After one huge discussion!

[Deleted]

jack vendte rolige blikket mod Leonora det hadet lidt stif blik men blikket forsvandt stille ned mod gruset " ja jeg prøvet at snakke med Thranduil men manden tænker for meget over sit om dømme ind at tage sig af sin gud søn" sagde han stille og rolige mens han igen drag af den men han smilte så igen og sagde stille og rolige " prøv at smag en smule det ikke gift man tager det med måde " sagde han stille og rolige for at op munter hinden til at gøre det ikke forde jack ønsket hinden fuld bare more sig lidt sammen med hinden hvad skulle der ellers til rolige så han lidt væk og ned mod sin øl " men jeg håber lidt at hans syn på mig vender sig når jeg slutter mig til marken " sagde jack stille og rolige mens hånden søgte ned mod hindens igen og holdte blidt om den og nusset den rolige det var svært at forstille hvad han skulle gøre måske bare være rolige ved tingene Torden hammer sendte jack et stift blik " du er ingen kriger jack men du kan blive en god leder vis du tager dig sammen du har hjerte på ratte sted " sagde torden hammer jacks blik vendte selv rolige op i mod ham og smilte svagt " det ved jeg jeg ikke er" sagde jack stille og rolige men sendte så Leonora et lidt mere varmt blik " men jeg ville beskytte dem jeg holder af og det er et løfte jeg har tænk mig at holde for jeg går aldige tilbage for mit ord " kom det stille fra jack men også beslutsom efter mine stille tog han mjødet op til munden og det smaget godt og han kunne da også mærke varmen i sine hænder igen

[Leonore Salvorique De Lochér]

At Jack havde forsøgt at snakke fornuft med elverne i Procias, var uden tvivl en ganske fascinerende historie, som selv måtte vække hendes interesse. Hendes blik gled mod hans skikkelse atter en gang. Han var en god mand.. En skam at end ikke Thranduil kunne se dette. "Det gør mig ondt," sagde hun med en rolig stemme. Dog var dette ord, som hun mente. At den mand havde været så.. blind af sin egen egoisme, var et sted rent faktisk en tanke, som gjorde hende.. sur på hans vegne. Hendes blik gled mod deres hænder igen. Selv hun måtte erkende, at det faktisk føles godt, at have ham siddende der. Jack forekom hende som en voksen mand.. Et sted kunne hun jo godt forstå, at Thranduil ikke ville tage sig af ham, men altså... man kunne jo ikke vende ryggen til sit eget løfte, kunne man? Det havde hun i hvert fald lært, at man ikke skulle. Hun trykkede let om hans hånd, også mest som et tegn til, at han godt måtte sidde og holde om hendes hånd på den måde. 
At han ville i marken, var dog ikke just en tanke som hun brød sig om. Hun vendte sig efterfølgende mod Jack. Hjertet var på rette sted. Det var noget, som hun end ikke havde tænkt sig, at diskutere med ham, for det havde han uden tvivl. "Du vil i marken? Jeg.. Jack, jeg synes ikke ,at det her er nogen god ide," sagde hun endeligt. Krig og kamp var noget som prægede dem alle sammen og særligt i disse tider. Hvorfor ville han nu det? Hvad var han ude på at bevise?

[Deleted]

jack vendte hovdet da hun sagde noget om det ikke var en god ide Troden hammer måtte også løfte et øjne bryn men jack smilte rolige og mærkedt hindens hånd klimme om sin han smilte varmt til leonora of flite stille deres finger mens han nikkket forstånde til hinden blikket bliv dog hurit vendt da nolge gik op for at danse han smilte rolige og vendte blikket igen " har du.... du lyst til at danse ??" kom det bag på ham selv han kunne ikke regtit de der danse som alle ander rolige kikket han lidt ned med et varmt blik og med et varmt smil jack rejste sig stille og rolige han ville ødlægge deres aften her Torden hamer smilte rolige og satte sig tilbage i stolen hvad skulle han ellers gøre bre side og slappe af jack hadet brug for den krælihed leonora ud sendte lige nu det var vtigit for ham så meget vidste han jack selv stopped op på danset gulvet og kikket mod leonora med et varmt smil på læben jack tænke ikke på det mere lige nu ville han bare slappe af og more sig lidt sammen med en person som han faktis godt kunne lide men det sagde han ikke noget til lige nu han lage hovdet på skrå og kikket rundt hvad skulle han gøre ved det det vvidste han ikke

[Leonore Salvorique De Lochér]

At forsøge at lære en gammel hund nye tricks, var nok desværre noget, som man kunne opgive med det samme. Naturligvis var det en stor skam, at det var sådan at det måtte forholde sig. Uden tvivl. Leonore vendte blikket mod ham, som han alligevel spurgte om hun ville med op for at danse. Et smil passerede hendes læber. Danseundervisning havde hun ganske vidst fået, da det jo var en forventning af en af hendes stand, at hun kunne, når der blev afholdt fine sammenkomster og den slags. 
"Det vil være mig en glæde," sagde hun med en rolig stemme, hvorefter hun stod igen med et stort smil på læben. Hvis det var det, som skulle til, for at banke lidt selvtillid i den unge mand, så gjorde hun det gerne. Med rolige skridt, rejste hun sig op, inden hun trak i hans hånd, for at føre ham med ud på dansegulvet i stedet for. Hun havde brug for at more sig, og ikke bare sidde her og drikke, for det var slet ikke noget, som hun kunne få sig selv til. Overhovedet ikke faktisk. "Vis mig hvordan man har det sjovt. Jeg er kun kendt med selskabsdans," sagde hun endeligt.

[Deleted]

jack tænke sig lidt om vidste ikke helt hvad han skulle gøre hved det men tænkte lidt sort men begynte at danse i tak med musiken sammen med de ander og starte langsomt op folk grinte lidt men jack grinte også lidt i det jack håbet da Leonora også morgeret sig lige så meget som han gjorder og da musiken så stopped i lidt mere stille og rolige tone lage jack stille hånden om livet på hinden og stod og tripped lidt frem og tilbage for at holde ind til sig det var en rag følse han hadet det var virklige godt rolige lukket han øjnene og nød det ellers hans hjerte hammeret lidt men der var ikke noget at sige til det stile lod han hånden køre lidt op og ned af hindens " jeg gald for jeg søtte ind i dig leonora " visket han stille og blidt mens han krammet hinden ind til sig lidt Torden var for længst gået hjem i sin fuld skab og det hadet jack ikke noget i mod for så kunne han bruge tiden sammen med hinden jack sukket lidt og mens han kysse leonores bløde kind stille men lage panden mod hindens og lukket øjnen atter en gang der var virklige god astmofaere her lige nu og jack ville ikke ønske det skulle stoppe han ville ikke være af lene mere for han var bange for at så at vågne op uden nogle igen

[Leonore Salvorique De Lochér]

Lige nu havde Leonore absolut ingen anelse om, hvad hun egentlig havde gang i, og det var svært for hende. Virkelig svært, men hvad pokker.. Selv hun måtte vel lære at slå sig bare lidt løs engang imellem? Selvom hendes far nok ville gå amok, om han vidste, hvad hun lavede i en stund som denne, så var hun ligeglad. Hun hyggede sig faktisk omkring andre for en gangs skyld! Selvom andre grinte, og Jack begyndte at grine, sendte hun ham bare det varme smil. Der var intet hånende eller nedgørende ved hende. Han skulle jo selv have lov til at prøve kræfter af med dette. Hun sendte ham et smil, som dansen blev mere stille, og stort set endte i en vuggen frem og tilbage. Begge hænderne havde hun valgt at lægge mod hans skuldre i stedet for. 
Selv hans ord, måtte kun få hende til at smile. Det gjorde hende glad at han alligevel var glad for at være støt på hende, og særligt fordi at man ikke just kunne sige, at det var gået særlig heldigt for sig i den forstand. Kysset tog hun imod til sit kind. Han var nu ganske sød af sig, og det var noget, som selv hun godt kunne lide. "Det var ikke således du fremstillede det, da vi sås sidste gang, Jack.. Men det glæder mig, at du er kommet på lidt andre tanker," sagde hun endeligt, og med et ganske bekræftende nik. Alt sammen, var det nemlig noget, som gjorde hende glad og.. lettet. Så var hun jo faktisk ikke så slem.

[Deleted]

Jack rystede stille på hovdet af hinden og smilte varmt han vidstei kke hvad han skulle gøre men det gav bare mingen af gøre det rolige søgte hans læber rolige ned mod leonoras men vidste ikke om han måtte gøre det i nu hun var ganske sød og i møde kommen om holdet hans humør oppe det hadet jack brug for og det kunne han mærke han stod lidt stille på danse gulvet mens ander om dem danset lige så tæt som de gjorder hadt jack ikke forstille sig en aften som denne en af hans beder dage syntes han i værfald selv rolige tog han om hindens hånd op til hans kind og mod sadt tog han hans op til hindens kind og nusset den lige så blidt hvad skulle der mund ske med dem vidste han ikke rolige stopped han sine læber så hun kunne nå at træke dem væk musiken og stemingen var det det og hun var en person han kunne stole på lige nu syntes han i værfald selv han trak hinden tætter ind til sig og smilte rolige " på mine mange rejser har jeg ikke set noget så smuk som dig " visket han sødt og stæfet stille hindens læber med hans det føltes varmt og godt han rømdet dog stille ved det

[Leonore Salvorique De Lochér]

Alt i alt, tegnede dette til at blive en ganske god dag, hvis selv Leonore skulle sige det. Dansen.. de mange glade smil og det glade folk, var virkelig noget som selv kunne bringe et smil frem på hendes læber. Selvom dette var noget, som hun igennem rigtig lang tid, havde taget afstand til, så kunne hun slappe af omkring det, og det var det, som helt klart synes at være rart for hendes vedkommende. 
Som han forsøgte at læne sig frem, for at kysse hende, måtte hun alligevel trække hovedet en anelse til sig. Det var alt for tæt, alt for hurtigt, selv for hende, og det var slet ikke noget, som hun ønskede sig på noget tidspunkt. Desuden ønskede hun at nyde det, slappe af, og tilbringe dagen i et godt selskab sammen med ham. Hun sendte ham et fortrøstningsfuldt smil. Det var jo heller ikke ligefrem hendes mening at rive ham endnu længere ned, end hvad han måtte være i forvejen. Tvært imod. "Jeg havde nu heller ikke troet, at det skulle ende sådan her, da jeg søgte ud af mit hjem denne tidlige dag, Jack. Det her er en helt ukendt verden for mig," sagde hun med en rolig stemme. Hovedet lod hun søge på sned, og med det varme smil på hendes læber. Selv blev hun stående overfor ham, da det ikke synes, at han ønskede at fortsætte dansen. Hvad så nu?