0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 2, 2015 16:50:49 GMT 1
Leonardo sad bag sit skrive bord og sorterede gennem mapperne med forskellige navne på. Alle var rapporter fra hans spoiner over alt i landende, alle af dem havde mål de skulle holde øje på. Han fiskede en mappe ud af en stak med et smil, han lod øjnene glide hen over navnet og grinte lidt "så Cathy kommer på besøg, hyggeligt" han så på mappen og lagde den på toppen af stakken før den blev taget af en af sine tjenere over i et andet lokale med hans filer, Han lænede sig tilbage i sin stol og så mod skyggerne. Hans livvagt stod stille med en hånd på hans sværd og en maske uden noget specielt over sig, bare en hvid maske med to øjenhuller. Han så mod et andet punkt, hans bror som stod på den anden side, de var identiske bortset fra hans maske som var sort i stedet. Han rettede sig lidt op på sit plads da han mærkede sin mesters blik. Leonardo slappede af i sin stol og så på døren, han ventede. man er jo altid spændt når gamle venner besøger en.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 2, 2015 23:05:59 GMT 1
Det var ved at være minimum et par hundred år siden de sidst havde været i hinandens selskab, Cathlina havde ikke ændret sig meget, nærmere bare udviklet de kvaliteter hun i forvejen bar præg af. At høre en ny leder var trådt i kræft, og at det rent faktisk måtte være Leo, fik hende næsten til at bryde ud i grin. Men, det skulle da ses og opleves med egne øjne. Desuden, så var det altid sjovt at se en gammel bekendt. Cathlina havde en fornem kjole på som altid, hun elskede at fremhæve rigdom, hvilket hun gjorde med stil. Kjolen var lavet i satin, mørkerød og hang tæt om hendes kvindelige former som bestemt var pralende, den hang om hendes skuldre og gjorde dem derfor nøgne, havde en tydelig V-udskæring som fremhævede den fyldige barm og var bar hele vejen ned til lænden bag på. En slidske i den ene sidde fjorde bevægelse nemmere for hende, samt afslørede de fyldige muskuløse lår inde bag, samt flotte ben hver gang hun gik eller sad. Fødderne var klædt i et par mørkerøde stilletter passende dertil, deres klik kunne høres på lang afstand som de vuggende brede hofter førte hende frem i en sensuel gang der fik en del mænd til at glo en ekstra gang efter hende. Åh hvor hun nød det! Håret var sat halvt op i en knold, resten hang nede, og på hovedet bar hun sin hat med slør der dækkede for hendes ansigt og frembragte mystik. I det hun ankom, blev hun ført til ham, så da døren åbnede, skubbede hun blidt til den og gik roligt og elegant ind, stoppede ikke op, nej hun gik hele vejen hen til hans bord, rundt om og helt hen til ham med et svagt charmerende smil på de knaldrøde fyldige læber. Hun sagde intet, ikke endnu.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 3, 2015 21:53:07 GMT 1
Leonardo så op da hans dør blev åbnet. Han smilede lidt og begge hans liv vagter greb om deres sværd men stoppede da han løftede en hånd. Kvinden kom om bag hans bord og så på ham med et smil. Uden et smil så han op på hende med et glimt i øjet "skal du ikke bukke for din nye lord" han kunne ikke lade være med at grine mere "det er bare for sjov søde Cathy, jeg er glad for du kom i nat" han så op på hende med et smil og tog hendes hånd før han kyssede den. Det havde været noget tid siden han sidst havde set den smukke kvinde "hvordan går det med din lille gruppe nyfødte" han smilede lidt så man kunne se hans metal hugtand, en tand han havde fået for lidt mindre end 90 år siden. Han havde fået den erstattet med lidt hjælp fra nogle gamle venner. Han så på hende og rejste sig op fra sin ryg "du er så køn som altid" han smilede og tog en lille flaske fra sin hylde "vil du have lidt inden vores aften drink" han smilede igen og fandt et par glas frem i mens.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 3, 2015 22:01:52 GMT 1
Der var intet at læse i hendes ansigt da han spurgte om hun ikke burde bukke for ham, nej ikke en eneste reaktion, efterfølgende ord fik hende til at smile svagt skævt. "Den havde jeg godt regnet ud, du ved hvordan jeg er." Lød det ganske køligt fra hende, hun lod blikket glide rundt i lokalet, det var da noget af et sted han havde sig her. Ganske imponerende. Cathlina var dog ganske tilfreds med han valgte at kunne hendes hånd, han vidste hvordan han skulle behandle hende, det måtte man give ham, og hun var ganske tilfreds. Det var mange år siden og metal hugtanden for hende var noget nyt, hun undrede sig, men besluttede sig for at vente med at spørger. Hun skulle nødig virke for interesseret i hans velbefindende. Et kort grin kom fra hende. "Lille? Lad os bare sige den er vokset betydeligt." Lo hun, inden hun blinkede til ham. Komplimentet fik hende bare til at smile roligt, det var jo ikke det helt vilde, ord som hun hørte hver eneste nat af utallige mænd som aldrig havde den mindste chance for at opnå hvad denne fine herre rent faktisk før i tiden havde formået. "Tak som byder." Lød det blot fra hende, hun gled ned i hans stol og sad, lagde det ene ben over det andet, så slidsken i hendes kjole måtte afsløre hendes smukke ben. Her sad hun jo meget godt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 5, 2015 20:51:03 GMT 1
en lille muskel spasme løb gennem siden af hans mund da han så hun havde sat sig i hans stol "du ved altid hvad der skal til for at trykke på mine knapper" han gik om på den anden side og satte sig i den mindre behagelige stol, måske fordi han sad på den anden side af hans eget skrive bord. Han hældte noget cognac op i to glas og tog det ene "men det er ikke kun for fornøjelse vi er her i dag" han rettede sig lidt op i stolen "jeg vil ikke bede dig om at være mig underdanig, jeg har intet ønske om det, hvad jeg vil forslå er en alliance, du er stadig under vampyr racen som de andre af mine børn. Hvad jeg beder af dig er at sørge for ingen af dine nyfødte gør noget som kunne bryde den balance lige nu, vi har brug for så mange af vores slags i slottene over alt" han tog en tår mere af sit cognac og smilede til hende "bare en formalitet som forsikring du ved, jeg har ikke brug for den samme slags bøvl som der var i vavilion her på det sidste" han sukkede og tømte sit glas for at fylde det op igen med det sidste af indholdet i flasken.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 5, 2015 21:02:12 GMT 1
Normalt passede hun jo sig selv, det havde hun altid gjort og hendes lille rige med alle hendes nyfødte var perfekt og passede sig selv. Alt som var foregået havde de pænt blandet sig udenom, gemt sig i skyggerne og set til. Cathlina smilede tilfreds, hun elskede at trykke på knapper, det var jo en sjov ting at se folk reagere. At han lod hende sidde, overraskede hende faktisk, men gjorde hende også yderligere tilfreds. Roligt greb hun ud efter det andet glas, nippede til indholdet og lyttede til hans ord. Hendes blik hvilede på ham som han talte, hun nikkede roligt en gang imellem, som bekræftelse for at hun rent faktisk lyttede. "Jeg må indrømme at jeg har formeret mit lille rige som var det en rotteinvasion. Vi er blevet talrige, men der ryger jo også folk i ny og næ af ganske enkel kedsomhed. Og selvfølgelig hvis respekten ikke er i orden. Men jeg kan da godt se os samarbejde, som allierede. Ønsker du noget specielt ud af dette, eller er det blot for at holde mig i snor?" Hendes stemme var fløjlsblød og sensuel som altid, de sidste ord blev samt med en drillende og tirrende mine. Tanken om hende i snor var absurd. Cathlina tømte sit glas roligt, inden hun satte det fra sig. Hun rejste sig, inden hun valgte at vandre lidt rundt på hans kontor, hendes fingre gled hen over hans møbler rundt omkring. "Mine nyfødte er i strenge forhold, nogle af mine ældste holder øje med dem for mig, de ved hvad der sker hvis noget uheldigt skulle hænde mens de er på vagt." Tilføjede hun så, bare for at berolige ham. Utilregnelige nyfødte blev henrettet uden nåde, gerne brutalt foran de andre så de vidste hvad der var i vente hvis de ikke opførte sig som hun ønskede det. Magt...... Fantastisk var det, hun elskede det og hun begærede det.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 8, 2015 19:09:05 GMT 1
da hun rejste sig rejste han sig også. Han gik helt tæt på hende og lod hans arme glide omkring hendes hofter "du ved den eneste snor der har nogensinde været i vores forhold var med den ene gang i soveværelset, og jeg var ikke en fan af den" han grinede lidt før han lænede sig ind til hendes øre "men vi har brug for regler som alle vampyrer må overholde, ellers bliver jeg nød til at straffe dem, brutalt." han smilede lidt ved ordende og det var en meget legende tone over det, han havde en gemt passion for at straffe folk der havde trosset ham og han havde mange rum i hans hus dedikeret til det. Han vendte hende roligt om "en anden grund til at jeg inviterede dig her var at jeg savner vores nætter sammen" han smilede lidt før han gik hen og satte sig i sin stol igen. Han tog fat om sin fjer pen og skrev noget på et stykke papir og gjorde dermed den sidste side i en lang raport færdig. han vendte sig igen med et smil mod Cathy.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Mar 11, 2015 11:11:19 GMT 1
Der kom et koldt grin fra hende, hun så mod ham med et lusket smil og rystede så på hovedet, det var nu dejligt at have ham tæt på igen. "Jeg mindes aldrig vi har haft et forholdt." Lo hun kynisk, inden hun blinkede provokerende til ham. Cathlina var ikke typen som havde forhold, hun havde elskere, men med følelser var hun aldrig, det lå ikke hendes natur til, desuden krævede det virkelig sin mand at skulle få hende til at blive forelsket i sit væsen, eller bare alene hun måtte føle sig afhængig af et andet individ. Det var aldrig sket før og hun tvivlede på det nogensinde ville ske. Lyden af hård brutal straf fik det næsten til at krible i hendes fingre. "Hvad kan du så bruge mig til i dette henseende?" Spurgte hun blot, for han ville vel sætte hende ind i tingene, måske endda få hende til at være flittigt ved hans side i arbejde. Det lød næsten ikke som noget hun orkede, nu nød hun jo lige sin frihed i sit eget lille rige. Men naturligvis, mere magt ville nu heller ikke gøre noget og slet ikke en som rent faktisk var virkelig i stedet for hendes lille opfundne verden. At han savnede deres nætter, fik hende til at smile svagt forførende, det var jo godt for egoet at høre, og hun måtte da sande at det havde været nogle fantastiske nætter de i sin tid havde delt. Men om hun havde prøvet langt bedre nu, det vidste hun ikke helt, det var jo frygteligt mange år siden, mange individer siden. En kvinde havde vel sine behov. Selvom hun langt fra tog enhver med sig i seng, det var som regel kun hvis det var en del af en plan, ganske belejligt. Hun lod sit blik hvile mod ham, med sit smil hvilende på de røde fyldige læber.
|
|