Wrong deer

[Deleted]

"Jeg-jeg vidste ik-ikke at ..." Francis hakkede sig gennem et forsvar, hendes ansigt rødt og øjne våde. Det formidlede op ingen måde den vrede skovfoden foran hende. "Du vidste ikke, at det her var privat egendom? Hvad fanden troede du så det hegn handlede om?!" Hun kiggede væk fra den hårde tone, hendes egen stemme lav. "Re-rebeller..." Da der ikke kom et umiddelbart svar, forsatte hun. "Jeg troede, at det var for at holde rebellerne ude af regneringens skov..." Skovfoden kastede hænderne op i frustration. "Du troede... Gud giv mig styrke. Det her er privat egendom, fordi min herre prøver at redde en smule skov fra regeringen, som er ved at skære alting ned. Hvis det her forsætter, vil der ikke være noget tilbage. Hverken træ eller vildt." Han pegede arrigt på den døde hjort, der lå ved Francis fødder. "Vildt som du nu løber rundt og slår ihjel alligevel!" Francis kiggede ned på dyret, hendes stemme var stadig lige lav. "Jeg troede ikke at den tilhørte nogen... Jeg ville aldrig stjæle." Der gik et lille lys på for hende. "Hvis jeg nu betal-" Hun blev afbrudt af skovfoden, der også kiggede ned på dyret. "Hvad i alverden slog du den ihjel med? Du har ikke nogen bue, og jeg ser ikke noget fælder." Han gav hende et uimponeret blik. "Hvad ville du med den i første omgang? Du kan umuligt flytte dyret." Francis så ikke ud af meget. Hun havde en simple grøn kjole på, under rejsekappen. Lyse tights, som lige kunne ses mellem kjolen og de korte støvler. Ingen våben kunne ses på hende. Fysisk så der ikke ud til at være de vilde muskler på den spinkle pige. Francis skiftede nervøs vægten fra side til side. "Jeg-jeg slog den ihjel med magi?" Ikke det svar skovfoden havde håbet. Han kiggede vantro på hende. "Lad mig forstå det korrekt. Du slog den måske ihjel med magi? Du er slet ikke sikker på, hvordan du slog den ihjel?" Han betragtede hende kort igen. "Er du på vampyrblod?" Nu var det Francis tur til at stirre i vantro. "H-hvad? Nej, nej jeg er ikke-jeg tager ikke vampyr blod." Manden trak på skulderne.

[Deleted]

Tom kom stille gånden hen var en stig da han hadet hørt en mand råbe op det tyde på at der var noget galt rolige gik han hen mod lyden i en brun kappe og med sin stav i hånden som var lige så varm som selve solen tom stod lidt på afstand af det hele og kikket rundt på stemmen kunne tom høre at det var en kvindelige stemme og en meget sur mand han sukket rolige alt den ballade for et dyr han bordet ikke så langt væk der fra faktis far skov fodens hans nabo skønt han hadet miste sin komme kone og det hadet slået ham lidt ud han vidste ikke hvor han hørte til og hvad han skulle gøre af sig selv men Inidra hadet Næppe den lyst til at se ham drikke sig ihjel på grund af hinden ” der ser du Inidra alt for meget had i verden ” sagde han stille og rolige og kikket med triste øjne op tom sukket og gik hen mod kvinden og sagde så ” kan du ikke dæmpe dig lidt jeg kan høre dig helt over på den anden side ” sagde tom lidt surt dog han stile sig ved siden af og han kunne tydelige se hvad hun virkelige var men sagde ikke noget til det staven var gemt lidt væk under hans kappe og han kikket lidt på kvinden igen nej det var ikke første gang han hadet set sådan et væsen som hinden ” hun var vel sulten det en svær tid og krigen gør det ikke bedere hvad med at se bort fra dette og så betaler jeg for det ” sagde tom stille og rolige mens han trak en lille pose op af lommen ” der er vist nok til to her så kan din herre altid købe en ekserr vis det er ” sagde tom stille og kastede posen med guld mønter hen mod manden den enste måde man kunne få vreden væk i sig selv og ud ander steder var at starte med sig selv rolige lage tom hånden på kvindens skulder og sagde rolige til hindens øre ” når jeg giver Teg så holder du fast i mig og hold godt fast i mig oki ” sagde han lidt stille og hemligheds fuldt

[Deleted]

//Hvis du sætter et punktum eller to, så er det meget lettere at læse hvad du skriver
(Og du skulle vel aldrig også være Jack?)
(Og du forstår ikke, hvor meget det går mig på, at det ikke er den samme grønne farve)

Dæmpe sig lidt? Francis følte sig beskyldt fra alle sider. Det var skovfoden der havde hævet stemmen. Selv snakkede hun meget lavmælt. På trods af hendes utilfredshed sagde hun ikke noget. I stedet kiggede hun med nedslået øjne, som den fremmede henvendte sig til skovfoden. Embedsmanden så fra start af ikke imponeret ud. "Javel så! Så siden folk har det hårdt, så skal alle have lov til at stjæle og gøre hvad det passer dem! Hør her ..." Han kiggede op og ned af den nyankommen. "Mager eller hvad du er. Sådan virker tingene ikke. Det kan være at der er mere kaos i Manjarno, men regler er det eneste, som kan holde det værste væk." Han kiggede strengt på Francis, som hurtigt kiggede ned i jorden. Endelig holdte han nok pause til at manden med staven kunne forsætte. "Betale..." Han kiggede frem og tilbage mellem Francis og pengene. Francis selv gjorde klar til at tage sine egen pung frem. Hun havde så småt forsøgt tidligere, men var blevet afbrudt. Havde hun noget at skulle have sagt, skulle den fremmede ikke betale for hende. Hun blev dog hurtigt afbrudt. "Hey! Hvad er det du roder rundt efter?!" Francis stoppede øjeblikkeligt hvad hun lavede. Før hun kunne svare, havde skovfoden henvendt sig til manden med staven igen. "Nej, jeg er nød til at tage hende med til min herre først. Så kan han bestemme, om I kan betale jer ud."
Francis gav et lille hop, da Tom lagde hånden på hendes skulder. "Hvad?" Det han havde sagt, gav ikke nogen mening. Francis var langt fra den mest mistroiske person, men det her var lidt mystisk.

[Deleted]

Tom kikket rolige da manden bad hinden komme med til slotte han rynked lidt han kunne ikke gøre mere, stille holdte han rolige om kvinden ” tja jeg kan vel ikke gøre mere for det ?” . kom det stille fra Toms side af, han lukket øjne rolige i mens han tog stave frem og sagde hurtit en formular ” IS HA TÛRE ” en røg Sky kom over Tom og Francis, og efter det lukket han sine øjne igen og slog staven ned i jorden og transformeret sig væk der fra og hjem til ham selv noget støv kom frem og tom hoste lidt ” tjaa det gik jo fint nok. beder ind jeg forvente ” sagde Tom stille og rolige mens han blik bliv rette mod kvinden ,som stod der i sin lidt mørke arua han bukket hurtit ” mit navn er Tom Dragon Trold mand . Han smilte Rolige til kvindens svar mens han vente sig om for at gå ind i køkkenet det var et uudsigeligt folt sted med mange bøger og ting og sager som ,verden ikke hadet set i nu,. På væggen han en, smuk kvinden med hale fine og ved siden af .var tom også mens de så glade ud sammen tom var en af de få der ikke helt kunne ,se som men hadet en evnen til at sie Enagie og da helle verden. har Enagie var det jo ikke noget Problem for det. Han kikket dog lidt på Francis og sagde ,så stille og rolige ” hvad laver sådan en som dig her ved skoven ” Spurte tom francis om han smilte varmt mens han lange brune hår var sadt op i en heste hale han kikket dog hen på sit billed ogs.

[Deleted]

Francis hostede, som der kom røg. Hendes blod begyndte allerede at strømme fra hendes organer og ud til hendes hud, især omkring hænderne. Hun var og havde altid været, typen der hellere ville snakke eller endda flygte end kæmpe. Det betød ikke, at hun ikke kunne, hvis hun fandt det nødvendigt. Som hun stod her, følte hun sig på dybt vand og var klar til at forsvare sig selv, skulle det være nødvendigt. Der var et magisk udbrud og en ukendt fornemmelse. Hendes første reaktion, som de pludselig stod et nyt sted, var at lade det unaturlig mørke blod bryde gennem hendes hud. Det størknede, på hendes kommando, og blev til to skarpe klinger. Det hele skete på et øjeblik. Det samme øjeblik, som det tog den fremmede at begynde at bukke. Hun kiggede meget forvirret på ham, stadig uden nogen ide om hvad i alverden der forgik. Da han rettede sig op igen, var blodet allerede på plads inde i hendes krop, og sårene på hænderne healet. Mundlam stirrede hun efter ham, som han gik ud af rummet. Han kom tilbage med et spørgsmål, men det eneste der kom fra hende, var hendes egen undren. "Hvor er vi?" Det var tydeligt at hun hverken var tryg eller glad for situationen.

[Deleted]

Tom vente sig hurtigt da hun sagde * hvor er vi ? * tom tykke rolige på den mens han øjne stirte lidt hen mod francis og sukket lidt ” hjemme hos mig bare rolige der ingen fjen skab her ” sagde Tom med en rolige fast ,mine han elskede at få besøg men han hadet ikke set den her komme af en Warlock skulle komme ind i hans hjem igen. stille rejste tom sig lidt med rykken og kikket ind mod hinden eller søgte hindens øjne ” en vær vild faren sjæl er velkommen her ” sagde han blidt og kikket lidt hen på sit billed tom var en meget hjælpsom person selv om nogle typer måske ikke var hans kop the rolige vente han sig rundt for ,at komme med lidt brød og kød ” Undskyld alt den forstyr det måtte virke teamlige stor. sjok? ” sagde Tom dog stille og rolige til han satte maden på bordet lidt tom var på ingen måde en som skabte problemer, og der var ingen der vidste at han boget her rolige smilte han dog stille og rolige mens tom stille gik hen for at rode men kikket rolige ned der var for meget enagie til. at han kunne se det lige nu ,stille vente han hovedet mod Framcis ” um kan du hjælpe mig med at finde en lille ,grøn sten læggene der ned ” kom det stille fra Tom mens han rødmet stile og rolige hvad skulle .han dog selv stille op vidste han ikke noget han lage hovedet lidt ned Tom hadet stade problemer med, at se godt efter tabet af sin Kone hadet det vendt tilbage han sukket rolige det var ikke nemt at vare blind som tom hadet dog så han mere ind de fleste .


Tom vente sig dog rolige og vidste ikke helt hvad han skulle sige til denn kvinde hun virkede meget forivret ogver nogle ting rolige smilte tom et varmt ,smil rolige ” hvad laver en kvinde som dig ude i skoven og så lige her midt i det Hele ?” kom det stille og spøgeren fra .ham mens han fumlet lidt efter den grønne rubin som, ha manglet Tom var et lys væsen en ,Dragon selv om efter navnet i sig selv var svær at finde ud af for tom men han vidste hans .evnen var skabt af Guderen til at hjælpe folk i nød hvad ,skulle han ellers sige rolige kikket han rundt men det var noget som måtte irtere ham lidt.

[Deleted]

Den fremmede forsøgte at tale hende ned, men der skulle mere til end et par venlige ord, efter at hun lige var blevet 'kidnappet'. Francis var langt fra en mistroisk person, men der var grænser selv for hende. En hver vildfaren sjæl? Hun betragtede ham med hovedet på skrå. Hvad mente han med det? Hun var ikke faret vild. Indtil nu, havde hun vidst præcis, hvor hun var. Hun havde et kort! En mere overført betydning af spørgsmålet faldt hende aldrig ind. Hans undskyldning blev modtager med mere forvirring. "Du-du ku-kunne ik-ikke have sagt noget f-først?" Et lille 'jeg har forresten tænkt mig at teleportere os væk', havde været rart. Hun tvivlede stærkt på, at de fleste ville håbe på mindre. Men nu havde manden undskyldt, og hendes person lod det ikke gå ubesvaret. "Men jeg til-tilgiver dig." Hendes stammen var værre end normalt, den her situation havde hevet benene væk under hende.
Hun kiggede på det mad han stillede frem, og kom i tanke om, at hun ikke havde præsenteret sig endnu. "Mit-Mit navn et F-Francis Ge-geneva... Du behøves ik-ikke at sætte noget f-frem for min skyld." Han havde givet sit tidligere. Om ikke andet skylde hun ham det. Hun hjalp også hurtigt med at kigge, og forsatte med det arbejde, som hun svarede. "Jeg er ude og rejse. Og ha-havde ikke provision nok med til hele turen. Det minder mig om, hvor meget gav du manden?" Ikke om hun havde tænkt sig, at lade Tom betale for sig.

[Deleted]

Tom rystede lidt på hovedet da hun så kom for at hjælpe ham smilte tom bredt det var gode tegn syntes han selv hans lange brune hår faldt lidt ned over ham da han ikke regitit kunne bestemme sig for hvad han skulle gøre Tom kastede stenen over boret så der kom lidt mad frem han smilte og løfte hånden mod boret og sagde stille til Francis ” du spiser bare hvad der er at begær min ven ” sagde Tom med et varmt smil han skulle til at gå da hun snakket om pengen han tog sig let til hjerte ” jeg har ikke brug for penge min ven det er ondt og volder kun skade ” sagde han stille og rolige mens han en tåre gled ned af ham tom kikket over på billedt af kvinden og nikket til hinden mens han gik ind gæste sengen hvad skulle han stille op vidste han ikke med sig selv rolige lage han en dyne og en bude samt mardrais og tændte op i ilden så der var varmt der inden det var ikke klovt at gå ud om natten tom kom ud til Francis igen og sagde stille og rolige ” såå hvad laver en Warlock så langt hjemme fra der må være mere i det ind at bare at rejse rundt eller tager jeg Fejl ?” kom det stille og varmt da hun så sagde hindens navn smilte han og nikket ” smukt navn ” tom satte sig stille på en lægge brisk og kikket ud mod skoven selv om han ikke kunne se noget så forstille han tingene

[Deleted]

Det fik hun spillet sig selv op i en krog. Nu kunne hun dårligt sige til Tom, at hun ikke ville have noget at spise. I det mindste var hun ikke mere sulten, end at hun kunne spise nu, og vente på det blev fordøjet. Derefter kunne hun få fat i noget mere nærende kød. Det var heller ikke helt skidt. Så meget som hun ikke havde lyst til at trænge sig på, var der en ting eller to på bordet, der så lækkert ud. Selvom hun ikke fik næring fra det, kunne hun stadig godt nyde maden. Hun smagte på de forskellige ting, han havde stillet frem. Andre ville måske være lidt skeptiske, men der var to grunde til at Francis tog for sig. For det første var hun immun overfor gifte. For det andet mindre mistroisk end de fleste.
Det irriterede hende, at han afslog at lade hende betale tilbage, før hun overhovedet fik mulighed for at tilbyde det. Det kunne godt være, at Tom ikke brød sig om penge, men hun kunne se at han stadig brugte dem fra tid til anden. Uden at tale mere om det kiggede hun ud af vinduet. Var de hoppet lidt i tiden? Hun huskede det bestemt ikke som så mørkt. Ellers ville skovfoden aldrig havde opdaget hende. Opmærksomheden faldt tilbage på Tom, som han stilte hende spørgsmål. Hun brød sig ikke om den viden, han virkede til at have om hende. Hvad var han for en?
"H-hvem har for-fortalt dig, at jeg er warlock?" Hun forsatte dog med at svare ham. "Jeg er på vej til Jedra Dæmningen. Det skulle være et syn uden lige. Jeg takker for din gæstfrihed, men hvordan finder jeg lettest dertil herfra?" Der var en  kort pause. "Og hvor er her? Jeg har et kort, hvis du kunne vise mig det?" Hun fandt hurtigt kortet over skoven og dets nærområder, og viste det til Tom.

[Deleted]

Tom vendte stille hovdet mod hinden da Francis spurte om hvordan han vidste det tænke tom sig lidt om det vile lyde Underliget og kikket så ned på koret som bare var sort stille lukket han øjne og kikket hen mod kvinden for and ham " jeg kan det svære ikke se det min ven " sagde han indrømnde og viste sin arua blå øjne der var ingen teng på øjne som hun nok kendte til " jeg kan se din enaige og aura flyde i gemmen dig det er den måde jeg ser på søde men jeg ved hvor det lægger og ville hjælpe dig ud af skoven men lige nu vramler det med vagter her " sagde tom på en sød måde mens han lage hovdet på skrå " vent heller to dage ind til tingen er falde lidt til ro så skal jeg nok vise dig det " sagde tom og nikket mod hinden rolige gik han ind i køkket for sig selv mens for at tage brød ud af oven det dufte i helle huset af forskelige ting og sager urter gammel bøger og så også plandert det var under jorden men der var stade meget lyst mange steder og var vinudere lige ud til en sø og skov hvor der fløj små lysne enisgter rundt som prøvet at lage tage fandt

[Deleted]

Mit i al forvirringen havde hun ikke fandt det med hans øjne. "Aura? Vent, vagter?" Hun kiggede chokeret på Tom. Kunne en hjort virkelig lave så store problemer? En anden gang måtte hun være mere forsigtig. Med korte, langsomme skidt fulgte hun efter Tom ud i hans køkken. "Jeg er bange for, at jeg ikke kan vente to dage. Der er en mand, som venter på mig ved dæmningen. Ellers mange tak for gæstfriheden. Det må være muligt for mig, at finde frem på den ene eller den anden måde." Hun kiggede ud af vinduet. "Måske jeg kan gemme mig her et øjeblik, bare for at vente på at mørket falder helt på." Brødet lugtede fantastisk. Endnu en gang priste hun sig lykkelig for, at kunne nyde den mad hendes krop ikke ville optage. Også selvom hun trængte sig på hos den fremmede.


//Sorry, syg = kort svar. Nu vil jeg bare gerne tilbage under dynen
//Kunne du genoptage punktummerne?

[Deleted]

ville jeg sikkert godt kunne men er næste for syg til at tænke på for mange pungter *)