Lost.......

[Deleted]

@nicolai

Bjergene var jo ikke ligefrem et lille sted, hun havde vadet rundt i stædighed, i vrede, i flere dage. Hun var træt, og søgte nu et sted at sove endnu engang. Vejen tilbage var jo svær, når man ikke havde set vejen ud til at starte med. Elijah var savnet, Jack var tabt i venskab, hun følte sig mere alene end nogensinde. Hun mærkede aftenens kulde mod sine røde kinder, vinden der legede med det halvlange pjuskede hår, de tårevædet øjne. Et dybt suk brød hendes læber, hun havde fundet en af kilderne i bjergene hvor hun havde vasket sig tidligere, tøjet var dog beskidt, de alt for store bukser, og skjorte som hun rendte rundt i, da hendes natkjole havde været blevet øset med blod af en vampyr hvis hoved blev hugget af over hende. Af en mand hun ikke anede hvem var, men han så ikke ligefrem rar ud og han lod ikke til at ville hjælpe hende på noget punkt. Myrina endte med at finde et sted i bjergsiden som virkede til at give nogenlunde læ, her satte hun sig ned og holdte om sig selv, inden hun lukkede øjnene og ville prøve at få noget søvn. Det var ikke let at overleve, men hun havde gjort det det meste af sit liv, så hun vidste hvordan, hun var hverken sulten eller udtørstet, hun frøs bare virkelig meget lige nu. Hendes blik gled kort op, hun synes at høre noget, men rystede på hovedet af sig selv, man blev nok lidt paranoid når man gik rundt i bjergene om aftenen og natten. Der var virkelig mørkt, men hun søgte trøst i at Elijah var her i bjergene et eller andet sted.

[Deleted]

det var en dulm vuggen frem og tilbage på ryggen af Golemen Larry. hans Ejer sad i en form for trone på ryggen af den med et kedet blik "Larry? HVORDAN I DEN HELE HELVEDE KOM VI HER OP I BJERGENDE?" han havde sovet indtil vinden ramte ham hårdt. det var så underligt at falde i søvn og vågne et andet sted. Hans øjne var smalle, halvt af vrede og halvt fordi vinden ramte ham hårdt. Det vilde hår blafrede i vindene og hans ene hånd holdt fast på hatten. Han gav Larry et spark "stop din store klump af sten" den stoppede på stedet med en klagende lyd. Han hoppede ned fra hans trone og trak sine hånd armbrøster og tog sine gift pile som han havde fået i gave fra en sadistisk baron som han havde hjulpet med at hente nogle slaver tilbage til ham. Giften var blevet lavet til at bedøve, han smilede lidt og gik hen af den vej han var på som kun lige kunne fylde Larry. Han gik lidt længere før han tænkte lidt "jeg snakker med en sten, jeg har brug for nogen at tortuere snart ellers bliver jeg helt skør" han så sig rundt. Der var lidt langt ned og igen havde han et spørgende blik, hvordan larry havde kommet her om gav ham mere bekymring.

[Deleted]

Søvnen var umulig at opnå, hun kunne slet ikke finde ro, hun havde jo brugt dagen på alt andet end at finde hjem følte hun, hun havde ikke tid til at sove! Hun vendte og drejede sig i sit lille skjul, men måtte erkende det var en tabt kamp at skulle få nogen form for hvil. Så det endte med hun rejste sig med et suk, inden hun søgte væk fra bjergsiden igen, hun så sig lidt om, mørket omslugte næsten alting, det var rimelig uhyggeligt, skygger i mørket blev til ting hun ikke anede om var virkelige eller blot en skygge. Hun sørgede for at bevæge sig forsigtigt så hun ikke faldt, normalt var hun rimelig klodset, men noget af alt det havde faktisk ændret sig lidt efter de dage hun stod på egne ben. Meget stolt var hun, men også frygtelig alene. Hvor var den åndssvage grotte henne?! Så svært kunne det da heller ikke være! Myrina sukkede tungt og gik videre, lige indtil hun stødte ind i noget halvstort, hun gik i sine egne tanker. Hendes blik gled op, det var noget højt og rimelig hårdt hun var gået ind i. Det var vel sten som var faldet ned fra bjerget, hun valgte at vende op og begynde at gå den anden vej, selvom hun ikke kunne slippe følelsen af at noget levende var i nærheden.

[Deleted]

et lille bump og en klagen både fra Larry og nogen anden, i det dulme mørke kunne han kun lige antyde en menneskelig figur. Han mærkede sig selv smile, det lignede mest af alt en kvinde hvilket bare hjalp med at sprede smilet endnu mere. Langsomt gik han efter hende forsigtigt så han ikke lavede særligt meget lyd, han kom tættere og tættere på med et bredt smil "hvor tror du du skal hen min lille lammekottelet" han smilede bredt til hende mens han pillede ved hans hånd armbrøst. Han rettede den meget hurtigt mod hende og skød dem begge af på samme tid med et smil. Hun var nød til at være meget adræt for at kunne undgå dem begge på samme tid. Larry vendte sig langsomt om på stedet. Giften ville vare i omkring 12 timer, en meget stærk gift han havde fået. Selv hvis hun undgik de to pile ville hun ikke klare sig længe mod hans store ven Larry der havde rettet sig op klar til at smadre kvinden ind i bjerg væggen ved siden af dem.

[Deleted]

At sige Myrina var en adræt kvinde ville være synd, hun var hverken hurtig til at reagere eller at skulle passe på sådanne ting. Det var jo aldrig noget hun havde haft brug for, hun havde jo levet i Procias skove hvor alting var guld og grønne skove! Da denne tingest rent faktisk bevægede sig, hvinede hun op, hvad pokker var det for noget! Hun kneb øjnene sammen og prøvede at se efter, efter lidt tid så hun noget som hun aldrig havde set før, hun gik et par skridt bagud og hørte derefter en stemme, hendes blik nåede kun lige at se manden, før hun mærkede et par stik.
"Hv...." Mere nåede hun ikke rigtig at sige, før hun mærkede hvordan alting kørte rundt, og alting blev så sort som hun faldt bagover. Der nåede ikke engang at køre specielt mange tanker rundt, men så snart hun vågnede igen, ville der nok og hun ville gå fuldstændig i panik. Hvilket hun lidt allerede var begyndt på da hun så Larry, selvom det mest var i chok hun var gået. At flygte havde klart været hendes plan, men hun nåede jo ikke ret meget. Det var ikke svært at overleve i et lang som Procias, her var det en helt anden sag og det havde hun lært ved mødet med Zean, som faktisk kun havde udført lidt psykisk terror.

[Deleted]

han kunne ikke lade være med at grine højt "så du det Larry, hendes frygt var udsøgt" han løftede hende op og bandt hende til tronen oven på Larry med rebene bundet meget stramt til før han tog fat om Larrys skuldre med sine fingre i nogle huller designet næsten til at han kunne gribe fat, "Larry. ned" Larry bakkede tilbage og begyndte baglæns at klatre ned til bunden af bjergene. Han havde ingen intentioner for at blive der oppe længere end han havde brug for. Det tog dem hele 4 timer at komme ned af bjergsiden og endnu  en time for at finde et hus. denne gang var Nicolai ikke i et godt humør. han et pile kogger med 10 pile i og sparkede døren ind. Han skød alle i huset og smed dem ud en efter en hvorefter han fandt noget olie som han hældte ud over dem og satte ild til dem uden for. Det var en rimelig stor farm med en lade over for huset "Larry ind i stalden, vi skal have hende vækket på en eller anden måde, det er ikke sjov hvis hun ikke er vågen" hans smil var sadistisk og gik med ind i laden for at inspicere. Til hans overraskelse hang der mange forskellige redskaber som man brugte til både at lave tømre arbejde men også farm redskaber, blandet med de ting som han allerede havde kunne han ikke lade være med at grine mere. Han tog kvinden som havde sat i stolen og smed hende på jorden og svine bandt hende i første gang hvorefter han rømmede sig og løftede sin venstre hånd der var dækket af en handske med sølvklør. Han lod den flyve ned og give hende en syngende lussing "vågn op min lille svinekotelet" han tog fat om hendes ansigt så kløerne prikkede små huller hvor det blødte fra "vi har meget sjov at have fra nu af og lang tid frem" han smilede sadistisk mens han rejste sig op og fandt et bord hvor han rullede tasken med hans tortur redskaber ud.

[Deleted]

Fuldstændig bevidstløs, lagde hun ikke mærke til noget som helst. Men at komme længere væk fra hendes mål, ville bestemt ikke falde i god jord. En smerte hun aldrig havde kendt til, strømmede igennem hende og fik hende til at vågne med et skrig, hun mærkede med det samme hun var bundet og begyndte at vride sig ivrigt. Smerten i kinden gjorde så forfærdeligt ondt, samt grebet denne fremmede havde i hendes ansigt. Hun begyndte at klynke.
"Nej, nej, jeg ber dig, slip mig fri." Bad hun klynkende og mærkede tårerne glide ned af hendes kinder og blande sig med blodet, hun græd lydløst, som turde hun næsten ikke andet. Rædslen var at se hendes øjne, der lignede et dådyr som vidste det skulle dø, helt blanke og store. Hun kunne slet ikke forstå hvad pokker der var sket. Da blikket gled rundt, gik hun først i panik, hvor var hun overhovedet henne?! Bjergene virkede igen fjerne, som var hun startet helt forfra, hun blev panisk og begyndte at skrige af sine lungers kræft.
"Hjælp! En eller anden! Så hjælp mig dog!" Hendes stemme var lys og skinger, hendes krop begyndte igen at vride sig, hun ville fri, hun ville væk! Friheden var det eneste hun altid havde haft, den måtte han ikke tage fra hende! Det sadistiske smil havde løbet hende koldt ned af ryggen føj hvor var han ækel! Hun bad til at Elijah ville finde hende, hun ville hjem, nu! At han fandt redskaber frem, vidste hun jo ikke hvad betød, aldrig havde hun hørt om sådanne ting eller kendt til dem som sådan. Hun var ikke ligefrem specialist på det punkt.

[Deleted]

han kunne ikke grine lidt da hun råbte efter hjalp og gik hen til Larry hvor han fandt et kranium med stadig et par brændte stykker kød på ansigtet "du kan lige så godt lade være min lille ælling, der er ingen der vil komme her og hjælpe, ham her var det sidste levende menneske på den her farm og så hvidt jeg kan se er der et par 10 kilometer til den nærmeste farm" han rullede kraniumet hen foran hende og tog en kniv som han testede klingen på før han så sig rundt og fandt en slibe sten som han trådte på pedalen ved og lod klingen glide mod den så den blev meget skarpere "der har vi det jo" han gik hen til hende igen og smed hende mod jorden hvorefter han holdt sin fod på hendes hænder indtil han kunne høre dem knage under hans støvle hvorefter han tog kniven og begyndte at skære hendes hår af hovedet på hende "sid stille eller også kommer jeg bare til at skære i dit kønne ansigt" som svar på når hun begyndte at rykke rundt. Han snakkede meget roligt og spændt tone fald. Da han var færdig lå hun ved siden af en bunke af hendes hår, han havde kortet det ned til det ikke var andet end en frisure som en ung dreng ville have "meget bedre" han gik hen til sit redskabs bord og fløjtede en fornøjet melodi "hm lad os tage os af det næste så" han så på Larry "Larry min fine ven hold hende op" han smilede og fandt en rimelig størrelse hammer brugt til at banke heste sko på med. han gik hen til hende da hun var blevet løftet et stykke over jorden. han fandt et bord "Larry læg hende der og hold hende nede" da Larry lagde hende på bordet  og holdt hende mod det bandt Nicolai hende fast til det i stedet med fødderne hængende ud over. I et enkelt sving med hammeren kunne der høres et vådt knas "CRUNCH" det var lyden af hendes ene fod der brækkede og igen "CRUNCH" og den anden var også brækket "så slipper vi for at du løber væk så hurtigt, nu kan du højst kravle væk i et moderat tempo. Det var ikke slut der, han smed hammeren væk og der lød et brag og en rumlen da den ramte et eller andet. Han gik hen til hendes ansigt "jeg kommer tilbage om lidt min lille stukkede kanarie fugl" han tog fat om hendes ansigt som en forsikring om at han ville komme tilbage "Larry, hold øje med hende" han så sig ikke tilbage og gik over for at hente vand til mere sjov.

[Deleted]

Da hun så kraniet, begyndte hun at hvine højlydt, hun så hurtigt væk og begyndte at græde endnu mere, hun klemte sine øjne sammen, som ville det få alt sammen til at forsvinde igen, nu hvor hun lagde mærke til det, kunne hun lugte det, lugten af brændt kød i luften. Det gav hende voldsom kvalme, og bare tanken fik hende til at kaste op. Aldrig havde hun oplevet nogen død på den måde før, det var voldsomt for hende og hun kunne på ingen måde klare mosten. Da hun blev smidt mod jorden igen, kom et smertefuldt støn fra hende, hun prøvede at få samlet sig selv lidt, finde en måde hvorpå der var en chance for at komme væk. Dog kunne hun slet ikke tænke, hendes hoved gjorde ondt og værkede, men fokus blev hurtigt flyttet til hendes hænder blev trådt på. Hun pev og begyndte igen at vride sig, men stoppede så snart kniven kom nærmere, hun gik i chok og stirrede skræmt ud i luften. Skar han håret af hende? Det undrede hende, meget, ikke at hun følte noget tab, hun havde altid skåret sit hår på den måde når hun følte det blev for langt. At han mente det var meget bedre, og gik væk igen mens han nynnede, fik hende til at se lidt undrende efter ham, var han færdig nu, åh hvor hun bad til at han var færdig nu! Da hun blev løftet af den massive skabning, klynkede hun igen, nej, nej, ikke mere, kunne han ikke bare lade hende gå?
"Vil du ikke nok lade mig gå?" Græd hun, inden hun mærkede bordet under sig, golemen fastholdte hende, hun havde ingen ide om hvad han havde i sinde. Men da hun mærkede hammeren mod sin fod, mærkede knoglen brække og foden sidde helt forkert, blev hun jo klar over det, hendes smertefulde skrig lød igennem luften, velvidende om ingen kunne høre hende. Smerten var en hun aldrig havde oplevet før, hun havde aldrig brækket noget før, da den anden fod fik næste tur, skreg hun op igen og mærkede alt i hendes krop spænde og vride sig, hun ville væk! Og nu havde han smadret hendes fødder for netop at undgå hun flygtede. Hun græd som pisket, det gjorde så forfærdeligt ondt! At han kaldte hende en masse ting, lagde hun overhovedet ikke mærke til, hun havde jo allerede stemplet manden som fuldkommen sindssyg. Hendes øjne gled i, hun prøvede at slappe af, jo mere hun bevægede sig, jo mere kunne hun mærke smerten ved de brækkede fødder. Vejret blev trukket hårdt og panisk, hun kunne slet ikke begribe hvad der skete og håbede inderligt at dette var et frygtelig mareridt.

[Deleted]

han hentede to store spande med vand før han gik hen til sine redskaber og fandt et klædestykke med en god tykkelse. han gik hen til hende "hvorfor skulle jeg dog give slip på dig, du er mit nye legetøj" han grinte igen før han lod sin tunge slikke en af hendes tåre væk fra hendes kind "MMMMmmm så gode tåre du dog har, de smager godt, det er bare bedre når du selv arbejder for dem" han grinte mens han lagde klædet hen over hendes hoved "Larry hold hovedet på plads for mig tak" Larry gjorde hvad der blev sagt. Klædet lå hen over hendes hoved og han kunne stadig høre gråden dog dæmpet. Han hentede den ene af spandende og begyndte langsomt at hælde vandet ned på klædet, han kunne høre små host og hark da det ville føles for hende som om hun var ved at drukne lige nu. Han fortsatte sådan i måske fem sekunder før han fjernede klædet og vred det lidt op og så hun kunne hoste alt vandet op "var det ikke sjovt!" han lød som en lille dreng der lige havde været ud på en ride tur for første gang. Han gentog denne process måske 4 gange med pause ind i mellem så hun kunne få vejret. Han grinede som en der havde den sjoveste dag i verden og i hans øjne var det også. Han så på hendes udmattede ansigt med et smil "åh din lille stakkel du er jo helt udmattet" hans smil blev bredere da han gik hen og fandt kniven frem "lad os finde en dejlig varm seng så du ikke fryser her inde i den her lade" han gik hen til hende og lod den køre langs hendes sider, kun lige over fladisk nok til at efterlade et lille ar men nok til at splitte hendes tøj fra hinanden. han så på hendes nøgne krop med et smil "eller vil du bare ligge her i stedet og fryse" han så på hende med et blidt blik men det passede ikke til hans smil der var bredt som aldrig før.

[Deleted]

Det var den værste dag i hendes liv, hvad Zean havde udsat hende for var ingenting, hun savnede ham jo næsten! Myrina græd forsat, dybt ulykkelig, hun blev dog mindet om Zean, da han slikkede en af hendes tåre væk, hun fjernede hovedet fra ham med et hårdt ryk. Zean havde slikket hende på samme måde, det var klamt og sindssygt! Hvorfor lod det til at hun tiltrak den slags vanvittige personer så snart hun ikke var hvor hun burde være, hun klynkede og prøvede af komme fri, men stoppede brat for at skrige i smerte da hun fik sine brækkede fødder at føle på nu ved bevægelserne. Hendes hænder knugede sig samme, hun var fuldstændig ude af den. Klædet blev lagt over hendes hoved og hovedet blev holdt fast.
"Jeg vil bare ger..." Hun stoppede da vandet blev hældt ud over hende, hun mærkede med det samme hvordan hun følte hun blev kvalt, hostede voldsomt og prøvede forgæves at vandet ikke skulle fosvinde ind i mund og næse. Når hun fik lov, gispede hun efter vejret, hun kunne ikke engang græde, hun følte hun kæmpede for livet. Myrina endte til sidst med at kaste vand op, da han var færdig, hun hostede kraftigt og prøvede at få vejret. Faktisk hørte hun ham ikke engang, sige at det havde været sjovt. Skjorten var blevet våd, det kunne ikke undgås og hun mærkede rigtig hvordan hun frøs, hun var træt, udmattet, følte hun var døden nær, i smerter, var begyndt så småt at opgive, det var forfærdeligt! Det var et mareridt, det måtte det være, det hele føltes så uvirkeligt, hun så mod ham da han talte igen, smilede til hende og igen stod med en kniv. Det fik hende til at spjætte i frygt, og et smertefuldt støn kom fra hende, hun pev og mærkede kniven løsne tøjet fra hendes krop, hun rystede, både i frygt og kulde. Hun rystede på hovedet, ikke som svar, men fordi hun ville væk og alt i hende skreg nej! At være blottet på den måde var forfærdelig, hendes side sveg, hans smil løb hende koldt ned af ryggen og tanken om at være i en seng var både rar, men også uhyggelig når hun vidste han sikkert ville skade hende endnu mere.

[Deleted]

han så på hende med et olmt blik "forkert svar" sagde han gennem sine sammenbidte tænder da hun rystede på hovedet og hans hånd der ikke havde klør gav hende en lussing og en anden på vejen tilbage "sådan her forgår det, jeg spørger ironisk, men du gør alt hvad jeg siger uanset hvad eller jeg brækker flere lemmer" han vrikkede lidt med hendes brækkede fod for at få sin pointe på plads. Han tog en rulle gase bind og bandt hende ind så hun ikke blødte mere og der efter tog han et halsbånd fra sin tortur taske og satte det om hendes hals før han knipsede med fingrene og Larry holdt hende nede før han skar hende fri "siden du ikke kan gå må du jo kravle som en beskidt hund som du er" hans øjne skinnede som stjerner da han sagde det, da Larry gav slip tippede Nicolai bordet så hun faldt til jorden og satte en snor fat i halsbåndet så hun ikke kunne slippe væk "kom så din lille tæve, vi skal ind og lege i huset i stedet" han smilede og gik roligt mens han hev hende af sted med snoren. Han så på hende og åbnede døren der manglede sin lås som han havde sparket ind da han var ankommet. Den lille bunke af familien der havde boet her knitrede stadig uden for og brændte dovent. Da de var inde i huset tog han fat i håret på hende, eller det der var tilbage, og slæbte hende oven på hvor han smed hende ind i sove værelset "Right vær en god lille pige og gør alt hvad jeg siger" han smilede til hende med et ondt smil da han lukkede døren bag dem og låste den.

[Deleted]

Han virkede vred, åh nej hun havde gjort ham vred, hvad ville han ikke være i stand til vred, når han havde virket glad i den tid han havde behandlet hende som han havde gjort. Myrina stirrede skræmt mod ham, hun hulkede fuldkommen ulykkelig, hun ville hjem, hjem til Elijah. Det smertefulde skrig brød igennem luften igen, det gjorde så pokkers ondt og så stod han der og vrikkede med foden! At han bandt hendes ind, fik en undren til at brede sig, hvorfor gjorde han nu det, var han ikke ligeglad med hende? Eller var det bare som med Zean, virkede til at være omsorgsfuld, men var det stik modsatte. Myrina bad stille indeni om at hjælpen måtte finde hende, men stedet virkede virkelig øde og kun de folk som han allerede havde slået ihjel og brændt, var det eneste liv der havde været. Halsbåndet fik hende bestemt til at føle sig utilpas, hvad ville han nu? Der kom et hvin fra hende da han tippede bordet, da hun landede på jorden skreg hun igen i ren og skær smerte, hendes fødder kunne jo mærke den hårde jord. Tårerne strømmede ned af de røde kinder, nøgen, i halsbånd og nu lagt i snor, kaldt en tæve. Det var så ydmygende, hun hadet det! Zean var jo barnemad i forhold til denne vanvittige psykopat! Hvis bare hans psykiske terror gav mareridt, hvad ville dette her så ikke gøre ved hende? Hun rystede, hendes krop var i smerte, fødderne hang dinglende bag hende som hun kravlede hen af jorden og forsøgte at følge med, det gjorde så ondt, hun græd som pisket og havde hovedet sunket. Et sted havde hun virkelig lyst til at give op, men Elijah var hele tiden i hendes tanker og han holdte hende oppe, gjorde at hun kæmpede, for hvis hun ikke gjorde som han sagde, var hun ret sikker på at hun ville ende op død i en grøft. Da de kom indenfor i huset, nød hun varmen som de mødte, det var om at holde fast i de små rare ting, selvom mere forfærdeligt var på vej, det var som om hun kunne mærke det. Grebet i hendes rester af hår fik hende til at skrige igen, hun sprællede ubevist og måtte igen slippe et smertefuldt skrig afsted, hun glemte konstant fødderne som jog igennem hende hver gang hun måtte bevæge sig. Måden han slæbte hende med sig, som var hun intet andet end en slave, hvor hun dog håbede han ville finde hende kedelig og efterlade hende, bare stoppe og gå, så hun kunne kravle efter hjælp. Soveværelset endte de i, hun så sig rundt, nej, det måtte han ikke! Hun begyndte at græde endnu mere, hun rystede som en skræmt lille mus og nikkede blot, hun ville jo gerne overleve, hun ville se Elijah igen. Det onde smil gik hende til at synke en klump, klikket afslørede han låste døren, hun var fanget.

[Deleted]

//blackout//