hvor høre jeg til ??

[Deleted]

Jack sukket rolige og kikket lidt efter hinden der var hun igen med med Elijah mig her og Elijah mig der han rejste sig dog op igen men sagde indte Behøvet hun virkelige at snakke om ham vær gang de var sammen han kikket lidt rundt ” tja hvorfor ikke ” han rejste sig lidt og kunne mærke blode komme til hans hoved igen hvad skulle han gøre ved det han var sig selv jo rolige sukket han og gik ved siden af mens han stille tog om Myrinas hånd i sin kunne hun ikke se de to hadet det godt sammen men det var vel bare noget som han måtte lære at leve med jack kikket ned og sagde ikke mere han vidste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige lige nu han så ned på græsete mens nogle tanker kom rundt om ham men det var ikke fordi han ville stå i vejen for hinden og Elijah på nogle måde ” Behøves du at snakke om Elijah vær gang ” Mumlet han lidt højt og bliv overrasket over hans ord bliv til små lyde det inerte ham det var jo ikke fordi han snakket om senitry vær eneste gang de var sammen eller noget men det var begyndt at gå ham lidt på han sagde dog ikke han sukket og rystede orden af sig mens han nær studeret tingen rundt om kræng ham det var svært for ham jack kikket rolige der var en lille sø og bade sted længer henne af stien her var fantastik smuk og jack kunne ikke forstå hvorfor nogle ville forlade stede her på nogle måde men det var ” hvordan kan man forlade sådan et sted som det her ” sagde jack så denne gang lidt højt

[Deleted]

Et sted vidste hun jo ikke hvad han måtte have imod hun nævnte Elijah, hun troede jo de kunne snakke om alt og at han måtte være glad på hendes veje? Tog hun helt fejl, havde den voksne verden ændret alt dette? Det var en tanke som et sted måtte gøre hende trist, hun havde overhørt ham, det fik hende til at holde blidt om sig selv som hun gik der. Hun kæmpede lidt for ikke at skulle begynde at græde, det gjorde ondt at hendes lykke, virkede til at gå ham sådan på. Da de kom frem længere nede, og så søen som ikke var særlig stor, smilte hun dog for sig selv, her var virkelig smukt. Hans spørgsmål fik hende til at vende blikket mod ham.
"Af samme grund til vi forlod slottet og børnehjemmet." Svarede hun så, hun savnede sådan haven slottet havde, selv oven på den oplevelse med Zean. Der var så mange unikke planter, hun var helt forelsket i stedet og tanken om at det måske ville gå til grunde i en mulig fremtidig krig gjorde hende næsten helt ked af det. Samt alle de liv der ville blive taget med oven i. Hun havde hørt om hvad der var sket i Manjarno, det var frygteligt!

[Deleted]

Jacks blik kikket rolige ned og fik lidt dårlige somvidige hed over det han hadet sagt rolige kikket som myrina nok ville finde ud af var der gået meget tab i jack som måske ikke burde være det men noget godt var også kommet frem han stirte let ned i vandet ved søen og sukket lidt over sig han savnet naturen han kunne være i men han måtte ikke være i skoven på grund af hans gudfar/gudmor nu men han sagde ikke noget til det han ville have ander skulle have en bydre som hinde han hadet prøvet at være venner med ham men den rascikete elver kongen ville han arldige mere se for sine øjne det var vel nok der for jack følte sig så Splittet i sig selv hvad kunne han gøre ved det ny begyndte tankeren igen at gå ham på han tog sig stille til hoved og slap Myrina nogle gang hadet han sig selv for det men jack valget at ratte sig lidt op og lendte sig op af et træ for at få ro han fandt altid ro på når han var i nærheden af et naturen som hans far altid gjorder han kunne ikke sige så meget lige nu og det hadet han det også ganske fint med

[Deleted]

Det gjorde hende ondt at tingene skulle være sådan, og hun ville ønske at Jack kunne se hvor meget det de havde sammen nu som det var, rent faktisk var noget som alle drømte om. Ikke alle havde familiebånd når de ingen familie havde, han var den eneste hun havde haft igennem sin barndom. At han kunne huske så mange ting og at hans far skulle have sagt en masse til ham forstod hun ikke, han havde ikke været særlig gammel da hun fandt ham. Og så vidt hun vidste, havde manden drukket sig selv ihjel. Så hun fattede slet ikke at Jack så op til ham, men sådan var det nu engang. Selv huskede hun intet, hvilket hun på en måde var glad for, for så var der intet at savne. Hun var i stedet taknemmelig for det hun fik, i stedet for at beklager sig for noget hun aldrig havde haft. Man fik hvad men fik i livet, og man skulle være taknemmelig, ellers blev man skør i hovedet. Myrina begyndte at knappe skjorten op, løsne bæltet og få tøjet helt af. Selv trusserne smed hun. Så gik hun ud i vandet som var isnende koldt, hun hvinede lavt og gåsehuden poppede frem som en steppebrand. Hun begyndte at vaske sig, og få vasket sit hår. Det var helt igennem vidunderligt og bestemt tiltrængt.

[Deleted]

Jack løfte øjne bryne og vente sig rolige mod hinden da , Myrina tog tøj af vidste jack ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv han sukket rolige men forvalte sig rolige til sin ulve form og kikket ned mod vandet jack hadet brug for at. Finde sig selv igen og det var ikke helt nemt altid, han kikket rolige ned mod vandet og kikket så på myrina lidt mens han ramte hinden med den våde snude på hindens bare ryk, han ville ikke miste hinden bare fordi han var dum men hun måtte også forstå at jack hadet det svært, men han håbet selv på det bliv beder med tid. Rolige lage lage han hovedet på hindens lår og kikket op på hinden med hunde øjnene lidt . Det var rat at være hos myrina igen og han var sikker på de nok skulle få igen rolige sukket han men lukket øjne lidt. Men slapped helt af sit sit inder, det var rat for en gangs skyld ørne lå stille ned og han smilte rolige han sagde dog ikke noget lå bare stille der

[Deleted]

Da han kom ud vandet i sin ulveform, blev hun overrasket over at mærke den kolde snude mod hendes ryg, hun hvinede højlydt og plaskede mod ham.
"Din snude er kold! Det er ikke fair!" Lo hun, inden hun satte sig helt ned i vandet og begyndte at vaske hans pels. Det havde hun altid gjort, hun havde fundet det hyggeligt og rart, at pleje en hun holdte af. Så det gjorde hun da gerne igen, hendes fingre gled igennem den våde pels under vandet, skrubbede ham med sine negle og nussede ham på maven til sidst, inden hun vaskede hans hoved og masserede hans øre.
"Hvis du nu fulgte med mig i din ulveform. Kunne du vel være min lille hemmelighed." Sagde hun eftertænksomt, mest for sig selv. At tage ham med og risikere nogen fandt ud af han var et andet væsen end en ulv var dog også risikabelt og hun ville ikke have tid til ham altid. Et lille suk brød hendes læber som hun rystede på hovedet.
"Nej, det går nok ikke. Hvis du nu vælger at slå dig ned her, så kunne jeg komme og besøge dig." Lød det i en blid hvisken, hun var færdig med at vaske ham og endte med at kramme sig ind til den våde ulv med et lille smil på læben. Det ville være rart at have ham tæt på.

[Deleted]

Jack nød det hun gjorder og loveret lidt med halen men pluslige da hun krammet ham ind til sig fik jack et lille sjok og stirre rolige ørne op og, forvalget sig langsomt tilbage til sig selv og krammet hinden ind til sig lige så stille ” jeg ved det ikke ” sagde han stille og rolige han vidste ikke hvad han skulle gøre vad skulle han gøre ved. alt det her rolige sukket jack og han ville ikke lade nogle røger hinden stille og rolige lod han, sin hånd før ned og op af hindens ryk. lidt tænde måde selv ud at vide det han kysset hindens pande stille og rolige og lage sin mod hindens og lukket øjne ” det lyder som en god ide men du ved jeg .ikke kan forblive hund eviget og jeg ville være nær dig ” sagde han stille og sukket rolige mens hånden, kørte rolige op og ned af hinden det var koldt at stå sådan her men fint var det og han h adet faktisk. ikke noget i mod det på nogle måde det var rat , at stå sådan her nær han vidste bare ikke om han turde ate skridte men han ville også selv høre hinden sige de ord men jack ville også bare have hun var glad måske hadet hans gud far rat han måske ville dø med med den næste kamp han sukket rolige igen og trykket hinden stille ind til sig

[Deleted]

At han valgte at forvandle sig, ændrede tingene en del, det var nøgen hud, mod nøgen hud. Hun gispede og blev knaldrød i hovedet, dog ville hun jo ikke virke afvisende og skubbe ham væk bare fordi han var i hans menneskeform. Dog var det så upassende og Elijah ville nok blive helt ude af den hvis han så hende omfavne en anden mand nøgen! Hun fik pludselig helt dårlig samvittighed.
"Så du bliver her?" SPurgte hun nysgerrig, hun ville jo så gerne have at han blev der. Så havde hun hendes bror tæt på, eller hendes bedste ven, hvad han nu ville kalde sig selv. Myrina valgte at glide ud af hans favn og plaske på ham i stedet, bare for at lade afstanden komme lidt imellem dem. Hans nussen mod hendes hud havde påvirket hende så tæt som de havde stået og det var ikke rart på nogen måde, for det var imod hendes sinds vilje, det var jo intet hun ønskede!
"Den der sidst kommer i land er en klaptorsk!" Fniste hun sødt, inden hun prøvede at løbe igennem vandet og op mod land, dog lige ved at være oppe, væltede hun ned i vandkanten forover og lå næsten med mavekramper af grin. Hun elskede jo at lege, og specielt med ham, det bragte de gode gamle dage frem og hendes barnlige side.

[Deleted]

jack føns lidt men gad ikke lege tafat lige pt han stod der og rystede på hovdet altid den lidt barnlige sind han hopped rolige op på kanten lidt og kikket rolige om tingen han sagde ikke noget om at ville blive her " jeg ved ikke om jeg bliver " råbte jack stille mens han tog sit tøj på han var inge værde det kunne han lige så godt se på rolige kikket han ud mod landskabet han tænke på ar rejse vider i morgene han sukket og slog hånden ind i et træ så der kom et stort huld i det " du godste undskyld min ven " sagde han på en pæn måde for at give klar besked og for at sige han ikke gad lege helle tiden og helede trætte så man ikke kunne se det han var ikke i humør til fange lang lige nu jack var ved at blive træt og det kunne man mærke et sted hvorfor var der ingen der forstod ham hvorfor følte han sig misbrugt Myrina var nok den enste som ikke hadet det på den måde stille kikket han ud og følte lidt glæde over at der faktis var noget han kunne nyde og gav sin kærlighed igen uden jack selv følget sig såret på nogle måder han var dog stade tæt på hinden rolige kikket jack ned i jorden han hadet ikke haft det nemt på nogle måder rolige tog han sig om sit hjerte lidt han kunne mærke at det gjorder ondt igen og det var måske for meget for jack

[Deleted]

Dum var hun ikke, hun havde trådt på ham igen, som ville han bare ikke nægte at give op hvad angik at de skulle blive mere end blot venner. Det var ulideligt! Her gjorde hun alt for at være hans bedste ven og støtte ham, og hvad gjorde han? Alting mere kompliceret! Hun følte et jag, hun mærkede jo naturen omkring sig. Hvad pokker havde han gik i! Hun kom op fra vandet, hun fik taget tøjet på, og i stedet for at sige noget som helst til Jack, valgte hun at gå i vrede. Nu gad hun ikke mere, det kunne aldrig blive som de var børn, for det eneste han tænkte med, var hans nedre dele, som Elijah så pænt havde advaret hende imod på deres første møde. Sådan var de fleste mænd, hun havde bare aldrig troet at Jack skulle blive en af dem! Myrina græd lydløst, men ikke højt, hun var for vred og gik med hårde stædige skridt op af, hun måtte da ende med at finde tilbage til grotten. Om det så blev mørkt, hun var ligeglad, hun ville hjem til Elijah, hun var i den grad parat til at fortælle ham alting nu, for nu kunne hun ikke mere. Om han fulgte efter hende, det vidste hun ikke og lige nu var hun også ligeglad, nok var nok.

[Deleted]

jack Følte rolige en vred en agie nu hadet han gjort det igen han rystede rolige og rejste sig stille op for at gå efter hinden hun skulle ikke bare gå fra ham på den måde igen " stop mary jeg lovet dig at følge dig hjem og det har jeg også i sinde at gøre " kom det stille men også bestem fra ham rolige sukket han rolige mens han tog kappen og tasken på mens han stille gik han hadet lykket sine følser ud og så tom ud der var heller igen glæde for ham lige nu jack smilte rolige og lage hånden på hindens skylder lidt men gik så videre for at finde vej hjem til hinden selv igen " måske er det bedst det bare bliver dig og hom din prins for jeg ville heller ikke tage din glæde fra dig men du må forsåt det nu jeg er ikke den jack du fand hjem løs meget af ham er gået Tabt " sagde jack dog stille og holdte om sit hjerete rolige og lod hovdet komme lidt op igen men gik stille og rolige videre

[Deleted]

Med rullende øjne, gik hun i vrede skridt videre, hun gad ikke engang at sige noget til ham! Og rent automatisk, da hans hånd hvilede på hendes skulder, rystede hun den af sig, og gik lige det hurtigere. Hun var virkelig vred, hun havde intet pænt at sige, og valgte derfor at vare sin mund. Med knyttede næver måtte hun dog stoppe op, hun vendte sig rundt og satte sin pegefinger lige i brystet på ham, aldrig måtte han havde set hende så vred før, det var lige før hendes øjne slog gnister.
"For det første blev han aldrig prins, vi måtte flygte fra vores hjem før noget som helst. For det andet, så vil jeg skide på hvem pokker du egentlig tror du er, ingen ven, behandler en anden ven på den måde! Jeg prøvede i det mindste at redde vores venskab, men du presser den hver eneste gang vi mødes, selv efter så lang tid. Jeg er træt af det Jack, træt! Jeg vil ikke mere, jeg vil ikke dig mere! Du kan gå ud og sejle din egen sø! Jeg er ligeglad! Hvis den dreng jeg kendte er væk, har vi to jo intet at skulle have med hinanden af gøre mere! Lad mig så være i fred!" Hun råbte og skreg direkte af ham, mens hun prikkede ham hårdt mod brystkassen hver gang hun ville understrege noget, her viste en helt anden end den søde og uskyldige lille Myrina sig, men en moden kvinde som ikke ville finde sig i noget som helst mere. Det var på tide at lede efter Caleb, hun var træt af at skulle være svag, sød og pussenutte agtig, der skulle ske forandringer nu!

[Deleted]

Det føltes som søm der stikket i hans hjerte da hu nagde det på denne måde han sukket rolige ” vet may ” sagde han stille og rolige tog om hindens hånd lidt og grav hinden et kram mens han holdte om hinden lidt hvad skulle han sige til det han lukket øjne rolige rundt og en tåre gled ned af ham lidt ” du har rat alt hvad du siger i har du rat i ” sagde han stille og rolige mens han lage hovedet mod hidens skuller og gav ikke slip igen han ville styre sig fra ny af han holdte bare ind til sig og prøvet at finde den gammel jack lidt frem igen ”der bare mange førelser lige nu og det svæt at finde ud af ” sagde han stille og rolige mens han trak hinden lidt væk fra sig og tørte hindens øjne ” undskyld ” kom det fra ham mens jack så lidt ned og flov af men og tog hindens hænder” jeg lovet dig at finde til bage til ham og grotten og det har jeg i sinde at gøre ” sagde han så lidt mere varmt og lage hånden mod hindens kind ” kom så ” sagde jack stille og rolige mens han trak sig helt væk fra hinden jack ville ikke sige mere for værgang han sagde noget følte han helvet brød løs han hadet stade tåre i øjne lidt for det gjorder virklige ondt for det hun hadet sagt jack ville ikke stå i vejen for hindens lykke og han var også efter hånden træt måske var det bedst bare at komme ind i herren og få kamp tiknik han kikket ikke en gang på mary og der var stade noget vej i nu jack skulle have noget tid til at sluge det helle i

[Deleted]

Det kom som et chok han greb fat i hende og trak hende ind i et kram, hun stod bare som frosset på stedet, krammede ham ikke igen og sagde intet til at starte med, hun stod fast som sten og kiggede lige ud i luften. Det var historie som gentog sig, igen og igen, det var hvad, tredje, fjerde gang dette her skete? Hvad skulle have ændret sig siden sidst? Det var næsten år som var gået hvor han kunne vende sig til alt dette, men alligevel gik det galt hver gang de mødtes igen. Hun kunne virkelig ikke mere, og hun var som tømt for ord. Og alligevel, kom nogle frem fra deres skjul.
"Det er de samme løfter, igen og igen Jack, jeg kan ikke mere. Vil du ikke nok bare lade mig være i fred. Jeg trænger til at føle jeg godt kan noget selv. Jeg vil selv finde hjem." Hviskede hun så, grædefærdig, hun hadet virkelig det her, men hun gad ikke mere, det var det samme og han havde ingen beviser på at det faktisk ville holde stik denne gang. Hvis han havde ændret sig så meget, jamen så burde han vel også være ligeglad med hende, og lade hende være. Eller også var det det som havde ændret sig ved ham, han kunne ikke lade hende være og derfor stod de altid i dette rod. Men ikke mere! Da han endelig trådte væk, følte hun at hun igen kunne trække vejret.
"Find ud af hvad du vil med dit liv Jack, og find ud af om der overhovedet er plads til mig som din ven. For hver gang vi ses, skubber du mig kun længere væk. Jeg ønsker dig alt vel i fremtiden og håber da på vore veje krydses og dine ord rent faktisk er i handling også." Lød det så roligt fra hende, hun tørrede nogen af sine egne tåre væk, inden hun valgte at forlade ham. Hvis han fulgte efter, ville hun nok kun blive mere gal. Hun ville ikke have ham der, hun ville have fred, og fred var når hun var alene, hvilket hun bestemt ikke var i grotten. Hendes arme gled om hendes skikkelse som hun forsvandt op af, i håb om at kunne finde vej selv.

//out