Post by Deleted on Feb 16, 2015 12:23:20 GMT 1
En rødhåret skikkelse spejlede sig i det sorte vand, da hun i fuld fart løb langs breden af den store sø. Hun var stakåndet, svedende og kiggede sig vagtsomt over skulderen med et nærmest helt panikslagent blik, hver eneste gang hun havde bevæget sig et par meter. Det var tydeligt, at noget havde skræmt den unge pige.
Hun var nået næsten hele hen til den anden bred af søen, før hun udmattet faldt sammen. Hun sad med tilbageholdt åndedræt og lyttede intenst, før hun kunne konstatere, at hun havde tabt sine forfølgere. Endelig.
Pigens navn var Myra. Hendes dag var startet ud ganske stille og roligt ved, at hun havde ligget og sovet under trappen på den nærmeste gård. Da hun var vågnet, havde hun med det samme begivet sig ind i hønsegården, hvor hun brækkede halsen på den nærmeste høne. Hun skulle lige til at sætte sine tænder i det saftige, rå kød, da helvede pludselig brød løs. En bondemand, lav af højde men med skuldre lige så brede som tre af Myras størrelse, fór hen imod hende med en høtyv i hænderne og en gøende hund lige i hælene, alt imens han råbte skældsord til højre og venstre.
Hun havde hurtigt fået benene på nakken, og så gik den vilde jagt ellers igang. Hun løb henover marker og igennem skove så hurtigt, hendes ben kunne bære hende, før hun nåede den sorte sø.
Nu sad hun så og trak heftigt efter vejret, alt imens hun betragtede sit spejlbillede i det blanke vand. Det dér med at være menneske, det var ikke altid lige nemt. Mennesker reagerede så underligt på de særeste ting.
Hun var nået næsten hele hen til den anden bred af søen, før hun udmattet faldt sammen. Hun sad med tilbageholdt åndedræt og lyttede intenst, før hun kunne konstatere, at hun havde tabt sine forfølgere. Endelig.
Pigens navn var Myra. Hendes dag var startet ud ganske stille og roligt ved, at hun havde ligget og sovet under trappen på den nærmeste gård. Da hun var vågnet, havde hun med det samme begivet sig ind i hønsegården, hvor hun brækkede halsen på den nærmeste høne. Hun skulle lige til at sætte sine tænder i det saftige, rå kød, da helvede pludselig brød løs. En bondemand, lav af højde men med skuldre lige så brede som tre af Myras størrelse, fór hen imod hende med en høtyv i hænderne og en gøende hund lige i hælene, alt imens han råbte skældsord til højre og venstre.
Hun havde hurtigt fået benene på nakken, og så gik den vilde jagt ellers igang. Hun løb henover marker og igennem skove så hurtigt, hendes ben kunne bære hende, før hun nåede den sorte sø.
Nu sad hun så og trak heftigt efter vejret, alt imens hun betragtede sit spejlbillede i det blanke vand. Det dér med at være menneske, det var ikke altid lige nemt. Mennesker reagerede så underligt på de særeste ting.
