnyttede kvinder for at få hvad han ville have. Selv om han ikke prøvede at udnytte Eriz, så var pointen at nogle af hans holdninger havde ændret sig nu hvor han ingen kærlighed følte til en kvinde.

[Deleted]

De mødtes på midten, og Eriz lod ham køre alle sine tricks ud. Hun kendte dem alle fra sig selv. At Loup skulle dø, havde hun ingen bekymringer for. Med ham var det blot begær, der fik dem til at være sammen, og ellers var det intet andet. Dog kunne hun se tabet af hans tropper, ville være et problem. Der var lidt smigrende ved at han sagde, at han ville dræbe alle dem, som hun var sammen med. Det fik et lille smil til at spille i det ene mundvig, mens at han hurtigt var bag hende. Hun var så småt ved at være vant til hans hurtighed, selvom det stadigvæk kunne give et lille gib i hende, når han pludseligt stod et helt andet sted efter blot et blink.
Et par små, længselsfulde suk lød fra hende, da han gav sig til at massere hende. Hun kunne mærke at hun var anspændt fra alt det hårde arbejde. Hans massage fik hende til saligt at lukke øjnene, mens hun lagde hovedet lidt på skrå. Øjnene åbnede sig dog igen, da han stoppede, for at stille sig hen foran hende.
Det var tydeligt, at han var en anden mand uden kærligheden til Macaria. Tænk at så lidt, kunne styre så meget. Heldigvis var han ovre det nu. Han ville faktisk være sammen med hende, uden at tænke på den lille snotunge.
"Mh... så du er virkelig uden kærlighed til hende?" kommenterede Eriz blødt, og udlignede afstanden mellem dem ved et enkelt skridt, der bragte hende helt tæt på ham. De stod helt op af hinanden, så hun måtte lægge hovedet en smule bagover, for at kunne holde hans blik. "Jeg tror på dig. Før var du så kvalmende blød, at du knap nok, kunne kysse mig, uden at længes efter hende."
Hun hævede en hånd, for at placere den mod hans faste brystkasse. Fløjslet lod hun fingrene stryge ned over hans overkrop. Det her ville blive perfekt. Hun skulle nok få ham til at elske hende, som den ultimative hævn mod Macaria - hvis altså hun stadigvæk levede.
Langsomt begyndte hun at knappe Marcel's skjorte op. Knap for knap. Fingrene skubbede hans skjortes kant lidt til siden, så hun kunne betragte hans nøgne overkrop, inden hendes blik gled op til hans igen. Et selvtilfreds smil lå om hendes læber.
"Akkurat som jeg havde forestillet mig..." fortalte hun dæmpet, inden at hendes hænder gled ind under skjorten og om bag hans ryg, så hun kunne trykke sig selv tættere på ham. Deres læber mødtes, og hun kyssede ham lidenskabeligt med masserende læber. Denne gang var det ikke for at slå en handel af, eller for at spille lykkeligt ægtepar. Denne her gang var på grund af begær, lyst og længsel.

[Deleted]

Marcel nikkede da hun spurgte om han virkelig havde fjernet sin kærlighed til Macaria. Det havde han. Det havde været en meget smertefuld oplevelse for ham. Marcel smilede skævt da hun begyndte at knappe hans skjorte op. Han lod hende gøre det og han nød synet hun fik på hendes ansigt og de ord hun kom med. Nu var det på tide, virkelig at gøre hende vild efter ham. Marcel tog fat i hende tøj og flåede det af hende i en hurtig bevægelse. Han betragtrede hendes krop. Han var lige så imponeret som han havde regnet med at blive. Han tog sig til hagen og sagde '' Hmm, nu hvor jeg tænker over det.. Så har Macaria og jeg faktisk aldrig været i seng sammen.. Så nu hvor vi skal.. Så lad os gøre det ordenligt ''. Marcel smilede forførende og gengældte de intime kys. Da de var færdig med et kys kiggede han på Eriz og sagde drilsk '' Du kan godt lide at tage kontrollen.. Så kan du lægge ud..Fru Black ''. Marcel ville se hvad hun havde at byde på. Om hun havde det hele i munden eller om der kom handling bag hendes ord. Han havde gang på gang bevist at han var en mand der lå handling bag sine ord. Nu ville han se om Eriz gjorde det samme når det kom til det. Han havde lyst til hende og det lagde han bestemt ikke skjul på. Nu hvor hans kærlighed til Macaria var væk kunne kan slet ikke forstå hvorfor han havde ventet så længe. Eriz havde gang på gang tilbudt sig selv og han havde ikke set det positive i det, nu kunne han kun se det positive i det. Macaria var ikke engang i hans tanker mere. Lige nu tænkte han kun på de ting han ville gøre ved og sammen med Eriz.