Post by Demarcus Lathan Gaetulicus on Feb 11, 2015 13:48:05 GMT 1
Hendes grin som hurtigt eskalerede over i et skrig af smerte, var mere end nok til at lade Matthiels hår rejse sig på armene, såvel i nakken. Han frydede sig dog over det faktum, at se hende have ondt for en gangs skyld! Han landede tungt på jorden endnu en gang, hvor han hurtigt tog sig til halsen, som havde taget tydelig skade i form af mærker, efter hendes groteske og hårde greb i ham. Han bed tænderne hårdt og kraftigt sammen. Hvor vovede hun!? Han hev svagt efter vejret, som han svagt bed tænderne let sammen. "G-giv mig en grund til at h-hjælpe dig..!" endte han med en fast tone. Ikke i hans liv, om han havde tænkt sig, at hjælpe hende, sådan som hun havde handlet overfor ham.
Hurtigt var det vel gået op for denne kvinde, at han ikke var typen af mand, som man skulle komme på tværs. Han frydede sig ved tanken. Kreativ var han nemlig, og han havde sine klare fordele og træk, som han kunne gøre brug af i den forstand, at det nu var ham muligt. Hans blik søgte hendes skikkelse, som hun forlod stedet. Først der faldt han mere til ro. Han nød det.. Han havde overlevet endnu en nat. Sandt at sige, at han måske også bare burde søge videre, i stedet for at blive siddende. Tænk nu hvis der kom andre, som også var ude på at gøre det samme mod ham, som hun nu også havde gjort det? Ved hjælp af træet, kæmpede han sig op på benene endnu en gang, selvom det tydeligt måtte være med en kraftig anstrengelse. Det havde faktisk taget temmelig hårdt på ham det her! Han fortsatte turen hjem. Her gad han i hvert fald ikke blive stående meget længere!
//Out
Hurtigt var det vel gået op for denne kvinde, at han ikke var typen af mand, som man skulle komme på tværs. Han frydede sig ved tanken. Kreativ var han nemlig, og han havde sine klare fordele og træk, som han kunne gøre brug af i den forstand, at det nu var ham muligt. Hans blik søgte hendes skikkelse, som hun forlod stedet. Først der faldt han mere til ro. Han nød det.. Han havde overlevet endnu en nat. Sandt at sige, at han måske også bare burde søge videre, i stedet for at blive siddende. Tænk nu hvis der kom andre, som også var ude på at gøre det samme mod ham, som hun nu også havde gjort det? Ved hjælp af træet, kæmpede han sig op på benene endnu en gang, selvom det tydeligt måtte være med en kraftig anstrengelse. Det havde faktisk taget temmelig hårdt på ham det her! Han fortsatte turen hjem. Her gad han i hvert fald ikke blive stående meget længere!
//Out
