0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 8, 2015 1:42:13 GMT 1
@flail Solen var kun lige gået ned da hun satte fra Paggeija og satte kursen mod parken som skulle være så underskøn, hun trængte til at komme lidt væk fra byen igen og mærke hun stadig var fri, for det var hun da, ikke sandt? Nogen gange kom hun i tvivl og de sidste par oplevelser havde gjort hun følte sig ude af kontrol og manglede sin udholdenhed mere end nogensinde. Var hun blevet svag på det område og stærkere på det fysiske? Nej! Corina mærkede vinden i de store sorte vinger, det løse ravnsorte hår som piskede bag hende og den kulde som var i hendes ansigt var vidunderlig og skar noget så dejligt. Himlen havde stadig været rødlig da hun var i luften, men nu hvor hun landede elegant i parkens centrum, var der mørkt, bælgmørkt. Hun indåndede duften er, der var næsten for rent i luften, der manglede stanken af død og blod, så havde det været perfekt. Samt tomme døde stirrende øjne, og de fleste stadig skræmt fra vid og sans. Lige nu, et offer, det ville være helt fantastisk, men hun måtte vente. Corina kørte en hånd igennem sine sorte lokker, hun bar sit ballademagersmil på de fyldige læber og hendes holdning var rank og stolt. Klæderne var simple og enkelte, men bestemt passende til hendes former og gjorde plads til hendes vinger som hun valgte at holde fremme. De foldede sig let over den bare ryg som den hvide kjole havde. Kjolen var lang, dækkede for hendes fødder og slæbte lidt hen over jorden, ærmerne lige så lange, den viste hendes barm tilpas, intet overdrevet, men intet skjulende heller. Om hendes hofter hvilede et bælte hvor hendes sværd sad i sin skede, afventende til at blive ført af hendes hånd. Corina var begyndt at have våben på sig altid. Det var jo farlige tider de levede i og ingen kunne stoles fuldt og fast på. De lysegrå, næsten hvide øjne gled hen over hendes omgivelser, her var så stille, næsten lidt for stille. Hvor var der et offer hun kunne lege med?! Med rolige elegante skridt, lod hendes vuggende hofter hende føre ned af stien hun var landet på, i sin søgen på en eller anden form for underholdning, eller lidt sjælero.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 8, 2015 3:06:34 GMT 1
lette små slag mod brostenene, de var kun afbrudt af de små bump fra en fin mands sko mod den samme overflade, gik man længere op af denne mands figur ville mand se hans grå jakke sæt og de sorte handsker der greb om det slangeformede hoved på en spadsere stok lavet af rent sølv, hans blege hud på hans ansigt sad stramt og uden en eneste rynke, de sorte briller gjorde det umuligt for nogen anden at se hans øjne der havde en perfekt himmelblå glans. Han havde besluttet sig for at tage en tur i parken selv, for en gangs skyld, han nød ikke at være alene på den samme måde men det var forfriskende, han var meget parnoid men kunne sagtens forsvare sig selv med sin kontrol over mørket selv, omkring ham lå en tyk tåge der sivede ud fra hans person og fløj kun lige omkring hans hofte højde, hvis det var det han ville kunne den dække hele gaden men lod være. Han smilede og gik ind i parken hvor han fik øje på en perfekt skønhed i det dulme mørke. langsomt gik han mod hende med et lille smil på hans blege læber "godaften min kære, hvad bringer dem til parken på denne tid af dagen" hans stemme var dyb og kunne virke både charmerende og truende for nogen.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 8, 2015 3:15:59 GMT 1
Mørket var hendes ven, hun omfavnede det som var det en tæt bekendt, hendes øjne var van til det og det var let for hende at se træer, fra buske, samt personer, fra dyr. Hendes blik vandrede hvileløst, lige indtil de stoppede mod en skikkelse som fik hendes hoved til at søge på sned. Det lignede mest af alt en rimelig fin herre, det undrede hende lidt hvad han måtte lave, men vel det samme som hende selv, på rundtur i parken uden en eneste ting at tage sig til. Tankerne var hvileløse i hendes hoved, hun kunne prøve nok så meget at finde løsninger og svar på de ting som hun gennemgik, men ikke mange gav mening, for følelser var noget rodet noget. Ak, hun havde været ude af kontrol i noget tid og var på vej på rette spor, det kunne hun mærke. Skulle det testes? Bestemt. Deacon ville være perfekt, men måske lige en stor nok mundfuld. Et møde med en smukke Ixia. Nej, der ville det nok også gå galt, hun måtte lige samle sig noget mere før hun kastede sig ud i katastrofer. Selvom en nat med Ixia igen ikke ville være helt skidt. Tankerne blev brudt af den dybe stemme der brød den dræbende stilhed, det fik ballademagersmilet til at vokse yderligere. "Mørke, ro og frisk mulighed for at finde underholdning." Svarede hun glat og roligt, hendes blik strålede næsten, de var på grænsen til at være helt hvide, hvilket de fleste fandt uhyggeligt, men andre fascinerende eller ligefrem smukt. Corina målte ham med blikket, han havde mørke om sig, hvilket bestemt tiltrak hendes opmærksomhed, det var jo noget hun elskede ved folk. Mørk aura. Hendes tungespidse kørte forsigtigt hen over hendes læber som hun fugtede dem og klemte dem lidt sammen, inden hun skilte dem blidt ad igen og trak vejret blidt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 8, 2015 13:54:43 GMT 1
han så fra hendes smil til hendes sværd, en dødsengel var ikke sværd at kende på noget tidspunkt. Hendes svar til ham fik et lille smil frem igen, han tog sin stok op i hånden "sikke et sammentræf, jeg er her af samme årsag" han smilede til hende og lod sine fingre glide ind i hans jakke lomme og finde hans pibe som han satte i mundvigen. Han var ikke meget for at bruge cigaretter eller cigare, han fortrak at bruge en pibe. han lod sin stok hvile under hans arm mens han fandt noget tobak frem som han stoppede ned i piben og lagde resten på plads, han kørte en tændstik mod træet så den tændte og han sugede ilden ned til tobakken til røgen stod op af den, hvorefter han smed tændstikken på jorden og stampede ilden ud med sin sko. han lod sin stok banke mod jorden med sin spids igen hvor den gav et lavmælt klonk. Han tog piben i den frie hånd "hvorfor leder vi ikke efter underholdning, jeg er sikker på vi kan finde noget vi begge ville kunne lide" han havde et drillende smil der mindede om hendes på hans læber, måske ville hans aften ikke være så kedelig.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 9, 2015 19:38:38 GMT 1
Et godkendende nik kom fra hende, som hun sendte ham et charmerende smil og fik set godt og grundigt på ham. Han mindede hende om en af de ældre fine herre, i hans tøj, stok og piben, det morede hende lidt, han så mærkværdig ud et sted, alligevel med et glat ungdomlig ansigt. Corina bed sig i den fyldige underlæbe, inden hun valgte at tråde den fremmede lidt nærmere. "Såååå, det er du?" Spurgte hun med en lokkende undertone, som samtidig var fyldt med leg og drilleri, hendes næsten hvide øjne strålede af ballade. Med et par rolige lange skridt fik hun hofterne til at vugge i sin gang igen, som hun kredsede om ham, lavede en tænkende lyd, inden hun stoppede op ved at side og så frem for sig. "Hvad går din form for underholdning, præcis ud på?" Spurgte hun så med en morende stemme.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 12, 2015 0:55:18 GMT 1
han smilede til hende da hun gik en runde om ham, hans hånd søgte hans lomme hvor han fandt en guld mønt frem og kastede den op i luften "lige hvad du vil tror jeg" han smilede til hende og greb mønten mellem to fingre, hans øjne stadig gemt bag de sorte briller kørte et par gange op og ned af hendes figur. mønten spillede hen over hans fingre mens han smilede ventede på hende. han rettede sin jakke lidt før han bukkede lidt og rakte sin hånd frem "hvad siger de, vil de slutte sig til mig" han smilede til hende et lille lusket smil. han rettede sig op igen og så sig rundt før han begyndte at gå "men det skal siges, min smag af sjov er... lidt mere hård end man normalt ser " han smilede igen til hende og rettede på sine handsker så læderet knirkede. han tog fat om sin stok igen og lod den banke mod brostenene under dem "kom med min kære, der er meget sjov at have i nattens liv.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 12, 2015 21:12:30 GMT 1
Med en elegant bevægelse lod hun sin arm glide ind under hans, hun sendte ham et drillende blik, smilet var fyldt med ballade, hun var i den grad utilregnelig. Hvis han vidste noget om dødsengle, så vidste han jo godt hvor han skulle trykke for at få hende underholdt og de sidste ord afslørede dette helt perfekt. "Hård sjov er bedre end blid, ingen kan lide en tøsedreng." Lo hun blot, hendes grin var skingert og hen af sindssygt, hun svang det ravnsorte hår tilbage og smilede tilfreds for sig selv. Det var helt perfekt dette her, hun havde en at lave lidt ballade med, men om han egentlig var ude på at andre var med i planen eller om han ville have hendes selskab for sig selv var en helt anden side af sagen. "Vis mig hvad du kan." Opfordrede hun, da en køn ung kvinde gik alene igennem parken,, ganske paranoid, men god grund som hun var på vej i deres retning. I det hendes blik så Corina's store sorte vinger bag hende, rystede hun på hovedet og bakkede et par skridt bagud, inden hun vendte rundt for at løbe sin vej. Det fik Corina til at grine, hun gav slip på sin ledsager og gik i luften for at flyve op og hen mod den unge kvinde, hun landede foran hende og fik hende til at løbe lige ind i hende. De begge gav et mindre støn fra sig, i smerte af sammenstødet, mens Corina blev stående, faldte hun dog bagover. Hendes stemme rystede som hun bad hende om ikke at gøre hende noget, hvilket fik et sadistisk smil til at brede sig på de fyldige læber.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 14, 2015 0:31:14 GMT 1
han kunne ikke lade være med at smile da hun spredte sine vinger og fløj over den stakkels pige. Meget adræt dansede han lidt hen over til det nye legetøj han blev præcenteret. Han så på kvinden over for sig "hvad er dette? en gave?" han smilede til hende og så ned på kvinden under sig "tja den er meget pæn" han tog sin stok og et lille klik lød fra dens skaft. han trak i stokken og et langt sværd viste sig under det "meget pænt er det ikke" han trådte hårdt på kvindens ben før han hvilede klingen mod hendes ankel "tilgiv mig hvis min metode er lidt kluntet, men jeg fortrækker først at skære akillessenen over så mine ofre ikke slipper væk" han holdt en hånd frem og rev gennem akillessenen på kvinden og hun skreg i smerte. Han nød det. Lidt efter skar han den anden og hun skreg igen, blodet sprøjtede og ramte hans hånd og jakkesæt men intet i hans ansigt. Han så ned af sig selv "argh sådan noget svineri" han så på hende og rettede sig op. Kvindens ansigt var fyldt af tåre, han smilede til hende med et bedrøvet smil "kender de teknikken det er kendt som 'død ved tusind snit'" han smilede til kvinden for hans fødder "det er entligt meget simpelt, man laver snit hvor der ikke ligger nogle store åre, og de bliver tusinder, eller hunrede, eller to tusinde, alt kommer an på hvor godt humør min kære dame her" han pegede på døds englen over for sig "hvor meget hun vil have" han så på hende og anbragte et snit på over armen af kvinden.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 14, 2015 12:25:12 GMT 1
Corina smilede af hans fremgangsmåde, han virkede mentalt ustabil som hende selv, hvilket naturligvis kun var et plus når man var i selvskab med en dødsengel. Hun stod afslappet og så på ham arbejde, eller rettere, have det sjovt. Det sitrede allerede i hende ved det første skrig, åh hun nærede sig på kvindens smerte og frygt, det var så vidunderligt. Tænderne fæstnede sig ved hendes underlæbe som hun lyttede til kvindens næste skrig, hun skjulte på ingen måde hvor meget hun nød det, for det havde det med at skræmme ofrene endnu mere. Skræmte ofre fandt alting mere smertefuldt, det var forbundet med psyken og det var fantastisk! Hendes blik gled mod ham som han begyndte at tale mere, forklarede om en bestemt teknik som vækkede hendes interesse. Når først der var leg i luften og hun havde givet plads til en anden, var hun overraskende stille, bort set fra de nydende suk som gled over hendes læber hver gang et smertefuldt skrig gled igennem luften som sød musik. "Jeg vil have alt hvad du har at give kære." Hviskede hun forførende, inden hun valgte at træde tættere på, se tingene fra en anden vinkel. Kvinden som var skræmt fra vid og sans, som blødte og var i smerte, var yderst ynkelig at se på, men også dejlig, for det nærede jo noget så vidunderligt at se og høre smerten.
|
|