I Am Here Master

[Deleted]

Marcel nikkede '' Men hvis du vil undgå at dine destruktive evner skal gå ud over Caleb.. Så lyt til min træning.. Først skal du have outlet for dem.. De skal have et mål.. Find en bonde eller noget og flå ham i stykker.. Det er enten bonden eller Caleb.. Og det er kun starten.. Hvis du vil lære at kontrollere dem skal du gøre som jeg siger uden at stille spørgsmål.. Men vi kan sagtens tage din træning over breve.. Ellers vil jeg lære dig en teknik.. Det kræver dog frisk hjerte blod.. Dræb en person, sig ramsen jeg sender til dig og brug din magi.. Så vil du få et link igennem til mig. Så kan vi snakke sammen og jeg kan træne dig på afstand ''. Marcel kørte en hånd gennem hans hår og grinede en smile '' Jeg sagde du skulle kidnappe hende hvis chancen bød sig.. Jeg kan ikke have at du går hen og fejler.. Det vil bringe for mange øjne min vej. Zean tror jeg er hans allierede.. Han skal helst blive ved med at tro det ''. Marcel kiggede rundt omkring. Han strakte sig en smule. Han lænede sig op af et træ og sagde roligt '' Var der ellers andet du ønsker at snakke om Isabel.. For hvis der var.. Skal du endelig bare sige til.. Ellers er jeg på vej videre.. En krig vinder bestemt ikke sig selv ''. Marcel slikkede sig om munden. Hendes blod smagte nu godt. Det havde fyldt ham med energi og kræft. Men Marcel var ved at være en træt mand. Alt den kamp tog på han mentalt. Han ønskede en ende på det. Han havde lagt såret, døden nær så mange gange at han snart ikke længere havde tal på det. Han havde kæmpet så meget at tanken om en varm seng, god mad og sikre rammer virkede så fjernt for ham at han næsten havde glemt det. Han var konstant omringet af død og sorg. Det var en lang vej op af bakke. Han var blevet fire gange så stærk, hvis ikke mere. Men det havde sin pris og han vidste at hvis ikke snart han slog til, ville han tabe. Hans Fader havde flere folk. Folk der ikke blev trætte eller mistede modet. Vampyrer der var loyale.

[Deleted]

Tankefuldt stod Isabel, og kiggede på ham, mens hun lyttede til hvad han sagde. På en måde både elskede og hadede hun sin træning med ham. Hun følte sig magtfuldt og uovervindelig, samt til tider imponerede ham i sine færdigheder, men på en anden side, kunne hun også blive bange for sig selv. Magien var ved at ændre sig hos hende. Det skræmte hende.
Det ville ikke være første gang, at hun slog en person ihjel, og der var ingen snak om, hvem det skulle være. Kunne sagtens være et mørkvæsen. Han havde ikke speciferet det.
"Jeg skal nok finde et hjerte," svarede hun henkastet, og løftede en hånd, for at berøre den arret håndflade med det indebrændte pentagram. Et pentagram, der forstærkede hendes magiske egenskaber. Caleb havde et magen til.

"Jeg kontakter dig, når jeg har mere. Bare rolig. Jeg vil blive en del af modstandsbevægelsen, og skaffer dig det du vil have." Hun løftede sit skarpe blik op mod ham. "Stol på det."
Der var ikke meget mere samvittighed i hende. Det var nemmere bare at gøre tingene, og få dem gjort. Før i tiden havde hun tøvet, og tænkt for meget. Nu skulle det bare gøres. Der var alligevel ikke andet at gøre, og i det mindste var han mere handlekraftig og stærk end de andre blødsødne fjolser.

Enten kunne hun gå til Salvatore, og tigge sin vej ind til bevægelsen, hvis det var det, han ville have, ellers kunne hun få Caleb til at bruge sin charme på Emerald. Den lille tøs ville sikkert nyde det. Hvor hun dog håbede, at kunne få lov til at dræbe hende på et tidspunkt. Skamfere hendes kønne ansigt, klippe alt håret af hende, og derefter viser hende nøgen frem for alle til se.

[Deleted]

Marcel lagde en hånd på hendes kind og sagde næsten kærligt, selv om det bare var skuespil '' Godt unge Isabel. Gør mig stolt ''. Han fjernede sin hånd og fik et faretruende blik i hans øjne '' For ellers ''. Marcel vendte om og tog en fløjte frem. Han pustede i det, uden der kom en lyd. Omkring fem minutter efter kom der to kutteklædte folk ud fra skoven og gik hen til Marcel. De bukkede begge to for ham. Marcel gav dem et nik og gik hen til dem. Han stoppede op og drejede sit hoved så han kunne se Isabel ud af  øjenkrogen '' Jeg vælger at stole på dig.. For jeg ser dig.. Jeg kaster dig ikke væk og ser dig som en byrde.. Men hvis du svigter mig.. Så vil du føle min vrede som aldrig før.. For jeg stoler på dig, tror på dig ''. Marcel nikkede igen til de to mænd og de nik ud i skoven og forsvandt. Dette møde havde ikke givet Marcel den information han ønskede, men han fik givet Isabel nogle vigtige ordre og hans greb om hende var forstærket en del.




//out//