After one huge discussion!

[Leonore Salvorique De Lochér]

@jack

---

Leonore var endnu en gang kommet udenfor. Det var dog ikke ligefrem med hendes faders gode vilje, men det kunne jo heller ikke ligefrem komme bag på nogen, at hun havde brug for at søge ud, og opleve den verden, som de nu måtte befinde sig i!
Vinden slog koldt mod hendes ansigt, også selvom det var en højlys dag. Der var ikke så meget som en sky på himlen, og torvet var fyldt med mennesker, som selv nød den ro der var over landet her. Selv hun måtte nyde at se det. Folk smilede og handlede, som var der intet galt i den verden, som de var i. Det var ikke noget som man så alle steder, så meget havde Leonore erfaret om den verden, som hun var en del af. Folk var anspændte de steder hvor hun havde været til nu. Det var ikke noget som hun så her mere.
Med løftet til sin fader om at blive i Imandra, så han kunne passe på hende, så havde hun igen fået lov til at tage ud, selvom det ikke havde været med hans gode vilje. Hun vidste godt, at han havde brug for at beskytte hende, så det at hun fik lov til at tage ud, var også meget stort. 
Kappen hvilede trygt omkring hendes skikkelse, da hun gik ned af byen. Her i udkanten af det hele, som grænsede mod de åbne marker og skoven som man kun lige kunne ane i det fjerne, så kunne hun jo kun nyde, at det var sådan at det forholdt sig. Sådan en fredelig tid, som det var her omkring. Hun smilede let. For nu var hun jo selv lykkelig uvidende om hvad er foregik ude i verden. Det havde hun aldrig nået at få lov til at opleve.

[Deleted]

Jack lå i grassat og kikket op mod, himlen han følte ind inder fred lige her noget som selv jack måtte nyde som pokker rolige vendte blikket sig op for at finden ud af hvad der skulle ske med ham rolige kikket han hen mod .to mennesker som kom gåden hvad skulle han dog stille op med sig selv lige nu han vidste det men lige nu gik han, der vor vejen førte ham hen og det var ligeud pt hvor mund han kom hen og hvor mund han bliv vidste han heller ikke det vare svært at forstille jack hade t haft så hårdt pt men nu vidste jack hvor han hørte til og det var rat for selv jack hans tom rum var fyldt ud med glæde lidt men ,han kom stille og rolige sukket jack men måtte. rejse sig stille op da det var ved at blive for meget for ham og han kikket rundt for at se hvad folk lavet men da han rejste hovdet op fik han, øje på en en person som han kendte var hun nu ude igen han rulde lidt med øjne men vinkede til Leonore. mund hun så ham vidste han ikke noget om han var også lige glad han nød at være sig selv lige pt og ikke alle de.

[Leonore Salvorique De Lochér]

Til trods for at Leonore var et kendt ansigt i New Dale og i byerne i Imandra, på grund af hendes familie, så kendte hun faktisk ikke rigtigt nogen som helst. Derfor kiggede hun faktisk heller ikke rigtigt omkring, for at finde nogen, som hun skulle kende i den forstand. Hun nød det faktum, at hun ikke blev tvunget til at blive indendøre. Det var uden tvivl rart for hende, at komme ud, og det var jo lidt det, som hun ønskede at udnytte når hun endelig havde muligheden for det. Tak og pris for, at hendes moder havde forståelsen for dette!
Kjolen blafrede. Selv var hun jo forholdsvist fint klædt i forhold til så mange andre her omkring, men det var vel heller ikke underligt ud fra den stand, som hun jo måtte komme af. Håret blafrede omkring hende. I dag havde hun valgt at lade det hænge løst og fint. Hun var jo glad for sit lange hår. Boderne omkring var fine og de bunede af smukke og friske varer som var kommet ind udefra. Hun købte et stykke brød det ene sted og noget frugt det andet, og søgte selv mod udkanten af byen, hvor hun satte sig på en bænk, så hun kunne få sig en bid mad, inden hun ville fortsætte. Hun var ved at være en stor pige.. en ung kvinde, som havde brug for at lære om denne verden og det som skete omkring hende, så hun måtte jo ud, selv i dette smukke, men dog så kolde vejr.

[Deleted]

Jack kikket rolige mod hinden hadet Leonora slet ikke set at han var der?, han sukket lidt opgivende kvinder bliv ikke. Ikke nemme at finde ud af på nogle måde rolige kikket han mod hinden igen da hun så ud til at købe ind og for at købe ind jack kom. Med et bredt smil på læben da hun satte sig og smilte rolige, efter hinden ” jeg troede arldige du ville stoppe ” grinte jack stille og rolige mens hans hætte var over, ham hvad skulle jack gøre detr var vel ikke så meget andet at gøre var der ikke så vidt jack vidste noget af. ” hvad laver man her enlige ” kom det smilene fra ham og lende sig rolige op af en træ. Hvad skulle han gøre han, var jo som sigt sig selv rolige kikket han op og ned af hinden Leonore var ude og rejse igen kunne han se han håbet hans ord var kommet ind i hinden lidt men sagde ikke noget, eller kom ikke ind på emnet han var remlige træt sidste gang de sås men han smulte og lod som ingen, stille kikket jack på nogle mennesker der kom gåden hen af vejen hvad var de for nogle typer og had. gjorder de enlige her måske også bare for at få roen på eller bare for at nyde og ikke tænke på krig helle tiden . Det var nu sund og skam det helle han sukket rolige og lod solen skinde på hans kinder lidt det var virklige rat for en gang skyld hadet jack det godt

[Leonore Salvorique De Lochér]

Jack var slet ikke en mand, som Leonore lagde meget mærke til. Og naturligvis var hun ude endnu en gang. Hun elskede at være ude, samt at hun kunne forklare, hvorfor hun havde brug for at være ude, og det var vel egentlig også det vigtigste, var det ikke det? Hun fik sig en bid brød.. noget frugt, og hun fik frisk luft, samt hun fik muligheden for at undersøge de ting, som var omkring hende. For hende, var det uden tvivl vigtigt, at det var sådan at det forholdt sig, og sådan at det forblev, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt.
At Jack kom hende i møde, fik hende hurtigt til at vende sig mod ham. Var han virkelig blevet i Imandra efter at de havde set hinanden sidst? Et smil passerede hendes læber. "Hej Jack," hilste hun roligt, som hun nu godt kunne huske hans navn. At han tog pladsen ved siden af hende, gjorde hende ikke stort. Det var rart med noget selskab, og særligt, fordi at han jo havde ført hende hjem sidst.. I hvert fald til hendes hjemby, hvor hun havde klaret resten af turen derfra. "Jeg spiser.. nyder det gode vejr og de smilende mennesker. Det er en god dag i New Dale," forklarede hun glad. Ganske vidst havde hun lige haft en kæmpe diskussion med sin kære far, men selv han, måtte jo give sig på det. Hun havde jo brug for at komme ud. Hun blev nemlig sindssyg af at se de samme ting i hjemmet hele tiden!

[Deleted]

ack grinet lidt og kikket på de folk, som gik stille side om side rolige sukket han og kikket rundt ” undskyld det fra sidste det hadet .været en hår uge ” sagde han stille og kikket lidt ud mod skoven han over vejet bare at være lidt for, sig selv måske prøve at finde sig selv igen men det var svært når der var så meget om ørne på ham stille kikket han hen mod Leonore igen. og kikket rundt ” skal vi se hvad de har at drikke kunne godt trænge til at få noget ned og bare mor mig lidt ” sagde han stille og rolige mens jacks øjne så undersøge, und der måtte vel være et sted hvor de kunne få noget drikke jack tog sig på skulderen og kikket atter. Rundt da han følte han bliv skubbet trukket han sig lidt tilbage for ikke at ramme den næste. men han sagde ikke noget til det han lage bare hovedet på skrå solen skindet, rat hvad skulle han gøre ,det vidste han ikke det var svært at forstille sig at der skulle være krig lige .rundt om hjørnet jack strækket sig stille og rolige mens han lage hovduet på skrå igen og vendte blikket mod leonore for at ,se om hun hadet lyst til at gå med ham som selv skab lidt det lange hår irterte ham lidt men han var. efter hånden vand til det tænk at han skulle ende sådan op og se sådan ,ud som voksen han måtte stade lære at begrænset sig lidt men hvad pokker man lærte så længe man levet og, det var ikke altid tingen var nemt med kvinde

[Leonore Salvorique De Lochér]

At Leonore skulle stå ansigt til ansigt igen, var ærlig talt ikke noget som hun havde regnet med. Han havde været irriteret over hende i forvejen, og særligt fordi at hun havde haft en anden vinkel på livet, end det, som han selv havde haft. Ikke at det var noget som gjorde det meget bedre, men hvad pokker.. hvad skulle hun da kunne gøre ved det? Hun var fin på den, og det måtte han jo bare lære at leve med. "Jeg er nu sikker på, at det har vist sig, at være mere end bare en hård uge for dig," pointerede hun med en sigende mine. Ikke at hun ville tage fat i det lige nu.

At han var tørstig var ikke at sige til. Hvorvidt om han så ville finde noget, var jo så en anden side af sagen. Hun valgte roligt at rejse sig op. Vinden var kold, men den var behagelig, hvilket man ikke skulle tage fejl af, hvad dette angik. "Jeg troede for længst, at du var draget videre," sagde hun endeligt, inden hun alligevel søgte videre sammen med ham. Lidt nysgerrig på hvad han ville, og særligt fordi, at det denne gang var hende, som var mere på hjemmebane. Imandra var jo trods alt også hendes hjem. Hun sendte ham et smil.

[Deleted]

Jack sukket rolige og kikket lidt ned og nikket stille til det hun sagde ja der var lidt mere ind bare det men jack måtte lære at komme videre måske var det bare ham som trængte til en pause for alting jack kikket lidt sine hen mod hinden da Leonora rejste sig op gik han ved siden af rolige ” hvor forslå du vi tager hen og få os en øl eller noget ligen den stil ” jack grinte stille og kikket lidt lige ud han ville ikke fortælle mere om det han syntes han hadet godt godt nok lige nu ” tjaa jeg valgte at blive lidt menst for at finde mig selv men det svært når man har så meget had inden i sig at man ikke ved hvor man skal gør ad det ” sagde han ind Rømmende og mens øjnene gled lidt ned i jorden men smilte så ” men hey det jo bare en af de få ting med at være menneske ikke sandt ” hvad var det her for noget rod han hadet foget lavet han sukket rolige måske var han bare ikke god nok til nogle nej så heller holde for sig selv rolige gik han stille og stoppe rolige op på tovet han plejeliget at stjæle ting fra mennsker sådan nogle steder som det her rolige trak han lidt på smile båndet mens jack tog hætten over sig lidt for at ikke nogle skulle lægge mærke til ham som sådan jack kikket rolige rundt han syntes her var smukt som altid men jack hadet ikke været så mange steder ind til videre ”jeg har altid syntes det er underliget at folk tralver så meget for at købe en lille ting ” sagde han lidt opgivene men sagde dog ikke noget ondt om det jack var bare en tænker og af og til kom de i vejen for ham vilkede så koste ham dyrt af og til han sukkket rolige igen og lod hovdet falde lidt men så ind i Leornors øjne stille hun virkede nu sød nok selv om tingen måske hadet set lidt sort ud til at starte med

[Leonore Salvorique De Lochér]

Jack kom fra en helt anden boldgade, end hvad Leonore selv måtte gøre. Dog var det ikke noget der rørte hende det mindste. Det gjorde hende derimod bare nysgerrig. Det var en tankegang, som hun slet ikke kunne sætte sig i, og særligt fordi at han var vokset op.. uden noget som helst, hvor hun derimod havde haft så meget andet. Hun var heldig hvad det angik, og det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun trak vejret dybt og med et smil. "Had kan vi alle sammen brænde inde med, Jack. Det trætter og det gør ondt. Det er altid bedre at lukke det ud," lød det roligt fra hende. Dog var det alt sammen ord, som hun måtte mene. 
Hun fulgtes roligt efter ham. Øl og den slags, var slet ikke noget som hun gik op i. Spild af penge, og hun havde desuden også set hvad det gjorde med mennesker. "En kvinde af min kaliber, gør sig bestemt ikke i den slags," sagde hun med en rolig stemme, som hun endnu en gang måtte vende sig mod hans skikkelse. Hun gik roligt.. Folk kiggede efter hende. Ukendt var hun nemlig ikke på disse kanter, da hun nemlig var datter af Jacqueline og Lestat De Lochér, og det var et navn, som hun uden tvivl også måtte bære med en tydelig stolthed. Hun sendte ham et smil. "Folk søger langt, for at købe til sine nære og kære.. Rigtig mange fra de andre lande, har jeg selv hilst på her," fortalte hun sandfærdigt. Det var jo ikke ligefrem et farligt sted at handle, men derimod skule man endnu være påpasselig, da man hurtigt kunne købe katten i sækken. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, og med et smil på læben.

[Deleted]

jack grinte lidt og rystede på hovdet let da hu nsagde det som hun gjorder dette motte nu more ham lidt, " det er ellers der mange, af de sjove ting sker Leonore " sagde han med et smil på læben og husket tilbage rolige, fik han øje på en kro hvor der så ud til at være gang i den han sendte Leonore et mildt blik. og gav hinden et nik i den ragtinge " jeg giver den her gang " sagde han kærliget og gik der hen, for at studeret pirsieren de var ikke høje eller noget musiken var god og munter ,og folk mordet. sig virklige en rig mands dattter hadet godt at prøve noget nyt han smilt til hinden, og studrete.L eonore hun var i bund og grund en meget sød pige når man lære hinden at kende ,men jack holdte det for sig selv, rolige vente han sig mod kroven dååren gik op og to glade mennskr .kom frem og sang stille med på sangen han kunne huske det tydlige første gang han selv var, med men han sagde ikke noget ,til det som sådan han glæde sig til at få lidt gang i den igen men .det ville nu være sjover vist leonore også ville komme med

[Leonore Salvorique De Lochér]

Hvad Jack egentlig var ude på, var ukendt for Leonore. Dog måtte hun sande, at hun var nysgerrig nok til at finde ud af det. Han forekom hende nemlig ikke som en mand, der ønskede at gøre hende ondt, hvilket naturligvis var noget som hun kunne kalde for en klar fordel, hvad det her måtte angå. Hun lod hovedet søge let på sned. "Men ikke noget for en kvinde af min kaliber," fastholdt hun sandfærdigt. Hun fulgte dog med. Hvad kunne der ske? Selv hun måtte jo være frygtelig nysgerrig hvad det her måtte angå, så hun kunne jo heller ikke direkte se bort fra dette.
Kroen var der uden tvivl gang i, men det alene, plejede at være et sted, som Leonore holdt sig væk fra. Her var det nemlig ikke altid trygt, og det var en tanke, som hun bestemt ikke kunne lide, og det lagde hun heller ikke skjul på. "Jeg takker for gæstfriheden, Jack," sagde hun, inden hun dog alligevel valgte at træde indenfor. Musikken var høj og folk var allerede så tidligt på dagen, ved et ekstremt godt humør. Et smil passerede let hendes læber. Okay, til nu, var det faktisk ikke så slemt, som hun måske først havde antaget det.

[Deleted]

jack prøvet skam ikke på noget som sådan lige nu andet ind at morge sig lidt , men han vidste også godt han skulle være forsgtit men samtide ville han også bare hygge sig med hinden noget han savnet at gøre og hvem vidste det måske uddviklete sig til noget ståre sener rolige gik han tæt på Leonora og tog blidt om hindens hånd for at sige at han passet på hinden et varmt smil kom over hans læber men blikket bliv vendt igen da der kom en mand som han kendte " jamen er det ikke " en rumlne stemme og lang stort sort skæk kom frem med øl i hånden det var smeden som jack trode var død han stod bum stille og vidste ikke hvad han skulle gøre han gav Leronors hånd et klim men gik over mod manden og gav ham et kram " jeg trode jeg hadet miste dig under kampen?" sagde han stille og rolige mens blikkt kom op til smeden og hen mod Leonora og smede smilte bredt " jamen dog jamen dog hvem har vi så her " sagde manden glad og tog blidt om kvindens hånd og kysset den blidt " min avn er torden hammer blandt venner " sagde manden med et rolige stemme og løfte sig op for at komme videre men det var svære ind lige som sådan jack kikket på leonor og gik stille bag hinden og fortalte hvordan han var bliver lærling men måtte skifte da han ville lære sin gudfar at kende " jaa jack har en enven til at blive en af de bedste smede i landet vis han ellers ville komme tilbage " kom det fra Torden hammer jack selv vendte hovdet mod den gammel mand og sukket lidt der var sket mange ting med ham siden den gang jack tænkte at det faktis hadet været dumt af ham at tage til sin gud fars hjem for at lære ham at kendte nu hadet han set vad han virklige var og det var noget som gjordt ondt et eller andet sted " jeg sagde jo til dig at det var spil at tid at lære en elver konge om godhed de er alt for høje oppe i skyren med ders fine næser " grinte thorden hammer og drak lidt af sin øl mens han satte sig ned ved nogle kamrateret jack satte sig ved siden af og sørgeret for at leonore sad tæt ved siden af ham " jeg ved det måske var dumt af mig men jeg håber et eller andet sted du kan tage mig tilbage " sagde jack lidt unskyldne thorden hammer smilte og satte to grus mjød hen mod dem en sødlige hoinge agtit smag og dufte godt at æble jack drak lidt thorden hammer sagde så " du er altid velkommen faktis laver jeg ting til De Lochér famillen lige pt og kunne være rat med en hjælpen hånd " smeden smilte til kvinden han kendte godt lidt til hinden men han sagde ikke noget om det

[Leonore Salvorique De Lochér]

Musikken var næsten øredøvende i dette rum. Det var dog ikke noget, der umiddelbart gjorde Leonore noget. Det her var en del af kulturen, som hun aldrig nogensinde var blevet præsenteret for. Ikke at det gjorde hende noget. Dette derimod, var bare noget som vækkede hendes tydelige nysgerrighed. "Dette er noget, som jeg ej er kendt med," sagde hun endeligt, som han tog hendes hånd. Hun stolede nemlig på, at han ville passe på hende. Ellers havde hun en far, som ikke ville tøve med at gøre ham et hoved kortere, så meget vidste hun da. 
Selv tog hun pladsen ved siden af Jack og vendte sig mod manden, som tog hendes hånd og kyssede den. Nuvel.. Det var en mand, der vidste hvordan man behandlede en kvinde. Hvilket uden tvivl var noget, som måtte falde i den gode jord hos hende, og dette var heller ikke noget, som hun havde i sinde at lægge skjul på for ham. "De smigrer," sagde hun med et smil på læben, inden hun tog hånden til sig igen. Øllen som stod foran hende, lod hun derimod bare stå, da det slet ikke var hende, at drikke den slags. At denne mand var smed og blandt landets dygtigste, så måtte det jo også være ham, som smedet for hendes fader. Dette var helt klart noget, som vækkede hendes opmærksomhed, som den denne gang måtte falde mere væk fra Jack. "De præstere at lave dette for De Lochér.. Fortæl mig.. Hvad synes De om den familie?" spurgte hun denne gang mere direkte. Ikke fordi at hun ville have manden til at svede, men derimod for at få en opfattelse af, hvordan andre måtte se på hende, såvel som hendes familie. Hårdt havde livet nemlig været ved dem, og derfor var det ej underligt, at hun ønskede at folket skulle have et godt øje til dem, da de også stod som en af de store familier her i Imandra.

[Deleted]

Torde hammer tog øllet op til hans læber og drak lidt af det " jeg holder til mig selv Frøkken jeg blander mig ikke så meget i famille hemligheder og sådan noget vis man åber sin mund for meget kan man resiker at blive hængt for det " han smilte og lage øl gryset ned mod boret og sukket så lidt " men det er både en fin og skammen famille synts jeg personli selv vis man ikke har magiske evener kan det godt være ne trussel for nogle mange ved ikke hvor store kræfter de leger med " sagde smeden så ærliget og kikket hen på jack som måtte tøve lidt med at kikke ned han nusset blidt Leonores hånd men flerte stille hindens finger ind i hans unden at sige så meget det var ra stemingen her lige nu hvad skulle jack gøre ved det han var et fjols af og til " frygt er af og til krig breder sig og had vis vi ikke hadet så meget had for hianden ville væreden være et bedere sted af leve i " kom det lidt vist for jack selv han bliv lidt overasket over toen som kom torden hammer grinte og holdte en grus op " hørte i lige hvad den mand sagde noget af det klovste gutter og gut inder lad os skåle for det " jack rømdere mere og sank helt ned i stolen han hadet lyst til at forvalde sig tilbage og bare pytte hos Leonore lige nu men han sagde ikke så meget folk hajste øllet op og skålet for dem mens de sagde " hørt hørt !" nolge gang hadet jack sig selv for at være stor i munden torden selv ratte blikket mod ham og løfte en finger " vis alle hadet den mod du har min dreng så ville verden være meget beder sted vis du få brug for hjælp eller en højer hånd en dag er jeg mere ind gald din far ville ha været stoldt "kom det stold fra Torden hammer og satte sig ned blikket gled stille ind mod Leonora et varmt et af slaksen jacks hjerte hammeret lidt men sagde så ikke mere til det

[Leonore Salvorique De Lochér]

Leonore var egentlig bare nysgerrig på hvordan denne mand måtte se på hendes familie. Selvom han ikke fortalte hende, hvad hun havde brug for at høre, så kunne hun skam godt leve med det. Svagt måtte hun dog alligevel bide tænderne sammen. Hendes familie var en god familie, der rent faktisk kæmpede for at opnå noget, som ville komme landet her til gode, og det var det, som var det vigtigste, og særligt også i hendes øjne. "Jeg må sige, at jeg er imponeret.. Du må være en mand, der kan fortælle mange gode historier," lød det roligt fra hende, inden hun satte sig tilbage. At Jack sammenflettede deres fingre, gik først op for hende der.. Hun lod dog hånden ligge. Den måtte hun tage med ham siden. Det var ikke fordi at hun ønskede at gøre ham flov over at have gjort dette ved hende lige nu. 
Roligt satte Leonore sig tilbage. Et smil prydede dog hendes læber, selvom hun ikke rørte den klare væske, som stod der foran hende. Det var ikke for kvinder og piger, hvilket hendes fader havde sagt igennem hele hendes liv. Selv vidste hun at Jack havde brug for at høre, at nogen var stolte af ham. Det var noget som for længst var gået op for hende. Det var måske bare ikke det, som hun kunne være den rette til at fortælle ham? At han havde forsøgt  at snakke med elverne i Procias, fik hende til at vende sig mod ham. "Forsøgte du at snakke fornuft med det væsen?" spurgte hun næsten forundret. Selv havde hun kun hørt de mange historier om elverne, men aldrig mødt dem selv. Hun ville dog ønske, at hun kunne tage den lange rejse for selv at få lov til at se dem med sine egne øjne. Det kunne have været en fantastisk oplevelse!  "Du har godt nok været vidt omkring. Det må jeg nok sige," sagde hun med et stille smil på læben. Det var faktisk noget, som hun var temmelig imponeret af.