Old pals

[Deleted]

Leonardo rejste sig i hans seng i en lang bevægelse. Klokken var tolv om natten og hans tjenere stod ved hans side, to af dem. Han satte sine fødder på jorden med et gab og gik hen til sit klæde skab med rolige og langsomme skridt. Han var iført en morgenkåbe med en charmeklud om hans hals. Han holdt sine hænder ud til siderne og hans to tjenere tog hans tøj af ham og gav ham et jakkesæt på i stedet, det var blodrødt med et sort slips og en hvid skjorte. Han vendte sig rundt for at se sig i et spejl holdt oppe af en tjener. Han tog en kort kam fra et bord og redte sit hår med den så det sad som han altid havde det.
Han gik ud af sit sove kammer hen af en lang gang oplyst af små lanterner langs den, der hang familie portrætter af hans far og hans brødre på nær en af dem. Han gik ind på sit kontor hvor kaminen allerede stod og varmede blidt rummet op til en dejlig temperatur, han satte sig i sin store stol og så på sine papirer med et smil. En gammel ven skulle besøge i dag.

[Deleted]

Elvolganta der havde siddet og ventet i et lille stykke tid, på at Leonardo skulle stå op, sad inde på kontoret og læste lidt i en gammel bog som han selv i sin tid havde skrevet, skønt det var en gammel bog så var den holdt i en god stand, hvilket måtte behage den gamle warlock en del, bogen der havde titlen >Elvolganta: Horror, leder, konge< fik flere gange ham til at smile lidt, det var første gang i mange år, han havde tænkt tilbage på den tid, og det fyldte ham med en varm nostalgisk følelse, at kunne læse hans egne ord over 150.000 år senere igen.. Da døren til kontoret gik op, rejste han sig roligt, stadig med bogen i sin venstre hånd, hvor hans højre blev rakt frem mod Leonardo "Godmorgen du gamle, solen gik nu ellers ned for flere timer siden?" bemærkede han muntert, han havde alle dage drillet den gamle vampyr en smule, fordi der nu var så få der var ældre end ham selv, han havde dog aldrig næret nogen frygt for Leonardo, og slet ikke nu hvor han af mange blev anset som den stærkeste warlock på jorden

[Deleted]

da han så sin gamle ven lød en dyb rungende latter "HAH en gammel Warlock som dig er altid tidligt ude af sengen hva" han grinte og daskede hånden væk for at give en af hans ældste venner Elvologanta en bjørne krammer. Han kunne ikke stoppe sig selv i hans selvskab, det var som da de var unge igen. Han satte sig bag sit skrive bord "bliver du aldrig træt af at læse DIN EGEN selvbiografi" han smilede lidt "og du ødelægger den ved at læse i den, jeg for dem konserveret en gang hver 25'ende år" han smilede stort så man kunne se alle hans tænder, den ene metalhugtand funklede i det dansende lyd fra kaminen. Han savnede de ukomplicerede dage nogle gange som rejsende.

[Deleted]

Da Leonardo var kommet ind i lokalet, havde det føltes som var der ikke gået mere end en enkelt måne, siden sidst de to store mænd havde talt sammen. Han lagde kort sine enorme arme om ham, før han atter slap ham og grinte varmt ved Leonardo's ord, hvor han så ned på bogen "Du ved hvad man siger, den der først kommer til slaget, får dræbt flest" bemærkede han let, og lagde bogen stille på bordet "Det kan da ikke være min skyld at det er så god en bog?" grinte han muntert, hans mørke latter gav genlyd i hele lokalet, som han stod der og morede sig over Leonardo's bekymring, for en bog der var skrevet af hans egen ven, om ting han blot ville kunne spørge ind til om han skulle ønske dette, der var ingen hemmeligheder imellem de to gamle kæmper, hvor ingen normalt havde lysten til at skulle stille sig imod hverken den ene eller den anden af dem, og da slet ikke når de var sammen.. Begge havde de styrken og evnerne med et våben, til at kunne slå de fleste krigere ihjel, når de stod sammen havde de dog også Elvolganta's mægtige magiske kræfter, som kunne tage resten ud..

[Deleted]

han lod en hånd glide gennem sit skæg "sjovt, jeg plejer da bare at få flere hak i bæltet end du gør gamle ven, når du altså ikke bruger alt dit hokus pokus" det var ikke den store forskel der var i deres normale kamp evner men mod andre var Leonardos fart en meget mere betydnings fuld da han kunne dræbe flere. Dog var hans magi ikke den stærkeste, det var der at Elvologanta var den bedste og tit fik han flere dræbt end Leonardo kunne få ud af det "men nu er der jo heller ikke så meget kamp for mig mere, jeg er blevet en kedelig papirnusser nu" han tog fat i en stak papirer og lod dem banke ned på bordet igen. Han rettede på sin monokel og satte en fod på sit skrive bord og lænede sig tilbage i sin stol "hvad sker der for dig" han lagde en hånd på sin skuffe og fandt et kort spil frem og smed det på bordet.

[Deleted]

Leonardo var muligvis hurtigere end Elvolganta, men det betød ikke ret meget i Elvolganta's verden, for han fik stadig langt flere drab end den gamle vampyr, eller det havde han i hvert fald gjort sidst, de to havde stået skulder ved skulder, i en réel kamp ved den store krig om Manjarno næsten 100.000 år forinden.. "Ahh.. Så den store Leonardo er faldet af på den, og slås kun med tal og papir!" grinte han muntert og tilføjede "Så er det da ikke så underligt du først står op så sent.. Jeg ville heller ikke have travlt med at komme igang havde det været mig." Elvolganta var i et fremragende humør, og det var ikke noget han havde planer om at skulle ændre, ingen krig havde nogensinde givet ham dårlige nerver, eller søvnløse nætter.. "Jeg er netop hjemvendt efter en længere rejse mod nord, hvor jeg fandt og dræbt de væsner, der i sin tid stod bag nedslagtningen af min stamme og slægt.. Du har nok bemærket at gløden i mit blik er væk.? Den forsvandt med livet af den sidste af disse væsner"

[Deleted]

han smilede til ham og så drømmende med den ene hånd på sin hage "åh, massemord ville være dejligt lige nu, jeg har taget alt for lang tid ved at samle info om alle mine små børn" han smilede til sin gamle ven og gik i gang med at skrive i en mappe der var umarkeret indtil videre, men hvad han skrev var rapporter på folk som han kunne komme ud for at møde som leder af vampyrene. Han tog fat i et bundt papire fra en ny stak "men så snart mit kartotek er færdigt kan jeg endelig komme ud og have det sjovt igen" han hvilede sin hånd på sin kind og albuen på bordet "måske en blondine, eller en brunette uh uh eller en rødhåret. Ved du hvad fuck it jeg tager dem alle sammen" han smilede over drømmende om hans fremtidige planer for sjove nætter.