Post by Theodore Jarvis Acheron on Mar 3, 2015 20:38:08 GMT 1
Indtagelsen af Vavilon
Det var ved at være nattetide. Theodore havde brugt natten i Vavilon, for at sætte igang næste plan på dagsordenen. Zean havde ikke vist sig nogen steder, og af hvad han havde hørt, så var Macaria undsluppet i Procias. En skam.. ikke en direkte følelse, som han kunne sige, at han var kendt med, men han forstod, at dette endnu var noget som måtte vække uro. For nu.. så var det ikke det, som han havde i tankerne, men derimod den store bygning der stod foran ham: Neutranium.
Selve stedet havde stået forladt og mere eller mindre halvfærdigt, efter at det brutalt var revet ned. Ikke at det var noget som rørte Theodore det mindste. Det var på tide, at der blev gjort noget ved det. Aktiviteten i Imandra, måtte de tage som det nu måtte komme. Lige nu var det ærlig talt ikke det, som han havde noget med at gøre.
Theodore søgte igennem Ityrial med ganske rolige skridt. Kappen blafrede efter ham. Hans gang var temmelig stiv ovenpå det angreb på DeLoca Mansion. Ikke at han fortrød det. Nu havde Dvasias vel også formået at sætte noget af et eksempel for dem, og nu ville de så sætte yderligere et! Stedet her, skulle indtages.. Det skulle atter en gang blive dvasiansk! Og denne gang med ham midlertidigt i spidsen, til Jaqia konstaterede at Jarniqa var klar.
Theodore havde en god mavefornemmelse hvad det her angik. Selve stedet havde ikke været i brug siden det første angreb, så her regnede han ikke med, at støde på noget, som måtte minde om nogen former for modstand. Desuden så det temmelig forladt ud.. Haven var raseret, af hvad han kunne se, da han endelig nåede frem. Sporene efter de gamle kampe, samt ødelagte bede og eksploderede murer. Vinden var kold.. Han kunne mærke den mod sit direkte forbrændte ansigt.. Og endnu gjorde det ondt for ham at knytte sine hænder.. Hvor var det dog frustrerende!
Theodore nåede de tunge dører, som han skubbede op med en kraftig knirken, inden han trådte ind. De havde været godt igang med at genopbygge, så meget kunne han da se. Så langt, så godt. Det skulle i hvert fald gøres færdigt, og det skulle han nok personligt sørge for, kom til at ske.
Bevist søgte Theodore i retningen af den gamle tronsal. Det var nemlig denne som han skulle bruge til dette anliggende. Jo tættere på tronsalen han kom, des mere måtte smilet brede sig på hans læber. Med hele Dvasias i ryggen, gik han frem og skubbede de næste døre op. Selvom det endnu prikkede i hans hud, og han næsten ikke kunne føle hans hænder, så ville han holde til dette! Han ville gerne skænke Jaqia denne gave på ordentlig og rigtig vis.
Der stod den.. Den store og smukke trone. Denne stod endnu hel, hvilket passede Theodore fint. Denne sal var der da blevet ryddet op i, i den tid Macaria og Zean havde været her. Den korte tid, som de nu havde haft. Han skulle nok gøre Dvasias og ikke mindst dronningen stolt.. Samt holde den af til Jarniqa, til hun engang ville blive klar. Det var jo helt perfekt!
Theodoer søgte derfor med rolige skridt over gulvet.. Det gav genlyd af hans skridt. Der var jo intet til at tage ekkoet. Han rynkede let på næsen alene ved den tanke. Her kunne han sætte sig.. Hånden strøg han over tronestolen. Den var dækket af støv. Den havde jo ikke just været brugt i uendelige tider. Dertil valgte han at sætte sig i den.. Fuldkommen stiv i kroppen, efter hvad der var sket på DeLoca Mansion, men hvad pokker. Denne gang kunne man sige, at Dvasias havde gjort en sejr. De havde indtaget Vavilon!
//Out
