Battle Ready

[Deleted]

Der var mere og mere som mindede hende om Marcel i denne fyr, men hun kendte jo ikke meget til magi, dog følte hun noget var lettere, anderledes ved dette væsen. Hendes uro gik i stå i det hun mærkede hans hånd mod hendes hofte, et smil gled over hendes læber, var det ikke meningen han skulle holde hende ude af ballade? Roligt studerede hun ham igen, der var altså et eller andet over ham som ikke helt hang sammen i hendes verden! Roligt rettede hun sig op og lod sine fingre vandre ned af sin egen hals, ned af kravebenet og ned til kavalergangen som hun lod hånden hvile ved.
"Jeg er meget mulig uopnåelig, en mand skal virkelig kunne noget hvis han vil have mig. Jeg er langt fra en kvinde som giver mig til hvem som helst." Hviskede hun så drillende, hun stillede sig dog tættere ind til ham inden hun igen åbnede munden.
"Fortæl mig, hvad er du og hvem er du?" Hendes ord var krævende, næsten som en ordre, noget hun bare måtte vide for overhovedet at ville overveje at lade sig lokke af denne fremmede. Selvom det fristede, da det var den eneste ballade hun kunne komme til lige nu, desuden ville hun gerne se Marcellus fjæs så snart han fandt ud af det, eller direkte tog hende i at lege rundt med hvad hun ville tro var hans højre hånd. Da han trådte fik igen, så hun blot roligt efter ham, lyttede og måtte løfte et overrasket øjenbryn.
"Arbejde sammen? Jeg er her for at støtte op om din leder kære, ikke gå imod ham. Måske efter slaget, kan det være jeg vil overveje det." Fniste hun, for lige nu, havde hun jo et tydelig ordre, de var jo i alliance med Marcellus og dette ville hun ære. Corina strakte sin krop lidt, inden hun gik mod sengen igen, kvalte et gav i sin håndryg som fandt vej til de fyldige læber. Hun trak sine vinger til sig, de var store i teltet og hun var bange for at rive det hele ned. Roligt endte hun med at ligge sig ned i sengen, afslappet på siden, med hovedet hvilende i sin håndflade som støttede det. Den anden arm lå afslappet over hendes brede hofte, hun smilede blot mod Shadow og studerede ham på ny.
"Trist det er min seng og ikke din." Sagde hun så og blinkede til ham, inden hun sukkede blidt og bed sig i underlæben med en tænkende mine.

[Deleted]

Shadow kiggede på Corina og smilede. Hun spurgte hvem han var. Han var ingen andre end Marcellus skygge. Nu var han en person. Han var bedre end Marcel. Dog havde han samme mentalitet som Marcel. Hvis nogen sagde noget var uopnåeligt, så vækkede det kun hans interesse mere. Intet var uopnåeligt for ham. Shadow smilede skævt. Det mørke ansigt gemt bag hætten bevægede sig svagt i det han hviskede '' Hvem jeg er, jeg er Shadow. Hvad jeg er, jeg var tidligere en skygge. Jeg blev revet fra min vært og lavet til en person. Nu er jeg en person, min egen person. En person der ser dig som uopnåelig.... For alle andre end mig ''. Det var nøjagtigt sådan noget Marcellus ville have sagt. Shadow var sin egen mand men han var trodsalt skabt ud af Marcellus. Han lagde mærke til hvordan hun lagde sig i sengen og nærmede sig langsomt Corina. Han stoppede ved sengen og kiggede ned på hende. Han stod og kiggede lidt før han sagde '' Sengen er måske din, men jeg begiver mig gerne ind på andres territorier for at tage hvad jeg vil have og jeg vil have dig ''.


Marcel var blevet færdig med sit bad og træk i sit tøj. Han stod og kiggede ud over landskabet. Snart var han fyrste. Der var så mange ting han ønskede. Han vidste ikke hvordan han nogensinde skulle få Macaria. Han var blevet nød til at indgå en hemmelig aftale med selveste Eriz. Dette aftale sikrede ham alt den magt han kunne ønske sig, men det kunne meget vel koste ham Macaria. Han lukkede sine øjne og kørte sine hænder igennem sit hår. Han elskede virkelig Macaria og ville gøre alt for hende. Hver dag uden hende var en kniv i hjertet. Han var bare ikke hel uden hende. Det var som en hul der bare voksede. Zean ejede hende. Zean var mægtig og klog, men Marcel mente selv han var klogere. Han ønskede ikke at bekrige Zean. Det var ikke Zeans skyld at Macaria havde sagt ja til at gifte sig med ham. Det var ikke Zeans skyld at Macaria og Marcel elskede hinanden. Han kunne godt lide Zean og han kunne ikke lide at sætte Zean på sin liste over sine fjender, men han havde ingen valg. Marcel gik langsomt tilbage imod sit telt. 

[Deleted]

"Marcellus'es skygge?" Spurgte hun så direkte, med et løftet øjenbryn, dette her var bestemt ballade, han havde nok ikke ligefrem regnet med hans skygge ville tage personlighed til sig på den måde. Der gled et ballademagersmil over hendes læber, det var jo helt perfekt, det kunne jo kun blive sjovt.
"Bevis det! Bevis at du er den eneste mand jeg ikke er uopnåelig for." Hendes stemme var rolig, lokkende og smilet sagde jo alt om hvilken udfordring der rent faktisk lå i dette. For Corina var det ganske let, hun hadet at skulle give sig til hvem som helst, ville Shadow have hende, måtte han bevise sig overfor hende, både hvorfor hun dog skulle lade sig give helt hen til ham andet end leg, men også vise sig værdig. Ikke mange mænd fandt hun værdig, sjove at lege med, men ikke værdige til at måtte gennemføre jobbet. Den direktehed der kom fra ham, var dog noget som måtte klæde ham yderst meget. Roligt gled hun op og sidde i stedet, mens blikket hvilede mod ham. Hvis Marcel kom, imens hun var i gang med at forføre hans skygge, ville han så flippe fuldstændig ud, eller bare være lyseslukker, stoppe skyggen, tage den med sig og lade hende være. Så mange spørgsmål, ingen svar. Men hvad pokker, der skete jo intet ved at lade ham røre lidt ved sig, det alt sammen var for balladens sag, og den ville hun gerne tjene med krop og sind. Et grin forlod hendes læber, hun kastede sig ned mod sengen igen og lagde armene over hovedet, inden hun slangede sig der og gabte igen.

[Deleted]

Shadow lod sit blik glide hen over Corina og han lagde sig langsomt ovenpå hende og lagde sine læber ned til hendes øre og hviskede i det '' Jeg vil bevise det. Når jeg er færdig med at bevise det, vil det være dig der tigger og beder mig om at tage dig ''. Shadow valgte at lade være med at svare på hendes spørgsmål om han var Marcels skygge. Marcel havde sagt han ville ophæve ritualet hvis han fortalte nogen som helst at han var hans skygge. Shadow skulle lige til at røre ved Corina da han pludselig gik væk fra hende og rejste sig op. Han stillede sig hen ved siden af sengen og stod med rank ryg. Han var Marcels skygge og så længe de begge to levede ville de kunne føle hinanden og hvor langt de var fra hinanden. Shadow hviskede '' Der er kastet en besværgelse så jeg altid kan føle hvornår Black er nær. Jeg er hans bodyguard. Vi fortsætter det her senere ''.
Marcel trådte ind. Han så ny vasket ud og han stod i en hvid skjorte der viste hans veltrænede overkrop. Han satte sine arme over kors og kneb sine øjne sammen og sagde roligt '' Er der nogen grund til du står og holder vagt over Corina imens hun lægger i sengen. Shadow.. Hvad foregår der her? ''. Shadow trådte et skridt frem og sagde '' Du bad mig om at bevogte Lady Corina, så det er det jeg gør ''. Marcel gik et skridt frem og sagde '' Du er ikke dum Shadow, du ved hvad jeg mente med det. Corina. Jeg tror hellere jeg må finde en anden vogter til dig Corina. Det ser ud til at mig og Shadow skal have en lille snak''. Det var første gang Shadow havde været spydig overfor Marcel. Det var bestemt en rød faktor for Marcel. Han vidste at dette ritual var farligt. Han vidste at det endte med at skyggen prøvede at dræbe skaberen så han var meget defensiv hvad angik Shadow.

[Deleted]

Så nær han kom fra hende til at smile betydeligt mere end før, hun lukkede øjnene og nød nærværet, lyttede til hans hvisken som måtte kilde hendes øregang. Der kom et grin fra hende, hun var ikke i tvivl om han gerne ville det her, men om hun ville tigge og bede, ganske tvivlsomt. Corina lod sine fingre glide kort op af hans ene side, inden han pludselig fjernede sig. Begrundelsen fik hende til at le, hun lå stadig med armene over hovedet og gjorde sig til i den bestemt afslørende kjole. Hendes blik hvilede blot mod ham, inden det gled hen mod Marcellus som trådte ind, hun lukkede blidt øjnene og lyttede, smilet bredte sig igen, det var jo ligefrem morsomt at lytte til dette her. Roligt satte hun sig op, i en flydende bevægelse var hun på benene og gik hen til Shadow, for at lade en arm glide ind under hans.
"Hvorfor må jeg slet ingen morskab have, bare fordi du nægter mig den, kan andre da godt få lov. Shadow passer bare ekstra godt på mig." Fniste hun, inden hun plantede et blidt kys på Shadows kind. Med vuggende hofter trådte hun igen væk, fra dem begge, viftede med hånden og skjulte et gab med ryggen til.
"Jeg vil ikke have andre end Shadow til at skulle vogte mig, det er ham eller ingen. Dit valg Marcellus. Tag jeres lille snak og fortæl mig så hvad det bliver. Indtil da, vil jeg sove, jeg er dødtræt." Sagde hun så bare, uden så meget som en følelse i nogen af ordene, dog sagde blikket hun sendte dem begge alt, hun mente det! Herefter lod hun kjolen falde, så hun igen var helt nøgen, uden at bekymre sig om nogen af dem stod der, gik mod sengen igen, løftede tæppet og fik lagt sig til rette med endnu et gav og et par lukkede øjne.

[Deleted]

Marcel knækkede lidt med nakken og kiggede alvorligt på Shadow. Shadow sank hovedet og fulgte efter da Marcel blot pegede ud. Marcel fulgte efter. Der blev ikke snakket udenfor da deres samtale kørte gennem tanker. der gik omkring ti minutter før Marcel igen trådte ind. Han kiggede op og ned af Corina før han sagde '' Shadow er blevet sendt på en yderst vigtig mission. At hente Eriz. I mellemtiden.. Bliver du her. Du siger du ingen vogtere vil have.. Fint. Så bliv her inde. Zean er blevet advaret og nu advarer jeg dig ''. Marcel trådte et skridt tættere på Corina, knep sine øjne sammen og sagde med en faretruende rolig stemme '' Hvis du skaber problemer i min lejr. Så flår jeg dine vinger af. Når du så piver til Zean. Vil jeg forklare ham at du var blevet advaret. Så tager vi den derfra. Tro mig, dette er ingen tom trussel ''. Marcel gik hen til teltindgangen og stoppede. Han vendte sig om og pegede på Corina og sagde med en bestemt stemme '' Og du holder dig væk fra Shadow. Jeg vil ikke have du planter tanker i hans hoved han ikke burde have!''. Med disse ord gik Marcel ud af teltet. Shadows fremtid var usikker. Men Corina havde helt bestemt fundet en svaghed ved Marcel. Spørgsmålet var nu bare, hvad hun ville gøre med denne svaghed og hvorfor hun søgte den til at starte med.

//out//

[Deleted]

Uhmm ballade, hun kunne mærke det krible helt ud til hendes fingerspidser. Hun lå og blundede i hvad for hende virkede som en evighed, indtil Marcel igen kom frem, hun åbnede øjnene og løftede sig ved hjælp af sine albuer, hun så mod ham med sit ballademager smil. Som han dog kunne, hun kunne godt lide at blive truet, det gav lidt spænding i livet.
"Jeg skal nok være en god pige Marcellus, det lover jeg." Sagde hun og blinkede drillende til ham, det var tydeligt hun ikke var en skid til at stole på, men så igen, det var nok bedst at følge sine ordre. Så pokkers kedeligt, hvor var det sjove i det? Hun lagde sig ned igen og vippede lidt med sine fødder under tæppet, her lå man jo ganske fint, hellere sove end at kede sig ihjel. At han derimod ville have hun holdte sig fra Shadow fik hende til at fnise.
"Det bliver vidst et større problem at holde ham fra mig end omvendt kære, en skøn skygge du har dig der." Lød det drillende fra hende, hun afslørede bestemt hvor meget hun nød det, han måtte gerne vide det, åh han måtte virkelig gerne vide det! Desuden var det jo rigtigt, Shadow ville have taget hende på stedet hvis Marcellus ikke var dukket op, en sjov tanke som hun bestemt ville tage med sig. At det var en svaghed det var klart, men om hun havde søgt den, ikke ligefrem, om det overhovedet var meningen, næppe, men sjovt var det og balladen som kunne komme ud derfra var jo vidunderlig! Hun vinkede provokerende da han forlod hende, inden hun lagde sig til at sove.

//out