event of the evening

[Deleted]

det var et ok frem møde i kroen, hans øjne var fokuseret lige ud mens han spillede. Han spillede sangen færdig, da den var færdig smilede han bare og tog sin violin mens han så sig rundt. Der var faktisk mange mennesker, mere præcist Kvinder. De var altid der ved mange af hans optrædninger og nogle gange kunne han også se de misundelige blikke når han gik gennem de små kro stuer. 

Han var klædt i en rød trenchcoat og en rød hat med en fasan fjer stikkende ud af, han havde en puffet skjorte inden under trenchcoaten. Han var også klædt i et par brune bukser og sorte støvler. Hans grønne øjne skinnede mens han spillede på violinen.

[Deleted]

Det var ved at være længe siden hun havde været på kro, men hun ville finde et offer og hygge sig med, eller måske en interessant person, ligegyldig hvad, var hun her for at finde underholdning! Lige nu stod en mand og spillede violin, ganske betagende lyd og et af hendes favoritinstrumenter. Hun sad blidt med sine fingre om vinglassets stilk som hun lyttede med lukkede øjne og et smil der skreg langt fra af ballade, men som også fik mange til at falde i. En mand satte sig ved hendes side og skulle til at forstyrre hende, men hun førte en hånd op og viste klart hun ikke var interesseret. Det lange ravnsorte hår gled langs hendes skuldre og ryg som sorte blide næsten ikke eksisterende bølger, hun var klædt i en kjole med bar ryg, hvor hendes vinger lige nu var skjulte, en af de ynglingskjoler hun altid bar når hun ikke rendte rundt i brynje. Hendes fødder var bare, men kunne ikke ses da kjolen i midnatsblå farve, var så lang som den var. Den blev holdt oppe af et par stropper om hendes hals, den viste tilpas kavalergang og klædte hende perfekt, viste den bare ryg, bare skuldre, men dækkede ellers og gjorde hende elegant at se på. Skønt hun nok var alt andet hvis hun først kom i gang med alkoholen eller andre sjove ting. Dolken som sad fast om hendes ben i et lille bælte af en art, var gemt under kjolen, men hun var hurtig og adræt hvis hun fik brug for den, nu hvor sværdet var blevet derhjemme. De næsten hvide øjne gled op som spillet stoppede og blikket fæstnede sig direkte mod manden som havde spillet, næsten sådan at han ville kunne mærke det.

[Deleted]

han lagde mærke til kvinden der kom ind og smilede til hende med et lille blink. Da kro fatter gik ud bag ved smilede Faust Giovani og stoppede med at spille lidt. Han tog en flaske fra et bord foran ham og drak noget af det, det var en wiskey som nogen havde købt. Den gyldne væske ramte hans mave og han bundede halvdelen af flasken med et smil før han trampede i jorden for at få en takt og satte over fra en rolig melodisk violin til en vild og hurtig hal bal melodi og alle startede at klappe. Han sparkede til flasken så den ramte en stor mand og gik i stykker mod hans ryg. Han vendte sig rundt med et grumt blik i øjnene på en lille mand og gav ham en kæbe rasler. dette satte en bar kamp i gang inden kro fatter nåede tilbage. Som om han satte musik til en dans spillede og Grinede Faust bare videre. hans øjne strålende af alt det påstyr han lavede. hans fingre glidende over strengende og hans anden hånd strøg dem med en halsbrækkende tempo. Han nød dette, fordi folk kunne få deres følelser ud og nyde at slås, alt den aggresion ville lægge sig igen og folk ville være bedre rustede. Han smilede bare og stoppede med at spille, ikke at nogen lagde mærke til det, og bukkede for dem alle lige som en mand med sin penge pung dænglende fra hans bælte kom tæt på. Faust tog hurtigt pungen og mærkede den, meget fuld. I en bevægelse hjalp han manden på benene og tog hans pung hvorefter han smed manden ud i slagsmålet igen. Med et smil gik Faust op på sit værelse.

[Deleted]

Nok ikke mange bemærkede hvad manden egentlig havde gjort, men Corina var observans når det kom til ballade, hun smilede forførende, ikke med vilje, det kom bare helt af sig selv, naturligvis stadig med balladen lysende ud af de lysegrå øjne. Det var morende at se folk glide ind i en håbløs slåskamp som egentlig slet ikke var startet af nogen andre end deres finde musikant. Hvem der bare ville have troet det. Tænk at folk var så blinde, hun fniste som hun mærkede smerten, hørte den og duften af blod kom fra nogen som havde fået enten en flænge eller en blodtud. Hun bed sig roligt i løben, studerede manden og drak ud, inden hun gled ned af sin stol. Blikket hvilede på ham, så hun lagde mærke til alt, en tyv oveni, hun måtte vide hvad han var for en, helt rent mel i posen havde han bestemt ikke. Hendes smukke skikkelse undveg mænd som kom flyvende her og der, hun gled imellem dem som en glat ål og var hurtigt afsted efter den fremmede musikant. Da hun var rimelig nysgerrig, måtte hun vide lidt om ham, hun lagde ikke skjul på at hun fulgte efter ham, nej han måtte skam godt vide det. Hvorfor skulle man dog skjule det åbenlyse, han havde fanget hendes interesse, han havde jo lavet ballade. Nede i selve krostuen stod krofatter helt fortabt og så til de mange folk som var ovre hinanden, man kunne nu høre ham råbe igennem og forsøge at skabe ro og orden dernede. Det fik et fnis til at glide over hendes fyldige læber.