Fighting Is Fun

[Deleted]

Dixie havde levet utrolig længe. Hun havde været med ledere, konger, endda dronninger. Hun havde begået sig i alle landende som det havde passet hende, og havde haft mere end et øre i alle lejre. Der var ikke det hun ikke havde prøvet endnu. Hun vidste at han ikke undervurderede hende og hun undervurderede heller ikke ham. Hun var ikke dum. Han var snedig, hun kunne mærke det i hver en fiber hendes krop. Hun var blevet fantastisk til at læse folk, deres aura og deres kroppe. Selv de svageste små nyk kunne hun opfange selvom det ikke var ofte at hun viste det for dem hun stod overfor. Han vidste at hun var stærk blot fra denne her lille præsentation og hun havde ikke en gang fået sved på panden af det. Det var herligt!
Som hun sad der bag ham på hesten og snakkede kunne hun da tydeligt mærke at hun ramte plet. Han havde en han elskede, en han ønskede at beskytte vel sagtens? Hun forstod ham i teorien godt. Det at elske var hende ikke ukendt selvom hun lige på tidspunktet ikke elskede nogen anden end hende selv. Roligt lyttede hun til hans ord. Han prøvede at holde det skjult for hende? Det var jo næsten kært. Smilet bredte sig på hendes læber som hendes fingre let dansede hen over hans brystkasse. Hovedet søgte let på sned. "Kærlighed er en sjov ting. Det er en følelse som ej er rationel. De fleste har den selvom de ikke forstå den. De kalder den ved ting som den ikke er. Marcellus, det du føler er ej kærlighed men hævn. Nej grunden til du kan holde dig fra mig er en ganske anden. Betagende må jeg indrømme" hviskede hun som hun let lænede sig frem og ind mod hans skikkelse. Hun vidste ikke hvorfor men hun havde et sted lyst til at drille ham. Hun kendte mænd, hun kendte dem bedre end nogen anden og alle var de den samme. Hvis man trykkede på de rigtige knapper kunne man få dem til at sige lige det man ønskede. Dog ønskede hun lige nu intet andet end ærlighed. Hun ville gerne vide hvilken kvinde der var så fantastisk at han kunne modstå hendes sensuelle energi. Stadig havde hun ikke sat fuld gas under den selvom den stadig ebbede fra hendes indre. Det var næsten sjovt at se hvordan han ville reagere på hendes tilnærmelser og hendes tale. Hvordan mon den lille Marcellus ville gebærde sig denne gang. Ja hun var jo næsten spændt.

[Deleted]

Marcel var altid fattet og rolig, altid holdt han sine følelser skjulte. Men det havde lykkes Dixie at bryde igennem hans forsvar og overraske ham. Det havde virkelig imponeret ham. Marcel vidste at hun var en klog og manipulativ kvinde og han havde bestemt ikke tænkt sig at lave den samme fejl to gange. Han drejede sit hoved så han kunne se på hende med et øje. Han sagde roligt og helt fattet '' Jeg er en Warlock, jeg har forsvars magi imod din påvirkning. Men jeg ved godt det ikke er nok til at holde alt din indflydelse ude. Men du burde kigge i den helt anden grøft. Hvis jeg ingen kærlighed har, så har du intet at gribe fat i. Intet din magi kan tage rod i. Jeg er trænet af en af de bedste metale trænere i verdern. Eriz. Så hvis du undre dig over hvorfor jeg så nemt kan modstå dig. Så burde de tre ting tilsammen være mere end svar nok ''. Eriz havde trænet hans mentalitet til en stadie der måske en da overgik hendes egen. Hans mentale forsvar var i top. Men løj han, ja. Han elskede en kvinde, elskede hende af hele hans hjerte. Selv om han gang på gang havde prøvet at overbevise sig selv om andet så var det smuldret hver gang han havde set hende. Denne kvinde var hans styrke men også hans svaghed. Marcel vidste at hvis Dixie fandt ud af hvem det var, så ville hun kunne manipulere ham på forfærdelige måder. Derfor var det yderst vigtigt for Marcel at det forblev en hemmelighed. Langsomt nærmerede de sig lejren. Marcel kiggede tilbage på vejen og sagde roligt '' Men nok om mig.. Fortæl mig om dig selv, Dixie ''.

[Deleted]

Dixie var en menneskekender. Ikke ret mange i denne her verden kunne holde noget skjult for hende, medmindre at denne var mental dæmon. Disse havde hun endnu ikke lært at knække. Marcellus var anderledes. Hun kunne tydeligt mærke hvordan han prøvede at skærme sig selv. Det var en utrolig sjov ting at se. Hovedet søgte let på sned som han drejede sig for at kunne kigge lidt på hende. Hans svar var latterlige, til grin et sted. Hvem troede han hun var? En anden rangs ung lille dæmon? Nej. Man lærte igennem hele livet og det at se igennem folk var en del af det sjove ved det hele og Marcellus ... Ja meget af ham kunne hun tydeligt læse. Hun lænede sig let ind mod hans skikkelse og lod fingrene danse hen over hans brystkasse for så at blive ført videre ned i en pirrende leg. Hun nåede hans mellemgulv hvor hun roligt stoppe op. "Nej" endte hun blot med et lille smil. "Du er meget uvidende, Marcellus. Ung ej at for glemme. Du har stadig meget at lære, især hvordan sensuelle dæmoner virker. Vi griber ej fat i kærlighed. Følelser er ikke det vi gør os i. Vi er kropslige. Det ligger i en mands instinkt at falde for vores feromoner. jeg siger ikke at folk ikke er i stand til at træne sig selv op til at kunne modstå den sensuelle pårvirkning men dette vil tage hundrede af år hvis ikke tusind i konstant kontakt med den sensuelle dæmon. Du derimod er ej ligeså påvirket af mig selvom du burde være det. Du elsker en, om det er en kvinde eller en mand er mig endnu ukendt og dog ville det være fascinerende og vide hvem der er mere interessant end mig" lød det næsten drillende fra hende. Hvorfor troede de altid at de kunne skjule ting og sager for hende? Mænd var lette at læse, selv dem som skjulte sine følelser og tanker. Selv havde hun trænet til at læse folk, trænet til at kunne tyde alle de små tegn. Man lærte meget efter et par hundrede tunsind år på denne her jord og hun havde i sandhed lært et trick eller to. Et sted så ønskede hun vel at presse ham, se hvor langt hun kunne gå, hvad hun kunne få ham til. Det var spændende og det at han prøvede at modstå hende gjorde kun lege sjovere og mere spændende for hendes vedkommende. Da han bad hende fortælle om hende selv tænkte hun lidt. "Hmmm, hvor skal jeg begynde? Jeg er kvinde, jeg har levet længe, jeg er stærk. Hvad mere har du lyst til at vide? Skal vi lave en aftale? Vi stiller spørgsmål til hinanden og skal svare ærligt? Jeg er ret sikker på at vi begge kan sige hvis den anden lyver. Hvad siger du til det?" En lille leg som kunne vise sig at være yderst frugtbar for hendes vedkommende.

[Deleted]

Marcel smilede skævt og forførende til Dixie. Det kom naturligt for ham at være sådan her. Han rystede svagt på hovedet og kørte langsomt en hånd gennem hans hår. Han sagde roligt '' Alder er ikke altid en god ting. Visdom kommer med alder, styrke kan godt følge med der. Men desværre har tiden det med at have mange negative effekter. Man føler sig bedrevidende. Man bliver lullet i en falsk sikkerhed og derfor er man ikke så klar på at andre kan overraske en ''. Marcel kiggede drilsk på Dixie '' Hvad nu hvis jeg var en du slags person du aldrig havde mødt før ''. Marcel begyndte forførende og drilsk at gå rundt om Dixie og fortsatte '' Mange har det med at undervurdere mig. Normalt lader jeg dem, for det giver mig en fordel. Det er yderst få jeg virkelig viser min sande styrke til.. Hvem jeg i virkeligheden er. For ser du, modsat mange andre ~mænd~ så har jeg intet imod at virke svag. Det er der kun fordele i. Har du overvejet at ham du står overfor ikke er så drevet af hans lyster som du tror?. Har du overvejet at den mand der snakker til dig aldrig ville have taget dig med her hen hvis han ikke var et hundrede procent sikker på han kunne gøre noget imod dig? ''. Marcel nikkede svagt '' Sandt dine evner ville have en chance for at påvirke mig.. Men Dixie.. Lige nøjagtig sådan en som dig, har jeg brug for.. Faktisk har jeg ventet på en som dig ''. Marcel stoppede foran hende og forsøgte blidt at køre en finger igennem hendes fine hår og kigge hende direkte i øjnene '' Hvis du bliver ved med at undervurdere mig.. Så gå.. Men hvis du har lyst til at blive en del af noget sjovt.. Noget hvor du vil få lov at sprede noget kaos og lave rav i den.. Så bliv ''. Marcel gik blinkede frækt til hende og vendte ryggen til hende. Hun var stærk og hun var klog. Hun var nøjagtig hvad han havde brug for '' Marcel sagde.. Du skal ikke være så interesseret i hvem jeg elsker.. Du burde være interesseret i mine planer.. Du er klog og stærk.. Men min analyse af dig viser at den kloghed og styrke du besidder har fået dig til at se ned på alle og ikke kan se når du står overfor en hvis kloghed er på dit eget stadie.. Som sagt.. Alder er en farlig ting.. Smukke ''. Marcel var fræk og provokerende, men han havde allerede lært at Dixie ikke tog det til sig og blev sur. Det havde han testet tidligere.

[Deleted]

Han legede med hende. Det var næsten sødt at han troede at hun ville bide på. Smilet hvilede roligt på hendes læber som han smilede forførende til hende. Ikke nok med at dette ikke havde nogen effekt på hende så vidste hun også at han ikke var interesseret. Det lod til at det var denne agt som han altid satte op når han stod foran andre. Interessant. Meget Interessant endda. "Du har ret. Alder kan være en svaghed og dog så er det langt fra ofte at jeg bliver overrasket over hvad i unge kan finde på at stille op. Du er ikke svag. Ej er jeg hverken dum eller blind. Din styrker ligger ej kun i dine kræfter men også i din sleske tunge og dine små forførende smil. Hvis jeg ikke tager meget fejl så er der ikke ret mange kvinder som kan stå for din charme" endte hun roligt og lod tungen glide let hen over sin læber. Som han begyndte at gå rundt om hende fulgte hun ham ikke med blikket. Hun blev blot stående og fulgte hans varme. Hun stolede ikke på ham og dog så regnede hun ikke med at han ville prøve på noget som helst dumt lige nu. Hovedet tiltede let på sned ved hans ord. "Bevis at du er anderledes før jeg tror på det, kæreste. Jeg undervurdere dig skam ikke. Jeg ved at du er stærk hvilket er fascinerende. Hvorfor tror du at jeg ville stå her hvis jeg ej fandt dig spændende? Din kamp mod din fader er mig irelevent, jeg er ligeglad med Dvasias og alle de andre lande. Nej jeg er her fordi du er spændende og interessant. Jeg ser store ting for dig hvilket kun er en positiv ting et eller andet sted. Det giver mig underholdning. Som han kørte en finger igennem hendes hår mødte hun hans blik ubesværet. Man kunne ikke se hvad hun tænkte eller følte. Hun lyttede blot til ham med et lille smil på læben. "Jeg har lyst til sjov. Ellers ville jeg ikke være her" pointerede hun let. Som han vendte ryggen til hende og endnu en gang begyndte at snakke satte hun hænderne i siden og smilede drillende. Hun vidste at der var en, hun vidste at han holdt hende på afstand af den grund og gud hvor var det underholdende. Hun elskede det, denne her lille leg hvor han troede at han var noget særligt. Hun kunne ikke andet end at grine morende ved hans ord. "Jeg er død hamrende ligeglad med dine planer. For min skyld kan du føre krig lige så tosset du vil. Jeg blev udelukkende fordi du er underholdende og det at du så ihærdigt prøver at overbevise mig om at du ingen elsker ... se det er ren og skær underholdning. For mig er det bedre end død og smerte. Ej ser jeg ned på dig, hvorfor skulle jeg det? Blot fordi du ej ved hvordan den sensuelle dæmon går ind og påvirker den menneskelige krop giver det mig ej en grund til at undervurdere dig. Det gør dig kun mere interessant." Hun blev ikke sur, ikke irriteret. Teknisk set var hun stadig ligeglad men han fascinerede hende og underholdt hende hvilket var grunden til at hun blev stående som hun gjorde det.

[Deleted]

Marcel smilede skævt over hendes ord. Hun havde ret. Når han virkelig skruede charmen på, så var der få kvinder der kunne modstå ham. Hendes lille tale om at hun var ligeglad mindede ham om så mange personer han havde mødt. Det virkede til at være normen blandt magtfulde væsner i denne verden åbenbart. Zean, Corina, Eriz, de havde alle sagt noget når det samme. Marcel så det ikke som andet end en dårlig undskyldning for at gemme sine sande motiver. Men hvis Dixie talte sandt. Så måtte han jo bare arbejde for at få hende til det. Hvis hendes loyalitet virkelig ikke lå hos nogen. Så måtte han finde en måde at vinde hendes loyalitet på. Han kunne virkelig godt bruge en som hende ved hans side. Dog var hun komplet ubrugelig hvis ikke hun var loyal. Han kunne ikke bruge en der fulgte ham fordi han var spændende. For jo mere tiden ville gå, jo mindre spændende ville han være for hende. Han måtte finde hendes svage punkt og bruge det til at vinde hendes loyalitet. Men det ville bestemt ikke blive nemt. Hun var snu og intelligent. Havde han virkelig tid til at forsøge sådan en stor opgave, men vigtigst af alt. Kunne det overhovedet lykkes for ham. Hvis han havde hende ved sig, så ville han kunne sende hende over for at spionere hos Zean. Han kunne bruge hende til at bortføre Zeans datter. Så mange ting Dixie kunne bruges til. Dog afhang det hele af at vinde hende over. Marcel grinede lidt '' Dixie. Du fortalte mig allerede svagheden ved din evne. Feramoner. En hurtig besværgelse og min næse er tilstoppet. Det er den vej feramoner får adgang til ens krop. Duftene. I mine studier om dyr lærte jeg dette. Selv hvis din evne stadigvæk virker, så har jeg gennemgået intens træning hos verdens stærkeste mental Warlock. Din evne ville måske vinde over mig med tiden. Men tid er alt hvad jeg har brug for. Jeg har lært en vigtig lektion, for meget tillid i ens evner gør en svag overfor overraskelser ''. Marcel grinede svagt '' Men jeg ser ingen grund til at teste hvem af os der har ret. Hvad jeg gerne vil frem til er. Hvad skal jeg gøre for at vinde din loyalitet?. Jeg må sige jeg er yderst smigret over at du finder mig interessant. Jeg må sige jeg bestemt også finder dig interessant og yderst nyttig. Faktisk vækker du mange tanker om hvordan jeg kan bruge dig til at få min vilje med. Men desværre kan jeg ikke bruge en person jeg ikke kan stole på ''. Marcel blinkede til Dixie og bed sig i underlæben og sagde '' Men er du gal... Jeg kunne virkelig godt bruge dig på min side. Ingen tvivl om det ''. måske at være ligefrem og ærlig ville være vejen frem. Hun ville sikkert finde det anderledes. Men hvad vigtigst var. Så forsøgte Marcel bevist at føre emnet væk fra hvem han elskede. Ingen måtte vide det, ingen måtte finde ud af hvor meget han faktisk elskede Macaria.