Battle Ready

[Deleted]

Marcel havde lagt mødet med Zean bag sig. Han var på vej tilbage til sin hær. Den var så godt som samlet. I starten havde han været en smule nervøs. Han var ikke sikker på han kunne samle nok støtte til at besejre sin far. Nu var han ikke i tvivl. Han havde en ordenlig hær bag sig og med allierede som Zean og Eriz så var sejren så godt som hjemme. Dog ville han ikke undervurdere sin far. Der var kun en person i verden Marcel virkelig frygtede og det var hans far. Har havde reddet hurtigt og langt for at nå til sin lejr. Der var lagt en magisk barriere, så ingen kunne se lejren udefra. Marcel stoppede og satte hånden på et træ og sagde '' The true Lord Black''. Lejren kom til syne for ham. Han red hen til porten og åbnede den. Der var en stor lejr med telte. Der var omkring hundrede telte. Der var mange forskellige folk i lejren. De fleste der havde sluttet sig til ham, var nogle der ønskede hans fader død eller ønskede vampyrer døde. Dog var der også nogle der kæmpede for at befri Manjarno lidt fra Dvasias klør. Marcels far var jo fyrste af Dvasia. Da Marcel trådte ind i lejren kom en jubel fra lejren. Nogle af hans folk trådte frem og slog en knyttet næve på deres brystkasse over deres hjerte og bukkede for ham. Meget kunne siges om Marcel. Men han styrede sine folk med en jernhånd og det havde resulteret i disciplin, orden og loyalitet. Marcel kiggede rundt på dem. Der blev stille i lejren. En af hans mænd trådte frem med et spørgende blik. Denne mand var et symbol der vidste at han var at højere rank. Marcel stod et stykke tid før han løftede sin hånd og sagde med en høj og fast stemme '' Zean er med os!''. Folkene trampede i jorden og kom med et sammenhørig kampråb. Marcel gjorde tegn til at han ønskede at tale. Der blev stille i lejren igen. Marcel sagde højt og bestemt '' Tiden er snart inde. Sammel jeres styrke og forbered jer. Snart begynder krigen! ''. Marcel gik ind i sit store telt for at planlægge sit korstog imod hans faders bog i Dvasia.

Seraphina Samandria Sálacazar

[Deleted]

Efter at have fået snakket med Zean, fået sin mission, og alligevel blevet sendt efter Marcellus, måtte hun jo pakke sine ting, og få lidt søvn. Men var der tid? Nej! Hvis hun skulle nå at finde ham, måtte hun tage afsted hurtigt. Så det blev lidt tøj smidt i en rejsepose, samt dokumenterne som hun havde med til ham fra Zean af. Med vingerne brudt frem, satte hun rejseposen over skulderen og satte så i luften. Højt oppefra kunne hun se langt forude Marcellus, det tog hende noget tid at komme bare nogenlunde ind på ham og da hun landede nåede hun lige at se hans ryg, så var han væk, inde i hans lejr. Et opgivende suk kom fra hende, hun havde ikke været hurtig nok. Stadig klædt i det samme som da de havde mødet, afslørede det hun egentlig ikke havde haft tid til det store. Hun bar stadig brynje og sværd. At hun ikke kunne se noget som helst, tydet helt klart på magi, så hun stod bare der, lettere tænkende, mens hun prøvede at finde en måde at skulle få hans opmærksomhed på.
"Du glemte noget!!!!!!!" Råbte hun, med en kræft der var en kriger værdig, hun elskede at høre sin egen røst, det var så sjældent hun fik lov til at råbe! I krig råbte hun altid når hun stormede ud for at slagte folk, der var jo intet bedre! Krigsråb. Hun stod og smilede lidt ved tanken, balladen lyste jo som altid ud af hende, hun stod med hoften ude til siden og armene over kors.
"Sesam luk dig op!" Grinte hun, inden hun rystede på hovedet og rystede sine vinger med, det havde nu været en dejlig flyvetur. De foldede sig omme på ryggen, de var store sorte og smukke, hun elskede den bløde følelse, der var intet bedre end at putte med hendes vinger. I hendes verden altså! De slanke fingre gled igennem hendes hår som hun stod tålmodigt og ventede på der ville ske et eller andet, for her kunne hun jo blomstre længe inden hun blev træt af det og desuden, regnede hun stærkt med at Marcellus ønskede hende der, selvom han havde virket anderledes da han forlod dem og end ikke ønskede at blive og lege. Hun havde været..... skuffet? Tænderne gled ned i underlæben som hun stod og undrede sig lidt, mon det var hende Macaria der havde fået ham til at holde sig fra andre damer? Deres leg havde jo været så vidunderlig og pludselig, så var hun luft! Mon hun havde gjort ham vred? Hvis det var tilfældet, var hun vel egentlig ligeglad, men en grund til hans pludselige humørskifte ville være rart.

[Deleted]

En stemme lød bag Corina. Stemmen var blød og stille. Næsten som en hvisken. Den bar et hint af nysgerrighed da der blev sagt '' Den legendariske Corina. Black har fortalt omkring dig. Flot stemme du har ''. Hvis hun vendte sig om stod der en mand klædt i helt sort tøj. Han bar en kappe der så ud til at have sit eget liv og et sværd sad i hans bælte der så ud til at være lavet af skygge. Et nærmere blik ville vise at hele hans væsen så ud til at være lavet af skygge. Manden satte hånden på træet og sagde ''The true Lord Black ''. Lejren kom til syne foran dem og personen gjorde tegn til at hun skulle følge efter. Porten åbnede sig for dem og da de trådte ind i lejren blev de mødt af blikke fra soldaterne. Der bredte sig en hvisken i lejren. Personen nikkede over imod et stort telt og gik der over og åbnede telt siden. Marcel sad der inde i noget der lignede en trone. Foran ham var et kort med en masse forskellige brikker på. Et skævt smil viste sig på hans læber da han så sin bodyguard og Corina. Han sagde lettere overrasket '' Ahh Shadow.. Og jeg ser du har medbragt Lady Corina.. Hvilken dejlig og uventet overraskelse ''. Shadow nikkede og sagde hviskende '' Hun stod udenfor og råbte. Smukke kvinder der råber er lige min stil. Så jeg måtte se nærmere på det.. Da jeg så det var hende kom jeg ud af skyggerne. Jeg vil give jer noget privat tid ''. Marcel kiggede på Corina med et undrende blik. Han havde ikke forventet at se hende igen. Mest af alt fordi hun havde gjort sin ubetinget loyalitet overfor Zean klar. Der måtte stikke noget under siden Zean og hende havde ændret holdning. Marcel lavede en hånd bevægelse og nogle dokumenter på hans bord forsvandt. Han sagde roligt '' Hvad kan jeg gøre for dig Corina? ''. Han sendte hende ingen blink eller forførende smil som han havde gjort til mødet tidligere.

[Deleted]

Stemmen som lød bag hende, fik hende til at vende hurtig rundt, hun grinte af ordene, sådan havde hun nu aldrig hørt sig selv omtalt, men det lød da rimelig fantastisk alligevel. Hun besluttede sig hurtigt for at denne skabning kunne hun altså godt lide, hun bukkede kort som en hilsen.
"Jamen dog, bliver der rent faktisk talt om mig? Her gik jeg og troede jeg var hans beskidte lille hemmelighed." Drillede hun, inden hun gik efter denne mærkværdige mand, hun lagde hovedet på skrå og studerede hvad der skete. Interessant, hun fulgte med og blev mødt af de mange blikke, hendes ballademager smil gled hen over hendes læber, så mange krigere, åh det kriblede jo helt i hende! Da hun nåede ind i teltet, gled blikket med det samme mod Marcellus som sad i hans stol der fremhævede hans status her i lejeren. Rejseposen gled over hendes skulle, som hun åbnede for den, et par dokumenter blev lagt på bordet.
"Handels aftaler, priser og andet godt fra havet." Sagde hun så, ganske ligegyldigt, inden hun smed posen fra sig og lænede sig ind over bordet med begge hænder solidt plantet mod bordpladen. Hendes blik slog næsten gnister, hun skulle have svar! Sådan bare at gå, når hun havde så mange af dem, og så uden at lege med hende.
"Og så mente Zean at det ville være nyttigt i jeres samarbejde at sende mig, selvom jeg ikke var meget for det. Som du vel nok bemærkede. Tag det ikke personligt, jeg vil bare gerne give min leder den bedste sikkerhed, som er mig ved hans side." Lød det så tydeligt utilfreds fra hende, inden hun valgte at rette sig mere op, gå rundt om bordet mens fingrene gled hen af bordpladen og stoppede sine vuggende hofter da hun nåede op ved siden af hans fine trone. Blikket studerede ham indtrængende, hun var ude på noget, det var tydeligt, hendes blik søgte hans.
"Hvorfor er det lige du ikke vil lege med mig mere?" Spurgte hun så bare direkte. Hans skyggeven lod da til at have et godt øje, men Marcellus havde virket til at miste al interesse, hvorpå hun ønskede at vide grunden. Selvfølgelig nagede det hende, hun fandt ham jo yderst morsom at lege med, udfordre.

[Deleted]

Shadow svarede hende ikke. Han træk bare svagt på skulderne.
Da hun smed posen lavede Marcel et vift med hånden så posen fløj over til ham. Han åbnede den og begyndte at se indholdet igennem imens Corina talte. Han lagde ikke engang mærke til hende. Dog lyttede han til hendes ord. Da hun talte om Zean sagde Marcel bare '' Mhm ''. Han virkede komplet ligeglad med hende. Det var planen. Det hele havde været planen. Jo mere ligeglad han kunne være jo mere interesse vidste han at hun ville vise ham. Han havde analyseret hende og indset at hendes svaghed var hendes vilde sjæl. Hun elskede at lave ballade og hun kunne ikke lave ballade med en der var ligeglad med hende. Hendes sidste ord fik ham til at lægge dokumenterne fra sig og endelig kigge op på hende. Som var han en fisker og hun var fisken der endelig havde bidt på krogen. Nu var det på tide at sprede lidt. Splid i hende via hendes svaghed, hvis han altså kunne. Han sagde roligt '' Fordi du er kedelig Corina. Her tilbyder jeg at tage dig med så vi kan have det lidt sjovt og lave lidt rav i den sammen. Og så nægter du fordi du hellere vil sidde at være babysitter for Zean. Jeg indså bare at det fantastiske førstehånds indtryk jeg havde fået af dig, desværre ikke var sandheden ''. Marcel kiggede tilbage på papirerne og sagde '' Zean sagde det selv. Han var ikke loyal overfor nogen. Det var ordret det han sagde. Alligevel er du loyal overfor ham. Misforstå mig ikke. Jeg siger jo ikke at du skal være iloyal overfor Zean. Han er min allierede. Men jeg må sige. Du er meget kedeligere end jeg troede. Jeg troede du var en fri og kaotisk sjæl og ikke en tam skøde hund ''. Marcellus lagde et papir til side og fortsatte '' Og lad nu være med at flippe ud. Det får mig ikke til at tro du er en ballademager. Du har vist mig at det blot er en facade. Den Corina jeg først mødte.. Uha.. Hun ville kunne have lokket mig til ting. Men den du har vist dig at være.. Kan ikke lokke mig til noget.. Dog er du en fin allierede. Jeg ved altid hvor jeg har dig.. Foran Zeans fødder og det er ikke dårligt. Du er sikkert en stærk kriger ''. Det var bestemt hans mening at gøre hende sur. Men han håbede på at hans provokerende ord ville sætte tanker igang i hendes hoved om hvem hun i virkeligheden var. Marcel var en mester til manipulation fordi han brugte folks ære og svagheder imod dem. Nu var det blot at se om hans lille plan ville med Corina ville virke. At så et korn af splid mellem hende og Zean. Et korn der måske kunne vokse og blomstre så han kunne vende hendes loyalitet over på hans side. Marcel lagde to papirer fra sig og kiggede op på hende '' Kontrakten om Zeans støtte virker fin. Men prisen for disse to produkter er for meget. Det nægter jeg simpelhen at betale. Resten ser fint ud, vurderet ud fra at han yder sin støtte i krigen. Så er jeg villig til at betale prisen. Var der andet Corina? ''.

[Deleted]

Hvis der var noget man ikke lige kunne regne ud, var det nok en kvinde som Corina, hendes smil voksede sig kun større som han talte. Var det bare det? Hun var helt lettet, hendes blik hvilede roligt mod hans, de slog stadig næsten små gnister, balladen lå der, lige under overfladen. Da han var færdig med at tale, begyndte hun at grine, som en hysterisk, hendes skingre grin ville kunne høres højt og de fleste steder. Hun svang kort rundt om sig selv og tog et par skridt før hun endte foran ham, satte en hånd i vær side af stolen og lænede sig ind over ham.
"Så jeg skuffede dig? Jamen dog kæreste, hvad kalder de dig? Black?" Lød det grinende fra hende, hun fugtede læberne langsomt med spidsen af sin tunge, inden hun lod tankerne glide over i ting som hun vidste ville ophidse hende, hvilket fik hjertet til at pumpe hårdt bag hendes bryst. Med en elegant bevægelse, skubbede hun sig ud fra stolen, vendte rundt og gik væk fra ham med vuggende lokkende hofter, inden hun stoppede roligt op igen. Hun var nok noget af det mest rodet kvindemenneske man havde mødt, det var som om alt for hende var en leg, selv når han snakkede sådan om hende og Zean's forhold. Det rørte hende ikke, det hjalp jo intet, det havde hun lært for et par tusinde år siden. Hun gik lidt rundt og lyttede til hvad der skete udenfor, der var jo mange finde væsner at lave ballade med, han skulle endelig ikke føle sig speciel eller uundværlig. Til sidst endte hun ved hans bord, vendte sig rundt og lagde sig med ryggen mod overfladen. Hun lod sine skarpe negle glide hårdt ned over hendes hals som hun blottede samtidig og brød huden. Lidt af et tagselv bord.
"Du hænger på mig indtil krigen begynder, er der et bestemt sted du vil have mig, eller skal jeg selv finde mig til rette?" Hviskede hun så lokkende, med blikket hvilende forførende op mod ham, han vendte på hovedet for hende lige nu. Noget hun fandt lidt komisk. Her lå hun jo meget godt, men hvis han ikke ville tage for sig, så vidste hun at andre ville elske at lave ballade med hende. Det hun var ude efter, var leg, mange kunne forveksle det med at hun havde seksuelle lyster, men nej de lå nærmere i ballade og smerte end noget andet, samt død naturligvis.

[Deleted]

Marcel kiggede ned på hende med et undrende blik. Marcel elskede at være foran og helst flere skridt. Men hun var så svært at regne ud. Hendes handlinger gav ingen logisk mening for ham. Det var imponerende, men hendes ubetinget loyalitet til Zean gjorde hende kedelig i hans øjne. Han kunne ikke se hvorfor han skulle med hårde ord, spilde sin tid på en der var loyal overfor en anden. Marcel rystede lidt på hovedet og grinede en smule. Men så ændrede hans ansigts mimik sig til noget meget mere alvorligt. Han sagde roligt og fattet '' Hvis du skaber ballade i min lejr eller gør noget ved mine mænd. Så dræber jeg dig ''. Marcel smilede derefter venligt og sagde '' Der er allerede sat et telt op til ambassadøren fra Zeans hær. Det er jo så dig. Heldigvis. Jeg er sikker på du får et dejligt ophold i min Lejr Corina. Du vil blive behandlet som en dronning her. Du er jo trods alt min allierede ''. Marcel gav hende en venligt smil. Nej hun var bestemt ikke den han havde troet hun var. Men hun var underholdende og han måtte indrømme overfor sig selv. Hvis hun ikke havde været så loyal overfor Zean, hvilket var et stort turnoff for ham. Så ville han bestemt have haft svært ved at modstå hende. Han havde givet Macaria et løfte. Men en af de eneste han følte kunne få ham til at bryde dette løfte var Corina. Før han altså fandt ud af at hun var Zeans pet. Marcel underskrev papirerne efter han havde sikret sig på alle tænkelige måder, selv magiske at der ikke var noget skjult. Han rejste sig op fra sin stol og smed sin lænder rustning og sin trøje. Der stod han i bar overkrop. På grund af hans vampyr healing havde han ikke et eneste ar. Hans overkrop var yderst veltrænet og hans muskler var hårde som sten. Han gned sin nakke lidt og tog bæltet af. Han vendte ryggen til Corina og sagde roligt '' dit telt er højere end de andre. Det er ikke til at overse. Hvis du vil have mig undskyldt. Så har jeg brug for et bad. Det har været en lang rejse. Shadow venter på dig udenfor. Han vil være din kontakt til mig og din vogter og beskytter imens du er her ''. Marcel tilføjede dog '' Kun Shadow kalder mig Black. Alle andre kalder mig Lord Black. Black er trods alt mit navn Corina ''.

[Deleted]

Når ja, hvis han virkelig ikke ville lege, måtte hun vel undvære. Dog var det bestemt ikke fair at nægte hende at lege med nogen som helst, hvad pokker skulle hun så lave? Corina trak på skuldrende og tog en finger for at smage på sit eget blod, hun suttede den langsomt og sensuelt af, inden hun gled op af bordet igen og valgte at tage sin rejsepose med resten af hendes ting med sig.
"Dejligt og dejligt, jeg kommer jo til at kede mig!" Beklagede hun sig, inden hun lod blikket glide over hans krop, hun måtte jo give ham at han så pokkers godt ud. Corina trak på skuldrende, et sted, var det vel hans tab og hvis han ikke fandt hende interessant, gad hun faktisk ikke kæmpe mere for det. At hun ville blive behandlet som en dronning tvivlede hun stærkt på, og da bestemt ikke af ham. Hendes blik hvilede kort mod ham, inden hun vendte det væk igen, sikke et spild, men hvad pokker, de fik da leget den ene gang og hun ville altid huske det og bevare det som en af de dejlige minder hun havde.
"Du må have et dejligt bad Lord Black, jeg vil da endelig ikke spilde mere af din tid med mit kedsommelige selskab." Drillede hun, balladen var der igen, hun kunne jo ikke lade være.
"Jeg kan godt lide Shadow, desuden er det langt bedre end at være tvunget til at stå vagt og høre Macaria og Zean hore hele natten. Pinefuldt i sandhed, næsten lige så pinefuldt som ikke at må lave ballade!" Lød hende stemme, i et toneleje som kun bød på problemer, inden hun valgte at forlade hans telt rimelig brat. Han havde jo travlt, og hun trængte til at få brynjen af som snart havde været på hendes krop i over et døgn! Da hun endte ude for teltet, smilede hun blot sit ballademagersmil, som gik med sine vuggende lokkende hofter, mod det telt som ugen tvivl måtte være hendes. Det var også tomt da hun gik ind, så det virkede jo til at passe helt perfekt. Roligt smed hun posen fra sig, inden hun løsnede sit bælte med sværdet siddende i, hun lagde det fra sig, inden hun trak sine vinger tilbage, bare for at på sin brynje af, samt resten af klæderne der ellers dækkede den fyldige kvindekrop. Da hun til sidst stod nøgen, lod hun sine vinger bryde frem igen, uden at nedlægge hele teltet. Hun svang de bløde fjer om sig og lagde sig på det der måtte minde om det tætteste på en seng, her lå hun og nussede blidt om sine fjer mens hun tænkte. Faktisk var hun ligeglad med om Shadow havde været der eller ej, hun havde jo bestemt intet at skamme sig over. Hendes fingre strøg om hendes fjer, det var så beroligende. Hvilken slags ballade ville hun kunne slippe afsted med?

[Deleted]

Marcel der stod med ryggen til Corina lukkede sine øjne da hun snakkede om Zean og Macaria. Han nægtede at tro det. Havde hun brudt det løfte hun selv havde fået ham til at sværge overfor hende. Da Corina var gået ud af teltet sukkede han svagt for sig selv og satte en hånd på en komode inde i teltet. Nu var det snart over. Snart ville han være fyrste. Snart ville han have magten til at tage Macaria fra Zean. Snart ville alt dette være over. Dog kunne han ikke lade være med at grine en smule. Så Corina kunne godt lide Shadow. Det var ikke underligt eftersom Shadow var Marcels skygge. Han havde brugt et ritual til at løsrive hans skygge fra sig selv og give den liv. Den var en del af Marcel. Hvorfor havde Marcel gjort dette, svaret var simpelt. Hvem ville være en bedre bodyguard end ens egen skygge. Marcel var begyndt at tvivle på Macaria. Det var så længe siden han havde set hende. Så længe siden han havde holdt hende i hans arme. Men snart skulle han kæmpe sit livs kamp og hun ville ikke engang være der til at støtte ham. Marcel tog bukserne af og tog et håndklæde om sig og gik ud af bagindgangen af hans telt. Over imod det vandfald de havde lavet i bjerget. Han måtte få disse tvivlende tanker ud af sit hoved med et koldt bad.
Udenfor stod Shadow og ventede. Da Corina kom ud nikkede han kort og sagde '' Jeg har lige indset en ting. Jeg bliver aldrig træt af at se på dig Corina. Hvilken dejlig ting at indse ''. Han gav hende ikke engang mulighed for at svare før han begyndte at gå. Han satte kurs over imod et større telt. Udenfor stod der to vagter i fuld plade rustning. Shadow åbnede teltet og gjorde tegn til at hun skulle følge efter. Da de kom ind i teltet nikkede han lidt og sagde '' Dette bliver dit hjem til kampen starter. Hvis du ønsker at forlade teltet vil jeg være ved dig altid. Hvis du ønsker at snakke med Black, bliver det via mig. Vi går sammen over og finder ham. Er der andet du har brug for? ''.

[Deleted]

Ordene var kommet bag på hende, aldrig træt af at se på hende? Hvad pokker mente han med det? Det var på ingen måde gået op for hende hvem denne Shadow var, hun fandt ham hyggelig og fyldt med rare ord, hvilken kvinde kunne ikke lide det? Teltet var jo fint, det var mere end hvad man sådan lige kunne ønske sig på stående fod blev hun enig med sig selv om. Da brynjen og sværdet havde forladt hendes krop, mærkede hun jo tydeligt lettelsen, hun havde lagt sig og nussede om sine fjer, det var behageligt. Havde hun brug for andet? En at snakke med ville vel være rart.
"Ville det være forfærdeligt af mig at hade Zean er sammen med Macaria?" Spurgte hun forsigtigt, inden hun satte sig op, stadig med sine vinger om sig, dækkende, varme og dejlige. Hendes blik gled over mod skyggen, som hun sukkede opgivende, hun valgte at rejse sig og finde posen igen, her trak hun en kjole frem. Hun trådte i den og trak den op om sin krop, for at binde den om sin nakke. Vingerne foldede sig roligt på ryggen af hende. Stoffet var tyndt og hvidt, næsten gennemsigtigt, men det generede hende jo ikke ligefrem.
"Jeg mener, de er jo gift trods alt, men jeg troede ikke at de rent faktisk elskede hinanden. Og..... Vi dødsengle ser jo helst vi er med vores egne, så det.... går mig vel bare på?" Indrømmede hun, inden hun begyndte at redde det ravnsorte hår med sine fingre. Hun rystede på hovedet og begyndte at grine.
"Jeg skal nok lade være med at kede dig med sådanne udtalelser, jeg ved ikke lige hvad der gik af mig. Skal vi ikke genere Marcellus lidt mere? Jeg vil sådan gerne lave lidt ballade, og når nu ingen andre må få æren, må han vel være tvunget." Grinte hun og blinkede til Shadow, inden hun valgte at gå ud af teltet uden at vente på svar, hun så sig rent og tog en dyb indånding, der duftede af sved, mænd der kæmpede og morede sig, det var helt fantastisk. Hun spottede også kvinder, vidunderligt! Gad vide om de også var en del af ingen ballade aftalen? Et lusket smil gled over hendes læber, hun ville jo så gerne. Men mon ikke hun kunne drille Marcellus lidt mere.

[Deleted]

Shadow træk på skulderne og sagde '' Hvis dit går dig på at din leder er sammen med en bestemt person. Så gør noget ved det. Men det kommer på an på hvor meget det går dig på. Åbenbart ikke meget eftersom du intet har gjort ved det ''. Marcel vidste at det ville være farligt at lave Shadow. Shadow var en del af ham selv. Men jo længere han var anskilt fra Shadow jo mere personlighed ville Shadow selv udvikle. Skønt det var mægtig magi at bruge, så var det farligt at bruge. Der var før hørt om skygger der dannede så meget personlighed at de dræbte deres skaber. Shadow træk en gang mere på skulderne og sagde med sin hviskende stemme '' Jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke giftede sig med dig, du må da være den smukkeste skabning på denne jord ''. Lige da Corina gik udenfor satte de to vagter deres sværd til hendes hals. Shadow gjorde tegn til de skulle sænke deres sværd. Han trådte ind foran Corina og rystede på hovedet og sagde '' Desværre. Black har brug for fred. Han har meget på tankerne i øjeblikket. Du vil hurtigt finde ud af at hans ord er lov her omkring. Det har folk lært på den hårde måde. Jeg foreslår vi går ind og snakker lidt mere. Det virker til du har meget på hjerte og jeg ligger mere end gerne øre til ''. Shadow var Marcels skygge så han havde bestemt samme agenta som Marcel, i nu. De to vagter holdt et fast greb på deres sværd og kiggede på Corina med et fast blik. Marcel havde sagt at de var til for at beskytte hende. Det var sådan set sandt, men den største grund til de var der var for at holde hende i hendes telt. Han kunne ikke have en snushane til at rende rundt i hans lejr og skabe problemer og splid.

Marcel gik ind under vandfaldet og lod det kolde vand risle ned af hans krop. Tankerne flød igennem hans hoved. Han kendte ikke Zean særligt godt, men der var bare noget over manden. Det var sådan en mand Marcel kunne se sig selv blive bedste venner med. De tænkte meget ens. Dog var der meget der tydede på at Marcel blev nød til at dræbe ham. Så kunne han være nok så meget bedste ven materiale. Men hvis han var en hindring for Marcels ønsker måtte han dø. Macaria var hans og han var hendes. Sådan var det bare. Men andre ting var begyndt at spille ind. Zean var ved at blive farlig. Han var ved at anskaffe sig for meget magt. Selv hvis Zean havde været hans bedste ven vidste Marcel at han var nød til at stoppe ham før han anskaffede så meget magt at han blev ustoppelig. Han kørte langsomt sine hænder igennem hans hår og skød de mørke tanker om at Macaria kunne have forrådt ham ud af hovedet. Hun elskede ham, gjorde hun ikke?.

[Deleted]

Et kort rul med øjnene måtte til, hun var sikker på at det nok bare var, hendes kvindelige gener som trådte ind og var på tværs, selvom hun langt fra stolede på Macaria.
"Jeg respektere min leders beslutninger, men fortæller ham også om mine bekymringer. Hvad han gør der fra, er jo helt op til ham. De er bare så, forgabt i hinanden at ingen af dem rent faktisk ser hvad der sker omkring dem. Og de mænd som Macaria render rundt og hore med får følelser for hende og er derfor en trussel for min leder. Kan du se min bekymring? Hun er farlig! Selvom jeg tror hun er ved at skille sig af med sine elskere en efter en, hun virker oprigtigt forelsket i Zean." Hun rystede på hovedet, hun havde overhørt at hun havde gjort det forbi med en Enrico? Som bodyguard var man tæt på og hørte meget. Han var også en som havde troet Macaria var den store kærlighed, hun havde også lovet ham guld og grønne skove. Gad vide om det bare var sådan med alle mænd? Dog virkede hun mere og mere forgabt i Zean, så hun håbede da lidt at hun ændrede sig og fik alle elskere væk. Selvom der nok kom hævntogter. Åh, havde bekymringerne ingen ende! Hun gjorde Corina's arbejde en del mere besværligt end det behøvede at være! Et grin kom fra hende.
"Du er da en rigtig charmetrold, jeg tvivler på Zean nogensinde har set på mig med den slags øjne." Fniste hun, hun stoppede dog hurtigt op da sværderene blev trukket. Hendes øjenbryn skød i vejret og armene gled over kors, hvad var nu det her for noget?! Hendes blik gled op og ned af dem, for så at lande på Shadow, et irriteret og opgivende suk, samt en lyd kom fra hende, hun vendte rundt og stormede ind i teltet igen.
"Jeg vil ikke snakke mere om alt dette her, jeg bliver så arrig og vil mest af alt hjem til mit arbejde og se om han overhovedet er sikker med den sindssyge kvinde! For pokker da altså, jeg kommer til at kede mig ihjel!" Lød det opgivende fra hende, inden hun satte sig i sengen og begravede ansigtet i hænderne som hun masserede let. Alt i hendes krop var spændt, hun hadet virkelig det her! Det gav hende mulighed for at tænke og jo mere hun tænkte, jo mere var hun sikker på at Zean sikkert var i fare.

[Deleted]

Shadow gik med ind igen. Han havde lyttet til hendes ord. Dog var Shadow, Marcels skygge og han var langt fra dum. Selv om Shadow var ved at udvikle sin egen personlighed så havde han de grundsten Marcel selv havde. Marcel havde altid syntes Corina var speciel. Men det var uden tvivl Macaria han elskede. Shadow havde aldrig mødt Macaria og de følelser Marcel havde givet ham med omkring hende var langsomt ved at blive erstattet af hans billede af Corina. Shadow havde nemlig nu mødt Corina. Shadow kunne hver dag se hvordan Marcel sad og stirre på natte himlen og tænkte på Macaria. Shadow vidste at det ville være Marcel der fik hende og ikke ham. Men Marcel ville ikke have Corina, dog var der noget i Marcel der fandt hende interessant. Derfor fandt Shadow hende mere end interessant. Shadow sagde med sin altid hviskende stemme '' Corina. Du skal ikke tro jeg er en simpel bodyguard. Du regner med jeg fortæller Black om dette, forventer at han elsker Macaria og derfor vil blive sur. Lad mig fortælle dig en ting. Hvis Black elskede Macaria, ville sådanne ord ikke påvirke ham nok. Uden bevis er dine ord blot tomme ord. Black er en klog og yderst intelligent mand. Ord kan skade overfladen, men ikke mere end det. Du spilder din tid. Der er andre måder at påvirke Black på ''. Shadow vendte ryggen til Corina og gik over til bordet i teltet '' Undskyld. Jeg burde ikke have sagt noget. Jeg vil være stille. Det er blot. Den du er. Den pasion du udviser. Den kriger du er. Jeg forstår ikke hvorfor Zean ikke ser dig som et gude smukt væsen. Hvorfor han ikke tog dig som hans kone. Havde jeg været ham, havde det været mit valg ''. Det var langsomt begyndt. Shadow var Marcels skygge men Shadow var langsomt begyndt at føle selv og det Marcel havde. Lysten til magt, var også i Shadow.

[Deleted]

Dette havde rent faktisk ikke været et forsøg på at vende Marcellus mod Macaria, dette var hendes oprigtige følelser og bekymringer om alt dette, og så stod denne Shadowfyr og troede han havde regnet det hele ud. Det boblede i hende, vreden, det var simpelthen for meget! Det var præcis en af de mange grunde til at hun aldrig snakkede om hvad der egentlig foregik indeni, det var bare for meget og dumt og hun følte sig svag.
"Klogeste Shadow, som er knapt så klog, står du virkelig der og tror du har regnet mig ud?"Et hånligt grin gled over hendes fyldige læber, som faktisk forsatte og endte ud i noget nær et vanvittigt grin, hun morede sig rent faktisk betydeligt, dannede vreden til morskab, for det var intet mindre end til grin. Corina, måtte dog løfte et øjebryn og tie stille da hun hørte de næste ord, hun rejste sig fra sengen og gik med vuggende hofter mod bordet han var gået over til. Her hvilede hun sin bagdel mod bordet ved hans side, inden hun lod armene glide over hinanden under hendes bryst.
"Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg næsten tro du lagde an på mig. Havde du overvejet nogen mænd, de fleste mænd, foretrækker fejlfrie kvinder, med bleg hud og hugtænder. Selvom det fejlfrie udelukket ligger i det ydre. De så rådne som noget kan være indvendig." De første par ord var sagt med et forførende smil, og en munter tone, men det døde ud i bitterhed. Man kunne jo næsten høre hvordan hun virkelig hadet Macaria, hun gjorde hendes leder til en hyggebamse, hvilket gav hende kvalme. Zean var blevet blødsøden og lignede langt fra den stærke mand hun engang havde set op til. Eller, hun så jo stadig op til ham, tingene havde bare, forandret sig.
"Men hvad pokker, nogen mænd vil da gerne have rigtige kvinder. Sådan en som mig." Grinte hun så og blinkede til ham, inden hun gik fra bordet igen og så sig lidt om. Tydeligvis var hun rastløs, hun havde brug for at lave noget, mest fordi hun var blevet overtræt, der havde været meget lidt hvile det sidste døgn. Hvor Zean troede hun havde været med Marcellus, havde hun faktisk sneget et par timers søvn ind. Men det var også alt og hun havde brugt en del energi på at flyve efter Marcellus.

[Deleted]

Shadow var jo Marcels skygge så ord som at han ikke var klog rørte ham ikke. Folk måtte gerne have deres meninger om ham. Hvis hun ikke mente at han var klog, så var det måske ikke ham der var dum. Shadow vendte sig om og kiggede på Corina. Han gik et skridt frem. Gangarten var måske et hint, for han gik på samme måde som Marcel gjorde når han prøvede at forføre nogen. Han drejede sit hoved og sagde hviskende '' Og hvad hvis jeg lagde an på dig?. Black er en anden mand end mig, han har andre drømme og mål. Jeg må indrømme at du. Bestemt lokker mig ''. Shadow stoppede op et skridt fra hende og kiggede op og ned af hende. Han sagde hviskende '' Og hvad skulle man så gøre hvis man var sådan en mand der gerne ville have dig? ''. Shadow rakte hånden ud efter Corina og hvis han fik fat ville han føre sin hånd ned til hendes hofte og holde den der. Shadow var begyndt at danne så meget personlighed der adskilte sig var Marcel at han var begyndt at blive farlig for Marcel. Problemet var bare at Marcel ikke havde nogen ide om Shadows adfærd. Shadow kunne lide Corina og han lagde ikke skjul på det. Hans berøringer mindede dog ufattelig meget om Marcels berøringer, dette var jo fordi Shadow sådan set var Marcel. Shadow trådte igen væk fra Corina og sagde med sin altid hviskende stemme '' Men nu hvor vi har fundet ud af at du har lidt problemer med din leders valg. Så kan jeg fortælle dig at jeg måske også har lidt problemer med min leder. Så burde vi måske arbejde sammen om at få tingene til at passe sammen så vi to bliver glade for.. Du er bestemt sådan en kvinde jeg ikke ville lade gå rundt om min seng to gange ''. Shadow havde udviklet en personlighed der var meget mere direkte end Marcel.