Post by Deleted on Mar 16, 2015 12:36:48 GMT 1
Carmine havde ladt sit blik hvile hungrende på Crysanias krop mens hun havde ført håndklædet over den fugtige hud. Det var næsten som en pirrende dans hun gjorde for ham, når hun førte klædet over sig, og skiftevist blottede og skjulte sin krop for hans blik. Han genkendte alligevel den glød i hendes øjne: han kunne se på hende, at hun nød den opmærksomhed han gav hende. Hvordan kunne han dog andet? Hans hustru, hans søster, var et sandt syn for guder. En utrolig velskabt kvinde – og hun var hans, og hans alene. Hun ville rigtig nok tage både tjenere og kæledyr til sig, når lysterne greb hende uden at han var i nærheden – somme tider selv hvis han var i nærheden – men gjorde han ikke selv det samme? Flere gange havde han og Crysania delt seng med en af deres tjenere, kun for straks at sende vedkommende bort, når deres tilstedeværelse ikke længere var behøvet. Det havde gjort samtlige tjenere i deres hjem usikre på hertugen og hertuginden. Skulle de frygte dem? Begære dem? Svaret var simpelt: de skulle gøre begge dele.
”Ikke denne gang, desværre.” måtte han indrømme med et suk. Han havde end ikke skænket Caleb et blik da han trådte ind, og havde ikke reageret på da han gav Crysania kruset med månetheen. Hans fulde opmærksomhed var tværtimod rettet mod hans hustru, der uden nogen skam blot lod håndklædet hænge efter hånden, og blotlagde sin krop for alle i rummet. Med et drag på smilebåndet rejste Carmine sig fra karrets kant og gik sin hustru nærmere. Hans kåbe var blevet fugtig af at hun havde siddet i hans skød, men han ænsede det ikke. Han havde masser af kåber, og hvis ikke, havde de mere end nok guld til at skaffe nye. Alligevel åbnede han kåben så hans overkrop kom frem, for derefter at stille sig tættere på Crysania. Havde de været dødelige ville de stå tæt nok på hinanden til at de ville kunne mærke hinandens varme og åndedræt – men der var ingen varme mellem dem. Intet hjerteslag, og intet åndedræt. ”Men jeg skal nok få skaffet en dødsengel hjem. Der var for mange der patruljerede rundt, da jeg var i Paggeija. Din mand er stærk, men ikke nok til at stå op mod en landsby af dødsengle.” Der havde været en bitter undertone i hans ord, men smilet forblev om hans læber, da han strøg en hånd over Crysanias bare mave. ”Næste gang kommer jeg ikke hjem tomhændet.” lovede han hende. Først da, lod han til at bemærke Calebs tilstedeværelse, og sendte ham et blik fra øjenkrogen, som for at spørge ham om hvorfor han stadig var der? Det var dog op til Crysania at sende ham væk. Hun var den der havde leget med ham.
”Ikke denne gang, desværre.” måtte han indrømme med et suk. Han havde end ikke skænket Caleb et blik da han trådte ind, og havde ikke reageret på da han gav Crysania kruset med månetheen. Hans fulde opmærksomhed var tværtimod rettet mod hans hustru, der uden nogen skam blot lod håndklædet hænge efter hånden, og blotlagde sin krop for alle i rummet. Med et drag på smilebåndet rejste Carmine sig fra karrets kant og gik sin hustru nærmere. Hans kåbe var blevet fugtig af at hun havde siddet i hans skød, men han ænsede det ikke. Han havde masser af kåber, og hvis ikke, havde de mere end nok guld til at skaffe nye. Alligevel åbnede han kåben så hans overkrop kom frem, for derefter at stille sig tættere på Crysania. Havde de været dødelige ville de stå tæt nok på hinanden til at de ville kunne mærke hinandens varme og åndedræt – men der var ingen varme mellem dem. Intet hjerteslag, og intet åndedræt. ”Men jeg skal nok få skaffet en dødsengel hjem. Der var for mange der patruljerede rundt, da jeg var i Paggeija. Din mand er stærk, men ikke nok til at stå op mod en landsby af dødsengle.” Der havde været en bitter undertone i hans ord, men smilet forblev om hans læber, da han strøg en hånd over Crysanias bare mave. ”Næste gang kommer jeg ikke hjem tomhændet.” lovede han hende. Først da, lod han til at bemærke Calebs tilstedeværelse, og sendte ham et blik fra øjenkrogen, som for at spørge ham om hvorfor han stadig var der? Det var dog op til Crysania at sende ham væk. Hun var den der havde leget med ham.
