0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 14, 2015 19:47:31 GMT 1
Han så over på Kimeya. En ting måtte man huske om manden. Han var altid vred og han forstod aldrig at folk ikke var som ham, men deres egne. Han forstod tydeligvis ikke at folk som Zean nu bare altid var ganske rolig. Eller at han faktisk tilbød ham at slagte soldater, ganske gratis, ganske enkelt fordi det var sjovt for ham. Nåe ja...Og så fordi det var en del af deres alliance. ”I?” spurgte han en smule uforstående. ”JEG kan give dig en masse ting. Lige nu tilbyder jeg soldater. Ganske enkelt fordi mine engle ville elske at blive luftet og sprede lidt død” sagde han ligeud. Hvilket rigtig nok var sandheden. Så måtte Kimeya stille det op med det, som han ville. Han sukkede svagt. Det passede ham fint de endelig var kommet videre i teksten, skønt Kimeya stillede spørgsmål, som han ikke var sikker på at han ønskede at svare på. Eriz, Imandra...Disse var planer han intet kunne sige om. Også selv om han normalt altid sagde om det, selv til de skadelige personer, for så kunne de i det mindste ikke sige han løg. Men livet handlede jo i den grad om at lyve. Hvem ønskede alligevel at høre sandheden? Kun den sandhed, de kunne lide, det var. ”Okay, lad mig se...” Han så tænksomt op mod loftet et øjeblik, mens hans ene hånd stak en finger i vejret, da han begyndte at tælle. ”...Der er få planer, faktisk. Jeg keder mig en del for tiden. Der er...Hvad hedder hun nu...Sot! Eller Sylaar. Hun eller han, som hun ønsker at blive kaldt, bruger så mange navne. Hun ønsker at blive den nye kahli og jeg er i gang med at hjælpe hende. Vi ligger planer for at overtage mørkelverne. Så er der...Uh, Marcellus! Denne unge fyr, der går i seng med min kone? Ja. Ham har jeg nogle forretninger med. Planen er jeg skal hjælpe ham med at slagte hans far, så han får faderens magt og penge. En tjeneste for en tjeneste” han smilte svagt, da han så over på Kimeya. Så slog han kort ud med armene. ”Ellers har jeg ikke nogle store planer. De mindre planer involverer at bygge Paggeija færdig. Et par af tårnene blev jo ødelagt...Men det har du sikkert læs eller hørt om i en form for rapport. Tak for lån af dine warlocks!” hans smil voksede en smule. ”Og så skal jeg selvfølgelig støtte min kone i at bekæmpe modstandsbevægelsen i Manjarno. Et par magikere spreder kaos og har brændt nogle af mine kære engle...Jeg hader virkelig disse magikere. Nogen burde virkelig dræbe dem!” Ved det sidste skinnede hans øjne næsten. ”Hvad så med dig? Jeg kan lide denne åbenhed. Overtage Imandra...Blive konge...Nyde livet?” Foreslog han ganske venskabligt.
|
|
Warlock
Warlockernes Leder
1,296
posts
0
likes
You better follow me.... or I'll kill you..
|
Post by Kimeya Marvalo on Feb 14, 2015 23:42:46 GMT 1
Krævede Kimeya virkelig for meget af denne mand? Det ville han ikke mene sådan umiddelbart. Han kneb øjnene let sammen. De havde vel gået forbi hinanden et eller andet sted? Selvom det ikke var noget, der gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han bed tænderne, mens Zean snakket. Dog valgte han bevidst ikke at afbryde manden. Det kunne godt være, at livet handlede om at lyve.. snyde sig til alle fordelene i sit liv, og det var lidt det, som han var bange for, at Zean også gjorde. Det var det der forvirrede ham.. Eriz forvirrede ham jo for pokker da lige så meget, for han havde jo ikke nogen anelse om hvor pokker han havde nogen af dem, hvis han selv skulle sige det! "Bevis det for mig," sagde han direkte. Han havde brug for klare beviser på, at han kunne stole på denne mand. Til nu havde han jo valgt at lade tvivlen komme ham til gode, og nu blev det for pokker da bare svært for ham! At hans warlocks kunne bruges i det øjemed, og havde været behjælpelig med overtagelsen af Paggieja, var noget som naturligvis passede ham fint. Frem til nu, ville han da påstå, at han havde valgt at holde ord, overfor denne dødsengel, og skulle han nu også straffes for det? Det var slet ikke noget, som han fandt rimeligt på noget tidspunkt! "Det glæder mig, at de har været dig til hjælp, hvad angår overtagelsen af Paggeija. Jeg læste warning-plakaterne.. Jeg ved ikke hvor de tvillinger har gemt sig, men de er kun i vejen," sagde han kort for hovedet. Ikke at det var løgn. Han frygtede mest, at de kunne finde på at stille sig i vejen ved overtagelsen af Imandra, hvis de havde fået nys om, at det var den slags, der ville komme til at ske. Ikke at det var en tanke som han brød sig om. Tvært imod. Kimeya lod hovedet søge langsomt på sned. Hans faste og intense blik gled til Zeans skikkelse. "Du har mange små bolde i luften, kære ven. Er du sikker på, at du overhovedet kan styre dem alle sammen?" spurgte han med en rolig stemme, som han atter en gang måtte vende blikket mod hans skikkelse. Han kneb øjnene let sammen. Han forsøgte at finde roen, selvom det på ingen måder var nemt for ham selv. "Blive konge? Åh nej..." sagde han med en rolig stemme. Alene det faktum, at skulle være underkastet Jaqia, var hvad der ville ske. Det var sådan at det ville vare ved.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 15, 2015 12:17:55 GMT 1
Han så på Kimeya et øjeblik. Bevise det? Hvordan? Ved at møde op til krigen om Imandra og vise ham at hans soldater kun slog modstanden ihjel? Eller ved at sidde her og fortælle alle sine små planer? Han vidste ikke hvad manden ønskede. "Hvordan ønsker du jeg skal bevise det?" spurgte han i stedet, tænkende at Kimeya måtte elske det spørgsmål og muligheden for at udsætte Zean for et eller andet. Han var glad for de var enige om at disse to magikere, tvillingerne eller hvad de var, søskende...At de kun var et problem. De var et problem. Og han så dem hellere døde end levende, hellere døde end de kunne gå rundt og skabe problemer. Det gjorde ham intet hvis de skabte problemer til overtagelsen af Imandra. Kimeya stolede ikke helt på ham og ville i den forbindelse heller ikke sætte Zean foran i hæren, men nok mere bagved, hvor de kunne slås lidt, uden at være i vejen for nogen. derfor ville hans egne engle hellere ikke komme til skade, hvis magikerne ventede dem i Imandra. Men okay...Hvis Kimeya slet ikke ønskede ham med, kunne de altid dukke op alligevel, bare for at kigge på. Var det en fornærmelse? Zean kunne altid holde sine bolde i luften. Faktisk ville han mene han var rigtig god til det. "Selv hvis bolden bliver tabt, kan den samles op igen. Jeg har ingen problemer med at nå det hele" svarede han roligt. Hans hoved tiltede lidt til siden, som han så på Kimeya. Både ham og Macaria var kvalmende loyale. "Nå ikke? Det var synd. Hvad skal du så?" spurgte han i stedet. Sandelig Kimeya måtte have en eller anden form for planer?
|
|
Warlock
Warlockernes Leder
1,296
posts
0
likes
You better follow me.... or I'll kill you..
|
Post by Kimeya Marvalo on Feb 16, 2015 9:17:02 GMT 1
Kimeya vendte blikket hårdt mod Zean. Han krævede naturligvis bevis for, at han bare kunne stole lidt på den mand. Han havde vandret med ham direkte ind i løvens hule, for at slår den forrige leder ihjel, og nu sad de så her.. de havde jo stort set ikke haft kontakt siden, og naturligvis, var selv det, noget der kom til at påvirke ham på må og få, uden at han egentlig kunne gøre noget som helst ved det. Han bed tænderne tydeligt sammen. "Er det mit problem? Du påstår at jeg kan stole på dig, og samtidig at jeg ikke kan.. Du ved hvad jeg ønsker, Zean.. jeg ved derimod også, at du laver en masse bag min ryg nu, som du end ikke har involveret mig i," sagde han denne gang med en ganske kortfattet stemme. De mørke øjne hvilede på hans skikkelse. Hvad ham og Macaria havde planer om, var han lykkelig uviden om i en situation som denne. Hvilket nok også var til det mest smarte i det henseende. Han kneb øjnene svagt sammen. "Til nu, har jeg overholdt hver en aftale vi har haft indbyrdes, min ven," pointerede han mere kortfattet. Jovist kunne han se fordele i den alliance mellem warlock og dødsengle, og særligt fordi at det var to stærke racer, som kunne gøre en verden til forskel, om de bare kunne samarbejde, og det var jo lidt der, at problematikken måtte ligge.. For kunne de overhovedet finde ud af det på sigt? Kimeya forsøgte denne gang at finde roen, selvomdet virkelig ikke var nemt for ham. For pokker hvor kunne det dog være svært, og særligt, som det stod lige nu, så var det på ingen måder særlig nemt! Han trak vejret dybt og slap grebet mere omkring armlænet på stolen som han nu måtte sidde i. "Tiden vil vise det.. Jeg ved, at du har meget igang, Zean," sagde han direkte, da han vendte blikket mod ham endnu en gang. Han kneb øjnene let sammen. Slaget om Imandra ville komme til at stå, så snart at Jaqia måtte give ham det sidste grønne lys, til at indtage landet. "På ligefod med Manjarno - hvis man kan kalde landet for det længere. Jeg vil stå som regent.. underlagt dronningen af Dvasias," sagde han roligt. Altid ville hans loyalitet ligge ved Jaqia.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 16, 2015 20:40:53 GMT 1
Han så lidt på Kimeya. Uanset hvor meget han nød mandens selskab, fornemmede han de snart var færdige. Kimeya havde fornærmet ham og været vred over ting, Zean end ikke forstod og de havde diskuteret frem og tilbage, med udfaldet var præcis hvad Zean havde ønsket sig. Han holdte hænderne op i overgivelse. Nøj, hvor den mand dog bed efter folk! Der var intet under alle hadede ham. Selv han bed ikke så meget. "Okayokay...Jeg overgiver mig. HVIS du giver mig besked om hvornår slaget er, vil mine engle komme. Hvis ikke..." han trak lidt på den ene skulder. "Jeg sætter nogle engle ved grænsen. Bare for at de i mindste kan kigge på, mens i tager landet. Jeg gør intet, hvis du ikke ønsker det. Det er trods alt din krig" forsikrede han. Nu hvor Kimeya kendte hans planer, burde der jo ikke være mere her. Eller...En del af hans planer, anyway. "Jeg har allerede involveret dig i mine planer" forsikrede han roligt. Måske fiskede han bare? Det virkede som om han fiskede og intet vidste konkret. Men hvis han havde vidst noget konkret, ville Zean nok heller ikke stå her, men nok blive prikket med en...Akiel...Eller andre torturredskaber. Eller hvad de nu hed. "Du vil en fremragende regent! Imandra har brug for en stærk leder og på de punkter kan vi godt være enige om du passer ind. Hvorfor skulle jeg ønske ikke at overholde en alliance med en mand, der bliver regent? Den sidste regent giftede jeg med...Da jeg ikke kan gøre det samme med dig, ønsker jeg at holde mig på venskabelig fod" fortalte han. Han rejste sig op fra stolen. Hans tøj var stadig fugtigt og her, væk fra ilden, endda en anelse køligt. Desværre så det stadig ud til at regne en del udenfor. Det ville det sikkert gøre hele natten. "Ønsker De mere af mig?" spurgte han og så på Kimeya igen.
|
|
Warlock
Warlockernes Leder
1,296
posts
0
likes
You better follow me.... or I'll kill you..
|
Post by Kimeya Marvalo on Feb 17, 2015 9:29:00 GMT 1
Kimeya bed når han blev forvirret.. En af dem løj for ham, men han kunne ikke rigtigt finde ud af hvem af dem, det måtte være. Han håbede naturligvis på, at han kunne stole på Zean. En mand, som han jo faktisk havde haft temmelig meget med at gøre, men for pokker, hvor kunne man hurtigt komme i tvivl, når det endelig var. Han bed tænderne hårdt sammen, og med blikket fast hvilende på hans skikkelse. Selv havde Kimeya ikke noget imod, at tage Zean ind som en del af det. Han havde bare brug for at vide, at dette rent faktisk var en mand, som han kunne stole på. Og lige der, måtte man sige, at han ikke var videre overbevist, hvis han endelig skulle sige det. "Du kan forvente, at jeg sender bud.. Vi har en aftale, Zean.. og dem løber jeg ikke fra, sagde han endeligt, efter en længere pause. Han måtte vel lade tvivlen komme ham lidt til gode? "Det håber jeg så sandelig for din skyld," sagde han denne gang med en langt mere direkte stemme, end hvad han havde gjort brug af tidligere. Han brød sig ikke om hemmeligheder, og særligt ikke af denne slags, og det var han nu heller ikke bange for at stå ved, når det endelig var. Kimeya havde jo faktisk regeret i et land før, så det var ikke nyt eller fremmed. Foruden at han denne gang - hvis det gik som han håbede på, skulle underkaste sig Jaqia, og hendes styre. Han havde intet imod det. Han var rent faktisk sit kongehus loyal. Man skulle måske ikke tro det, men det var han. "Det glæder mig at høre, Zean. Dertil håber jeg naturligvis at denne lille.. uoverensstemmelse, kan lægges lidt til side," sagde han ærligt. De var måske bare gået forkert af hinanden? Det kunne han håbe på i hvert fald, for han ønskede ikke flere fjender. Dem havde han for pokker da mere end rigeligt af derude, og han kunne slet ikke have den tanke, hvis han endelig skulle sige det. Han vendte blikket hårdt mod ham igen. Havde han travlt med at komme videre? "Jeg holder ikke på dig, min ven.. Hvis du ikke har mere at tilføje, er du fri til at gå," sagde han ganske roligt. Han forsøgte at holde sig rolig om ikke andet.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 17, 2015 11:38:55 GMT 1
Han nikkede let. Han håbede at manden ville sende bud og han var godt tilfreds, da Kimeya sagde han ville. Trods alt var krig jo sjovt. Af flere grunde. Han så lidt på Kimeya. Om dette kunne lægges til side? Han ville nok ikke selv glemme det lige foreløbig. Trods alt kunne man ikke bare skælde folk ud og så tro de faktisk glemte det, bare fordi man bad dem om det. Men...Nu måtte de se hvad fremtiden ville bringe. Han bukkede let for Kimeya. han bukkede ikke for nogen, men han fornemmede Kimeya ville have godt af lidt...smiger. Om ikke andet, blev han jo snart regent. For en tid. "Hvilken uoverensstemmelse?" svarede han med et svagt smil. Han kunne blive. Men hvorfor skulle han? Jo mere han blev her, jo mere risikerede han at han fik sagt noget forkert, der kunne ødelægge det hele eller at deres nye fred igen blev til ufred. Han ville ikke risikerer noget. Nej, han ville tage hjem til Paggeija og klargøre sine soldater. Trods alt var der nu to kampe han skulle stå klar til. Hvilken ville dog komme først? "Jeg har ikke mere at tilføje. Vi ses til kampen" han så lidt på Kimeya med et lille smil, før han gik. Det regnede stadig udenfor. Så da han endelig kom udenfor, ilede han væk, mod kroen, for at blive tør og varm igen. Han havde ting at tænke. Som han altid havde.
//Out
|
|
Warlock
Warlockernes Leder
1,296
posts
0
likes
You better follow me.... or I'll kill you..
|
Post by Kimeya Marvalo on Feb 17, 2015 12:37:13 GMT 1
Kimeyas blik hvilede intenst på skikkelsen foran ham. For nu var Kimeya faldet langt mere til ro, dog selvom der stadig måtte være en uro i krop og sind. Han vidste ikke helt, om han var i færd med at købe katten i sækken, men det var nu noget, som tiden måtte vise ham. Planerne udfoldede sig i hans krop og sind i øjeblikket. Han var nødt til at handle, men samtidig måtte han også finde ud af, hvor pokker han havde Zean henne. Han var dog mere tilbøjelig til at stole på den mand, end han stolede på en som Eriz. "Den klang, kan jeg lide," sagde han med en ganske tilfreds stemme, inden han let satte sig tilbage. At der ikke var mere at tilføje, gjorde ham nu heller ikke ligefrem noget. Det ville nok alt sammen komme, når det ville komme. Forhåbentlig. "Jeg sender bud, Zean," sagde han roligt efter ham, inden han rejste sig op. Han fik faktisk et let buk med hovedet på vejen ud. Han blev stående, til han kunne fornemme at dødsenglen søgte væk. Derefter kneb han øjnene sammen. Zean var nok mere troværdig end Eriz. Den kvinde havde han jo heller ikke set det fjerneste til igennem den sidste tid.. Særligt siden.. deres sidste sammenstød? Ikke at det kunne komme bag på nogen. Han havde nu altid været temmelig stor i munden, så det kunne vel ikke komme som nogen overraskelse. Han rystede på hovedet. Nej, alt for mange tanker.. det var tilbøjelig til selv at give ham en hovedpine. På magisk vis, sikrede han sig at huset blev låst af, inden han søgte mod sin seng. Han havde brug for at få sovet nu.
//Out
|
|