One look behind.. There you are!

[Jared Imaricha]

At genvinde kontrol, var umuligt frem til det her var overstået. Selv for Jared, som ellers var en stærk og kraftfuld dæmon kunne miste den. Et sted var det skræmmende, og særligt i en stund som denne. Men selv den bagtanke gled mere og mere i baggrunden. 
Den kolde vind blæste om dem. Det i sig selv, fik Jared til at trække sig mere over hende. Ikke ønskede han, at det skulle være en ubehagelig oplevelse for hende. Han ville aldrig tilgive sig selv, om det skulle komme så vidt. Han smilede let for sig selv. Alderen havde ganske vidst sat sig på ham i form af manglende muskler, men stadig flot og markeret.. Det kunne man da helt klart sige, at han var. "Selv er du en gudeskøn frøken, unge Jaceluck," fortsatte han med en rolig stemme. For nu lod han dog kroppen handle og reagere for ham. Det var det som føles mest ret. Hånden førte han roligt nedover hendes krop.. hvor han begyndte at klæde hende af. For ham, kunne han trække dette ud i timer, uanset hvor ondt det gjorde. Han nærede sig på selv det mindste som hun skænkede ham. Han nærede på hendes tilfredsstillelse. Hendes kys, og hendes kærtegn. Alt sammen! 
Hånden vandrede nænsomt over hendes bløde maveskin. Hun var som en usleben diamant. Ingen tvivl om det, og gud hvor var det her dog noget, som han elskede at komme i kontakt og berøring med. Øjnene lukkede han let, inden han atter engang lod læberne møde hendes. Han kunne ikke styre det længere!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Der var intet ubehageligt ved hans opførsel, hun kunne ikke lade være med at ønske sig mere. Han pirrede den nysgerrighed der nok havde gjort hende kendt i store dele af Dvasias allerede som et barn hvor hun havde været i alle hjemmets kroge, skjult sig så ingen ville bemærke hende. Det var næsten fantastisk at hun ikke var mere traumatiseret end hun egentlig var.
Hendes undersøgende fingre fulgte hans krops struktur, gled langs riller der markerede ham med det stærke bryst. Cedric havde aldrig været så muskuløs, var det forkert at kunne lide det? Det gav en langt større følelse af at være beskyttet og værdsat, hun følte sig lille, i hans magt men samtidig tryg. "Jeg kan godt lide det," mumlede hun lidt naivt for sig selv og et lille smil passerede hendes læber. Det var ganske vidst køligt, men det afholdt ingen af dem fra at glide ud af deres kluns, for at komme tættere på hinanden. Hun hævede sig lidt så han kunne få de slidte underklæder af hende, hvilket efterlod hende blottet under ham. Hun søgte hans blik og lod hænderne stryge ned over hans side til hun nåede hans hofte. Forsigtigt gled de omkring hans ende, og trykkede ham ned mod sig som et tydeligt tegn til de lyster han efterlod hende med.
Der herskede ingen tvivl om at Jared var erfaren, han vidste hvordan en kvinde skulle behandles Hendes øjne gled i da han læber atter krævede hende, ikke at hun tøvede med at imødekomme kysset, overhovedet.

[Jared Imaricha]

Ej kunne man sige, at Jared gjorde det her, for at udnytte hende. Det var nok snarere kroppen der udnyttede den uventede situation, den nu var endt i. En mulighed for at tage toppen af isbjerget, og den intense smerte, som det var at rende rundt og være så sulten. Det var en frustration, som Jared havde levet med i rigtig mange år, og nok ville fortsætte med at leve med, uanset hvor meget man ville ønske det eller ej. Det gjorde ondt. Det gjorde virkelig ondt! Men dog.. jo længere tid han måtte ligge der sammen med hende, des bedre blev det. Han følte det komfortabelt.. trygt og et eller andet sted.. ønsket? 
Cecilaya var måske ikke den mest erfarende, men med det tydelige kropssprog, så var han ikke et sekund i tvivl om, hvad det var hun gerne ville have. Og han ønskede det samme. Den smukke unge kvinde, som måtte ligge under ham.. En ung Jaceluck. Han vidste, at Faith ville halshugge ham, for at ligge i med hendes datter, men det var nu det sidste som han tænkte over. Han levede og åndede for at tilfredsstille en kvinde, og det var en mulighed som hun nu havde givet ham. Han berørte hende.. som hun berørte ham. Selv hele hans krop reagerede så voldsomt på det som skete mellem dem. De nysgerrige hænders nænsomme vandren nedover ham. Han trak mavemusklerne let sammen og med et suk, kun brudt af deres dybe kys.  Til trods for det, var glæden alligevel at finde i Imandra. Han kunne glemme det hele bare for en time eller to. Hånden lod han selv søge til de nedre mavemuskler, som han strøg næsten uskyldigt henover. Kysset førte han videre fra de ellers så smagsfyldte læber, og videre til hendes kind, hals og nedover mod hendes kraveben. "Jeg må sige.. frøken Jaceluck. Du er et guldfund," hviskede han hæst.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det var ikke særlig sandsynligt at hun ville blive i stand til at mætte ham helt, men hans sult var ikke en tanke der prægede hende lige nu. At tilfredsstille ham var en helt anden. Enhver handling skete ud fra de impulser der styrede hendes lyst.
Bunden under hende var hård og kold, men hans lune krop over hendes gjorde hende varm. Hendes hænder gled lidt desperat ned over hans ryg, mærkede sig frem over den stærke muskulatur. Ih guder han føltes så godt under hendes fingre, det var så svært for hende ikke at røre ham. Hvorfor var tanken ikke kommet til hende noget før? Alle tanker om hvor forkert det var, var allerede gledet ud i sandet.
Hendes læber fandt hans, kyssede ham inderligt. Den kolde brise der sneg sig over hende i ny og næ, gav hende gåsehud, det føltes næsten som om hun blev mere sensitiv overfor ham. Tidsfornemmelse var væk, men de måtte have ligget her i et godt stykke tid, det var tilsyneladende en ret stille aften for ingen øjne havde lagt sig på dem.
Cecilaya blottede sin hals og sukkede dæmpet ved følelsen af hans læber mod hendes hud. Naturligvis havde hun nydt Cedric i sin tid, men han havde virkelig ikke gjort det samme ved hende som Jared lå og gjorde lige nu. Han bekræftede hende mere end hun nok nogensinde før var blevet, ikke fordi hun var usikker, men det styrkede hendes selvtillid og hendes lyst til at vise sig overfor ham. "Du er dejlig," hviskede hun hæst og begravede hænderne i hans halvlange hår for at holde ham tæt ind til sig. HEndes krop føltes lidt som om den snart ville sprænge under hans behandling, hun måtte have mere af ham.. snart!

[Jared Imaricha]

Det sensuelle talte for ham, som det uden tvivl også måtte tale for hende. Alt det som han ønskede at høre, var det som hun fortalte ham. Han var dog overbærende. Hvad den sensuelle forbandelse, dog ikke ville ende med at gøre med en kvinde som hende. Et sted, var det en tanke, der gjorde ham trist. Ikke at han tænkte på det nu. For nu, handlede det udelukkende om at få taget toppen af isbjerget, så han kunne holde ud, at være til!
Jared tog den beskyttende plads over Cecilaya. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. I takt med hans hjerteslag, skød de smertefulde impulser lige så kraftigt igennem ham. Han trak vejret dybt. Han måtte holde igen for nu. Velvidende om, at rigtig mange sensuelle dæmoner havde været færdig med både anden og tredje omgang på den tid de havde været igang, så ville han have hende med sig. Hun skulle bestemt ikke gå fra det her med ubehag eller fortrydelse. Ikke når det endelig skete!
"Fortsæt med at fortæl dig selv det, min skønne.." hviskede han med en rolig stemme. Ganske let og ved et næsten for elegant skub med hoften, fik han spredt hendes ben en anelse, så han kunne tage pladsen mellem disse. Kjolen førte han roligt op af hendes lår, så det var nemmere for ham, at komme til. Hun var skøn.. Næsten helt uberørt, og selv det, var da uden tvivl noget, der appellerede meget til ham. Med nænsomme hænder, fik han hende blotlagt under kjolen. Hendes tøj samlede sig på midten. Han havde intet imod det. Han ville nyde det her. Forsigtigt gled hånden under hendes skulderblade, for at føre hende en smule op. Igen lod hans læberne møde hendes. Dybt, ømt og lidenskabeligt. Han havde selv svært ved at holde igen nu!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det var uden tvivl hans væsen der talte gennem hende, under normale omstændigheder ville hun aldrig været gået med til dette og som minimum så havde hun været ved at dø af nervøsitet, hvilket hun ikke ligefrem var. Den lurede et sted derinde bagved men kom ikke til syne, fordi den druknede i hendes desperate begær.
Cecilaya var ikke et øjeblik i tvivl om at han vogtede om hende, og den tanke tændte hende næsten mere, hun var blevet for vant til at klare sig selv, det var rart at en anden tog hånd om hende trods det var i en meget intim situation. Hendes næsetip strøg langs hans hals, mens hun indåndede hans duft og plantede et blidt kys mod hans hals. Forsigtigt spredte hun sine ben så han kunne glide ned mellem dem, hun kunne mærke hans skød mod sit hvilket var utroligt pirrende.
"Jeg vil mærke dig," hviskede hun i hans ører, og gøs lidt da han blotlagde hendes skød. Alt i hende længtes efter at han skulle komme hende helt tæt, også selvom hun på den anden side ikke havde lyst til at det nogensinde skulle tage en ende.
Lidt desperat trykkede hun sine fingerspidser mod hans skulder og pressede sig ned mod hende, samtidig med at han hævede hende en smule. Hendes pande mødte hans hvilket gav anledning til at søge hans blik, bare for at føle den nærhed som han kunne give hende.
Tid og sted var glemte, det kunne godt være her var koldt og beskidt, men det var så perfekt at hun næsten følte at det var som første gang. Hul i at han var hendes onkel, hul i at det var forbudt og at hendes forældre ville vende sig i graven, lige nu ville hun bare så gerne være tæt på ham og stille hans sult.

[Jared Imaricha]

Jared ønskede ikke at Cecilaya skulle føle ubehag, utryghed, eller at det her bare skulle overståes. Det var slet ikke meningen. For nu, var det umuligt for ham at stoppe. Han havde brug for dette. Han havde brug for at få stillet den sult, og særligt så meget, som den nu måtte præge ham. Smerten ønskede han næsten desperat at få stoppet.  Hun ønskede ham. Hele hendes krop skreg nærmest efter det, og følelsen alene, var direkte fantastisk! 
Benene spredte Jared med en rolig hånd, inden han hævede hende en anelse, så hun ikke skulle ligge, hvor det var hårdt, og kunne ende med at gøre ondt. Endnu var han påpasselig. Det var vigtigt, at han havde hende med i dette. Han smilede let for sig selv. Hun var en fantastisk ung kvinde.. så smuk og betydningsfuld. Vigtig, selv for ham. "Så gør mig fri," hviskede han hæst mod hendes øre.
Hånden førte Jared tilbage mod hendes lår, som han strøg ganske let. Blød.. varm.. indbydende. Han selv var jo virkelig fristet! Hans hjerte hamrede let og fast mod hans bryst. Et sted af spænding. Han vidste jo, at det her var så forbudt. Hverken hendes moder eller fader ville vende sig i graven, men nok snarere opsøge ham, for at gøre ham et hoved kortere, om de vidste hvad han var i gang med. Dog ikke en tanke, der slog ham ind på noget tidspunkt. Næsten uskyldigt, lod han hånden føres over hendes våde og varme skød. Selv ønskede han jo at gøre hende ordentlig klar til at han skulle tage pladsen. Han førte sine læber fra hendes hals, kind og kraveben, og søgte kun længere ned, mens han trykkede hende godt ind mod sin beskyttende favn. Han trak den ud. Det var vigtigt, at hun skulle nyde det her, mindst lige så meget som ham.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Den skræk hun normalvis følte var ikke at spore i dette øjeblik. Det var ikke kun hendes krop der skreg efter ham, det var ligeså hendes sind, som om hun ligeså havde brug for at blive tilfredsstillet af ham. Hun trykkede sig op mod hans krop, lød at mærke hans hjerteslag slå hårdt som var det mod hendes eget bryst og blande sig med hendes egen rytme. Dæmpet suk forlod hendes læber, ord kunne ikke beskrive hvad han fik hende til at føle. Hendes fingre trykkede sig hårdt mod hans skulder, pressede ham ind til sig som var han et varmt tæppe i på den kølige aften. Hun vidste ikke at hendes forældre var kommet tilbage, men én ting var sikkert - de ville vende sig i graven hvis de havde vidst hvor hengiven hun var til en mand der praktisk talt var hendes onkel, mentor og ven.
Hans hvisken mindede hende om at hun endnu ikke havde firgjort ham fra hans klæder. Hun trak sig lidt og lod sit blik falde i hans, inden hendes hænder gled ned over hans ryg for at nå hans buksekant. Roligt løsnede hun dem og trak dem ned over hans hofter, desperat efter at mærke han nøgen mod hende selv. Resten af tøjet var samlet på hendes mave men det føltes som var det helt væk.
Den uskyldige hånd kom så uventet. Den intense følelse, det jag af spænding og nydelse der gik igennem hende ved hans berøring fik hende til at gispe. Tavst hævede hun underkroppen, skubbede sit nedre mod hans hånd som et tydeligt tegn på at han ikke måtte stoppe selvom hun ikke anede hvad det her var. Hendes krop føltes som var der sat ild til den, varm, brændende og intens, hun kunne mærke hvert af hans kys, hvert af hans kærtegn så meget at det nærmest gjorde hende direkte vanvittig. "Ikke stoppe," hviskede hun næsten bedende.

[Jared Imaricha]

Det som skete i en stund som denne, var slet ikke noget, der skulle og burde ske. Instinkterne tog over, fremfor fornuften, som under normale omstændigheder, ville have vandret i ham, og nu kun havde et mål for øje: At få stillet den sult og hindre den smerte, som han så tydeligt måtte føle i sin krop og sind. 
Gud hvor han dog ønskede hende. Så smuk og fantastisk en kvinde, som nu måtte ligge under han, så var det vel heller ikke underligt, var det? Faith ville uden tvivl hugge hovedet af ham, om hun vidste, at dette var noget som skete i en stund som denne. Han ønskede at vogte om hende.. passe på hende, og samtidig få lov til at stille den lyst og den sult, som prægede hans krop og sind. Det som han dog satte som det vigtigste, var da uden tvivl det faktum, at hun var med ham fra start til slut. Bare alene forspillet, kunne han bruge ekstreme tider på! Denne gang var det ham, som valgte at trække den skridtet videre. Hun reagerede kun som han havde ønsket og håbet på om ikke andet. Smilet bredte sig på hans læber. Alt hvad hun gjorde.. alt der skete i hendes krop og sind, var som en næring for ham. Han sugede det nærmest til sig. Hændernes blide vandren henover hans krop og sind, var intet andet end direkte fantastisk! Og der.. blev han frigivet. Bukserne gled ned over hans hofte, så han selv kunne tage pladsen mellem hendes ben og faktisk mærke, at hun lå der.. hud mod hud. Der fandtes ikke noget bedre end det. I sit indre, bad han til, at hun ikke ønskede, at han skulle stoppe. Hånden fortsatte lidt. Hun reagerede som en drøm.. at høre hende, var som englemusik, og at se hende, var som syn kun for guderne. Hånden stoppede sin ædle kunst, kun for at fortsætte over hendes lår, så han sikrede sig, at hendes ben var ordentlig spredt. Dernæst valgte han at gøre den elegante bevægelse med hoften. Selv tog han pladsen i hendes varme skød. Blidt og roligt. Hård og brutal var han måske i personlighed, men dog bestemt ikke her. Det dybe suk brød hans læber, inden han startede. Det var meningen at hun skulle nyde det!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya vidste hvor dumt dette var, og at hun formentlig ville komme til at fortryde det i den anden ende, for ikke at tale om at blive skræmt af den fuldstændige mangel på kontrol, hun havde på sig selv og sin krop. Det eneste hun havde i tankerne, var hvor godt det føles at mærke hans nøgne hud under sine fingerspidser, og hvilken varme der bredte sig fra hendes finger og ud i tæerne hver gang han kyssede en del af hendes krop. Det var ynkeligt at ligge der og tigge og bede, men hans kælen var næsten for meget af det gode.
Hun stønnede han mildt i øret og skubbede bedende sit underliv mod hans hånd for at sikre sig at han ville blive ved mens hun gjorde ham fri fra de bukser ellers skjulte ham.
Det var ti gange bedre at mærke hans underliv blottet mod hendes. Hun sukkede længselsfuldt og fangede hans læber i et dybt kys. Han passede så godt på hende, fik hende til at føle sig tryg og værdsat på en helt anden måde end de fleste andre kvinder nok gjorde. Det var svært at bedømme om det var fordi han faktisk holdt af hende, eller om det var hans generelle behandling de de kvinder han lå i med. Hun lagde sig ned og betragtede ham med et drømmende glimt i øjet. Han var smuk og mægtig på en eller anden måde, hun kunne godt lide en mand til at tage hånd om hende igen, trods hun nok aldrig ville erkende det. Lige der lignede hun sin kære mor.
Idet han elegant bevægede sig og forenede deres kroppe, åndede hun langsomt ud og kød en kende i ryggen. Det var fantastisk endelig at indfri den lyst der gennemborede hende. Hendes ben forblev spredte så han kunne danse den intime dans sammen med hende. Hendes hænder bevægede sig langs hans rygsøjle til hun igen nåede hans skuldre, bare for at holde ham ind til sig.

[Jared Imaricha]

Kontrollen havde ingen af dem. Cecilaya var helt i Jareds spind, som han selv var fanget i et spind, bundet af den forbandelse, som han end ikke selv kunne bryde. Den lå i hans væsen.. Den lå i hans race, som en forbandelse, som han ikke kunne bryde, uanset hvor meget han til tider ville ønske at han kunne. Naturligvis lå der en charme i det fra tid til anden, men for pokker.. Selv han havde da brug for at kunne færdes bare lidt normalt fra tid til anden.
Selvom Cecilaya ikke sagde det med ord, var hendes kropssprog lige så tydelig. Han kunne læse det, som et hvert andet individ, var i stand til at læse og forstå ord. Et smil passerede hans læber, hvorefter han igen mødte hendes læber. Ømt og blidt. Velvidende om, at dette slet ikke var noget, der burde ske.. skete pludselig.  Selv nu hvor han var afklædt nok til at trække den videre, var det dog selv svært for ham, ikke bare at gøre det. Derfor forenede han dem. Selv vidste han, og kunne mærke på hende, at det var ved at være lang tid siden, at hun selv havde gjort dette. Fantastisk som det nu føles at være tæt på en anden kvinde! Spændende og forbudt sammen med hende, hvilket kun gjorde det langt bedre! Han stønnede dybt mod hendes øre. Han nød det jo!

Hvor lang tid der gik, vidste Jared ikke. Selv var han på ingen måder indfanget i tid og sted.  Selv han måtte befinde sig i sin egen lille verden, kun præget af ham og Cecilaya. Tempoet var undervejs sat godt op, og selv han kunne mærke, hvor svært det var blevet, at skulle holde igen. De dybe støn brød hans læber, som han i forvejen havde plantet tæt mod hendes øre, og med hendes krop trykket så tæt ind mod sin egen, så han for alvor var i stand til at mærke hende.
Og der skete det.. Det sidste stød.. det dybe støn, og med en krop glinsende af sved selv her i denne kolde vinternat. Han trykkede hende tæt ind mod sig med sin arm. Den anden sitrede tydeligt under hende, da han endnu forsøgte at holde hende en anelse oppe og ind mod sig, så han kunne mærke hende. Øjnene klemte han let i. Det havde været tiltrængt.. Og noget så fantastisk!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Hvor lang tid de lå der, havde hun ingen fornemmelse af. Hendes krop var kold men føltes brændvarm til sidst, så fuld af spædning der skreg efter forløsning. Hun var endnu holdt lidt oppe af hans greb så de kunne være hinanden tætte også selvom det efterhånden begyndte at give hende lidt ømme mavemuskler. Jared var forbudt område for hende, desværre gjorde det kun situationen langt mere spændende, som når hendes far havde bedt hende om at kigge væk, eller holde sig for ørerne og hun havde snydt dem bare for at kunne følge med.
Hendes støn var sammen med hans blevet mere tiltagende, den ellers stille skov var ikke længere henlagt i fuldkommen ro, og alligevel så skænkede hun det ikke en eneste tanke. Hendes krop kunne snart ikke mere, hun kunne mærke hvordan hver en muskel spændtes. Det sidste endegyldige stød.. et stød der kastede hende ud over kanten og fik hende til at borer neglene ned i hans ryg, bare for at holde fast et eller andet, men en varme eksploderede i hendes indre. Hendes krop var svedig og klistrede lidt til hans, hun mærkede det da den fantastiske følelse tog af og fik hende til at falde slapt hen på den lidt kradse udlkappe, forpustet og underligt træt lige pludselig.
Allerede nu begyndte kontrollen at vende en lille smule tilbage, den underlige følelse der overtog, men det var ikke fortrydelse. Hvordan skulle man kunne fortryde noget så fantastisk? "J-jared?" fremstammede hun lidt forbavset og lidt overvældet af den måde hendes krop havde reageret på. Hun følte sig helt rundt på gulvet, men også mere afslappet end nogensinde før.

[Jared Imaricha]

Så forbudt som det her var, så kunne Jared bare ikke få sig selv til at stoppe. Det føles fantastisk at gøre det med hende! For hvert et sted, som han gjorde, des mere af sulten måtte tages. Smerten var nede i et minimum. Nu kunne han da i det mindste holde ud, at være til igen. I takt med, at dette måtte ske, kom mere og mere af hans egen fornuft også retur. Det gik vel bare mere og mere op for ham, hvor forbudt og alligevel så fantastisk, at det her egentlig måtte være? 
Med en krop glinsende af sved, lagde Jared forsigtigt Cecilaya ned på kappen igen og sig selv ved siden af hende. Hans hjerte hamrede mod sit bryst, men han var tilfreds. Gud hvor var han dog tilfreds. Hans blik gled mod hende. Han kunne sagtens klare en omgang eller to mere, men selv han ville ikke gøre det for overvældende. Tænk hvis hun fortrød. Det var næsten noget af det værste, der kunne forekomme i en situation som denne! Han smilede let.. Et kækt smil. "Ja?" svarede han endeligt, inden han roligt lagde sig ned. Han følte trætheden og udmattelsen. Langt fra så på tværs, som han havde været før. På ingen måder tilfredsstillet sultmæssigt, men nu kunne han da holde ud at være til, og det var faktisk det vigtigste for ham lige nu. "Hvad jeg dog ikke ville give for en smøg lige nu," sagde han ærligt. Man kunne ikke sige, at han havde nogen på sig. En sejrssmøg.. Dem havde han nu altid nydt.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Smerten og sulten havde været så tydelig i hans blik, at Cecilaya næsten var bange for at han ville fortryde og trække sig fra hende med det samme, når det gik op for ham hvem hun var. Hun var ikke Elanya og det ville hun aldrig blive, til gengæld virkede det ikke som om at han på noget tidspunkt havde gemt hvem han lå der med. Hendes brystkasse hævede og sænkede sig hyppigt, så forpustet som han havde gjort hende.
Som han flyttede sig, havde hun ikke læmngere hans varme at tage på, men nu var hun mere i stand til at varme sig selv indefra, selvom hendes sind stadig var forstyrret af hans sult. Forsigtigt gled hun om på siden med fronten til ham med hænderne hvilende som støtte under hendes hoved.
Det var en meget underlig følelse hun sad inde med, det var svært at finde ud af om hun væmmedes ved tanken eller inderligt ønskede at han skulle gøre det igen. "Jeg.. ved ikke, det er lidt.. underligt?" hun rynkede på næsen og kluklo lidt usikkert. Han skulle ikke få en idé om at hun fortrød det eller var vred på ham overhovedet, tværtimod så havde hun elsket det, og det var lige præcis det hun havde lidt svært ved at affinde sig med. Okay nu kunne man kende ham igen. Hun så på ham og himlede med øjnene. "Du skal endelig ikke holde dig tilbage for min skyld," i frygt for at blive for nærgående, lagde hun armene lidt om sig selv, søgte den varme og tryghed som han lige havde givet hende, men det ville være for påtrængende bare at rykke ind til ham på den måde.
Hendes krop var stadig påvirket af alt det der lige var sket, det var overvældende men det havde også ændret hele hendes tankegang omkring ham. Det var bestemt ikke sådan hun havde ventet at dagen skulle ende.

[Jared Imaricha]

Nu hvor sulten og det hele havde lagt sig for en stund, kunne Jared selv genkende sig selv igen. Selv for ham, var det uden tvivl rigtig rart, når det var på den måde. Han trak vejret dybt. Hun var ganske vidst ikke Elanya, hvilket fra starten af, efterlod en mindre skuffelse i hans bryst.. Det klemte endnu om hans hjerte. Han følte vel, at det var forkert at gøre det med nogen anden, end den kvinde? Selv efter så mange år, havde hun endnu en irriterende magt over ham, og det var da kun forbandet frustrerende!
Hovedet lod Jared søge på sned. Hånden hævede han til hendes kind, som han kort måtte stryge. Han rejste sig ikke bare og gik videre. Igen var det noget som skulle efterlade hende med en god fornemmelse, og selv dette, var noget som han ønskede at hun skulle have. "Underligt på hvilken måde, snuske? Du har i hvert fald ikke noget at være skamfuld over," sagde han direkte. For ham, var det jo nærmest en hverdagssnak at snakke om det, som man gjorde i sengen. Og nu hvor de havde gjort det ude i det åbne, så var der vel ikke nogen grund til at lægge skjul på noget som helst? Smøgen ville han nærmest give sin højre arm for, og den brugte han faktisk til mange ting! Han blinkede let til hende. "Hvis du på mirakuløst vis havde sådan en gemt på dig, ville det være fantastisk," sagde han sandfærdigt. Han plejede jo altid at få en, og særligt efter så god en omgang. Måske ikke den mest erfarende, men selv her gjorde det ingen forskel. Hendes hjælp, havde uden tvivl været guld værd for ham.